Torslev sogn

(T.kom.) omgives af Hørby og Skæve so., Børglum hrd. (Jerslev og Tårs so.) samt Horns hrd. (Lendum so.). Ved skellet til Hørby løber Hørby å, mens Vorså først gennemstrømmer so.s sydvestl. del for derefter at danne skel til Skæve. V.f. Ø. Vrå ligger der et ujævnt bakkeland, der ved grænsen til Jerslev når 81 m. I øvrigt er terrænet temmelig jævnt med højder på 50–60 m, kulminerende ø.f. Ø. Vrå, hvor en israndslinie har haft sit forløb. Større, gl. landsbyer findes ikke, men derimod spredt bebyggelse. Jorderne er fortrinsvis gode og til dels lerede. Af de få skove er Ormholt skov den interessanteste. Den lille Gersholt sø benyttes en del til badning. Gennem so. går landevejen Hjørring-Sæby.

Areal i alt 1955: 6872 ha. Befolkning 1/10 1955: 3312 indb. fordelt på 931 husstande (1801: 933, 1850: 1422, 1901: 2428, 1930: 3350). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1964 levede af landbrug, 653 af håndværk og industri, 192 af handel og omsætning, 157 af transportvirksomhed, 92 af liberale erhverv og administration, 314 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 40 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Torslev kirke (1408 Thørsløfssochn) m. præstegd., byen Øster Vrå (*1499 Wraa; u. 1800) – bymæssig bebyggelse med 863 indb. fordelt på 283 husstande (1930: 679 indb.) – m. filialkirke (Skt. Matthæi kirke), centralskole 1960; arkt. K. W. Orland og Villy G. Hansen), baptistkirke, kom.kontor (opf. 1940), bibl. (opret. 1925; 3700 bd.), privat realskole (opf. 1917; arkt. Vejby Christensen), tekn. skole, missionshus, apotek, alderdomshjem (1940), lystanlæg, stadion, markedsplads, biograf, afholdshotel, restaurant, filial af Sæby Bank og af Torslev Sogns Sparekasse, Falcks Redningskorps, andelsmejeri (opr. 1902), cykelfabr., møbelfabr., bogtrykkeri, rutebilstat., postkontor, telf.central; Torshøj – bymæssig bebyggelse med 1955: 335 indb. fordelt på 113 husstande (1930: 308 indb.); fordelingen efter erhverv i de 2 bymæssige bebyggelser tilsammen var 1950 flg.: 127 levede af landbrug, 504 af håndværk og industri, 141 af handel og omsætning, 131 af transportvirksomhed, 72 af liberale erhverv og administration og 224 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 28 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1901), missionshus m. so. bibl. (opret. 1917; 3400 bd.), lystanlæg, stadion, afholdshotel, filial af Sæby Bank og af Andelsbanken, Torslev Sogns Sparekasse (opret. 1879; indskud 31/3 1959: 2,1 mill. kr.; reserver: 97.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1887), 2 maskinstat., cementstøberiet Horshave, brevsamlingssted og telf.central; Try (*1435 Thryø) m. skole (opf. s. 250 1957), missionshus samt fællesmejeri og ostefabr. (opret. 1907); Højstrup (1350 Høkstorp); Vange (1555 Vange) m. maskinstat. – Saml. af gde og hse: Koldbro (1662 Kollbroe); Søholt (1662 Siøholt) m. fællesmejeri og rugeri; Straden (1560 Stradein); Gyldenhøj Huse; Gyden; Gydeje (*1460 Gydige); Petersholt; Tamstrup (1579 Tamestrup); Vrængmose (1638 Vrengsmousze) (delvis i Skæve so.); Vrå Skovhuse; Langodde m. missionshus; Bjergene (1662 Biergen); Skoven (1662 Schoufuen) m. skole. – Gårde: hovedgd. Ormholt (1455 Vormholt) (16,3 tdr. hartk., 273 ha, hvoraf 61 skov; ejdsk. 493, grv. 205); hovedgd. Hejselt (*1435 Heysel, 1662 Heszelt) (12,9 tdr. hartk., 172 ha, hvoraf 17 skov; ejdsk. 380, grv. 181); Skerne (1662 Schaain, 1688 Schierne); V. og Nr. Høngd. (1662 Hongaard, 1688 Høn Gaard); Ørnhøj m. maskinstat.; Rævmose (1662 Reff Mose); Hjortholm (1662 Hiortholm) m. svineavlscenter; Hjortmose (1662 Hiortmose); Lindholm (1662 Lindholm); Langholt (1579 Langholt); Grydbæk (1688 Grydbech); Kobberholm (1662 Kobber Holm); Vangekær (1555 Vangekjær); Vangeterp (1662 Wangterrp); Gersholt (1408 Gersholt) (5,7 tdr. hartk., 106 ha; ejdsk. 210, grv. 97); Ålborggd. (1560 Olborg); Toften (1560 Tofteren, 1662 Tofften); Brobakken (1662 Broebacke); Hammerholt (1574 Hamerholt); Lundergd. (1662 Lundergaard); Gane (1688 Gamme Gaard); Ø. og V. Horshave (1662 Hors Hafue); Fredenslund (tidl. Knepshave, 1662 Knapshaffue); Tyrrestrup (1662 Thyerestrup); Skavange (*1494 Skattewange, 1559 Skafuange); Krogen (*1475 Kroge, 1553 Krogen); Fladbirk (1662 Fladbierch); Dal (1466 Dall) (5,9 tdr. hartk., 90 ha; ejdsk. 225, grv. 118); Ris (1499 Riiss); Flamsholt (1560 Flamshold); Silkeborg (1662 Silcheborig); Galtrup (1662 Galtorp); Ørslev (1560 Ørslof); Nr. Krogsdam (1579 Krogsdam); Klattrup (1688 Klatterop); St. Fjem (1638 Fiemme, 1662 Feimb); St. og L. Fuglsang (1560 Fugelsang); Nr. og Sdr. Voldsted (*1472 Wollsted); Donskov (1688 Donne Schoufhuus); Bjerget (1662 Biergedt); Fjeldgd. (1662 Feelgaard); Nr. Ravnsholt (1566 Rafnsholt); Stenskrog m. hammerværk.

T. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Lendum so. (Horns hrd.) ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Volstrup so., men dog under amtets 1. folketingsopstillingskr. (Frederikshavn). So. udgør 5. udskrivningskr., 452. lægd og har sessionssted i Sæby.

Kirken består af romansk kor og skib samt sengotisk tårn i v. og moderne våbenhus i s. Den romanske bygning er opf. af granitkvadre på karnissokkel, og begge de retkantede, sokkelbrydende døre ses tilmurede. I kor og skib er de rundbuede vinduer bev. med monolitoverliggere, i skibet med gl. blyindfattede ruder, og i det indre, der har bjælkelofter, står den runde korbue med profilerede kragsten og sokler. Det sengotiske v.tårn med krydshvælvet underrum, der nu fungerer som ligkapel, har trappehus ved nv.hjørnet og er opført af genanvendte kvadre og munkesten. Dets rummelige mellemstokv., der sikkert har været brugt til opbevaring af tiendekornet, har store, tilmurede rundbueåbninger. Hele dets s.side og overdelen, der vistnok er noget nedskåret, er skalmuret med små mursten 1852. – Altertavlen er en gotisk fløjtavle fra o. 1525, et arbejde af en af Claus Bergs svende med fremstilling af treenigheden flankeret af Skt. Anna selvtredie og Skt. Catharina af Aleksandria og med apostlene i fløjene. (Beckett. DK. II. 224). Den blev istandsat 1938 (arkt. E. Packness) og genopsat på alteret i stedet for et maleri, Gethsemane fra 1860 af A. Schiøtt, som nu er ophængt i skibet. Kalken fra 1600t. har gotisk knop, på bægeret indskr. Bartolus Bartholinus og på foden Jørlund Kircke. Sengotiske malmstager på løveformede fødder og med gennembrudte, krenellerede lyseskåle. Lille romansk granitfont på pyramidestub-fod med diagonallinjer (Mackeprang. D. 151). Glat fad, vist fra 1660t. Godt korbuekrucifiks fra o. 1500, vistnok lybsk arbejde (DanmBill. 114). Prædikestolen i højrenæssance fra 1586 med indskrift Olaus Nicolai Wibistorp. Herskabsstole med Otte Skeels og Birgitte Lindenovs fædrene og mødrene våben. Klokke fra 1300t., skriftløs og uden støbemærke (AarbVends. 1937. 6). – Epitaf over generalauditør K. N. Bornemann til Ormholt, † 1796. I tårnrummet gravsten: 1) Henrik s. 251 Kjeldsen, Ormholt, † 1755; 2) Hans Broust, degn, † 1776. En ligsten over Christen Sørensen Vang, † 17?? ligger som trappesten ved tårnindgangen.

