Stenderup sogn

(Urlev-S. kom.) omgives af Bjerre hrd. (Bjerre, Nebsager, Hornum og en del af Urlev so.) samt Urlev, Ølsted, Torsted og Tyrsted so. Mod s. danner Urlev å på et stykke skel til Nebsager og Urlev so. Det temmeligt kuperede og ujævne terræn (højeste punkt 70 m) står i forb. m. en af istidens seneste afsmeltningslinier, hvorved også skabtes de smalle dødisspalter som fx. den, der fra Brå strækker sig mod nv. og har en dybde på indtil 25 m. Sandede jorder findes mest omkr. Stenderup (Palleshøj 66 m) og ved Brå, men ellers er lerjorder alm. I so. ligger også en del skov som Kærskov (*1492 Kirskoff), Trælleskov, Lystrup skov (*1492 Listrup skov), Stubskov og Bråskov. Ved Bråskovgd. passeres so. af landevejen Vejle-Horsens over Hornum.

Areal i alt 1960: 1631 ha. Befolkning 26/9 1960: 993 indb. fordelt på 278 husstande (1801: 389, 1850: 654, 1901: 786, 1930: 1075, 1955: 1001).

I sognet byerne: Stenderup (*1398 Stendrup; u. 1775) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 239 indb. fordelt på 79 husstande; i byen levede 25 af landbr. m.v., 111 af håndv. og industri, 20 af handel og omsætning i øvrigt, 17 af transportvirksomhed, s. 1005 20 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 37 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole (for S. og Urlev so., opf. 1961, arkt. Sv. Å. Christiansen), bibl. (i skolen; opret. 1903; 2400 bd.), missionshus (Emaus; opf. 1885), forsamlingshus, kom.kontor, alderdomshjem, mejeri (opr. andelsmejeri, opret. 1888, omb. 1911 og 1913, nu privat), teglværk, savværk, møbelfabr. og posteksp.; Brå (1458 Brothæ, 1664 Braae; u. 1782); Bråskov (*1485 Brodschouff) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 291 indb. fordelt på 69 husstande (1955: 311, 1930: 262); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 21 levede af landbr. m.v., 46 af håndv. og industri, 24 af handel og omsætning i øvrigt, 9 af transportvirksomhed, 67 af administration og liberale erhverv og 6 af anden erhvervsvirksomhed og 109 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. statsungdomshjemmet Bråskovgd. (13,2 tdr. hartk., 80 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 1200, grv. 217), forsamlingshus, gartneri og posteksp.; Lystrup (*1419 Lystrop, 1444 Lystorp; u. 1795–96); Nr. Aldum (1462 Aldum, 1581 Nøraldum; u. 1774); Sdr. Aldum (1495 Sønder Aldum; u. 1774). – Saml. af gde og hse: Vandborg; Gadekær. – Gårde: Nr. Aldumgd. (15,7 tdr. hartk., 90 ha; ejdv. 477, grv. 249); Sdr. Aldumgd. (15,3 tdr. hartk., 93 ha, hvoraf 14 skov; ejdv. 503, grv. 233); Brågd.; Lystrupgd.; Kærsholm; Aldum Østergd.; Stenderupgd.

S. so., der sa. m. Urlev so. (Bjerre hrd.) udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Torsted so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 140. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus fra 1865 ved tårnets s.side. Den opr. bygn., kor og skib, er opf. af frådsten og har trods omfattende skalmuringer bev. en del af sin romanske udsmykning, idet koret har hjørnelisener, der på flankemurene fortsætter i rundbuefriser, mens gavlen tredeles i blændingsfelter m. tvillingrundbuer. Begge de gl. rundbuede døre er bev. tilmurede, koret har tilmurede rundbuevinduer mod n. og ø., og i skibets n.side er der to, ligeledes tilmurede. Indvendig er korbuen overpudset, men vistnok opr. I gotisk tid, o. 1400, er der i koret indbygget et krydshvælv m. profilerede ribber, og noget sen., i 1400t.s anden halvdel, fik skibet tre krydshvælv på fremtrædende vægpiller. Tårnet, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en rund bue, er ligeledes fra sengotisk tid, helt af røde munkesten. Dets let opskalkede pyramidespir, der er blytækt, er formentlig opsat i 1700t. Våbenhuset ved tårnets s.side er opf. 1865 i st. f. et ældre, der lå ud for skibets s.dør. En del af skalmuringerne og vistnok også korets taggavl m. romaniserende blændinger stammer fra sa.år. 1909 gennemgik bygn. en større reparation, og der fremdroges på skibets n.væg spor af romanske kalkmalerier fra slutn. af 1100t. Det meste heraf blev atter tildækket, idet der dog i korets vinduesniche mod n. er bev. ornamenter på smigene (Nørlund-Lind. K. nr. 63). – Nygotisk altertavle fra slutn. af 1800t. m. maleri, Jesus m. to børn. Bordstager i barok o. 1700, forhøjet m. nye lyseskåle. Ganske godt, sengotisk krucifiks, o. 1475–1500, helt afætset og ferniseret. Interessant, romansk granitfont m. fire vandret placerede engleskikkelser, der bekæmper drage, løve og kronet mandsskikkelse – formentlig symboliserende de onde magter. Den svarer til fonten i Stouby, men er knap så godt udf. (Mackeprang.D. 341–44). Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. Prædikestol i enkel renæssance o. 1610–25 m. toscanske hjørnesøjler. – I våbenhuset fire gravsten i forsinket rokoko: 1) Jørgen Madsen Winther, † 1800; 2) Inger Madsdatter, † 1819, sign. Jens Viallefrens; 3) Christine …, † 1822; 4) Søren Hansen, † 1826. Desuden en bondegravsten af granit fra 1700t.

