Strellev sogn

(S. kom.) omgives af Ribe a. (Ølgod og Horne so. i Ø. Horne hrd.) samt Lyne so. Den sydøstl. del af so. gennemskæres af Starbæk el. Lydum å, omkr. hvilken der er en del kær, nu delvis afvandet. De her forekommende gunstigere fugtighedsforhold har betinget en større frugtbarhed og den tætteste bebyggelse. Af ringere kvalitet er derimod den tørre, nordl. del af so., hvor der ligger en del plantage (Kærgård plantage). Hovedvej A 11 passerer gennem den vestl. spids af so.

Areal i alt 1962: 1954 ha. Befolkning 26/9 1960: 514 indb. fordelt på 141 husstande (1801: 230, 1850: 359, 1901: 535, 1930: 524, 1955: 568). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 372 levede af landbr. m.v., 39 af håndv. og industri, 19 af handel og omsætning i øvrigt, 17 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv, 56 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Strellev (*1203 Strelhøch, 1330–48 Strellygh) Kirkeby m. kirke, skole (opf. 1909, udv. 1956, arkt. J. Kjær), missionshus (opf. 1898), forsamlingshus (opf. 1930, udv. 1952), kom.kontor (opf. 1951, arkt.J. Kjær), alderdomshjem (opf. 1951, sa. arkt.; 14 pl.), filial af Ølgod Sparekasse og andelsmejeri (Amstelborg, opret. 1883, nyopf. 1921). – Saml. af gde og hse: Katrevel (1688 Kattrefuelbye; u. 1787), nu optaget i S. Kirkeby; Adsbøl (1471 Aszbøl; u. 1787); Mosbøl (1534 Mosbøl; u. 1790); Nørtarp (1476 Nørtorp; u. 1789); Østtarp; Topgd. (1633 Thopgaard); Kærgd. (1633 Kiergaard). – Gårde: Tarpgd.; Grønvang.

S. so., der hører under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, udgør én sognekom. og sa. m. Ølgod so. (Ø. Horne og V. Horne hrdr.s provsti) ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Bork so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 19. lægd og har sessionssted i Skjern.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid m. sengotiske tilbygninger, v.tårn, forhøjet og omb. 1918, samt våbenhus i s. Kor og skib synes opført i to tempi, idet byggematerialet i koret og ca. 3 m af skibets østl. del er sat af rå kamp m. granitkvadre ved hjørnerne, over en skråkantsokkel, mens det øvr. er af granitkvadre på en højere og grovere sokkel m. hulstav. Koret har valmtag, skibets ø.gavl er nymuret, dets v.gavls inderside af små rullesten. Af opr. detaljer er den retkantede s.dør i brug, n.døren tilmuret, men karmsten og overligger ses. Korets slanke n.vindue er bev., mens et lille, bredere midt i skibets n.mur er blændet. Korbuen, m. profilerede kragbånd, er udv. Det lave våbenhus i s., hvortil der nu ikke er nogen naturlig adgang gennem kgd.diget, er af munkesten og marksten. Det har fladbuet dør i spidsbuet, falset spejl samt fladbueblændinger i gavlen. Langmurene har fladbuede spareblændinger, hver m. et lille vindue; fladt loft. Tårnet, af munkesten over et granitskifte og overpudset, har opgang i en munkestensforlængelse på skibets n.side, m. fladbuet dør i svagt spidsbuet spejl. V.- og s.muren nymuret m. små sten 1918, ø.gavlen delvis. Indvendig har skibet bjælkeloft, koret hvælv m. trekløverformede ribber, der løber helt ned til gulvet, og som i issepunktet danner en rude. Tårnets krydshvælv har retkantribber. – Kirken hovedrestaureredes 1945 ff. (arkt. Marinus Andersen). – Romansk alterbord af granitkvadre m. udkragende, retkantede dæksten, i hvis helgengrav der 1918 fandtes en blykapsel. Alterbordspanel i renæssancestil m. beslagværksfrise. Altertavlen er if. Pont.Atlas (V. 741) sa. m. lektoriestolen bekostet af Christen Vind til Endrupholm og fru Margrete Rantzov. Tavlen, m. skåret årst. 1595, har i storfeltet oliemaleri på lærred 1885 af Kristus hos Maria og Martha, sign. Anker Lund; det øvr. nystafferet 1918 af Johs. Malling. Alterkalk m. graveret »1745« og spejlmonogram BCSJK for herredsfogden til Østergård og hustru, jf. dåbsfad, samt stempel for J. I. Lindskou, Holstebro. Tilsvarende disk. Oblatæske og vinkande fra Bing & Grøndahl og Den kgl. Porcelænsfabrik. Høje messingblik-alterstager fra sidste halvdel af 1600t. m. hvirvelbukler. Romansk granitfont svarende til Kollerup (Tørrild hrd., Vejle a.), m. dobbeltløver samt båndfletværk på plinten (Mackeprang. D. 173f.). Glat messingdåbsfad, hvorpå graveret: »Bergite Catrina Sal. Jacob Knuds(en) Østergaar 1736«. Messingkande »Gjort Anno 1931 Frederik Bruun. Ølgod«. Cylinderformet dåbskande af tin, svarende til Lyne. Femsidet fontehimmel m. kartouche-topstykker og skåret »Ao. 1634« og »C 4«. Stort, sengotisk korbuekrucifiks m. evangelistsymboler på korsarmsenderne; nyere staffering. På skibets n.væg. Prædikestolen, af sa. mester som altertavlen, har dannet den fremspringende karnap i en lektoriestol foran korbuen; giverindskriften er delvis bev.: »Denne predig stuol lod erlig og velbørdig Chresten Wind till Endrup hollem byge anno domn. MDLXXXXIIII«. Stolen, nu anbragt i skibets sø.hjørne, har i de fem arkadefelter »Chresten Vinds« og »Mergrete Ransovs« fædr. og mødr. våbener samt Salvator mundi med det skårne årst. (15)92. Lektoriestolens forside smykkedes opr. af reliefskårne apostelfigurer, der sen. anbragtes foran et †v.pulpitur. Ved rest. 1945ff. (Einar V. Jensen) opstilledes figurerne, hvoraf otte er opr., de fire efterskæringer fra 1700t., i skibets v.ende, på n.- og s.væggen. †Præste- og degnestol i renæssance, m. foldeværksfyldinger fra kirkens †stoleværk, der desuden smykkedes af akantusbladværk el. halvroset over rhombe som i Egvad. Det nuv. stolesæt fra 1800t.s slutn. Marmortavle på korets n.væg over Johannes H. C. Buchholtz, sgpr. for Ølgod og Strellev, † 1875, sat af menigheden. Orgel, skænket 1904, ved sidste restaurering flyttet fra pulpituret ned i tårnrummet. Klokke 1865 fra »Stallknecht, Horsens«. En Kristusfigur af bly samt to kisteplader er opgravet på kgd.: 1) Herredsfoged i Øster og Nørre Horne hrd. Knud Jakobsen, † 4/5 1738, og 2) madam Birgitte Cathrine Christensdatter, † 1750, der anden gang var g. m. ovenn. herredsfoged Jakob Knudsen til Østergård (præsteindb. 1890). I s.døren ligger en afslidt gravsten, flyttet fra koret, over ritmester Augustinus Permoser, † 1704, og fru Ingeborg Marie Vognsen, † 1713 (Pont.Atlas).

