Tyrstrup sogn

omgives af Aller, Fjelstrup og Bjerning so., Haderslev hrd. (Moltrup so.), Hjerndrup og Frørup so. samt af Vejle a. (Taps og Vejstrup so.). Christiansfeld danner en særl. kom., medens de indbyggere, der ikke tilhører herrnhutermenigheden, i kirkelig henseende hører til Tyrstrup so. Største delen af so. er moræneland m. svag udformning af relieffet og må betegnes som en bølget moræneflade m. højder ml. 30 og 40 m o.h. I sø., omkr. Bojskov, er relieffet s. 172 stærkere m. højder på indtil 49 m, og i nv. finder man et småbakket terræn, der hæver sig over morænefladens niveau. Sognet gennemskæres af Taps å, som navnlig ml. Aller mølle og Torning mølle ligger i en smuk kløft m. markerede dalsider på ca. 20 m højde. V. og ø.f. denne snævring vider dalen sig ud til flade lavninger. Jordbunden er næsten overalt moræneler, i den østl. del af so. af høj kvalitet, mod v. noget magrere, hist og her m. indstrøede småpletter af morænesand. Vandlidende lavninger ses nu og da, men de allerfleste af disse er afdrænede. Ådalene er ligeledes under kultur, og det sa. gælder de små mosestrækninger i Bojskov-området. Den store del af so. udgøres af morænefladen, men i øvrigt er forskellighederne i udnyttelse og bebyggelse ikke store. Gennem so. går hovedvej 10 og den gl. landevej Kolding-Haderslev.

Areal i alt 1960: 3793 ha. Befolkning 26/9 1960: 1857 indb. fordelt på 539 husstande (1860: 1890, 1910: 1825, 1930: 1806, 1955: 1937). – Fordelingen efter erhverv i T. so.kom. var 1960 flg.: 780 levede af landbr. m.v., 535 af håndv. og industri, 131 af handel og omsætning i øvrigt, 66 af transportvirksomhed, 67 af administration og liberale erhverv, 26 af anden erhvervsvirksomhed og 222 af formue, rente, understøttelse olgn.; 30 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tyrstrup (*1315 Tyrrestorp, Tyrrestrup, Tørrestrup, 1354 Thyrstrop; u. 1766), bestående af Nr. og Sdr. Tyrstrup, henh. en nordl. og en sydl. forstad til Christiansfeld – bymæssige bebyggelser; Nr. Tyrstrup havde 1960: 181 indb. fordelt på 56 husstande, Sdr. Tyrstrup havde 1960: 562 indb. fordelt på 173 husstande (1955: 292); fordelingen efter erhverv i de 2 forstadsbebyggelser tilsammen var 1960 flg.: 72 levede af landbr. m.v., 338 af håndv. og industri, 71 af handel og omsætning i øvrigt, 44 af transportvirksomhed, 58 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed og 133 af formue, rente, understøttelse olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1952), centralskole (opf. 1956, udv. 1960, arkt. Sv. Aa. Aakjær), bibl. (i skolen; reorganiseret 1960; 5100 bd.), menighedshus, kom.kontor (opf. 1936, tidl. tysk privatskole), brandstation (opf. 1963), Christine Frederikke stiftelsen (opret. 1828, for 12 gamle af begge køn), alderdomshjem (opf. 1952, arkt. L. P. og Sv. Aa. Aakjær, 27 pl.), stadion, Hotel Frej (tidl. forsamlingsgård), Tyrstrup kro, andelsmejeri (opf. 1951) og motorml.; Favrvrå (1459 Fogherwro; u. 1770–72); Hvinderup (*1477 Hvinderup, 1504 Hwedrvp; u. 1752 og 1767–68). – Saml. af gde og hse: Skovrup (1497 Schoudorpp; u. 1763 og 1778); Torning (1541 Torninge; u. 1766); Høkkelbjerg (1580 Hokelberg; u. 1781–82); Favstrup (*1452 Faxstrup, 1504 Faistrvp; u. 1767–68); Bojskov (1499 Bøgeskogh; u. 1769–74); Seggelund (1499 Siggelinge, 1504 Siglinghe; u. 1769–74) m. restauration; Kokær (*1452 Koekier; u. 1769–74); Vestenskov; Tagkær (u. 1770–72); Torning Mark; Bojskov Mark. – s. 173 Gårde: Tyrstrupgd. (1426 Thystrup garth; 168 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 740, grv. 421); Seggelundgd. (158 ha, hvoraf 14 skov; ejdv. 744, grv. 419); Bojskovgd. (112 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 455, grv. 260); Favrvrågd. (tilh. brødremenigheden; 91 ha, hvoraf 56 skov; ejdv. 258, grv. 159); Højskovgd. (85 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 371, grv. 211); Torninglund (82 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 408, grv. 224); Kokærgd. (78 ha, hvoraf 15 skov; ejdv. 326, grv. 151); Høgsgd. (77 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 355, grv. 192); Hanneslund (76 ha; ejdv. 352, grv. 190); Damgårdsminde; Søndergd.; Gammelgd.; Hvinderupgd.; Kældergd.; Klåborg; Fredtoft; Favstrupgd.; Torninggd.; Nørgd.; Nørregd.; Skovrupgd.; Skøjsholt; Rodselle; Tyrstrup Ladegd.; Eriksminde; Skovgd.; Hvinderupløkke; Hjorthøj; Katrinesminde; Torning Møllegd. (*1498 Torningh Mølle).