Nørre Aldumgård tilhørte 1834 J. C. Worm, sen. til Kalsbøl, som 1840 lagde en pel. (3 tdr. hartk.) af en gd. i Spettrup under den (13 1/2 tdr. hartk.); o. 1852 kom gden (21 tdr. hartk.) til Frederik Eduard Vedel († 1908), som 1874 solgte den for 80.000 rdl. til kapt. Hakon Bojesen s. 1006 († 1901). 1880 købtes den (16 tdr. hartk.) for 150.000 kr. af Ludvig Peter Abildgaard fra Horsens, der 1911 solgte den til Chr. H. Kjær, hvis søn F. Kjær nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 84–85.

Hovedbygningen er en lang, lav bindingsværkslænge fra 1700t.; på gårdsiden er der i 1800t.s første del påbygget en skalmur, der er opdelt i pilastre. Der er tandsnitsfrise under taget og lav trekantsfronton over hoveddøren. Avlsbygningerne er delvis af bindingsværk.

Sdr. Aldumgård blev 1936 af fru Hansen, hvis slægt havde ejet den siden 1855, solgt til den nuv. ejer H. J. Nielsen.

Sdr. Aldumgårds grundmurede, gulkalkede hovedbygn. er vistnok opf. 1912–13; det er en anselig villa m. valmtag og gennemgående, spirprydet frontispice.

Statsungdomshjemmet Bråskovgård er opret. 1907, da staten for 79.300 kr. købte gden og dels opførte nye bygn., dels ombyggede de gamle. Hovedbygn. m. to sidefløje er af grundmur i én etage m. mansardetage og afgiver bol. til 35 elever. I en særl., lukket afd. er der plads til 12 elever, og der findes en 8-mands afd.; endv. personalebygn. og avlsbygn. Eleverne får skoleundervisning og søges tillige uddannede i landbr., gartneri og forsk. håndv. (der findes værksteder for murere, malere, snedkere og smede).

I Brå står der en mindesten for byens udskiftning 1782.

Ved gravning af en drængrøft i gartneriet ved statsungdomshjemmet Bråskovgård fandtes 1957 en hensmuldrende læderpung m. en sammenbrændt klump af ca. 200 mønter fra Valdemar Sejr og 2 eng. mønter fra Johan uden Land (Nord. Num. Årsskr. 1957–58. 219f.).

Skove: Nogen skov. Dele, 24 ha, af Dallerup skov, i alt 62 ha, og en del, 64 ha, af Kærskov, i alt 85 ha, samt Lystrup skov, 36 ha. De nævnte skove tilh. staten, Boller skovdistr. jf. Uth so. s. 951. Brå skov, 26 ha, hvoraf 9 ha i Hornum so., ejes af propr. E. Lorenzen, Urlevgård. Til Sdr. Aldumgård hører 14 ha skov, til Skovgård 6 ha, til Lystrup Nørregård 6 ha og til statsungdomshjemmet Bråskovgård 5 ha.

Fredede oldtidsminder: Højen Præsthøj i Kærskov. – Sløjfet el. ødelagt: En jættestue ved Sdr. Aldum, en anden stengrav og 35 høje. – Ved Brå er der fundet resterne af en stor bronzekedel fra keltisk jernalder, prydet m. tyre- og uglehoveder.

Litt.: Ole Klindt-Jensen. Bronzekedelen fra Brå, Jysk. Ark. Selsk. skr. III. 1953.

I S. so. fødtes 1850 dyremaleren M. Therkildsen, 1860 maleren og illustratoren Alfr. Larsen, 1869 forf. Einar Rousthøi.