Viskinge sogn

(V.-Avnsø kom.) omgives af Avnsø so., Ars hrd. (Ubby so.) samt Værslev og Bregninge so. So.s sydvestl. dele består af langstrakte bakker fra sø.-nv., samme retning som i det nordl. Røsnæs, hvor de har deres naturlige fortsættelse. Højeste punkt er Lerbjerg (57 m). Bortset fra enkelte isoleret opragende sandbakker som Lundshøj (50 m) og Faksbjerg (57 m) består overfladen af moræneler, og det sa. gælder det jævne parti omkr. Lerchesminde. Men n.f. en linie gennem Viskinge og Lerchesminde ligger en næsten plan flade af lagdelt grus, i de laveste partier nærmest Saltbæk vig dækket af dynd- el. tørveaflejringer. Lagene her er afsat af en smeltevandsstrøm fra sø. i slutningen af istiden. På de tørre partier af denne hedeslette ligger de store planteskolearealer ved Hjortesøgd. og Løgtved plantage, mens de lavereliggende dele er rige på enge og moser, især langs Bregninge å, der delvis danner so.s ø.- og n.-grænse (Åenge og Viskinge mose). Af skove findes Løgtved plantage (63 ha), en del af L. Hejrebjerg skov foruden noget sumpskov ved Bregninge å. Gennem so. går jernbanen Holbæk-Kalundborg med stat. i Viskinge, jernbanen Hørve-Værslev, hovedvej 4 (Kalundborg-Holbæk) og landevejen Kalundborg-Jyderup.

Areal i alt 1950: 2031 ha. Befolkning 7/11 1950: 1174 indb. fordelt på 337 husstande. (1801: 527, 1850: 798, 1901: 968, 1930: 1069).

I sognet byerne: Viskinge (* 1231 Wiskyngy, o. 1370 Viskingæ; u. 1798) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 440 indb. fordelt på 128 husstande – med kirke, præstegd., skole (opf. 1891), forsamlingshus, alderdomshjem (opf. 1937), børnehjem (1951, i den tidl. kro), motorml., andelsmejeri, møbelfabrik, jernbanetrinbræt og telf.central; Rugtved (* 1231 Rughthwetoræ; u. 1796); Løgtved (* 1231 Løchæthwet, 1320 Løkæthuet, Løgæthwet; u. 1797). – Saml. af gde og hse: Smakkerup (1603 Smackerup) med skole (opf. 1927); Rugtved Huse; Svinghulen; Løgtved Huse; Ærtebjerg; Vejlemade, delvis i Værslev so. – Gårde: Smakkerupgd. (tidl. Lerchesminde, 43,4 tdr. hartk., 252 ha; ejdsk. 550, grv. 324); Viskingegd. (34 tdr. hartk., 177 ha; ejdsk. 400, grv. 275); Løgtvedgd. (29,2 tdr. hartk., 243 ha, hvoraf 63 plantage; ejdsk. 435, grv. 199); Stensgård (17,4 tdr. hartk., 76 ha; ejdsk. 200, grv. 100); Fæltergd., udstykket. – Hjortsø’s planteskole (grl. 1886).

V. so., der sa.m. Avnsø so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Føllenslev so., dog under amtets 3. forligskr., dets 4. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 362. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.