T. so. (inkl. Christiansfeld), der udgør et pastorat under Haderslev provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Christiansfeld. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 130. lægd og har sessionssted i Haderslev.

Kirken, der ligger ved udkanten af Christiansfeld, er bygget 1862–63 ved arkt. L. A. Winstrup af gule mursten, afstribet af røde skifter. Det er en korskirke m. apsis, sakristi i sø. og tårn mod v. Bygningen står på en høj sokkel af kvadre fra den 1862 nedrevne ældre †kirke (se ndf.). – Det meste af inventaret er fra opførelsestiden og præges af en bastant nygotik. Altertavlen har maleri, Martha og Maria, af A. Dorph, 1863. Fra den gl. kirke stammer kalken, der er skænket 1681 af en Reventlow, men er sammensat af ældre dele – en fod fra o. 1500–25, s. 174 knop fra slutn. af 1500t. og bæger, fornyet o. 1775. Sygekalk 1776. Der er tre sæt stager: et par bordstager i barok, vist anskaffet 1651, et par balusterformede barokstager fra 1752 og et par fra 1863. Romansk granitfont, variant af Haderslevtypen m. ranke (Mackeprang.D. 331). I degnestolen er indsat gl. stolestadegavle m. årst. 1662 og 1686. Klokker: 1) gotisk, skriftløs; 2) genforeningsklokke, 1920, Smithske støberier, Ålborg. – Ved kirkens s.mur står der en smuk, romansk gravsten af granit m. processionskors og rig ornamentik fra »Haderslevværkstedet«.

Den 1862 nedrevne † kirke bestod af romansk kor og skib m. tårn m. tårn ø.f. koret, sakristi ved tårnets n.side og våbenhus i s. Den romanske bygn. var opført af granitkvadre på rundstavprofileret sokkel. Fra dens portaler er der i den nuv. kirkegårdsmur mod landevejen af gl. kvadre og andet byggemateriale benyttet fire par granitsøjler af Ribe-type, beslægtet m. dem i Aller, men ikke helt så degenererede (Mackeprang.JG. 61–62, 64–67, 279). De gotiske tilbygninger var vistnok af munkesten, det »forkerte« tårns underrum m. krydshvælv vist fra første færd i direkte forb. m. koret. Dets saddeltag havde afvalmede blændingsgavle i n.-s., sikkert fra sen. reparationer. Sakristiet synes en stor del af 1600–1700t. at have fungeret som skolestue og havde skorsten, sikkert i forb. m. en kamin.

Litt.: Danm.Kirk. XX. Haderslev a. 1954. 276–86.

På kgd. findes mindesten over Martin Grøn, † 1945 i Neuengamme, og for oversergent Hans Chr. Andersen, faldet 26/9 1944 i Vedsted. Ved kirken findes endv. en mindesten for sognets 57 faldne fra den 1. verdenskrig, rejst 1920.

På kgd. er bl.a. begr. gdr. Christian Finnemann, † 1929, og politikeren Peter J. Refshauge, † 1942.

