Ullerup sogn

omgives af Sottrup og Nybøl so. og af Åbenrå a. (Adsbøl, Gråsten og Varnæs so.) og har en kystgrænse på 2 1/2 km mod Als fjord. Ca. 5 km af grænsen mod Varnæs so. følger Bovrup bæk på bunden af en 10–20 m dyb fure, der gennemskærer et i øvrigt roligt bølget plateau. Resten af sognegrænserne kanter sig frem langs rette, brudte linier gennem det jævne, ensartede, sundevedske landskab; so.s omrids er firkantet m. sider på 6–8 km. Den nordøstl. zone langs kysten ligger i højden 10–20 m, men mod s. stiger terrænet til ca. 40 m og længst mod v. endog lidt højere, størst højde nås i den lille bakkeknude Højryg m. 63 m. Kysten mod Als fjord er hovedsagelig udformet som klint m. største højde på 15 m, hist og her afbrudt af smådale m. lokale bækløb, således Bovrup bæk og Osbæk. So.s nordl. del præges af et ejendommeligt dalstrøg m. flere grene, hvis hoveddal kan følges i retningen ø.-v. fra ø.grænsen ved Bovrup bæk til sognegrænsen ved Osmark. Dalene har en dybde på 10–15 m og er kun 100–200 m brede; man tyder dem som små tunneldale fra den seneste periode af nedisningen; enkelte steder møder man små, aflukkede lavninger, ofte indtil 15 m dybe, m. ret bratte sider, fx. den lille Lundsø s.f. Ullerup. Relieffet er altså noget mere indviklet end den umiddelbare betragtning giver indtryk af, men grundlaget er alligevel den svagt bølgede bundmoræne, nærmest en moræneflade m. sekundære furer. Jordbundsforholdene er meget ensartede. Moræneleret er næsten enerådende, organisk prægede aflejringer spiller en meget ringe rolle og træffes langs de smalle dalbunde. Egentlige moser mangler. Leret er ofte ret kalkrigt, omkr. 25%. Afstrømningen er dels rettet mod Als fjord s. 1185 og dels mod Nybøl nor og følger skråningen i en sø.-nv. forløbende ryg, hvor terrænet er en lille smule højere end på siderne. Enkelte bække har tidligt været stemt op som basis for vandmølleri. En ejendommelighed er de stejlvæggede, dybe bækkløfter, navnlig langs Bovrup bæk, hvor man ikke rigtig kan finde noget rimeligt forhold ml. størrelsen af dal og bæk; man har her, som andetsteds i Sundeved, en følelse af, at dalen er lidt for stor. So. er søfattigt, og de fleste damme er kunstige. Et antal småskove m. en frodig vækst af løvtræer og levende hegn præger landskabet og giver indtryk af en trærigdom, skønt det træklædte areal er ret beskedent. De levende hegn er stærkest udviklede i den egl. landsbyjord, medens nettet er mindre tæt i ydermarker og på de arealer, der hører til storgårdene. Ullerup, Avnbøl og Blans er veludviklede landsbyer, hvis struktur kun delvis er bevaret. Uden for disse dominerer enkeltgårdsbebyggelsen, undertiden som gårdgrupper. So.s vestl. randområde har tidl. haft større skove end i nutiden, og man har her, som i så mange andre egne i det østl. Sønderjylland, haft en rydningsperiode m. anlæg af enkeltliggende bøndergårde, der hver for sig har et navn. Kystlandet er som sædvanligt i denne del af landet folkefattigt, til trods for at det dyrkede land går frem til klintens kant. Hovedvej 8 tangerer so.s s.rand, medens den delvis nyanlagte landevej Åbenrå-Sønderborg gennemskærer den centrale del. Det ældre vejsystem er tæt og veludviklet og har bevaret sine kurver og skarpe hjørner. Jernbanen Tinglev-Sønderborg løber i en bue gennem den sydl. del af sognet.

Areal i alt 1960: 3402 ha. Befolkning 26/9 1960: 1858 indb. fordelt på 567 husstande (1860: 1765, 1910: 2219, 1921:2177, 1925:2151, 1930:2035, 1955: 1827). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 777 levede af landbr. m.v., 612 af håndv. og industri, 103 af handel og omsætning i øvrigt, 74 af transportvirksomhed, 45 af administration og liberale erhverv, 20 af anden erhvervsvirksomhed og 207 af formue, rente, understøttelse olgn.; 20 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ullerup (*1352 Ugelthorp; u. 1768) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 259 indb. fordelt på 81 husstande; erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 32 levede af landbr. m.v., 146 af håndv. og industri, 14 af handel og omsætning i øvrigt, 15 af transportvirksomhed, 12 af administration og liberale erhverv og 1 af anden erhvervsvirksomhed og 38 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (1 km n.f. byen), centralskole (Bakkensbro skole, opf. 1952, udv. 1962, arkt. Chr. Brix), bibl. (i skolen; opret. 1938; 3550 bd.), kom.kontor (opf. 1964, arkt. Brix), brandstat. (opf. 1958), sportsplads, Kirkekroen, filialer af Graasten Bank og Sønderborg Bys Sparekasse, Sundeved Andelsfoderstofforretnings silo- og lageranlæg (opf. 1964) og telf.central (automatisk); Avnbøl (1483 Auentbull, 1533 Auenbul; u. 1769) m. Avnbøløsten – bymæssig bebyggelse m. 1960: 317 indb. fordelt på 94 husstande (1955: 317); erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 26 levede af landbr. m.v., 164 af håndv. og industri, 43 af handel og omsætning i øvrigt, 34 af transportvirksomhed, 6 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 28 af formue rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. to kroer (Stationskroen og Den gamle Kro), filialer af Handelsbanken og Folkebanken for Als og Sundeved, maskinmølleri, andelsmejeri (opret. 1892, nu centralmejeri i sammenslutningen Sønderjylland Øst), jernbanestat., posteksp. og telf.central (automatisk); Blans (*1315 Blaanes, o. 1400 Blanse; u. før 1766) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 322 indb. fordelt på 103 husstande – m. skole (Eckersbergskolen, 4-kl., opf. 1954, udv. 1962, arkt. Brix) m. afdelingsbibl. og sportsplads, kro og filial af Folkebanken for Als og Sundeved. – Saml. af gde og hse: Ullerup Mark; Brobøl; Blansskov; Blans Nørremark; Blans Østermark; Blansgårdsmark; Nørreskov; Ballebro m. kro, fyr, toldkontrolpost og færgeleje for automobilfærge til Hardeshøj; Avnbøl Mark; Avnbøl Vestermark; Avnbøl Søndermark; Bojskovskov; Kobberholm; Rufas; Trunbro; Filipsborg Parceller; Kelsbjerg; del af Lundsgårdsmark (resten i Sottrup so.). – Gårde: Bojskov (1483 Boyxschouw; 161 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 1100, grv. 600); Ballegd. (her? *o. 1500 Paltzgarden, 1604 Balligart; 96 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 735, grv. 378); Avnbølgd. (1590 Auenbulgardt; 87 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 730, grv. 359); Avnbøllund (1483 Ime lunde, 1533 Auenbullunth; 74 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 600, grv. 300); Brobølgd. (70 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 550, grv. 286); Bækgd.; Rugmosegd.; Skrandisgd. (1543 Schrandisgaard); Græshøj; Holmbogd.; Filipsborg (1631 Philipsburg, Philipshoff); Junkershof; Bøgebjerg; Blansgd. (1649 Blansgard); Skovled; Nørregd.; St. Stabel; Rehhof; Torsløkke; Skovgd.; Højryg; Pilgd.; Egeskovgd.; Ladkær (1543 Lackergard); Langagergd. Ballegd. vandml.

U. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Sønderborg provsti, Haderslev stift, hører under 104. retskr. (Gråsten), 71. politikr. (Gråsten), under 67. lægekr. (Sønderborg), under Åbenrå-Sønderborg amtstuedistr. m. amtstue i Sønderborg, under Sønderborg ejendomsskyldkr., 4. vurderingskr. (Sønderborg), 82. skattekr. (Sønderborg) og a.s 4. folketingsopstillingskr. (Augustenborg). So. udgør s. 1187 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 177. lægd og har sessionssted i Gråsten.