Litt.: Palle Fløe og O. Nielsen i JySaml. VIII. 1880–81. 289ff.

Kærgård har tidl. været en hovedgd., der i 1500t. tilhørte Jørgen Rantzau, lensmand på Lønborggd. († 1563), hvis enke Ellen Bang blev g. m. Ernst v. Reckenberg († 1570) og tredje gang m. Mads Nielsen Skade til Østergd., som 1583–93 skrives til K. Ellen Bangs og Jørgen Rantzaus datter Margrethe, g. m. Christen Vind til Endrupholm († 1605), skrives til K. 1609. Deres datter jomfru Ellen Vind, der ved skifte 1614 fik K., ægtede 1618 Christen Krag til Lydum, som 1633 mageskiftede gden (12 1/2 tdr. hartk.) til kronen, hvorefter den lagdes under Lundenæs. Den var da bortfæstet. 1688 hørte den (8 tdr. hartk.) under Riberhus, og 1696 var den udlagt til ryttergods. 1722 skødede kongen den (8 tdr. hartk.) til herredsfoged Jakob Knudsen til Østergd. i Lyne so. for 379 rdl. Nu er den udstykket.

Litt.: H. K. Kristensen. Strellov Kærgd., H. P. Hansen festskrift. 1949. 113–21.

Til Mosbøl skrives 1649 Niels Hansen Skade til Agerkrog.

Skove: Enkelte plantager. Kærgård plantage, anl. 1893, tilh. to gde m. henh. 24 ha og 15 ha.

I Nørtarp lå en bebyggelse Rudhole el. Rudgrob (1585 Ruodthuole, 1648 Rudgrob). Endv. nævnes i so. Bykærshoved (1648 Bye Kierdtz hoffued). Begge bebyggelser var øde i 1600t.

Fredede oldtidsminder: 21 høje; ingen af dem er større, men flere danner grupper: N.f. Østtarp en aflang gruppe på 13 høje, hvoraf den sydøstligste er Bavnehøj; v.f. Strellev ligger 3 høje, de sidste af en gruppe på 10. – Sløjfet el. ødelagt: 54 høje.

I S. so. fødtes 1865 landinspektøren P. Thygesen, 1880 landbrugsredaktøren Kristian Raunkjær.

Litt.: Palle Fløe og Oluf Nielsen. Hist. Efterretninger om S. og Lyne So., JySaml. VIII. 1880–81. 289–302.