Filialkirken i Øster Vrå, kaldet Skt. Matthæi kirke, er opført 1900 (indv. 5/5 1901) af arkt. F. Uldall i romansk stil af røde mursten på granitsokkel og med et lille spir.

Af Ormholt (Vormholt) skrev væbneren Anders Thomesen sig 1455, men hans enke Maren Pedersdatter oplod al sin ret i gden og dens fang m.v. til Børglum bispestol. 1464 skrev dog væbneren Mogens Henriksen sig af O., men har mul. været bispens lensmand sst. Sen. må gden vist have tilhørt rigshofmesteren Mogens Gøye til Krenkerup m.v. og i hvert fald 1552 og 1574 hans datter fru Helvig Gøye († 1597). Efter 1597 tilhørte den Axel Urup til Vapnø († 1601), derefter o. 1620 admiral Peder Munk (Lange) til Estvadgård og Sæbygård († 1623), hr. Otte Christensen Skeel til Hammelmose m.v. († 1634), o. 1625 fru Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz († 1635), enke efter rigsråden Hans Johansen Lindenov til Hundslund (nu Dronninglund) († 1596). Sen. tilhørte den Fr. Rantzau til Bollerup († 1645) og hans enke Ide Ottesdatter Skeel til Asdal m.v. († 1684). Deres datter Berte Rantzau († 1695) bragte 1660 ved ægteskab O. til sen. amtmand Corfitz Trolle til Sandholt († 1684). 1688 havde gden 15,91 tdr. hartk. m. 83 tdr. land under plov. Forinden var Jens baron Juel til Voergård 1682 ved indførsel kommet i besiddelse af gd. og gods, som han dog n.å. m. 12 1/2 tdr. hartk. hovedgdsjord, 185 1/4 tdr. hartk. fæstegods og 19 5/8 tdr. skovskyld skødede til forp. på Dybvad Søren Pedersen Kjærulf († vist 1686). Hans enke Anne Jespersdatter Hegelund ægtede 1687 forp. Niels Mortensen Kjærulf på Hejselt, der derved erhvervede halvparten af O.; efter hans død o. 1691 bestyrede enken gden, indtil hun 1707 skødede sin halvdel af denne til sønnen Henrik Sørensen Kjærulf, der havde arvet den anden halvdel deraf og hermed var eneejer. Denne skødede dog allr. 1710 O. (9 7/8 tdr. hartk.) m. fæstegods 104 1/8 tdr. hartk. til sin svoger, sognepræst Henrik Klein i Jerslev († 1734). Ovenn. Anne Jespersdatter måtte dog tage sin halvdel af gden tilbage og forpagtede den anden. Efter hendes død 1716 udkøbte Klein 1717–18 sine medarvinger (Morten Henriksen, Peder Thomsen Kjærulf, Henrik Sørensen Kjærulf) og blev eneejer af O., som var bortforpagtet, men (med 19 3/4 tdr. hartk. hovedgdstakst og 220 1/4 tdr. hartk. fæstegods) 1733 (skøde n.å.) ved auktion for 7900 rdl. kroner solgtes til forp. på Gettrup Henrik Kjeldsen. Denne døde 1755, hans enke Karen Hansdatter 1765, hvorefter arvingerne kom overens om (1766) at tilskøde deres broder og svoger sen. (titulær) generalauditør Kjeld Nikolaj Bornemann O. (20 tdr. hartk.) m. 52 tdr. hartk. tiender og 263 tdr. hartk. fæstegods for 20.000 rdl. Efter hans død 1796 som ugift afhændedes O. (20 tdr. hartk.) m. tiender (59 tdr. hartk.) og fæstegods (279 tdr. hartk.) 1797 (skøde n.å.) på auktion til Jørgen Gleerup til Dybvad og Severin Gleerup til Vang for 41.090 rdl.; de videresolgte 1798 O. uden tiender og fæstegods for 9000 rdl. til Anders Sørensen Kaas fra Bælum kro; hovedgdsjorden blev nu, da ingen kgl. bev. til bortsalg af fæstegodset m. forbehold af hovedgdsskattefriheden forelå, kontribuabel (skattepligtig). Kaas døde 1810 på O.; hans enke Anne Margrethe Ejlersdatter († 1836) ægtede derefter 1811 propr. Chr. Severin Schiørring († 1836) og overtog efter skifte O. for 20.000 rdl.; han gik 1823 fallit, og O. (20 tdr. hartk.), 11 huse (9 tdr. hartk.) m.v. tilsloges på 4. auktion s.å. amtsprovst Knud Schott Deichmanns enke Johanne Finderup for 2400 rbdl. sølv og 200 rbdl. indestående legatpenge. Denne skødede 1827 gd., ml. og gods til sin vordende svigersøn, propr. Hans Chr. Bruun. Efter hans død 1868 solgte hans enke Elisabeth Cathrine Bente Rudolfine Bruun, f. Deichmann († 1876) 1872 O. for 47.000 rdl. til sønnen, propr. Lambert Daniel Bruun, ved hvis død 1906 hans søn propr. Niels Marinus Bruun († 1953) overtog ejendommen. Hans enke fru Dagmar Bruun er den nuv. ejer.