Kirken ligger højt, østl. i byen. Af den ældste, romanske bygn. er skibet bevaret. Materialet er utilhuggen granit. I n.muren ses 2 små højtsiddende romanske vinduer. Den romanske s.dør er bev. og endnu i funktion, mens n.døren er forsvundet. Skibets romanske v.gavl ses endnu i mellemste tårnrum; den gl. kvaderfugning er bev. I 1400t. fik skibet 3 fag gotiske krydshvælvinger; kalkmalerier fra sa. tid er bev. (lidelseshistorien, pinseunderet, himmelfarten og Kristus som verdensdommer). Sen. i middelalderen er det romanske kor nedrevet og kirken forlænget mod ø. i hele skibets bredde, i alt 2 fag krydshvælvinger; materialet er tegl blandet med kampesten. N.f. korets ø.fag opførtes et overhvælvet sakristi; et s.k. »piscina« s. 529 (afløb) er indmuret i v.muren. Kirken fik samtidig 2 våbenhuse og et tårn mod v., væsentlig opf. af tegl; i nordre våbenhus, der opr. vistnok var kapel, og som ved en lav arkade stod i forb. med skibet, er flankemurene af granit (kapellet er nu materialrum og arkaden tilmuret). – Altertavlen er nyere med maleri af J. V. Gertner (o. 1850). Den romanske døbefont af granit har glat kumme og fod uden udsmykning. Prædikestolen er et enkelt renæssancesnitværk fra beg. af 1600t. I koret hænger et epitafium over provst Olaf Madsen Jyderup, † 1668 (Lund. Portrætter. IX. 105); et andet epitafium fra sa. tid er nu uden indskr. I kirken har været ophængt en tidl. altertavle, et kobberstik, sammensat af 9 blade; nu forsvundet. I koret sås tidl. et ligtræ over præsten Niels Hansen, † 1559, og en ligsten over præsten Peder Olsen Schytte, † 1729. Begge disse gravminder skjules formentlig af korets højtliggende bræddegulv. Klokkerne er fra 1831 og 1891. – På kgd. er begr. generalbygmester J. C. Ernst, † 1750, og godsejer Gustav baron Lerche, † 1936.

Lerchesminde. Christian Cornelius greve Lerche overdrog 1797 2 gde i Smakkerup til sin broder sen. oberstløjtn. Jacob Frederik Ferdinand Lerche († 1834), de blev lagt sammen til Smakkerupgd. Hans enke Frederikke Elisabeth Christiane v. Lewetzow solgte 1843 gden tilbage til Chr. Corn. greve Lerche († 1852). Dennes søn Vincents Lerche fik S., hvis navn han ændrede til Lerchesminde. 1888 overdrog han gden til sin søn Vincents Christian baron Lerche († 1891). Efter enkens Sophie Regitze f. Barners død 1892 fik sønnen Ferdinand baron Lerche gd. 1901 gik den over til G. Lerche til Birkendegd., der 1907 solgte den til J. C. Prahl († 1930), hvis søn P. K. Prahl nu ejer den. Fra 1944 hedder den atter Smakkerupgd.

Litt.: L. F. la Cour i DSlHerreg. Ny S. I. 1944. 422–26.

Hovedbygningen er opf. 1852 i to stokv. af grundmur med skifertag. Den består af en midterfløj og to sidefløje.

Viskingegård ejedes indtil 1922 af slægten Fraas, solgtes da til C. E. Meding; nuv. ejer H. E. Pedersen.

Stensgård ejes af fru Inger Hessellund.

Jes Storm (med en lilje i seglet) i Viskinge var 1444 og 1447 medudsteder af vidner på Ars herredsting.

Løgtvedgård synes i middelalderen at have været en hovedgd., den beboedes 1501 af Laurens Bosendal. Gd. solgtes 1917 af L. Lange til fabr. H. Nobel, der 1920 solgte den til N. G. Frederiksen. Nuv. ejer Carl greve Ahlefeldt-Laurvig.

Skove: Ved Løgtvedgd. ligger den hertil hørende plantage Løgtved plantage (60 ha). Terrænet er fladt og jordbunden sandet med svag indblanding af ler. Der findes lidt ældre rødgran samt kulturer af forsk. løvtræarter og skovfyr. Plantagen tilhørte indtil 1918 Lerchenborg. Den er anl. 1890–93 på indtaget fæstejord væsentligst som rødgransplantage. Lidt ø.f. V. by ligger Hjortsø’s planteskole, der med et areal på ca. 110 ha årl. producerer henved 10 mill. skovplanter.

Fredede oldtidsminder: Ø.f. V. et dyssekammer med dæksten; på Rugtved mark, ved skellet mod Avnsø, en anselig, velbev. jættestue, hvorfra et betydeligt fund, navnlig af lerkar; s.f. V. en mindre høj. – Sløjfet: 5 langdysser, 2 runddysser, 3 høje. – I mosedraget langs Bregninge å er der fundet ret mange oldsager, bl.a. 3 bronzeskåle fra yngre bronzealder og en guldhalsring fra ældre romersk jernalder.

Genforeningssten i Viskinge by (1920).

I Viskinge fødtes 1849 komponisten F. J. Wiel-Lange.