Den til Skt. Laurentius indv., hvidkalkede og skifertækte kirke har romansk skib og kor (†apsis), sengotisk korforlængelse og, s.f. skibet, kapel, samt et v.tårn m. fire gavle og pyramidespir, opf. 1903 (arkt. C. Vosz), i tårnrummet det nuv. våbenhus m. indgang i v. Et tømret klokkehus på kgd. v.f. kirken blev nedbrudt 1903. Kirkens romanske afsnit er opført af kamp over dobbeltprofileret sokkel og m. kvadersatte hjørner og detaljer; de opr., blændede døre, til dels ødelagt af vinduer, markeres ved sokkelbrud i skibets n. og s.side. Noget af en granittympanon m. to løver om et kors er nu på museet på Sønderborg slot; i hver af korets langmure spores to ret lavtsiddende, opr. vinduer. Korforlængelsen o. 1450–1525 er af munkesten i munkeskifte og m. genanv. af apsidens krumhugne kvadre i sokkelen, i gavlen højblændinger og flankerende cirkelblændinger og derunder båndblænding og savskifter, som fortsættes på n.-siden. Det lidt yngre, to fag brede s.kapel, tidl. kaldet »Blanserkapellet«, er bygget af munkesten, mul. af og for ejerne af den adelige Blansgård; gavlen er fornyet 1871; rester af falsgesims og tandsnit på flankemurene. Da kapellets vestre del blev ombygget til våbenhus 1858, fjernedes en udvendig stentrappe til Blansgårds pulpitur, og en bred dør udhuggedes i v.muren. Kirken har bjælkeloft i skibet, hvælv over kor og s.kapel, samtidige m. de gotiske udvidelser. De spidsbuede vinduer hidrører fra rest. 1858–60. Stor, kvadersat korbue; to spidsbuede arkader ml. skib og kapel. – Middelald., men sen. ombygget alterbord af munkesten. Arkitektonisk opbygget altertavle m. postament-, stor- og topfelt, flankeret af tidselslyng og søjler, skåret »An(n)9 1707« af Anthon Günther Frese, Brohus på Als; maleri 1711: nadveren, Golgatha og opstandelsen; gavlfelterne m. himmelfarten og Vor Herre i skyer er mul. opsat 1799. Sengotisk kalk o. 1450 m. sekssidet fod, støbt krucifiks, knop m. rudebosser og reliefminuskler »ihesus«, svarende delvis til Tønder Kristkirkes kalk fra 1435. Oblatæske 1949 (C. C. Hermann, Kbh.). Vinkander: 1) 1851 i kbhsk porcelæn, 2) 1936, jf. oblatæske. Sygekalk i renæssanceform, 8-kantet fod m. krucifiks, rundt skaft, knop m. rudebosser og reliefversaler »Ihesvs«; giverindskr. under fod m. versal: asMVs Iessen CVster In VLDrVp, kapitælerne giver sammenlagt årst. 1672. Nyere messingalterstager. På korets n.væg et fint krucifiks o. 1475–1500, noget fornyet (armene). Alterskranke 1859. Gotisk kalkstensfont, gotlandsk eksportarb. af den spidsbuede bægerbladstype; kummens øvre kant afsavet. Det over fonten hængende himmelstykke, skænket 1939, er udført af kunstsmed Knud Eibye, Odense. To messingdåbsfade, o. 1700 og nyt, og to nyere messingdåbskander, den yngste skænket 1960. Skrifte- el. degnestol i korets sø.hjørne, mul. fra 1858–60, delvis sammenstykket af ældre dele. På s. væggen to store præsterækketavler, den ældste fra 1800. Gotisk korbuekrucifiks, o. 1350, m. nyere kors og tilsatte arme. Ungrenæssanceprædikestol m. udsk.: 1578 og m. cirkelmedaljoner m. rustningsklædte mandsbuster i de rosetkronede og arabeskprydede arkadefelter; spinkle, kannellerede hjørnebalustre; lat. indskr. i frise- og postamentfelter; himmel 1796; stolen står nu m. træfarve og forgyldte bogstaver. Stolestader 1858–60. Pulpiturer i v. og n., ombygget af ældre dele 1859, siden 1929 stafferet m. gråsort marmorering, enkelte fyldinger dog m. malerier i ovalfelter. Orgel købt 1926 af Skt. Catharinæ kirke, Hjørring (Fr. Nielsen, Århus), 13 stemmer, to manualer og pedal. På skibets n.væg et riffelmaleri fra 1700t., set fra venstre: Kristus på verdenskuglen, fra højre: Kristus som smertensmand; på kapellets v.væg et maleri 1883 af Martin Luther. I tårnrummet en pengeblok fra 1800t. Nyere lysekroner af messingblik. Klokker: 1) omstøbt 1632 af Peter Melchiorsen til Lidt kirke på øen Nordstrand, som 1634 lagdes øde af vandfloden, købt af Ullerup 1640 for 800 mk. og hentet i Husum; platty. versalindskr. og relieffer af Kristus på korset ml. Maria og Johannes m.m., 2) genforeningsklokke fra de Smithske jernstøberier, Ålborg. – Gravsten: 1) ved s.kapellets ø.mur over sgpr. Nic. Witte, † 88 år gl. 1646, 2) ved s.siden af koret over Metta Maria Petersen af Ulderup, f. 1774, † 1800, 3) smst. over Gunder Matthiesen fra Auenbøl, f. 1743, † 1814, 4) på vestre del af kgd. over pastorinde Christina Mayland, f. 1768, † 1800. På kgd. desuden et da. og et ty. monument 1848–50, en granitobelisk og tre gravsten over da. faldne 1864, en over ty., samt en mindesten over faldne 1914–18.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2246–65.

Ballegård er mul. identisk m. den Paltzgarden, der nævnes ca. 1500, da Wulf Rixtorp og hans svogre Hartvig Holck og Henneke v. der Wisch som arvinger efter Godske Holck og Anna Pogwisch skøder Paltzgarden til kong Hans, dog undt. Anna Pogwisch’ livgeding, Holbæk i Adsbøl sogn. Sen. blev Hartvig Holck på ny ejer (nævnes 1507), og en Godske Holck, formentlig sidstn.s søn, nævnes 1534, 1543 og senere. Gden var da den største og fornemste hgd. i so. m. s. 1188 19 underliggende bønder, hvoraf 4 i Ullerup so., 3 i Skovbøl, 3 i Stenderup, 1 i Snogbæk, 4 i Broager og 1 i Lysabild. Ved Godske Holcks død ca. 1560 tilfaldt B. hans søstersøn Iver Eriksen Rosenkrantz til Kogsbøl i Emmerlev so., fra hvem den snart kom til Godske Holcks søskendebarn Henrik Holck til Rønhave i Ulkebøl so. († 1579). Hans sønner Andreas, Detlef og Christian H. arvede B., men solgte den til Hans Blome til Gammelgd. i Ketting so., der 1590 videresolgte gden m. 11 bøndergde sa. m. Rønhave til hertug Hans d. Y. for 31.500 rdl. Ved dennes død 1622 kom B. til hertugen af Nordborg, efter hvis konkurs 1667 Henrik Blome fik udlæg i den for et tilgodehavende på 20.245 rdl. Denne solgte 1670 B. til Frederik Ahlefeldt til Søgård, og ved den ahlefeldtske konkurs 1725 solgtes den sa. m. Bojskov og Skovbølgård til overinsp. Nicolai Paulsen. Ved dennes død 1728 overtoges den af sønnen Hans Paulsen († 1761), derefter fulgte sønnen, kancelliråd Henning Paulsen († 1778), som 1771 opførte den endnu stående hovedbygning. Efter hans enkes, Marie Elisabeth Kochs død afhændedes B. 1789 m. 12 1/2 plove til grev Conrad Georg Reventlow på Sandbjerg, der 1798 udparcellerede den. Samtidig ophævedes livegenskabet, og bønderne blev selvejere. Stamparcellen på 62 tdr. solgtes 1799 for 13.941 rdl. til Johan Braack, der 1810 afhændede den til Bendix Lüders fra Sønderborg. Denne videresolgte allr. 1811 ejd. til kapt. og regimentschef Hans Friedrich v. Bruhn, som udvidede den ved tilkøb af vand- og vindmøllen. Ved Bruhns konkurs måtte Bendix Lüders, der var forp. på Sønderborg ladegd., igen overtage gden, som derefter blev solgt til insp. Carstens. Denne afhændede 1821 gden til Georg Fr. Fries fra Slesvig, og 1842 tilskødedes den Thomas Asmus Boysen, hvis søn Thomas Diedrich Georg B. fik ejd. 1884. 1893 solgtes den til brygger P. Petersen, Sønderborg, hvis arvinger 1906 videresolgte den til Peter Henningsen for 180.000 mk. Jørgen Jørgensen, der fik skøde 1909, udvidede ejd. til 85 ha og solgte den 1919 til Chr. Christensen Dall og Hans Chr. Lei i Snogbæk for 350.000 kr. 1922 købtes ejd. af Chr. Nissen fra Brobøl, der udvidede arealet til 96 ha. Efter hans død 1960 overtoges B. af sønnen J. Nissen.

