Suldrup sogn

(Sønderup-S. kom.) omgives af Buderup, Gravlev, Årestrup og Sønderup so., Års hrd. (Skivum so.) samt Veggerby so. Den slyngede, dybt nedskårne Sønderup å med de smukke, bevoksede skrænter, hvor Hyldal åbner sig, danner skel til Års hrd., mens Binderup å skiller det fra Veggerby so. Mod v. ligger et jævnt bakket terræn med relativt gode jorder, mens et grubet, mosefyldt landskab indtager so.s midte mellem Suldrup og Hjedsbæk, hvor ådalen ved Hjedsbæk bro er et yndet udflugtssted. I ådalen den tidl. Nerup sø, kultiveret 1960. Et mere sandet bakkeland mod nø. rummer Sekshøje plantage på gammel hedejord. Her når Sekshøje 98 m. Gennem so. går hovedvej A 13.

Areal i alt 1955: 2314 ha. Befolkning 1/10 1955: 1162 indb. fordelt på 335 husstande (1801: 187, 1850: 270, 1901: 489, 1930: 969).

I sognet byerne: Suldrup (*1360 Sultorp, 1445 Swldrop) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 566 indb. fordelt på 179 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 119 levede af landbrug m.v., 291 af håndværk og industri, 58 af handel og omsætning, 52 af transportvirksomhed, 20 af administration og liberale erhverv, 77 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, kom.skole (opret. 1741, opf. 1937, udv. 1960; udsmykning ved Aage Sørensen) m. bibl. (opret. 1923, 1500 bd.), teknisk og arbejdsteknisk skole (i kom.skole), missionshus, forsamlingshus, kom.kontor (opret. 1954), lystanlæg m. friluftsscene, stadion, biograf, kro, filial af Andelsbanken, Sønderup-Suldrup Spare- og Laanekasse (opret. 1872, se s. 1062; bygn. opf. 1957), andelsmejeri (Stenshøj, opret. 1890, omb. 1900), maskinfabr., teltfabr., posteksp., telegrafeksp. og telf.central; Hyllested (*1445 Hyllested). – Saml. af gde og hse: Hjedsbæk (1480 Hiæsbæk) m. kro og savværk; Hyldal (1664 Hyldall); Frendstrup (1510 Frendstrup); Brunholm m. friskole; Hvingelhat (1664 Huingel Holt); Østrupgde s. 1065 (1552 Østrup); Albæk Hedehse. – Gårde: hovedgd. Albæk (1480 Albæk), udstykket; Dalumgd. (1533 Dalwm); Povlstrup (1563 Pouelstrup); Sekshøj; hedeselskabets skovridergd. Hjedsbækgd. m. planteskole; Hyllestedgd.

S. so., der sa. m. Sønderup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum og Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Buderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 389. lægd og har sessionssted i Års.

Kirken består af kor og skib m. v.forlængelse og tårn samt våbenhus mod s. Kor og skib formodes opf. i romansk tid af hugne granitkvadre, men er så stærkt ombygget, at sikre romanske enkeltheder ikke mere er at se. Kun få kvadre ses i murene, der i stor udstrækning er skalmuret m. små mursten; skibets n.side er delvis af rå kamp. Kor og skib har fladt loft; korbuen er stærkt udvidet. Våbenhuset (nu materialrum) er af ny dato. Ved kirkens v.ende har tidl. stået et forlængst nedrevet lille tårn. I forb. m. en hovedrest. 1944 (arkt. E. Packness) er skibet forlænget mod v. Udvidelsen rummer bl.a. forhal og venterum, hvorover et pulpitur, og bærer et slankt tårn m. bindingsværks overdel og spånklædt spir. Hovedindgangen er nu mod v. Under forhallen er indrettet lighus. Kirken er hvidkalket og har tegltag. – Fyrretræs alterbord m. udskåret panel fra o. 1600, ligesom altertavlen og prædikestolen hidført fra Buderup gl. kirke 1944. Altertavlen er et renæssancearbejde (o. 1600) af en Ålborgsnedker m. malerier (Nadveren, Kristus på korset og Korsnedtagelsen) fra 1763; under rest. 1944 (ved J. Th. Madsen) er topstykkets medtagne malerier erstattet m. nye skriftfelter. Kirkens tidl. altertavle, et maleri (Jesus med kalk og disk) af N. S. Simonsen 1865, hænger nu i skibet. Alterkalk fra 1630. Alterstagerne er skænket 1672. Romansk granitdøbefont m. løvefigurer og en forvitret indskr. (Mackeprang. D. 214, 227). Dåbsfad af messing fra o. 1650. Prædikestolen (fra Buderup kirke) er fra beg. af 1600t. I st. f. de opr. udskårne felter er 1947 indsat nye malerier (Ansgar, Absalon, Hans Tavsen og Grundtvig), udf. af Hjalte Skovgaard. Den tidl. prædikestol fra 1599 er nu i Ålborg hist. Museum, men lydhimlen, fra o. 1700 (svarende til Sønderups) er bibeholdt over den nuv. prædikestol. Nye stolestader. Orgel på 4 stemmer (A. C. Zachariasen, Århus). Klokken er opr. støbt til Årestrup kirke på Niels Jonsen Vifferts bekostning. I våbenhuset står en romansk ligsten m. kors og en uforståelig runeindskr. (DRun. 175).