Hovedbygn. bestod 1662 af to bindingsværksbygninger i et stokv.; de afløstes 1854 af den nuv. grundmurede hovedbygn. med frontispice og kamtakkede gavle. 1904 opførtes nye avlsbygninger efter brand; svinestald opført 1927 og 1931.

Litt.: Dlandbr. VII. 1935. 113–15. S. Nygaard. O., JySaml. 3. Rk. III. 1901–03. 481–526.

Til hovedgd. Ormholt lå 1688 en lille overfaldsml. 1871 byggedes hertil en vejrml. (Ventepose kaldet), nu for længst nedrevet (jf. Anton Jakobsen i AarbVends. XI 1935–36. 29 f.).

Hejselt nævnes 1435. O. 1600 ejedes gden af Mogens Andersen (Vognsen af Stenshede) († 1613), der 1589–99 skrev sig dertil, men var stærkt forgældet. Hans enke Karen Mikkelsdatter Hvas boede endnu 1621 på H., som hendes sønner Anders Mogensen (Vognsen af Stenshede) († senest 1662) og sen. kaptajn Mogens Mogensen (Vognsen af Stenshede) arvede. Sidstn. boede endnu 1621 på H., men havde pantsat halvparten af gden til fru Margrethe Rosenkrantz til Hundslund kloster, som o. 1621 fik pantet udleveret til brug, vist med Mogens Mogensen som forpagter. Hans broder(?) Peder Mogensen (Vognsen af Stenshede) var 1630 s. 252 skriver og gårdfoged på Hundslund kloster og fik d.å. livsbrev af fru Margrethe, som 1622 havde overtaget H. som ejendom, på denne gd. mod en mindre afgift for sig og sin hustru Gertrud Clausdatter († o. 1668), som 1652 var enke. Deres søn Anders Pedersen (Vognsen af Stenshede) († før 1668) brugte H. endnu 1656, hans enke døde sst. 1678. En datter Gertrud Andersdatter (Vognsen af Stenshede) døde på H. 1680, men hendes moder (af ukendt navn) var g. 2. m. Niels Mortensen Kjærulf († senest 1692), der 1668 var forpagter på H., men ved nyt ægteskab erhvervede Ormholt, hvortil han flyttede. En søn af første ægteskab Anders Nielsen Kjærulf († 1737) var 1692 og 1707 forp. på H. – Efter fru Margrethe Rosenkrantz’ død 1635 er gden formentlig kommet til sønnen Laurids Lindenov til Oregård og døtrene Birgitte Lindenov († 1648), g. m. rigsråden hr. Otte Christensen Skeel til Hammelmose m.v. († 1634) og Sophie Lindenov († 1666), g. 2. m. rigsråden hr. Henrik Rantzau til Schöneweide. Laurids Lindenovs enke fru Anne Jørgensdatter Friis (af Haraldskær) synes at have administreret godset; men efter hendes død 1657 må H. være kommet til Henrik Rantzau, idet hans hustru arvede den barnløse broders part. 1662 betegnes gden som en stor bondegd., på hvis bindingsværks stuelænge der var tegltag. 