Tyrstrupgård, opr. lavadelsgård, sen. kgl. ladegård. Gden ejedes 1491 af Erik Emmiksens enke Barbara v. d. Wisch, sen. af sønnen Claus († 1541) og dennes søn Erik, der 1554 dræbtes i nødværge af rådmand Anders Momsen, Tønder. Ved giftermål kom gden derefter til Henrik Ahlefeld af Königsförde, † 1583, og dennes søn Godske solgte den 1599 til statholder og amtmand i Haderslev Gert Rantzau. Til forbedring af sin vildtbane overtog Chr. IV 1617 gden ved mageskifte. 1543 havde gden foruden fæstegods i Haderslev a. en del på Broager i Sønderborg a. Ved mageskiftet 1617 overtog Chr. IV 5 gårde, 7 landbol og 3 gadehuse i Tyrstrup, Tyrstrup ml. og en lille ml. smst., 1 gd. i Bojskov, 1 landbol i Favstrup, 4 gde og 3 landbol og gadehuse i Bjerndrup, 1 gd. i Rørkær, 3 gde i Frørup, 3 gde, 2 landbol og 1 hus i Skovhuse, 2 gde i Nustrup, 2 gde og 1 landbol i Jegerup, 1 gd. i Ringtved, 3 gde og 3 landbol i Råde, 1 gd. og 1 landbol i Stevelt, 1 gd. i Hajstrup. Gden var herefter kgl. forpagtergård. Den havde 1710 flg. udsæd: 5 tdr. rug, 15 tdr. byg, 45 tdr. havre, 1 td. 4 skæpper boghvede, høbjærgning 94 læs, græsning til 50 kreaturer og 6–8 heste. Forpagteren, overinsp. Hans Hinrich Kay, betalte fra 1705 240 rdl. cron. årl. i forpagtningsafgift. Fra 1758 var Laurids Paulsen Buck forpagter Han led stor skade under kvægpesten 1762. 1772 solgtes den da 174 tdr. land store gd. til de mähriske brødre, som på dens mark grundlagde flækken Christiansfeld (se s. 163). Brødremenigheden drev gården ved insp. indtil 1919, da den solgtes til Johs. Schultz Petersen fra Bjerager Hovgd., der 1945 efterfulgtes af sønnen Erik Schultz-Petersen.

Gården ligger kønt umiddelbart v.f. Christiansfeld i en lavning ved en lille bæk. Hovedbygningen er et anseligt, grundmuret bygningsværk, vistnok opf. 1812 og holdt i ganske enkle arkitektoniske former m. en høj og dyb etage over jordfri kælder og m. halvt afvalmet tag. I den dybe bygnings tre vestl. fag, der mod s. springer let frem som en kort, toetages sidefløj m. fuld gavl, er bev. rester af et tidl. borggårdsanlæg, hvorom ingen nærmere efterretning i øvrigt haves, men som synes at have været af ikke liden anseelse. Bev. fra dette anlæg er et nu som mejerikælder anv. hvælvet rum, overspændt m. fire ret flade, på en muret søjle hvilende krydshvælv, der efter deres type må hidrøre fra 1500t.s slutn. el. 1600t.s beg.

En lavere fløj i hovedbygningens vestl. forlængelse er opført som bol. for brygmesteren ved det tidl. på gården drevne bryggeri og brændevinsbrænderi, fra hvilket anlæg også den svære, tårnagtige og meget maleriske magasinbygn. i n. hidrører. Hovedbygn. stod indtil 1960 hvidpudset, men er nu sandblæst og står i rød, blank mur; de øvr. længer er dog fortsat kalkede.

Ladegården fra 1920 er delvis genopført efter brand 1955. Indkørslen fra Christiansfeld flankeres af gl., meget brede og høje, klippede bøgehække.

Favrvrågård ejedes i midten af 1700t. af Lauritz Hansen og Hans Lauesen. 1777 købtes den af kmh. Chr. Fr. v. Holstein († 1798), g. m. Christina Friderica v. Holstein (1741–1812), der s. 175 testamenterede hele sin formue til velgørende formål, således 8000 rdl. til en fattigstiftelse i Tyrstrup so., der fik navnet Christine Frederikke stiftelsen, og 25.000 rdl. til et sygehjem i Haderslev, det sen. amtssygehus. Favrvrågård testamenteredes til brødremenigheden i Christiansfeld m. mark, have og anlægget Christinero, hvor hendes grav og mindesmærke er. Gden har sen. været bortforpagtet.

Den hvidkalkede hovedbygning består af to sammenbyggede, énetages fløje, hvoraf den lavere, østre er ældst, antagelig fra 1700t.s anden halvdel og opr. opført i bindingsværk, men nu delvis omsat i grundmur. Den anselige, grundmurede s.fløj er i én høj etage på lav muret grund og har gennemgående trefagsfrontispice i to etager og trekantsfronton; taget er halvt afvalmet. Bygn., vistnok opf. 1811–12, har haft en prægtigt udstyret beboelse, bl.a. m. paneler, stuklofter og udskårne fløjdøre m. dørstykker, men den fornemme rumsuite er nu hugget op i mindre rum og de fine interiører misligholdt. Af det opr., værdifulde inventar er en væsentlig del overført til det nuv. Strickers Hotel i Christiansfeld.

