Tapdrup sogn

(Asmild-T. kom.) omgives af Sønderlyng hrd. (Vejrum so.), Middelsom hrd. (Vinkel so.) samt Asmild og Rødding so. Grænsen til Middelsom hrd. følger Nørreådalen, hvis brede, flade dalbund er dannet i istiden som tunneldal. I den ligger den næsten udtørrede Tapdrup sø. Fra det noget bakkede og sandmuldede terræn, der i Buggeshøj og Mandshøj når 67 m, åbner der sig en række dalkløfter ned mod Nørreådalen. Her ligger den smukke Thisted skov. Mod n. et par mindre moser (Porsmose). Gennem so. går banen Viborg-Fårup (Tapdrup trb.), hovedvej A 16 (Viborg-Randers) og landevejen Viborg-Skjern-Randers.

Areal i alt 1955: 1278 ha. Befolkning 26/9 1960: 538 indb. fordelt på 151 husstande (1801: 144, 1850: 305, 1901: 387, 1930: 530, 1955: 558).

I so. byerne: Tapdrup (1479 Tapptrvp; u. 1793) m. kirke, skole (udv. 1958), bibl. (i skolen), missionshus, forsamlingshus, lystanlæg m. befrielsessten og jernbanehpl.; Thisted (*1497 Thistedtt; u. 1792) m. andelsmejeri (opret. 1888, opf. 1901); Hauggd. jernbanehpl. – Gårde: Vibæk (med nedlagt mølle); Skovsgd. (1664 Schouffs Gaard); Bjørnsgd.; Spanggd. (1664 Spang Gaard); Subæk Mølle (1664 Sulbech Mølle, 1683 Sulbechmølle, Surbech Mølle).

T. so., der sa. m. største delen af Asmild so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Viborg kbst.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Asmild so. So. udgør 4. udskrivningskr., 498. lægd og har sessionssted i Viborg.

Kirken er en romansk kvaderstensbygn., der i sine ledføjninger viser hen til bygmesterskolen ved Viborg domkirke. Dens ældste dele har kor m. apsis og skib, til hvis v.gavl der slutter sig et sen. opf. tårn. Bygn. hviler på sokkel m. skråkant; n.sidens murværk synes omsat i 1500t. og fremtræder nu m. rå marksten, mens skibets s.side delvis er omsat 1910–11. Af opr. enkeltheder er der i det ydre bev. et vindue i apsis og skibets brede, pragtfulde s.portal m. tredobbelt bueslag og fritstillede søjler i falsene. Den tilsvarende fladbuede n.portal sidder i opr. leje, men er ommuret m. munkesten i den sen. middelalder og er derefter tilmuret. Fra sengotisk tid stammer desuden korets gavl m. murede trappekamme og tårnet, som forneden er opf. af genanvendte kvadre fra v.gavlen og foroven af munkesten, m. stejle gavle mod n. og s., og hvis underrum tjener til våbenhus. Et kongebrev, der udgik 15/7 1549, og som omtaler kirkens reparation, hentyder rimeligvis til n.murens omsætning. Da kirken langt senere, i 1902, fik orgel, hvis pulpitur spærrede for s.døren, må adgangen til kirken ved den tid være forlagt til tårnrummet, hvis portal også synes at være fra tiden omkr. 1800t. – I det indre har apsis halvkuppelhvælv, mens kor og skib har bjælkeloft, der i 1700t. blev stafferet m. skyformationer (sml. Asmild, s. 304). Den protestantiske fløjaltertavle blev if. indskr. skænket s. 308 1613 af fru Berte Kaas, forbedret og stafferet 1702 af landsdommer Hans Lange til Asmild; i midtfeltet et nadverbillede fra 1700t. (en overgang sad her et korsfæstelsesbillede, malet og sign. af A. Dorph 1880, nu opbevaret bag alteret). På alterkalken står ovenn. Hans Langes og første hustru Mette Mariche Brobergs navnetræk og årst. 1693. På den ene af de sentmiddelald. alterstager er indridset: S. Nicolaus. I koret findes fra væg til væg en alterskranke fra 1700t.; her er desuden ophængt et røgelsekar fra 1200t. Det meste af kirkens træinventar er fra 1788, udskåret i landlig rokoko, således prædikestolen, fonten (m. fontehimmel) og stolestaderne m. låger og gavle. Over den rundbuede, af mursten udvidede korbue hænger et sentmiddelald. krucifiks. I koret en anselig og smuk gravsten over Frantz Iversen Dyre, † 1569, og hustru (CAJensen. Gr. II. nr. 611). I den lukkede gravkælder under koret hviler bl.a. også Corfitz Ulfeldt, faldet i slaget ved Lolland 1644. På kgd. er begravet landbrugsminister Anders Nielsen, † 1914.