Hovedbygningen er et overmåde holdningsfuldt, hvidkalket, grundmuret bygningsværk i to stokv. m. højt, let opskalket valmtag, lagt m. røde tegl. P.gr.af det faldende terræn bliver den tjærede sokkel af kløvet granit i ø.enden meterhøj; her er der også hvælvede kældre. Bygn. er opf. 1771 af kancelliråd Henning Paulsen som et ualmindeligt velbygget og veludstyret hus, og da såvel den gode plandisposition som det faste rumudstyr, der er af meget høj kvalitet, er bev. så godt som uændret siden opførelsestiden, står Ballegård som et kulturhistorisk særdeles værdifuldt vidnesbyrd om, hvorledes en slesvigsk herremand ønskede at bo ved år 1770.

Det store hus, der ligger nordl. i gården og rejser sig over et brolagt fortov, er i det ydre af meget enkle former, men virker ved sine gode proportioner og sikre vinduestakt. Den dybe bygn. har i længden 13 fag, hvoraf de tre midterste til hver side springer frem som en smal risalit. Gårdfaçaden har fået en rigere arkitektonisk udformning end de øvr., helt nøgterne sider. De nederste elleve skifter over kampestenssoklen skyder sig her sokkelagtigt en halv sten frem foran den øvr. murflade og danner sa. m. hjørnepilastrene og et enkelt skifte under hovedgesimsen en ramme, der ligger i plan m. midterrisalittens fremspring. Rammevirkningen brydes dog ved, at den murede sokkel yderligere er forkrøppet om risalitten. Hovedgesimsen er kraftigt formet, m. to rulskifter af særl. store formsten (hulkel m. platte og vulst), hvorover et fremspringende alm. skifte; hjørnerne er skåret i træ. Vinduerne har bev. det originale træværk, tidl. rødmalet, nu grønt. Det lidt sammentrængte midterparti domineres af den store sandstenstrappe, der over en repos løber ned m. udsvejfede vanger, der har smukt slynget, gl. smedejernsgelænder. Om hovedindgangen er blot en fladbuet, muret indfatning, men den gl. fyldingsdør har en prægtig, indskåren messingkasselås m. ciseleret greb. Havedøren svarer hertil, men skjules af en nyere træveranda.

Plandispositionen er klar og næsten identisk i de to højloftede stokværk. I risalitten er den gennemgående dile, i hvis bageste del den brede, treløbede trappe er opført. Fra dilen udgår mod v. en midterkorridor, der giver adgang til to ens suiter, hver på én trefags og én tofags stue. I de første tre fag ø.f. dilen er der i stueetagen en sal mod s., medens der altid har været køkken mod n.; dette lå altså ikke, som vanligt, i kælderen. Den øvre etage har her en stor, gennemgående sal. I gavlen er tre mindre stuer. Næsten overalt er rummenes opr., meget fint forarbejdede, faste udstyr bevaret. Alle rum har skurede el. malede gulve af brede fyrreplanker, enkle, men kraftigt formede stuklofter (væggesims, hulkel og loftsliste), samt kakkelovnsnicher, lagt m. ølandsfliser, og m. nydelige, stukkerede indfatninger m. rocaille-cartoucher. De brede fløjdøre (m. profilerede gerigter) har dog kun undtagelsesvis bev. de gl. messingkasselåse, og ej heller er brystpanelerne og de indvendige vinduesskodder bev. alle steder. I en række stuer sidder oliemalede dørstykker af meget forsk. kunstnerisk kvalitet og karakter: landskabelige og s. 1189 figurlige scener m. jagt- og hyrdemotiver, opstillinger, samt to bemærkelsesværdige fremstillinger af (mul. eksisterende) norske storgårde af træ. For den unge Eckersberg, hvis fader var skovfoged i Blåkrog, har dørstykkerne på Ballegård tjent som forbilleder for hans første forsøg i malerkunsten (Eckersbergs erindringer, SdjyM. 1947. 34–43). Til det store, norder hus slutter sig fint en lav, hvidkalket, énetages længe i ø., opf. i 17 fag af bindingsværk og mul. noget ældre end hovedbygn. Antagelig i beg. af 1800t. er gårdside og s.gavl blevet fornyet i grundmur af flensborger-sten på granitsokkel. S.gavlen er halvt, n.gavlen helt afvalmet. Længen rummer karlekamre og moderniseredes 1954. Fra 1800t.s beg. stammer også det grundmurede, lille vaskehus (m. halvvalme) ud for hovedhusets ø.gavl. Hele bygningskomplekset blev 1949 fredet i kl. A.

Den firelængede, rødstens ladegård ligger i v. og er opført efter brand 1898, men omb. 1928 og 1940. I ladens gavl er indmuret en gl. mursten m. årst. 1737. Ved gården lå tidligere både vand- og vindmølle, begge er dog nu nedlagt.

Omgivet af prægtige trægrupper ligger Ballegård dejligt ved møllebækken. En dæmning fører indkørselsalleen af store elmetræer over til gården, hvor gårdsrummet beskygges af en mægtig lind, samt en 1871 af den tysksindede ejer plantet »Friedenseiche«. Den store have afgrænses i n. og v. af en enkelt rad højstammede bøge.

Det er ukendt, om Ballegård har haft egen jurisdiktion før 1725. Under tinget for Ballegd. hørte gods i Dybbøl, i Kost, Snogbæk, Sottrup og Sottrupskov i Sottrup so., i Avnbøl, Ballegårdsmark, Ballegd. ml., Balleskov, Blans, Blansmark, Blansskov, Knold, Gl. Rødabild, Gl. Rødkobbel, Ullerup, alle i Ullerup so., samt i Bovrup og Blåkrog i Varnæs so.

Godset kom 3/6 1853 under Nybøl hrd.

Retsprotokoller er bev. fra 1764–1867, fra 1790 er de fælles for Ballegd. og Bojskov.

Litt.: Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 68f.

Bojskov var opr. en landsby, der 1601 sa. m. Fiskbæk i Adsbøl so. af hertug Hans d. Y. mageskiftedes s. 1190 til Gregorius Ahlefeldt til Søgård, som nedlagde begge byer og oprettede ladegdene Bojskov og Fiskbæk. Efter den ahlefeldtske konkurs 1725 købtes B., der var matrikuleret til 20 1/2 plove, af overinsp. på de augustenborgske godser Nicolai Paulsen (1670–1728). Ved arv kom den m. datteren Margrethe 1734 til justitsråd Christoph Trogillus Koch (1702–75), der også havde Skovbølgård. Sønnen, kancelliråd i Åbenrå Chr. Gottlieb K. († 1776) overlod godset til svogeren, justitsråd Henning Paulsen til Ballegård (1738–78), efter hvis død det solgtes til grev Conrad Georg Reventlow på Sandbjerg, der 1784, samtidig m. at livegenskabet ophævedes på godset, udparcellerede dette i 11 parceller. Stamparcellen og parcellerne 6, 7, 9, 10 og 13 på tilsammen 532 tdr. købtes af Chr. Karberg fra Sønderborg for 35.736 rdl. 1824 overtoges ejd. af Chr. Petersen fra Sønderborg, 1858 af Peter Petersen, hvis arvinger 1877 solgte den nu næsten 300 ha store ejd. til Heinrich Johannes August Küseler, som 1924 overlod den til sønnen E. W. J. Küseler, hvis søn H. Edv. Küseler nu ejer den m. et areal på 161 ha. 1932 fraskiltes ca. 30 ha af gdens areal til en søn, og 1936 solgtes til Statens Jordlovsudvalg ca. 86 ha, på hvilket areal der 1937 og 1939 oprettedes 8 husmandsbrug på tilsammen 73 ha, medens resten solgtes til 3 tillægsparceller.