Ca. 300 m n.f. gården anlagde kammerherreinde von Holstein det store, nu stærkt tilgroede haveanlæg Christinero, udformet i overensstemmelse m. den romantiske havekults krav, bl.a. m. lysthuse, eremithytte (m. dukke), no. savmølle (trukket af dukker), springvand og kanaler. Af de mange pavilloner er nu kun i havens sydl. del bev. en fornem, gråmalet, tempellignende træbygn. m. højt kuplet tag og fremskydende portikus, samt et gulmalet, af træspån opført kapel i »gotisk« stil m. højt stråtag. Foran kapellet er kammerherreindens begravelse, hvorover er rejst et fornemt sandstens-monument i form af en rund obelisk m. urne i sørgeflor, stående på et højt, firesidet fodstykke, prydet m. marmorrelieffer.

Bojskovgård har i flere hundrede år været i slægten Wiborgs eje. Ca. 1800 ejedes den af Jens Hansen W. († 1813) og havde da et tilliggende på 164 tdr. Ejernavnene Jens og Erik W. har skiftet regelmæssigt langt tilbage i tiden. Jens W. solgte 1898 gden til Erich W., efter hvis død 1934 sønnen Jens Kaj W. overtog den.

Hovedbygningen, der ligger frit og kønt i det kuperede landskab, er en anselig gulstensbygn., opf. 1846 af Erich Wiborg. Det meget holdningsfulde og ret dybe hus står på høj, sorttjæret grund, og gårdfaçaden domineres af den brede, hvidkalkede, kvaderfugede midterrisalit, der er i to etager og afdækket m. en stor segmentfronton. Hjørnerne har rusticerede pilastre, der ligesom den brede spærrehovedgesims står hvidkalket, og taget er halvt afvalmet. 1920 er risalitten bygget frem på havesiden over en arkade. Gården rummer et værdifuldt inventar fra 1700- og 1800t.

Ladegården er jævnaldrende m. hovedbygn.

Seggelundgård er en i 1800t. sammenstykket gård. Th. Jørgensen solgte 1922 gden til Andreas Hansen, hvis søn C. H. Hansen overtog den 1945.

Gården blev flyttet til sin nuv. plads og den anselige, trefløjede hovedbygning opf. 1854 af gule sten; 1922 blev gårdfaçaden skalmuret m. røde sten, der står i blank mur, medens de øvr. sider står hvidkalkede. Taget er halvt afvalmet, og midterfløjen har gennemgående frontispice m. trekantsfronton.

En prægtig allé (plantet 1854) fører fra hovedvejen op til gården.

Seggelund domæne ejedes i mange år af en kendt slægt Dall, der stammede fra Hejls. Den solgtes 1909 til den prøjsiske regering for 148.000 mk. uden besætning og inventar. Ved genforeningen blev den da. domæne, og da dens bortforpagtning 1927 var udløbet, blev den 111 ha store ejd. udstykket til 15 husmandsbrug.

Torning bestod indtil 1844 af 3 gde. Torninggård ejedes i 1800t.s første halvdel af Bertel Hansen, en af Skamlingsbanke-selskabets stiftere. Dens jordtilliggende på 152 1/2 tdr. blev 1844 øget ved, at Bertel Hansen sa. m. sin nabo Niels Fred. Finnemann købte og delte den tredie gd. Bertel Hansen efterfulgtes af svigersønnen Hans Dall, hvis søn Bertel Dall ca. 1880 solgte gden til en tysker, Gustav Raben fra Åbenrå, der 1894 bortforpagtede den til en Schwerdtfeger fra Als. 1900 købtes gden af den prøjsiske regering, og ved genforeningen blev den da. domæne. Schwerdtfeger fortsatte forpagtningen til 1936, da Statens Jordlovsudvalg gennemførte en udstykning (16 husmandsbrug). Gdens areal var da 163 ha. Hpcl., 47 ha, købtes 1947 af H. D. Sandahl for 125.000 kr. Torninglund ejedes 1834–64 af sognefoged Niels Fred. Finnemann, der som ejer efterfulgtes af sønnen Chr. Finnemann. Han hørte til dem, der i Köllertiden forfulgtes af de prøjsiske myndigheder og blev udvist (1902). Han anerkendtes igen som prøjsisk undersåt 1906; 1908 afstod han gden til svigersønnen Kr. Hansen Juhl. Gårdens areal var da 104 ha. Efter at der var frasolgt 22 ha til Jordlovsudvalget, blev den 1936 ved tvangsauktion købt af H. J. Lindberg, som 1951 solgte den til H. P. S. Wind, der 1958 overdrog den til M. († 1965) og fru K. Wind.