Albæk ejedes vist i beg. af 1400t. af Las Maltesen Krag, m. hvis datter Gyde A. før 1480 kom til Las Viffertsen (Viffert) til Rebstrup († før 1499); derefter kom den til deres søn Malte Lauridsen (Viffert) († efter 1542), men afbrændtes i grevefejden. Brødrene Chr. og Albert Maltesen (Viffert) arvede A., og sidstn.s søn Anders Maltesen(!) (Viffert) († 1601) solgte den 1600 til Niels Krabbe (af Østergård) til Torstedlund († 1626), hvis søn Iver Krabbe († 1641) derefter ejede den (24 tdr. hartk.). Broderen Gregers Krabbe bestyrede en tid A. for Ivers to døtre; de ægtede generalmajor Anders Sandberg til Kvelstrup († 1677) og oberst Mogens Kruse til Spøttrup († 1678), der i fællesskab overtog A.; Povlstrup, Risgd. og Hvingelhat blev lagt under A. før 1661, så gdens hartk. blev 32. Mogens Kruse solgte 1663 sin part til provst Jakob Faber i Skive, som 1667 afhændede den til Anders Sandberg, hvis søster Birgitte Sandberg 1675 solgte hele gden til fru Dorte Daa til Torstedlund, m. hvilken den siden havde fælles ejer til 1817, da Marine Wiborg solgte den til Henrik S. Schow, der dog ikke fik skøde. Sa. m. Torstedlund udlagdes den 1824 til Fr. Sofus Rabens arvinger og købtes ved auktion 1826 for 7050 rbdl. af Carl de Neergaard, der 1830 solgte den og Nørlund m.m. til krigsråd Rasmus Conradsen († 1837). 1840 kom den til prok. Niels Holbek († 1865), der frasolgte godset, 1855 (22 tdr. hartk.) til admiralinde S. E. Zahrtmann († 1858), hvis bo 1859 solgte den m. Årestrup og Suldrup kirker for 65.000 rdl. til forp. Flindt. 1862 købtes den på auktion for 53.000 rdl. af gross., etatsråd M. W. Sass, efter hvis død 1866 den arvedes af sønnen gross. B. W. Sass. Før sin død 1883 skænkede denne A. til Kbh.s magistrat, der s.å. solgte den for 80.000 kr. til en brodersøn af testator, bestyrer Amdi Sass. 1893 kom den til Landmandsbanken, 1894 (12 1/2 tdr. hartk.) til Lars Chr. Jensen, 1918 (ca. 370.000 kr.) til dommerfuldmægtig E. Jopp, Horsens, og landbrugskand. J. Jespersen, der straks afhændede den til fabr. Poul Thorsen, Ålborg. 1923 købtes den af teglværksejer E. Lund, der 1925 frasolgte jord til 15 husmandsbrug og 1928 solgte gden til J. Hove Jensen. Siden 1940 ejedes A. af hofjægermester Fr. Ahlefeldt-Laurvig († 1944), dennes enke og datter. 1961 solgtes A. til arkt. K. W. Orland, Ålborg. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: C. Rise Hansen i DSlHerreg. III. 598–601. DLandbr. VI. 1934. 630–32.