Hovedbygningen er en ualmindelig nydelig, gl., grundmuret, hvidkalket længe m. højt, halvt afvalmet stråtag. Bygn. synes at stamme fra 1700t.s slutn. og har kraftig, profileret hovedgesims og et fint indgangsparti. Mod gden er en kort sidefløj, og til anlægget hører en pæn, gl. aftægtsbolig. Gden ligger højt og frit m. vid udsigt.

De anselige gulstens avlslænger stammer hovedsageligt fra forrige århundredes slutning.

Efter at alle bymændene i Bojskov var kommet under Søgd.-Gråsten, hørte de uden tvivl under tinget på Gråsten, og det sa. gjaldt de mænd, der blev lagt til ladegården Bojskov. Da godset blev selvstændigt 1725, fik det egen jurisdiktion. Herunder hørte ejendomme i Bojskov Kobbel, Bojskovskov, Bojskovskov Mark, Kobberholm, Avnbøl, Avnbøl Mark, Blans, Brobøl, Povlstoft, Rufas, Skovgd., Trunbro, Ullerup, Ullerup Mark, alle i Adsbøl el. Ullerup so., samt i Bovrup i Varnæs so.

Godset kom 3/6 1853 under Nybøl hrd.

Retsprotokoller er bev. fra 1790. De er fælles for Ballegd. og Bojskov.

Litt.: Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 69.

Avnbølgård er formentlig oprettet af Wolf Høk († senest 1585), som var g. m. Anna v. Qualen, hvis moder Margrethe († 1579) 1556 boede på Avnbøl (Egeskovgd.-Langeskærlund). A. er vistnok opstået ved sammenlægning af Avnbøl og Ladkær. 1585 solgtes A. af arvingerne til Wolf Høks brodersøn Didrik Høk († 1616), der udvidede og afrundede gden ved forsk. mageskifter, bl.a. 1590 m. hertug Hans d. Y. og m. Gregorius Ahlefeldt til Søgård, og ved køb af Ullerupgård 1604. Hans sønner Wolf og Mouritz havde derefter først gden i fællesskab, men Mouritz blev eneejer ved at udkøbe broderen, som 1624 købte Brunsholm i Angel. Sønnen Didrik H. nævnes 1636 på A., men efter faderens død 1644 på Kegnæsgd. måtte han dele arven m. svogeren Christopher Meinstorff til Søgård på Nordstrand, som dog udkøbtes. 1653 solgte Didrik Høk gden, der var matrikuleret til 11 plove, til den tidl. medejer, farbroderen Wolf Høk til Brunsholm for 25.000 rdl., efter hvem sønnen Hans Høk arvede den. Denne solgte 1694 gden for 19.600 rdl. til den ty. greve Frederik Ludvig af Nassau-Saarbrück, der var g. m. en datter af storkansler Frederik Ahlefeldt til Gråsten og Søgård, og som 1703 solgte den til svogeren hertug Frederik Vilhelm af Augustenborg for 22.600 rdl. og et spand heste. Gden, der 1734 havde en hollænderibesætning på 60 køer, dreves herefter som forpagtergd. Friedrich Heinrich Sartorius var forp. 1704, 1730 Hans Paulsen, hvis enke 1758 efterfulgtes af Frantz Andersen fra Nordborg. 1766 ff. nævnes den lyksborgske tingskriver Chr. Jørgensen, 1771–75 Hans Henningsen, 1775–77 Asmus Jessen, 1777–82 forp. på Grøngrøft Peter Chr. Ægidius, 1782–84 Tonnes Andresen fra Kbh., 1784–88 forp. på Lundsgård Claus Clausen († 1788), 1788–1801 sønnen Hans Clausen, 1801–12 husfoged Nicolai Hinrich Lorenzen og 1812–57 Mathias Petersen fra Nr. Bjert. 1852 kom A. m. de øvr. augustenborgske og gråstenske godser til staten, der 1857 ved off. auktion solgte den m. et areal på 293 tdr. til 7 bønder i Avnbøl for 101.000 rdl. Stamparcellen overtoges af Jacob Duus, der 1872 videresolgte den m. 143 tdr. jord til Mathias Chr. Petersen fra Bojskov for 35.000 thlr. 1876 købtes ejd. af August Hamann, hvis enke 1909 solgte den til Christen Lei, der tilkøbte 13 ha, således af dens areal blev 87 ha. 1959 blev den overtaget af sønnen C. C. Lei.

Endnu ved forrige årh.s midte lå hovedbygningen på et snævert voldsted m. våde grave, og s. 1191 ladegden værnedes ligeledes af grave samt af den sen. tørlagte sø Vestermade. Af dette anlæg, der vistnok var skabt af Wolf Høk ved 1500t.s midte, ses nu ingen spor. Den nuv. hovedbygn. er opf. ca. 1910 af Christian Lei. Det er en anselig, gulkalket, grundmuret længe i én etage m. toetages midterparti og m. høje valmtage. Bygn. har forsænkede spejle ml. overetagens vinduer, halvrund karnap mod haven samt hjørnepilastre, der ligesom gesimsen står hvidkalket. Hovedbygn. flankeres af parallelt liggende avlslænger.

Efter at Avnbølgård var blevet solgt af Hans Høk, lod hertugen foretage en undersøgelse af jurisdiktionsforholdene. To mænd besøgte Hans Høk, og junkeren udtalte, at han var klar over, at hverken han el. hans forgængere havde haft nogensomhelst jurisdiktion. Undersåtterne havde altid været tingpligtige under Nybøl hrd. 21/2 1694 fastslog hertugen derefter i en erklæring, at det forholdt sig således. Dette forhold blev ikke ændret, efter at gden 1703 var kommet til hertugen af Augustenborg. 1810 oplyses det, at den hertugelige hofråd dog altid havde foretaget »det første forhør«, havde ekspederet kontrakter og foretaget arvedelinger. Undersåtterne havde således skyld- og pantebøger fælles m. de øvr. gråstenske undersåtter.

Avnbøllund lå »i lunden« ø.f. Avnbøl og havde 9 underliggende bol. I beg. af 1500t. var gden i slægten Wonsfleths eje, men kom ved ægteskab til Erik Uge, der var søn af Paul U. til Skovbølgård, og som 1543 nævnes til Avnbøllund. Sønnen Poul U., der var hertug Hans d. Y.s amtmand over Sønderborg a., overtog ved faderens død 1571 hgden. Han tog 1589 som repræsentant for hertug Hans d. Y. dennes hertugdømme til len af Chr. IV. Han førte fejde mod Hans Blome til Ornum i Varnæs so., som 1589 havde dræbt hans fætter Poul Uge til Skovbølgd., og skød ham 1591 i selvforsvar på Avnbøllund. 1594 solgte han hgden til hertug Hans d. Y. for 7500 rdl. og en guldkæde til sin datter. Sa. år skal han være blevet dræbt i sin seng af en kok. Efter købet af Avnbøllund inddrog hertug Hans d. Y. hele bymarken og henlagde den under en nyopført avlsgd., Lundsgård. Ved arvedelingen efter Hans d. Y. kom Lundsgård til hertug Philip af Lyksborg, som 1633 nedbrød hovedbygningen, medens avlsbygningerne blev stående. Lundsgård blev herefter bortforpagtet m. en besætning på 54–65 hollænderikøer og m. en udsæd på 20 tdr. rug og 172 tdr. havre. Peter Nissen nævnes som forp. til 1668, da han afløstes af Laue Jacobsen. 1684–99 var Claus Boy forpagter. 1700 bortforpagtedes gden sa. m. Filipsborg for en 6-årig periode til hofmester Engel Christoph v. Reventlow, der imidlertid døde sa. år. Hans arvinger havde derefter gden til 1706. 1700 bortforpagtedes den til Jørgen Kornbeck og Jens Hansen Møller i Kasmose ml. for 6 år; fra 1724 og 12 år fremover havde Jørgen Bartelsen forpagtningen, og fra 1772 var Claus Clausen († 1788) forp. m. en årl. afgift på 875 rdl. Efter af de lyksborgske besiddelser 1779 var overgået til kronen, udparcelleredes Lundsgård 1791. Stamgden, bestående af parcellerne 1–3 og 6, overtoges som ejd. af Claus Andersen, der efterfulgtes af Jens Iversen (nævnt 1810). Sønnen Jacob Iversen, der havde ejd. fra 1816, gik konkurs 1825, og Otto Friedr. Ahlmann fra Gråsten overtog da parcellerne 1–3 på tilsammen 84 tdr. 1831 købtes ejd. af Daniel Fries, hvis søn Daniel Fr. havde den 1864. Hans enke Helene Fries efterfulgtes 1896 i besiddelsen af den ca. 50 ha store ejd. af Maria Clausen. 1908 blev Andreas Christensen ejer, 1937 sønnen Chr. Christensen. 1963 blev den overtaget af P. Sørensen. Det gl. stuehus af bindingsværk og munkesten brændte 1909. Af materialerne af den 1633 nedbrudte hovedbygn. på Lundsgård opførte hertug Philip det anselige Filipsborg på en kunstig høj, omgivet af en 10 favne bred grav og bestående af 3 huse, hvert på 2 stokv., samt staldbygn. og have. I en af fløjene indrettedes en kirke, der indviedes 28/8 1636 under store festligheder. Til Filipsborg, der næppe har været benyttet som bolig, hørte en lille avlsgård m. jord fra 2 nedlagte bol fra Kalund ved Ullerup og Kasmose og 1/2 bol i Avnbøl. Endnu før 1700 blev slottet nedbrudt og materialerne anvendt til genopførelsen af den af stormen omblæste avlsgård. Denne var 1667 bortforpagtet til Søren Hansen og Hans Petersen, men overtoges 1673 af Jørgen Jessen Voigt, der havde forpagtningen til 1700, da F. sa. m. Lundsgård overtoges af hofm. Engel Christoph v. Reventlow. Af sen. forpagtere nævnes Jacob Lücke fra 1724, 1735 hofråd Albrecht og 1783 P. C. Ægidius. 1730 havde den en hollænderibesætning på 60 køer, og desuden var 15 tdr. rug og 101 tdr. havre. Ved udparcelleringen 1786 deltes godset i 8 gde. Stamparcellen på 62 tdr. ejedes 1810 af Jens Peter Petersen, hvis enke 1836 solgte den til Peter Muhle. Mathias Petersen fik ejd. 1847, og med hans enke kom den til Chr. Christiansen, hvis søn Mathias Friedrich Christiansen 1897 fik den nu 50 ha store ejd. Sønnen Chr. Peter Christiansen blev ejer 1931.