1690 siges den at være en ufri gd. Ved Sophie Lindenovs død 1666 kom hovedlodden af H. (1688: 17,41 tdr. hartk. m. 81,8 tdr. land under plov) til hendes broderdatter Ide Lindenov til Vrå, enke efter rentemester Sten Beck til Førslev († 1648). Hun døde 1674, hvorefter datteren Kirsten Beck, g. m. Fr. Rodsteen til Lengsholm m.v. († 1719), arvede denne lod og tillige synes at have erhvervet en anden arvepart, som gennem ovenn. Birgitte Lindenovs datter Ide Skeel († 1684, g. m. Fr. Rantzau til Krapperup († 1645)) var kommet til deres datter Berte (Birgitte) Rantzau († 1695), g. m. Corfitz Trolle til Sandholt og Stensgård (Sallinge hrd.) († 1684), som 1677 rejste krav på en del af H.s tilliggende. Efter Kirsten Becks død 1719 bragte datteren Ide Rodsteen († 1725) gd. og gods til ægtefællen, sen. stiftamtmand i Ålborg Jørgen Bille til Ellinggård († 1736). Deres datter Christine ægtede Schack Vietinghof greve Holck († 1776), som 1738 (skøde 1740) solgte H. (17 1/8 tdr. hartk.) m. o. 83 tdr. hartk. fæstegods til Lars Christensen Broerholt, der tog ophold på gden. Efter hans død 1750 ægtede enken Johanne Rafn († 1787) 1752 landvæsenskom. Niels Pedersen Ifversen fra Burholt, der ligeledes boede på H. Han solgte 1787 gden på auktion (i alt 110 tdr. hartk.) for 15.000 rdl. til Severin Benzon v. Deden fra Kongstedlund († 1817), hvis hustru Christiane Charlotte Paulsen døde 1811. Han afstod 1815 H. for 33.000 rbdl. n.v. til Niels Ifversen Meyling († 1828), som 1822 skødede den (18 tdr. hartk.) med 87 tdr. hartk. fæstegods for 8000 rbdl. sølv til godsejer Laurids Gleerup til Dybvad († 1835), som videresolgte den til godsejer Peder Thøgersen Lassen til Rødslet († 1855); denne afstod 1842 (sk. n.å.) H. til forp. på Voergård, exam. jur. Hans Chr. Pape († 1889), der bortsolgte fæstegodset og 1888 bortmageskiftede ejendommen til propr. Harald Johan Wilhelm Kähler Hartz, af hvem Vilh. Jensen 1893 købte den. Hans enke fru M. Jensen, f. Christensen solgte den 1916 til propr. Martin Pilgaard, fra hvem den 1932 kom til Diskontobanken i Hjørring, der s.å. afhændede den for 200.000 kr. til den nuv. ejer Janus B. Christensen.

Litt.: L. Røjkjær. Noget om Hovedgaarden H., i JySaml. X. 1882–83. 265–72. C. Klitgaard. Hovedgaarden H., AarbVends. VII. 1928–29. 248–57. DLandbr. VII. 1935. III f.

Ved herregden Hejselt fandtes tidl. en vandml., anlagt o. 1637 af Peder Mogensen (Vognsen af Stenshede). I 1680erne var den kun en lille skvatml.; endnu 1818 var den i brug, men er siden nedlagt.

Litt.: Anton Jakobsen i AarbVends. X. 1933–34. 316 f.