Bojskovlund, tidl. frigård, den nuv. Søndergård, en 1 ottingsgd., der 1542 blev udskilt fra frigden Bejerholm, Halk so. og tillagt Claus Anckersen i Haderslev som arv, underlagt Hjerndrupgård, Hjerndrup so. (se s. 180). 1598 boede Oluf Jensen på B., 1634 Claus Nissen. Fra ejd. solgtes 1938 7 ha til Jordlovsudvalget.

Høgsgård (140 ha) overtoges 1912 af N. M. Thuesen, hvis søn C. N. Thuesen overtog den 1932 ved tvangsauktion efter at 60 ha var solgt til Jordlovsudvalget.

I Tyrstrup var en 1 1/2 ottings frigård, der 1490 solgtes af Katrine Hartigs, Hartig Emmiksens enke til Brænore, til Nis Jensen, Hjerndrupgård (se s. 180).

Den tidl. præstegård, der ligger meget smukt i udkanten af en skov ved en lille bæk, er mærkelig ved den i kl. A fredede, helt af egetræ opførte, stråtækte bullade, der efter tabet af Vonsbæk præstegård er den største og mest bemærkelsesværdige repræsentant for denne endnu for et par generationer siden i Østslesvig ret udbredte, men nu næsten helt forsv. byggeform. Bygn., der måler 36,5 × 7 m, er inddelt i 21 fag, i hvis usædvanligt høje (260 cm) stolper de 50–70 cm brede bulfjæle er indsat. Over den ene af de to opr. dørsteder er dørhammeren i underkanten svejfet m. en kølbue, som det kendes fra 1500t.s købstadshuse; laden er dog vistnok først bygget kort efter svenskekrigen 1659, men tagværket er siden ændret, og bygn. er 1928 og 1950–51 istandsat på Det særl. Bygningssyns bekostning. Efter at den ny præstegård nær kirken var opf. 1952, solgtes den tidl. præstegård til ing. Vagner Laugesen. Stuehuset er en grundmuret længe, opf. 1899, efter at den gl. interessante egebindingsværksgård, der var opf. o. 1550, var nedbrændt. Bulladen, der er sammenbygget med en rødkalket staldlænge fra 1837, tjener bl.a. s. 177 til magasin for det for tiden husvilde Christiansfeld Museum. Her findes også dørløsholter m. årst. fra en 1667 opf., nu nedbrudt bulhuslade i Favstrup.

Fra præstegd. blev der 1954 frasolgt 10 ha til 3 tillægsparceller.

Christine Frederikke stiftelsen i Tyrstrup er en grundmuret, hvidkalket bygn., vistnok opf. 1828 efter kammerherreinde Christina Friderica von Holsteins testamentariske donation som bol. for 12 gl. af so. Den nydelige bygn., der er fredet i kl. B, har halvt afvalmet tegltag og et fremspringende, rustikfuget portalparti, der er afdækket m. en lav trekantsfronton.

Høkkelbjerg kro ved den gl. landevej var tidl. meget søgt. Den fik 1660 eneret på krohold i Tyrstrup, Aller og Taps so., og indtil da måtte de yngre kroer, også i Christiansfeld, svare ejeren en årl. koncessionsafgift; dette ophørte først ved indførelsen af den ty. næringslov mod en affindelsessum. Da chausseen 1853 blev anlagt, flyttedes kroholdet til den nybyggede Frederikshøj kro i Taps so. En mindesten er rejst på stedet for den gl. kro.

Ved landevejen ved den gl. grænse rejstes 1921 en stor natursten m. indskrift: Her hilste Sønderjyderne Kong Chr. X Velkommen ved Genforeningen d. 10. Juli 1920.

Ved den gl. kongevej i Tyrstrup by findes en mindemur m. Fr. II.s navnetræk og indskrift »Kongevej 1560–1854« og en sten m. indskrift »Jernbane 1899–1932«.