Det nuv. Avnbøllund var 1794 en fæstegd., som sandemand Jes Philipsen havde. Han efterfulgtes i besiddelsen 1811 af sønnen Philip Philipsen, denne igen 1847 af sønnen Jes Philipsen, s. 1192 der udvidede ejd. ved tilkøb af tidl. Avnbølgård- og Lundsgårdparceller. 1882 efterfulgtes han af sønnen Johan Philipsen og denne igen af sønnen Jes Philipsen, der tilkøbte 9 1/2 ha, så at det samlede areal blev 76 ha. 1944 overtoges ejd. af sønnen Johan Philipsen.

Den nuv. hovedbygning er en enkel gulstenslænge m. hjørnepilastre og skifertag, opført i forrige årh.s slutning.

Lundsgård ligger på det gl. Avnbøllunds endnu kendelige voldsted, der på de to sider er omgivet af grave, medens de to andre sider vender ud mod den nu tørlagte sø. På dette gl., adelige sæde lod hertug Hans den Yngre et nyt »lysthus« opbygge og anlagde en ny avlsgd. Denne bygn., der mul. var brøstfældig efter kejserkrigens hærgen, blev nedbrudt 1633 af hertug Philip af Glücksborg, der brugte materialerne til Filipsborg. I 1700t.s beg. sås dog endnu de murede kældre, og den gl., åbne indkørselsbro var bev. til o. 1850, da den måtte vige for en dæmning over den vestre grav. Så sent som 1919 nedbrødes en lille bygn., der havde svære mure af munkesten og kamp og var beliggende uden for graven ved den tidl. bro. Ladegårdsbygningerne forbedredes 1764; fra denne tid stammede antagelig også det gl. stuehus af bindingsværk og munkesten, der nedbrændte 12/7 1909.

Den derefter opførte moderne, hvidkalkede, grundmurede hovedbygn. har halwalme og gennemgående frontispice. Gden ligger kønt i udkanten af en lille lund.

Den nuv. Filipsborg ligger umiddelbart ø.f. det store, af brede, nu næsten helt tørre grave omgivne voldsted (40 × 90 m), hvor det af hertug Philip af Glücksborg o. 1633 opførte slots levn endnu spores ml. de store træer, der dækker voldbanken. Filipsborg anlagdes på et kunstigt voldsted, omgivet af ti favne brede grave, og opførtes – delvis af materialer fra det nærliggende Lundsgård – som et trefløjet anlæg i to stokværk. I en af fløjene blev et slotskapel indv. 29/8 1636. Kirken havde et tårn m. to klokker, hvis klang kunne høres helt til Blans strand. Dette anselige bygningsværk fik imidlertid kun en kort levetid, og inden årh.s udgang toges dets sten i anv. til andre bygningsarbejder, bl.a. til genopførelse af den i stormvejr omblæste ladegård.

Det nuv. stuehus er en enkel gulstensbygn. m. skifertag og frontispice mod gården, opf. 1897 af Mathias Christiansen. Den store have strækker sig hen til voldstedet af hertug Philips slot.

Blansgård. 1315 nævnes 2 adelsmænd Erik Blånes og Peder Nilssen af Blånes af den sønderjy. småadelsslægt Magnussen, som sikkert i to årh. har ejet Blansgård, under hvilken der hørte 6 bøndergde. 1783 nævnes Magnus Jepsen som ejer, derefter sønnen Jep Magnussen (1506–30), hvis søn, husfoged på Sønderborg Poul Magnussen († 1596) var ejer 1536. Han var Chr. II.s fangevogter på Sønderborg slot og fik efter Benedikt Sehesteds død 1549 Melletgård, sen. Hjortspring i Svenstrup so. på Als. Gden tilfaldt derefter de 3 sønner Otte († 1600), Henrik og Jacob († 1620). 1602 afsluttedes opførelsen af et sædehus bestående af 2 grundmurede stokv. og et 3. stokv. ovenpå af bindingsværk. Huset kaldes sen. sommetider Schönleben. Henrik Magnussen, der fra 1600 også havde godset Søndersø i Angel, må være død 1630, da hans ældste søn Poul Magnussen da nævnes til de 2 gde. Ved dennes død 1644 fik hans enke Margrethe, f. von der Wisch, Blansgård, som var matrikuleret til 11 1/2 plove, men hun overlod den straks til sin søsters ægtefælle, den tyskfødte adelsmand, generalmajor og kommandant i Frederiksstad i Norge Johan v. Fircks til Lilhorn († 1667), som 1661 ved mageskifte m. hertug Hans Bugislav afrundede godset. B. gik derefter over til Johan v. der Wisch, søn af Wolf v. der Wisch til Lilhorn, som var broder til de foran omtalte søstre. Ved sin død 1680 efterlod han 3 sønner, hvoraf Henning nævnes til B. 1702. De to andre Chr. Albrecht og Melchior solgte 1717 gden til hertug Philip Ernst til Glüksborg for 22.000 rdl. 1718 lod denne bindingsværksetagen på B. nedbryde, og den sidste regerende hertug på Glüksborg Frederik Wilhelm († 1779) lod 1769 en ny forpagterbol. og nye staldbygninger opføre. Som den sidste lyksborgske forp. nævnes Joachim Henningsen († 1780). 1779 overgik B. til kronen, og den udstykkedes derefter 1796 i 37 parceller, der købtes af beboere i Ullerup og Blans. Stamparcellen har sen. været ejet af Rasmus Sørensen Petersen, fra 1859 af svigersønnen Jens Thomsen, fra 1891 af sønnen Jens Thomsen og fra 1929 af sønnen Jens Thomsen.

Litt.: A.D. Jørgensen i SdjyAarb. 1891. 61 ff. J. Raben i SdjyM. 1945. 145 ff.

En del kunne tyde på, at Blansgård har haft egen jurisdiktion fra gl. tid. Den bevarede denne, efter at den 1717 var kommet under Glücksborg, 1779 under kongen. 1811 kom godset under Sønderborg a., og 30/3 1835 blev det indlemmet i Nybøl hrd. Under Blansgd. hørte ejendomme s. 1193 i Mølmark, Broager so., i Nybøl, i Snogbæk og Sottrup i Sottrup so., i Avnbøl, Blans og Stabel i Ullerup so. og i Bovrup i Varnæs so.