Skavange tilhørte 1494 Børglum kloster. 1525 skrev Niels Torlufsen (Basse fra Vendsyssel), der ejede Tveden (Karup so.) sig af S., men har vist kun haft gden i forlening, idet denne 1560 af kronen mageskiftedes til Jens Markorsen Rodsteen til Lengsholm († 1581) efter dennes ønske; han beboede S., som hans enke fru Lisbet Knudsdatter Bille († 1601) 1581 skrev sig til. Den arvedes af sønnen Markor Jensen Rodsteen til Lengsholm og Tidemandsholm († 1598), hvis datter Anne Markorsdatter (Rodsteen) († 1654) ved ægteskab 1622 bragte den til Axel Urne til Brobygård († 1653), som 1634 solgte den og en anden gd. Torslevdal m.v. til sin søster, jomfru Anne Urne, der ægtede Enevold Christoffersen Seefeld til Viffertsholm († 1643). Denne videresolgte 1635 disse gde til Malte Sehested til Boller (Børglum hrd.) og Rydhave (Ginding hrd.). Ovenn. Niels Torlufsen (Basse fra Vendsyssel)’s sønnesøn Niels Lauridsen Basse (fra Vendsyssel) skrev sig 1627 til. S. – 1662 var gden en fæstegd. (12 tdr. hartk.) under Boller (Børglum hrd.). – 1810 købtes gden til selveje. I forr. årh. er fra gden udstykket Aldershvile (27,5 ha) og i tiden 1905–14 Skavangehus (8,8 ha).

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 115 f.

I Engen umiddelbart V.f. Skavange ses den middelald. Gaards ret ubetydelige Voldsted. Det bestaar af en lav, tresidet Plads omgivet af Grave mod Ø. og N., mens den mod S. begrænses af et Engdrag, hvori der er anlagt en lang Dæmning, der støttende sig til det højere Land i Ø. strækker sig mod V. parallelt med Borgpladsens S.side helt hen til Landevejen, hvor denne krydser Aaen. Ved Anlægget af Borgen er Aaens Vand sandsynligvis blevet ledt ind n.f. Dæmningen og har saaledes kunnet sætte Engen og Gravene omkr. Borgpladsen under Vand. Fra denne førstomtalte Dæmnings Ø.ende og i en spids Vinkel med denne udgaar endnu en Dæmning tværs over Aadalen, midtpaa afbrudt af Aaløbet, maaske opr. en Vejdæmning. Aaen har nu sit Løb s.f. den lange Dæmning, der er gennemgravet for at aflede Vandet fra Engen og de nu tørre Grave omkr. Borgpladsen. Der ses ingen Spor af Bygninger paa Voldstedet.

Elsthave, der 1591 af kronen bortforlenedes til Mogens Andersen (Vognsen af Stenshede) til Hejselt († 1613) uden afgift, er mul. det »Ølshave«, hvortil Niels Henriksen Krag (af Jylland) til Strovstrup (Ulborg hrd.) († 1665) 1638 skrev sig; 1662 var E. et bol under Ormholt.

Til enestegden Tamstrup nævnes Morten Vognsen (Vognsen af Stenshede) senest 1537. 1579 havde Otte Eriksen Banner til Asdal († 1585) livsbrev på Tamstrupgård; s.å. mageskiftedes den til ham på hustruen Ingeborg Skeels vegne og til hendes moder fru Karen Krabbe til Skovsgård († 1586), enke efter Niels Skeel til Nygård (Brusk hrd.) († 1561). 1591 boede fru Ide Høg (Banner) (til Hågård, Hassing hrd.?) på T. – 1662 nævnes Store T. og Lille T.

I Try havde Mogens Andersen (Vognsen af Stenshede) til Hejselt († 1613) erhvervet to gde ved mageskifte, formentlig Søndergård og Vestergård. Til Søndergård flyttede hans enke fru Karen Mikkelsdatter Hvas, da Hejselt o. 1621 blev udlagt til fru Margrethe Rosenkrantz til Hundslundkloster († 1635). 1629 boede hun her og vist ligeledes datteren Mette Mogensdatter (Vognsen af Stenshede), som 1647 opholdt sig her og da kaldtes frue. To andre, men ugifte døtre havde ligeledes bopæl i S., således Dorete Mogensdatter (Vognsen af Stenshede), endnu 1662 og 1672, Margrethe Mogensdatter (Vognsen af Stenshede) endnu 1668.

I Vestergård boede 1614 sen. kaptajn Anders Mogensen (Vognsen af Stenshede), tidl. til Hejselt (se ovf.).

Litt.: C. Klitgaard i AarbVends. 1928–29. 250–52.