Hovedbygn., der omgives af anselige, stensatte grave, består af en længe i ét stokv., bindingsværk og grundmur, fra midten af 1700t., sen. ændret m. frontispice og kamtakgavle.

Østrup og Ø. møllested udlagde Søren Munk (Vinranke-M.) til Rodsted 1523 til sin søster Gertrud, men 1526 måtte han afstå Ø. til hr. Ove Lunge. Det er måske det sa. Ø., som Niels Nielsen Munk (Vinranke-M.) († 1626) skrives til 1622.

I Suldrup boede Inger Jepsdatter (Benderup) i beg. af 1500t.

I so. nævnes tidl. gden Nerup (1580 Nerup), jf. Nerup sø ovf.

En kirke i Albæk nævnes i middelalderen (Ældste da. Archivreg. II. 298), og i Pont.Atlas omtales, at der på Albækgd.s mark fandtes rester af kapel og kgd.

Skove: Mod nø. i so. ligger størstedelen af Sekshøj skovdistr., i alt 197 ha, hvoraf bøg 6, eg 10, andet løvtræ 3, nåletræ 145 og ubevokset 29 ha. Distr. består af Sekshøj skov, 127 ha, Sillehøj plantage, 6 ha, Tornblad plantage, 27 ha, hvoraf bøg 3, eg 1, andet løvtræ 1 og nåletræ 18 ha, samt Egedal plantage, 33 ha, i Ø. Hornum so. (jf. dette). Sekshøj skov er anl. 1875 som plantage på tidl. hedebakker. Her findes Albæk Sekshøje (6 små, runde høje). Tornblad plantage er anl. 1945–50. Distr. ejes siden 1934 af skovrider V. Juel Clemensen. Hjedsbæk plantage (tidl. Schade plantage, anl. 1890, og Carl Møllers plantage, anl. 1905), 212 ha i alt, bøg 17, eg 8, andet løvtræ 5, nåletræ 136 og ubevokset 46. Plantagen ejes af Hedeselskabet og administreres under dettes 15. distrikt. Løvtræet forekommer hovedsagelig som løvtræstriber. Til Albæk hgd. hører Albæk plantage, 30 ha, hvoraf bøg 1, andet løvtræ 1 og nåletræ 28. Den er anl. 1886.

Litt.: Carl Hecquet. Om Plantningen og Udhugningen af Bjergfyr i Sexhøj Plantage, Hedeselskabets Tidsskr. 1901. 24–26.

Fredede oldtidsminder: S.f. Suldrup jættestuen Stenshøj m. et 7,4 m langt kammer, bygget af 14 bæresten m. 4 dæksten; det har et lille sidekammer, og højen har store randsten. Dernæst en langhøj, to stenkredse og 60 høje; særlig mange ligger i Sekshøj plantage, bl.a. den store Skovriderens høj; her ligger også Albæk Sekshøje, hvoraf flere er anselige. Ved Albæk ligger de 4 Solhøje. – Sløjfet el. ødelagt: 55 høje. Ligesom hovedparten af de bev. har de fortrinsvis ligget s. 1067 i so.s østl. halvdel. – Ved udgravning af en kælder i S. fandtes et depot af 8 tyknakkede økser, 2 økse-planker og en mejsel. – Udenfor kirken står en runesten, der blev fundet på kgd. og har indskr.: Rysk rejste (denne sten efter) sin broder Ufej. (DRun. 175f.).

I Suldrup fødtes 1859 landmanden Anton Sorensen.

1947 konstaterede Danish American Prospecting Comp., at der fra Suldrup mod sv. i en længde af 7 km og en bredde af ca. 5 km under jordoverfladen var en salthorst m. store lag af kali. 1958 bevilgedes af egnsudviklingsfondens midler 4 mill. kr. til undersøgelse af muligheder for minedrift. Ved den første boring (1960) på grænsen til Veggerby so., hvor man nåede ned i 1150 m dybde, fandtes et kalilag på 230 m. 1960 bevilgedes yderligere 2 mill. kr. til fortsat boring.