En rets-, delings- og kontraktprotokol er bev. 1792–1815.

Litt.: Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 69.

De nuv. bygninger ligger stadig på den gl. herregd.s plads, på det afrundet firesidede, endnu af delvis vandfyldte grave omgivne voldsted. Gden ligger på et mod n. svagt skrånende terræn, og vandet holdes i ndr. grav ved en vold. Blansgårds gl. sædehus var opf. 1599–1602 af brødrene Otte, Henrik og Jacob Magnussen, og havde to grundmurede stokv. og derover et af bindingsværk. 1718 lod hertug Philip Ernst af Glücksborg bindingsværksetagen nedtage, forsynede bygn. m. nyt tag og lod det hertugelige våben opsætte; 1769 blev en ny forpagterbol. og staldbygn. opført, men 1787 blev det gl. sædehus afbrudt og ny bygninger opført. Disse brændte maj 1795, hvorefter godset 19/8 1796 udparcelleredes.

Den nuv. hovedbygn., opf. 1876 af Jens Thomsen, er en holdningsfuld gulstenslænge i blank mur m. frontispice mod gården og halvvalme. Hjørnepilastrene og soklen er malet grå. En nydelig, spinkel pilasterportal omslutter hovedindgangen. Hovedbygn. flankeres af to avlslænger; den vestre er opf. 1861, den østre er ny. Her lå til 1943 en af bulfjæl opført lade, der stammede fra gdens genopbygning 1797 efter udparcelleringen. P.gr.af de vanskelige transportforhold i krigsårene blev bulladen ikke overført til Frilandsmuseet i Sorgenfri. Voldskrænterne er bevokset m. store træer, der skaber en god ramme om den interessante, gl. ejendom.

Langeskærlund (*o. 1500 Langeszkerlundt), den sen. Egeskovgård, var en lille adelsgd., der ca. 1500 ejedes af adelsmanden Erik Skrandi, hvis arvinger, hans enke Sophie og sønnen Claus, solgte godset til kong Hans. Under gden hørte da 7 bol i Avnbøl, 1 i Blans, 1 i Sottrup og 1 i Snogbæk. Sen. fik Marquard v. Qualen hgden som len, og den kaldes nu også Skrandisgård. 1543 havde Sivert v. Qualen, der også ejede andet gods på Sundeved, Skrandisgd. Hans svigersøn Sivert Sehested solgte 1590 godset til hertug Hans d. Y., som mageskiftede den til Didrik Høk på Avnbølgd. mod et bol i Blans. Bygningerne blev herefter nedbrudt. Den nuv. Egeskovgd., hvor der er rester af voldgrav, har i flere slægtled været i en slægt Brodersens besiddelse. Jes Brodersen overtog 1857 ejd. efter Chr. Brodersen. 1910 blev Johan Brodersen ejer, og sen. ejes den 40 ha store ejd. af Frits Brodersen.

Den nuv. Skrandisgd. (53 ha) ejes siden ca. 1800 af slægten Iversen, nu P. og G. Iversen.

Egeskovgård ligger idyllisk, vestligst i Avnbøl by, på den gl. herregård Skrandisgårds plads, og er delvis omgivet af grave. Lige v.f. gården ses endv. en af sænkninger omgivet holm. Det aflangt runde voldsteds sdr. del gennemskæres desværre af Sønderborg-Gråsten jernbane. Om de ældre bygninger vides intet. Den nuv. hovedbygning er en nydelig gulstenslænge m. halvvalme og frontispice mod gården. Bygn., der er opf. 1865 af Christian Brodersen, var opr. stråtækt, men har nu tegltag. De to indgange har fine, feltede fløjdøre. På frontispicen er 1927 opsat en af billedhugger Nic. Petersen udført egetræstavle m. Skrandi’s og Qualens våbner. Hovedbygn. flankeres af to gl., parallelle avlslænger.

Ullerupgård. Bartram Sehested, søn af Benedikt Sehested, har ca. 1600 U. i Ullerup, som han solgte til broderen Sivert Sehested. Denne videresolgte gden 1604 til Didrik Høk til Avnbølgård.

Ladkær, en opr. fæstegård, der 1543 hørte under Holbæk i Adsbøl so., som da ejedes af den pommerske adelsmand Wladislaw Wobitzer, der stod i Chr. III.s tjeneste. 1558–72 nævnes Wolf Høk til Ladkærgd., som han dog opgav som sædegd. til fordel for Avnbølgård. Den nuv. L. har været fæstegd. under Nybøl hrd. Den indehavdes ved beg. af 1800t. af Hans Petersen, der 1816 efterfulgtes af Peter Petersen, som 1852 overdrog den til Hans Peter Petersen. 1907 blev Jørgen Matthiesen, der i forvejen havde gden Græshøj i Avnbøl på 43 ha, ejer af den 48 ha store ejd. 1944 overtog sønnen Jørgen Asmus Matthiesen gdene.

Brobølgård var opr. en gd. under Bojskov, som ejedes af Hans Jensen Thomsen indtil 1812, da han efterfulgtes af sønnen Jens Hansen Thomsen. Sønnen Nis Thomsen fik ejd. 1858 og efterfulgtes 1894 af sønnen Chr. Thomsen. 1939 blev den overtaget af H. H. Møller, hvis søn C. H. Møller overtog den 1961.

Brådeborg (*1423 Brodeborg) var en middelald. borg på Avnbøl mark ved Bovrup bæk. I Valdemar Atterdags tid var ridder Jacob Olufsen af slægten Lunge lensmand her. Han afløstes s. 1194 sen. af andre, og ved kong Valdemars død 1375 var Henning Meinstorp, tidl. på Tranekær, lensmand. Måske ved forræderi fik den holstenske grev Claus sa. år borgen. Som forsvarsværk havde den imidlertid mistet sin betydning, men blev sen. antagelig sæde for en el. anden adelsslægt. Måske har en adelsmand ved navn Klavs Bondesen af slægten Friis haft gden i beg. af 1400t., da den synes af være blevet ødelagt.

Voldstedet er en oval, afrundet banke, ca. 80 m lang, nu overpløjet. Mod s. og ø. begrænses banken af en tør grav m. skrånende bund, mod v. af en lille, naturlig kløft, mod n. af Bovrup bæk.

Provstegård (1439 Pravestgarde) blev på Erik af Pommerns tid af biskop Johannes af Slesvig pantsat til slægten Daa. 1439 indløste hans efterfølger, biskop Nicolaus pantet. Blandt panthaverne var Palne Daa, kannik i Slesvig og provst i Vidå provsti. På trods af dette lovformelige afkald synes gden ikke at være kommet i kirkens eje igen, men at være gået over på andre hænder. Mul. er P. den sen. Ballegård.

Hovedbygningen på Junkershof er en enkel, grundmuret, gulkalket længe på lav, tjæret grund, m. halwalme og bred, sen. tilbygget frontispice mod gården og to kviste mod haven. En gl., rød kalkstensplade over den rundbuede portal m. indskr. »C. C. F. I. Junkershoff Dc. Sept. Ao. 1787 No. 44 A.« synes at datere bygningen. Junkershof ligger på en lille højning, omgivet af delvis vandfyldte sænkninger.

Ullerup præstegård, der ligger herskabeligt tilbagetrukket i sin store have ca. en km n.f. Ullerup by, er en holdningsfuld, hvidkalket, grundmuret bygn. af betydelig dybde, opf. 1827 i ét stokv. og m. skiferklædt sadeltag. Den brede, gennemgående, toetages risalit har trekantsfronton og ligesom den øvr. bygn. rustikbehandlede hjørnepilastre. Hovedgesims og pilastre står gulkalkede. En nydelig, stråtækt staldlænge m. runde kviste er opf. 1854.

I et skatteregister over Sønderborg a. 1483 nævnes 14 mænd i Blans, 12 i Ullerup, 5 i Bojskov, 10 i Avnbøl og 11 i Avnbøllund. 1514 omtales det, at 6 gde i Avnbøl og 1 i Blans var købt af Erik Skrandi. Hertil kom endnu 1 gd., som var bortforlenet til Sivert v. Qualen. Det var dog Erik Skrandis enke Sophie samt Claus Skrandi, der havde solgt de nævnte gde til kong Hans. I Sønderborg lens Jb. 1535 nævnes 7 gde i Ullerup, 12 i Avnbøl, 5 i Avnbøllund, 5 i Bojskov og 3 i Blans samt 1 toft. I tallene fra 1483 er Rixtorp-fæsterne sikkert medtaget, mens dette ikke er tilfældet 1535.