Vangekær var endnu i 1500t. en hovedgd., som rigsråden Bjørn Kaas (Sparre-K.) til Starupgård († 1581) 1555 og 1568 skrev sig til og formentlig har erhvervet 1554 ved sit ægteskab med Christence Nielsdatter (Rotfeld) († 1601). 1662 var den en fæstegd. (15 1/2 tdr. hartk.) tilhørende fru Edel Rosenkrantz til Totterupholm og Søbo († 1684), enke efter Knud Ulfeldt til Svenstrup († 1657). 1688 havde V. 11,83 tdr. hartk. og lå under Lengsholm. I 1800t. ejedes gden af medlemmer af familien Brendstrup, indtil propr. J. Brendstrup 1872 overdrog den til svigersønnen, propr. J. P. Jensen, efter hvem sønnen, propr. H. H. Jensen 1909 blev dens ejer. S.å. frasolgtes 27,5 ha, deraf jord til 3 statshusmandsbrug (1 à 11 ha, 2 à 5,5 ha).

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 117.

I Koldbro fandtes en lille, for længst nedlagt vandml., hvoraf gden Koldbromølle fik navn (jf. Anton Jakobsen i AarbVends. XI. 1935–36. 17f.).

Krogens vandmølle omtales 1682; 1840 bortskyllede møllevandet det meste af mølleværket og beboelseshuset, men vandml. genopførtes s.å. (med 2 kværne). 1860 fandtes her tillige en vindml.; begge møller er nu nedlagt.

Litt.: Anton Jakobsen i AarbVends. XI. 1935–36. 19–23.

Ved gden Fjeldgård anlagdes o. 1800 en vandml. af gdens ejer (jf. Anton Jakobsen i Aarb.Vends. X. 1933–34. 312f.).

1662 nævnes i so.s nordøstl. del gden Tryk-imellem (Trøch i meel).

Skove: Kun lidt skov. Ormholt skov (75 ha, hvoraf bøg 9 og nåletræ 66 ha) med Fruerlund og Skrummerdals bakker er størst. Terrænet er for en del meget kuperet. Jordbunden er vekslende. Siden 1882 er betydelige ager- og hedearealer blevet tilplantet. Sydligere ligger Hejselt skov (22 ha).

Litt.: Lavst Røjkjær. Skovene i Torslev Sogn i 17de Aarhundrede, JySaml. X. 1884–85. 273–76.

Fredede oldtidsminder: Ved Hejselt langdyssen Rampen, 125 m lang, med et kammer med dæksten i den ene ende, samt en anden, noget ødelagt langdysse. Ved Ørslev et dyssekammer s. 254 med og ved Skavange et uden dæksten. Dernæst 3 langhøje og 56 høje, hvoraf flere er anselige, således en halv snes høje omkring Try, Hokkerhøj (1638 Huggerhøyen) n.f. Torshøj, en ø.f. Ø. Vrå, en n.f. Torslev kirke og en under Ormholt. Endelig 4 småhøje fra yngre jernalder ved Ris fattiggård. – Sløjfet el. ødelagt: En ubest. stengrav, 3 langhøje og 194 høje.

Ved gården Silkeborg er i en mose fundet et lerkar med 4500 ravperler fra dyssetid. Ved Try skole er fundet en grav fra keltisk jernalder med et bronzefad, dele af et bronzebælte m.m. Fra ældre romertid kendes en boplads ved Fjeldgårdsodde og stensatte grave fra Vangekær og Ø. Vrå. Ved Krogens mølle er fundet et moselig med tøjrester og ved Stisholt et afhugget hoved med uldbånd, begge antagelig fra ældre jernalder. Fra Trinnemosen n.f. Fuglsangsgårdene kendes et fund fra yngre romertid, bestående af spænder, hestetøj og enkelte våbendele. Ved Ris fattiggård har der været ca. 100 småhøje, stenomsatte, runde, aflange el. trekantede; en del af dem er udgravede og indeholdt brandgrave fra yngre jernalder; en lignende, men mindre gravplads kendes fra Kirkelund.

Litt.: Aarb. 1911. 303, 1912. 101, 138. Kuml 1957. 54–56.

Torslev so. hørte i gejstlig henseende sammen med Volstrup-Hørby indtil 1555, da Lendum, som før havde hørt til Understed-Karup, blev anneks til Torslev.

Litt.: C. Klitgaard. Strid om Stolestader i Torslev Kirke, AarbVends. 1917. 159 f. Sa. Etatsraad Jørgen Bille som Kirkeejer, sst. 1921. 36–42.