Skovsgård er måske den gd. af dette navn, der 1402 ejedes af Johannes Eskildsen (Krumpen). Senere ejedes den vist af væbneren Stig Nielsen, som 1479 skrev sig af Tapdrup, derefter af Frantz Iversen Dyre, der ligeledes både skrev sig til S. og T. Han døde 1569 på Dyreholm, hvormed formentlig sigtes til samme gd. Da hans enke Kirsten Mogensdatter Kaas (Mur-K.) døde barnløs (efter 1573), kom S. til hendes brorsøn Herman Kaas († o. 1613), der 1580 skrives til »Thoberup«, men 1591 og flere gange senere til S. Også hans sønner skrives til S.: Niels (1613), Christen (1613), Frantz (1613 og 1621), Eggert (1618) og Stalder Kaas (1621). 1625 tilhørte gden Hans Lindenovs enke Else Juel († o. 1627) og derefter hendes børnebørn Hans og Anders Lindenov 1638 (da 31 tdr. hartk.), der arvedes af deres mor Else Thott, g. 2. m. Corfitz Ulfeldt († 1644). Hun efterlod gden til sin søster Margrethe Andersdatter Thott, fra hvem den dog straks 1652 blev solgt til hr. Anders Bille til dækning af Else Thotts gæld. Han mageskiftede den 1653 med en del gods til kronen, fra hvilken den m.m. (i alt 40 tdr. hartk.) 1672 blev udlagt til Villum Lange til Asmildkloster, under hvis hovedgdstakst den 1683 blev lagt. 1807 skødede Henrik Muhle Hoff til Asmildkloster den (12 tdr. hartk.) og 8 huse for 26.000 rdl. til C. Fr. Erhardi, men 1810 blev den alligevel med Tapdrup so.s kirke- og halve kongetiende m.m. på auktion i Hoffs bo solgt for 16.300 rdl. til Chr. Kjellerup († 1819). 1830 s. 309 købtes den af Johannes Iver Bruun, der anlagde Vibæk fabrik. 1841 blev den (10 tdr. hartk.) af Th. Davidsen solgt for 15.000 rbdl. sølv til E. Lund, 1846 tilhørte den J. H. Lytthans’ opbudsbo, 1849 Joh. F. Petersen, 1857 blev den for 80.000 rdl. solgt af Kabell til Thalbitzer. Fra 1870 tilhørte den løjtnant H. Ch. Thalbitzer († 1909), som 1887 solgte den for 135.000 kr. til forvalter Nohr, Kbh., men atter blev ejer af den og 1904 afhændede den for 115.000 kr. til I. Jørgensen. Derpå tilhørte den Harald de Neergaard († 1917) og P. D. Thomsen, der 1921 bortsolgte jorden til 10 statshusmandsbrug og kun beholdt hovedbygn. med have (3,9 ha).

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 526.

En anselig hovedbygning, der var opført 1860 (arkt. F. Meldahl), brændte 1909, hvorefter den nuv. ud mod vejen opførtes 1913. Udbygningerne brændte 1921.

Det er usikkert, om den Taphede, hvor junker Otto 6/10 1334 blev slået og taget til fange af grev Gert, er identisk m. Tapdrup hede (i T. og Viskum so.) el. snarere er Taphede i Sem so. Onsild hrd. (Stedn. IX. 148f.). Det er dog sandsynligt, at Taphede har ligget n.f. Tapdrup (P. G. Ørberg i AarbViborg. 1965. 22–34).

Skove: På skrænterne ned mod engdragene langs Nørreå findes en del kratagtige bevoksninger, således Thisted Egekrat, Østerskov og Vesterskov, der tilhører forsk. gde i so. V.f. Tapdrup en skov på ca. 12 ha.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, hvoraf flere er ganske anselige: De to Rishøje v.f. og Store Mandshøj n.f. Tapdrup, Kokærhøj og en høj nø.f. byen, de to Kvathøje og Storhøj i Østerskov. – Sløjfet el. ødelagt: 60 høje. – I en mose i Nørreådalen er fundet 14 guldbrakteater og 27 glasperler.

I Tapdrup so. fødtes 1710 embedsmanden Gothard Albert Braem, 1862 politikeren, landbrugsminister Anders Nielsen.