Ved delingen 1564 tilfaldt Sønderborg a. hertug Hans den Yngre, der dog ikke kunne overtage denne besiddelse før efter dronn. Dorotheas død 1571.

I Tønder a.s Jb. 1543 nævnes bl. Rixtorp-fæsterne 4 gde i Ullerup, 4 i Avnbøl, 7 i Blans. 1540 var der desuden 4 i Avnbøllund, men disse blev kort efter overdraget til Dorothea Wonsfleth. Dette gods havde tilhørt Claus Rixtorp, men blev p.gr.af hans forræderi konfiskeret og 1474 overdraget dronn. Dorothea. 1490 tilfalt det hertug Frederik og kom under Tønder a. 9/4 1573 fik Henrik Holck til Rønhave af dette gods ved mageskifte 3 gde i Blans, 1 i Ullerup og 1 i Avnbøl. Da Hans Blome 6/1 1590 skødede Ballegd. og Rønhave til hertugen, kom disse gde samt 9 kåd i Blans til denne, som 21/7 1578 også havde fået 1 gd. og 1 kåd i Avnbøl og 4 gde i Blans ved mageskifte m. Hans den Ældre. 1590 fik hertugen ved mageskifte med Diderik Høk 1 gd. i Blans mod af afgive 1 gd. i Avnbøl. Ved købet af Avnbøllund fra Paul Uge 26/12 1594 fik han bl.a. 1 gd. og 2 kåd i Ullerup. I en ikke altfor pålidelig optegnelse fra o. 1601 oplyses det, at hertugen 1579 havde fået 1 kåd i Avnbøl ved mageskifte med Wolf Høk til Avnbølgd. og 1590 ved mageskifte m. Ditlev v. Rumohr 1 gd. i Blans og 1601 af Hans Blomes enke 1 gd. i Avnbøl, 2 i Ullerup, 1 i Kalund og 1 i Kasmose. Disse må Hans Blome have erhvervet fra kongen, idet Fr. II 15/2 1584 af Diderik Høk havde fået 1 gd. i Ullerup, og 25/2 1588 af Breiderne 1 gd. i Kalund, 1 i Kasmose og 1 kåd i Ullerup. Ved mageskifte m. Ahlefeldt’erne til Søgd. fik hertugen efter oversigten fra 1601 4 gde i Blans.

I hertug Hans’ testamente 1621 blev det bestemt, at hertug Philip skulle have de sundevedske besiddelser, dog m. undt. af Ballegd., der tilfaldt den nordborgske linie, og Sandbjerg, der kom til den sønderborgske linie. Hertug Philip mageskiftede 15/6 1631 m. Moritz Høk og fik al den jord, som M. H. havde haft på Avnbøl mark. Før 1649 blev 3 1/2 gde, dels i Avnbøl, dels i Ullerup, opbrudt og lagt til Filipsborg. Præsten fik erstatning for mistet tiende. Ved mageskifte af 12/2 1661 afstod hertug Bugislaus 4 gde i Blans, hvoraf 2 var øde, samt 6 kåd smst. til Blansgd. Ejeren af denne fik desuden de øde kåd ml. Ullerup og Blans. Han fik tilladelse til at bytte jord m. de hertugelige undersåtter i Blans, så han kunne samle jorden og bringe den i kobler.

Til Glücksborg hørte 1667/68 6 helgde, 2 halvgde og 1 øde gd. i Ullerup samt 11 kåd, hvoraf 1 var øde, i Avnbøl 10 helgde, heri vist medregnet 2 gde i Skrandisgd., 5 halvgde og 1 ødegd., 1 ml., 12 kåd, hvoraf 3 øde, og 2 forbedelser. 1748 var der 10 gde og 8 kåd i Ullerup, 16 gde, 10 kåd og 1 ml. i Avnbøl. Da den glücksborgske linie uddøde 1779, kom disse besiddelser til kongen og Sønderborg amt. O. 1825 var der i Ullerup so. under Sønderborg a. og Nybøl hrd. 6 helgde, 4 halvgde, 9 kåd m. og 13 uden jord i Ullerup, 11 helgde, 5 halvgde, 9 kåd m. og 10 uden jord i Avnbøl. De nedlagte gde Lundsgd. og Filipsborg bestod nu af henh. 4 og 5 gde samt 2 kåd til Filipsborg.

I et skatteregister fra 1543 over Søgd.s undersåtter nævnes 8 gde i Blans og 3 i Bojskov. 4 af gdene i Blans kom ved mageskifte til hertug Hans. 8/10 1637 fik Hans Ahlefeldt ved mageskifte m. hertug Philip 1/2 gd.s jord i Avnbøl. I en Jb. for Søgd.-Gråsten 1721 var der i Blans 14 »bol«, der nu var gjort lige. Et 15. »bol« var fordelt på de øvr. 14. Der var herefter under Søgd. 11 helgde, 6 halvgde, 11 kåd og 3 huse i Blans. I Avnbøl var der 1 halvgd. Ballegd. kom 1670 til Søgd., og dens undersåtter synes at være medtaget i disse tal. Bojskov nævnes ikke 1721, idet denne bys 4 gde ml. 1650 og o. 1678 blev opbrudt og omdannet til en ladegd. Derimod nævnes der 1721 under Søgd.-Gråsten i Bojskovskov, Brådeborg og Lindbjerg 18 kåd, som ydede 2–3 dages ugl. hoveri. O. 1825 var der 1 kåd i Bojskovskov, som hørte under Gråsten.

I skatteregistret fra 1543 nævnes 1 gd. i Blans, 1 i Avnbøl og 1 i Ullerup, som tilhørte Godske Holck til Blans. Her er vist tale om Ballegd.s tilliggende i Ullerup so. Da Hans Blome 6/1 1590 solgte Ballegd. til Hans den Yngre, hørte der hertil 4 gde i Blans, 1 i Ullerup, som dog gav landgilde til kirken, og 1 i Avnbøl. I h. t. hertug Hans’ testamente af 1621 kom Ballegd. til den s. 1196 nordborgske linie. I Nordborg a.s Jb. 1649/50 opføres 4 gde i Blans, hvortil kom 14, som hertugen havde erhvervet ved mageskifte og køb fra Hans den Ældre, Hans Blome, Diderik Høk og Ahlefeldt’erne, og hvoraf 1 var lagt under Ballegd.s hovedgårdsmark.

Efter Ahlefeldt’ernes konkurs blev Ballegd. 1725 et selvstændigt gods. 1803 hørte hertil i Ullerup so. 1 hovedparcel på 62 skattetdr., 32 parceller i Blans, hvoraf 1 var kro, 1 mølle, 3 parceller i Ullerup, 1 i Filipsborg og 1 i Lundsgd. I Blans var der 12 gde under Ballegd., 1 af disse var for få år siden oprettet på indtagen skov. Hertil kom 18 kåd, hvoraf 1 var kro, 1 kåd i Overbjerg, 1 inderste i Stabel.

Også Bojskov blev 1725 et selvstændigt gods. 1803 hørte hertil i Ullerup so.: stamparcellen på 376 skattetdr., 3 andre parceller, 6 parceller i Avnbøl, 7 i Rufas, 2 i Bojskov, 10 i Ullerup, 1 i Bojskovskov. Der var desuden 4 gde i Brobøl, 1 gd. og 3 kåd el. inderster i Blans, 1 gd. og 1 kådnerkro i Avnbøl.

Poul Magnussen til Blansgd. havde 1543 fire gde i Snogbæk, 1 i Sottrup og 1 i Bovrup. Derimod nævnes ingen gde i Blans under Blansgd. Som nævnt kom der 1661 4 gde og 6 kåd i Blans og nogle øde kåd ml. Ullerup og Blans til Blansgd. ved mageskifte med hertugen. Efter at Blansgd. i 1717 var blevet glücksborgsk, bevarede det sin status som adeligt gods. 1748 hørte der hertil 5 gde og 16 kåd – 6 af disse var øde – i Blans og 2 kåd i Stabel. I folketællingen 1835 opføres under Blansgd. 5 gde, 10 kåd, 4 inderster og 2 huse i Blans, i Stabel 1 stamparcel og 1 kåd, under Blansgd. stamparcellen, 4 andre parceller og 1 hus, i Avnbøl 1 gd., 3 kåd og 1 inderste.