I Favrvrå findes en mindesten for kabinetssekr., kmh. Chr. Ludv. v. Tillisch og ved Torning Møllegd. én for møller Hans Iver Staal, medstifter af Skamlingsbanke-selskabet.

Hele sognet hørte under Tyrstrup hrd. Haderslev kirke havde 2 kvartgde i Favrvrå og 1 helgd. i Hvinderup. 1 halvgd. i Hvinderup hørte under stiftelsen Goschhof i Eckernförde, var en s.k. Gelting-tjener. O. 1710 hørte til kronen 27 helgde, 17 halvgde, 2 totrediedelsgde, 2 trediedelsgde, 3 kvartgde og 2 ottendedelsgde. De var i alt ansat til 28 7/12 plov. 24 af gdene var selvejere, resten fæstere (JB.). O. 1825 var so.s 164 ejendomme ansat til 26 19/144 plov og 3953 s. 178 skattetdr. Udsæden var 18 tdr. hvede, 211 tdr. rug, 498 tdr. havre og 252 tdr. byg. Kreaturholdet var: 604 malkekøer, 370 ungkreaturer, 179 heste, 337 får og 81 svin (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 346 da., 8 ty.; 1884: 228 da., 21 ty.; 1912: 250 da., 54 ty., 11 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 1266 da., 101 ty. (tilrejsende 404 da., 81 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 626 da., 11 ty., 33 S.; 11/4 1924: 476 da., 18 ty., 68 S.; 2/12 1926: 506 da., 21 ty., 101 S.; 24/4 1929: 488 da., 21 ty., 112 S.; 16/11 1932: 479 da., 20 ty., 173 S.; 22/10 1935: 472 da., 27 ty., 222 S.; 3/4 1939: 825 da., 30 ty.; 28/10 1947: 860 da., 3 ty.; 5/9 1950: 858 da., 4 ty.; 22/9 1953: 866 da., 4 ty.; 14/5 1957: 903 da., 5 ty.; 15/11 1960: 894 da., 7 ty.; 22/9 1964: 997 da., 9 ty.

Ca. 150 m s.f. Favrvrågård er ved vejarbejde fundet murbrokker, kampesten og fyldskifte til voldgrav. Marken var endnu i mands minde park til Favrvrågård og henlå som et vildnis. Lidt østligere, nu under vejen, lå i en lavning en borgbanke, konstant omgivet af vand.

I sv.hjørnet af skoven s.f. præstegården ligger i tilslutning til bækken og s.f. denne en 20 m s. 179 stor, kvadratisk borgbanke afskåret fra marken ved en voldgrav. Midt på banken er en fordybning.

I so. har ligget en bebyggelse Smøglund (*1498 Smøwlundh, Smølundh). En gd. i Smøglund pantsatte Markvard Tinhuus (Tedinghusen) til Tvedsgd. (i Dalby so., VIII. 1240) 1498 til høvedsmanden på Haderslevhus Hans Rantzow.

Skove: Spredt i so. forekommer nogen skov, der i reglen tilh. gde i so., således Kohave og Torninglund. 3 gde har skovarealer på ml. 10 og 20 ha og 5 gde på ml. 5 og 10 ha. Smedeholm m. anlægget Christinero, i alt 46 ha, tilhører brødremenigheden i Christiansfeld. En del (ca. 6 ha) af præstegårdsskoven til Aller so. ligger endv. i so.

Der findes ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 3 nu sløjfede høje.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev II. herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Aller so. Tyrstrup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Bojskov (m. Bojskovgård), Favrvrå (m. Tagkær), Favstrup og Hvinderup (der 1882 sammenlagdes til kom. Hvinderup-Favstrup), Seggelund (m. Kokær og Vestenskov), Tyrstrup (m. Tyrstrupgård) og den fra Taps so. indlemmede kom. Skovrup, der 1895 lagdes sa. m. Tyrstrup kom., samt Torning kom. Høkkelbjerg i Torning kom. var opr. delt ml. Aller, Taps og Tyrstrup so., men 1891 kom alt på slesvigsk grund under Tyrstrup. Personalregisterdistrikt: Til 1920 Christiansfeld, derefter eget personregisterdistrikt.

I T. so. fødtes 1797 kabinetssekretæren Christian Ludvig Tillisch, 1815 genealogen F. v. Krogh, 1855 præsten Knud Bodholdt, 1869 politikeren Peter J. Refshauge, 1873 præsten C. W. Schultz-Lorentzen.

Litt.: Hans Krog. Tyrstrupbogen. 1951.