I skatteregistrene fra 1543 nævnes Erik Uges 9 fæstere i Lunden. 4 af disse er sikkert opr. Rixtorp-fæstere, idet de findes i et kornregister over disse fra 1540, hvori det oplyses, at de var blevet overdraget Dorothea Wonsfleth, som blev g. m. Erik Uge, som også må have fået de 5 kgl. gde smst., som nævnes i Jb. 1535. Da dennes søn 26/12 1594 solgte Avnbøllund til hertug Hans, hørte der hertil bl.a. 1 gd. og 2 kåd i Ullerup.

Da Avnbølgd. blev solgt til Diderik Høk 3/7 1585, hørte der hertil bl.a. 1 gd. i Blans og 4 i Avnbøl. Hertil kom Kasmose ml. og i alt 16 kåd, hvoraf 1 i Pilgd., 12 ved gden. 25/5 1604 solgte Sivert Sehested sin gd. Ullerupgd. til Diderik Høk. Han havde selv købt den af sin broder Bertram. Brødrenes fader var Benedikt Sehested. Til gden hørte 1 kåd. Da Avnbølgd. blev solgt 1653, var der 4 gde og 1 kåd i Avnbøl, 1 gd. i Ullerup, hertil kom 1 ml., vel Kasmose ml., 16 kåd i Avnbøl og 1 i Ullerup. Avnbølgd. bevarede sin status som adelig gd. efter 1703 at være kommet til hertugen af Augustenborg. 1805 hørte hertil 5 gde, 14 kådnere og 5 inderster i Avnbøl, 1 gd. og 1 kåd i Ullerup.

I skatteregistrene fra 1543 opføres Sivert v. Qualen m. Skrandisgd. og 1 gd. i Avnbøl, Otto Breide til Søbo med 1 gd. i Ullerup, Woslef Wobitzer m. Ladkærgd. og 1 gd. i Avnbøl. Woslef Wobitzer var stedfader til Wolf Høk, som oprettede Avnbølgd., og hans nævnte besiddelser synes at være kommet til denne gd. Det sa. gælder sikkert Sivert v. Qualens gods, idet Wolf Høk var g. m. en Anna v. Qualen, der måske er en datter af Sivert v. Qualen, hvis hustru fru Margrethe var søster til Paul Magnussen til Blansgd. Det formodes da også, at Skrandisgd. er identisk m. den sen. Egeskovgd., som var kommet under Avnbølgd.

Som det vil ses, er ejendomsforholdene i Ullerup so. i 1500t. ret indviklede, især p.gr.af de mange mindre herregde, de talr. handler og mageskifter. Der skete også i so. et meget stort antal nedlæggelser af landsbyer og gde, idet disses jord blev lagt under bestående gde el. nyoprettede ladegde. Bojskov forsvandt helt. Det sa. gælder landsbyen Avnbøllund, der synes at være blevet nedlagt af Uge’rne. Egeskovgd. blev lagt under Avnbølgd.s hovedgårdsmarker før 1619, og 2 gde i Avnbøl blev nedlagt, da Avnbølgd. blev oprettet. Desuden blev endnu 1 gd. under Avnbølgd. opbrudt. 1 gd. i Blans blev lagt under Blansgd., og i Avnbøl og Ullerup kom 3 1/2 gde under Filipsborg.

I beg. af 1500t. havde biskoppen i Slesvig 2 kådnere i Blans. I en fortegnelse over Svavsted amts gods fra o. 1589 nævnes 1 gd. og 2 kåd i Blans. I en oversigt over de ejd., som hørte til Sundeved fogderi 1778, omtales derimod ikke noget gods i Ullerup so.

De glücksborgske undersåtter var tingpligtige under Nybøl hrd., dog m. undt. af dem, der hørte under Blansgd., der havde egen jurisdiktion indtil 30/3 1835, da dens undersåtter kom under herredet. De augustenborgske undersåtter var tingpligtige under retten i Gråsten, dog m. undt. af dem, der hørte under Avnbølgd., idet disse søgte Nybøl hrd. fra gl. tid. Ballegd. og Bojskov havde deres egen jurisdiktion, men 3/6 1853 blev disse godsers undersåtter indlemmet i Nybøl hrd., hvortil også de augustenborgske undersåtter kom 2/3 1853. En gd. i Ullerup hørte under Vis hrd. og Flensborg a., men kom ved kgl. resol. af 3/2 1818 under Nybøl hrd.

Ullerup so. hørte fra gl. tid under Slesvig stift. I middelalderen var det en del af Ellumsyssel provsti, og efter reformationen kom det under den særl. provst for Sundeved m.m., 1622 under den glücksborgske provst, 1779 blev det en del af Sønderborg provsti, hvortil det siden har hørt. Ved oprettelsen af Haderslev stift 1922 kom det herunder.

I Ullerup by nævnes Tingvad 1783. Tingvej Forte el. Tingvad vej nævnes 1912. Den er en del af vejen til Filipsborg.

2 gde Kalund, hvis beliggenhed i so. er usikker, nævnes flere gange o. 1600. Om disse og de forsv. landsbyer Bojskov og Avnbøllund se i øvrigt ovf.

1506 stiftede sognepræsten Thomas Jebsen et Skt. Anna Gilde, der omfattede hrd.s gejstlige og so.s herremænd og bønder.

Fra Ballebro havde den prøjsiske overkommando planlagt en overgang til Als 2/4-3/4 1864, men den blev forhindret af storm.

Ved Ullerup stod en træfning 6/4 1849.

I Ullerup står en genforeningssten, i Avnbøl en befrielsessten.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 355 da., 12 ty.; 1884: 283 da., 45 ty.; 1912: 366 da., 68 ty., 17 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 1218 da., 120 ty. (tilrejsende 170 da., 73 ty). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 657 da., 14 ty., 73 S.; 11/4 1924: 547 da., 13 ty., 190 S.; 2/12 1926: 546 da., 38 ty., 222 S.; 24/4 1929: 425 da., 20 ty., 298 S.; 16/11 1932: 486 da., 38 ty., 276 S.; 22/10 1935: 533 da., 39 ty., 291 S.; 3/4 1939: 924 da., 76 ty.; 28/10 1947: 850 da., 56 ty.; 5/9 1950: 839 da., 24 ty.; 22/9 1953: 806 da., 38 ty.; 14/5 1957: 820 da., 39 ty.; 15/11 1960: 813 da., 49 ty.; 22/9 1964: 867 da., 51 ty.

Fredede oldtidsminder: To langdysser, deribl. den 35 m lange Brudehøj ved Blans, en langhøj og 7 høje. – Sløjfet el. ødelagt: to langdysser, to jættestuer, en langhøj og 46 høje. – På Ullerup mark er fundet en guldbarre og en guldbrakteat; ved Kasmose ml. er fundet en vikingetidsgrav m. spyd, kniv, ridetøj m.m.

Skove: En del skov, således den under Sønderborg statsskovdistr. (Ulkebøl so. s. 1228) hørende Avnbøl Sned, 45 ha, samt anselige bønderskove som Ladkær skov, 50 ha, Gammelskov, 15 ha, Nørremose, 24 ha, og Blans skov, 32 ha, der i reglen er opdelt i mange parceller, der tilh. so.s gde. Bojskov (ejer: Hans E. Küseler) har et skovtilliggende på ca. 17 ha. Til præsteembedet hører ca. 5 ha skov.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Broager herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Ullerup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Avnbøl, Blans, Bojskov (m. Bojskovskov) og Ullerup.

Personregisterdistr.: Ullerup.

I U. so. fødtes 1719 præsten, landøkonomisk forf. Nicolaus Oest, 1846 husdyrbrugskonsulenten P. Jessen.

Litt.: A. D. Jørgensen. Ullerup sogns ældre historie, SdjyAarb. 1891. 30–81. O. H. Møller. Historische Nachricht von Ulderup und deren Pastoribus, Falcks Sammlungen. II. 224–32. En Præstegd. i Sundeved under Krigen 1864. Breve fra Pastor N. L. Feilberg i Ullerup, Museum 1890. 11 ff. J. Raben U. kirke og de adelige Gde i So., Fra Als og Sundeved III. 1928.