Damsholte sogn

(D. kom.) begrænses i n. af Stege landsogn, i ø. af Østersøen (Hjelm bugt), i s. og sv. af Fanefjord so. og i v. af farvandet mellem Møn på den ene side og Langø og Tærø på den anden side. Den sydøstl. del af so. har en noget urolig, småbakket overflade, der i Bavnehøj når 44 m, og som er rig på afløbsløse vandhuller. Dennelandskabsform begrænses i n. af en opr. mosefyldt, men nu for største delen opdyrket lavning, der kan følges i terrænet lige fra Stege nor til Røddinge. Den lave, vestl. del er den udtørrede Røddinge sø. N. herfor breder der sig et mere jævnt bakkeland, s. 365 der sænker sig jævnt ned mod den 290 ha store, inddæmmede Kostervig, hvoraf 220 ha hører til so. Bunden af Kostervig ligger ca. 1 m under havfladen, og afvandingen sker gennem en centralkanal, mens randkanaler hindrer grundvandet fra de højereliggende omgivelser i at sive ud i det inddæmmede areal. Ved inddæmningen er også den tidl. ø Sprove Borren (*1231 Burghund), der hæver sig til 33 m, blevet landfast. So.s kyster har i v. form af let udglattede lækyster, mens den for vind og bølger mere udsatte østersøkyst er en udligningskyst med klinter, der i Hvideklint når en højde af 24 m. Ved Rydsbæk er der gode bademuligheder. Jorderne er i øvrigt lerede og af ret god bonitet. Skovene findes samlet i den sydvestl. del, og her ligger Strandskov, Grønved skov, Nylukke skov, Storkeskov og Gl. Dyrehave. Gennem so. går landevejen på langs gennem Møn samt en vej, der forbinder Damsholte med landevejen Stege-Kalvehave.

Areal i alt 1950: 3929 ha. Befolkning 7/11 1950: 1769 indb. fordelt på 518 husstande. (1801: 1256, 1850: 1764, 1901: 1981, 1930: 1924). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1171 levede af landbrug m.v., 319 af håndværk og industri, 56 af handel og omsætning, 44 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv og 187 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Damsholte (1664 Dambsholt) m. kirke, præstegd., alderdomshjem og kom.kontor; Æbelnæs (1513–33 Efwillænæs; u. 1813); Ny Æbelnæs m. skole, forskole (opf. 1916), forsamlingshus (opf. 1903) og andelsvandværk; Store Lind (1506 Lindh; u. 1819); Lille Lind; Sprove (1506 Sprowæ; u. 1822) m. hovedog forskole (opf. 1897) og forsamlingshus (opf. 1896); Røddinge (1200t. Røthinge, s. 366 1506 Rødinge; u. 1813); Nørre Frenderup (o. 1370 Frændorp; u. 1798); Sønder Frenderup (u. 1798); Hjelm (o. 1370 Hielm; u. 1814) m. skole (opf. 1897), forskole, forsamlingshus, ml., andelsvandværk og cementvarefabrik; Rydsbæk (1664 Rødtzebech); Liseby (u. 1817). – Saml. af gde og hse: Borren (*1231 Burghund) m. sommerrestaurant; Hjelm Kobbel; Sprove Husrække; Røddinge Husrække; Rødehuse; Orehæld m. landingsted; Maglemose. – Gårde: Hovedgd. Marienborg (1508 Nygardh; i alt 167,8 tdr. hartk., 1195 ha, hvoraf 334 skov; ejdsk. 2730, grv. 1641; heraf under hovedgd. 102,9 tdr. hartk., 614 ha; ejdsk. 1646, grv. 975 og under Egeløkke 41,4 tdr. hartk., 190 ha; ejdsk. 540, grv. 390). Om Kostervig se s. 345 f.

D. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Stege landdistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 174. lægd og har sessionssted i Stege.

Ved kgl. reskript af 11/11 1740 bestemtes det, at Stege kald skulle deles og en ny kirke opføres. Tegninger udførtes af Philip de Lange, der tillige fik kontrakt som entreprenør, og 22/5 1743 indviedes kirken. Bygningens hovedparti er rektangulær, og til hver ende slutter der sig en smallere 5-sidet udbygning, hvoraf den østre benyttes som kor, den vestre som våbenhus; over sidstn. er der en 8-sidet tagrytter m. lanterne og løgspir. Materialet er små gule sten; alle hjørner markeres af pilastre, og midt på hver langmur er der et risalitfremspring, som krones af en trekantet gavlfronton, i hvis midtfelt en rokokokartouche m. Chr. VI.s navnetræk. Der er tre vinduer i hver langmur og i ø. polygonen, to og en dør i v.polygonen. Det indre er ved pulpiturer delt i et midtskib, af bredde som endepolygonerne, og to sideskibe; loftet er fladt over kor og pulpiturer, tøndehvælvet over midtskibet; taget er delt efter bygningsafsnittene. Henimod 1800 rejstes midt på n.siden et gravkapel for slægten Bosc de la Calmette; murene er tredelte ved lisener udvendig, ved joniske pilastre indvendig, og stukloftet er svagt hvælvet under det flade tag.

Inventaret er i hovedsagen samtidigt m. bygningen. Altertavle og prædikestol er efter pietistisk skik komponeret sammen inden for en søjleopbygning m. fire søjler; et maleri fra 1825, den velsignende Kristus, sign. E[ckersberg], der har været anbragt under prædikestolen, hænger nu på nordvæggen; i dets sted er 1910 Thorvaldsens Kristus (i gips) opstillet på alterbordet. Et panelværk slutter sig til altret og afskilrer et præsteværelse. Alterstager af messing m. Moltkes og Esmarcks(?) våben. Alterskranke af smedejern m. Christian VI.s og Sofie Magdalenes kronede spejlmonogram. Døbefont af fyr, m. slankt skaft og ottesidet, profileret fod og kumme; dåbsfad af messing. Stolestader af fyr, enkelte m. bev. døre, bænke fra 1747, samt to rokokostole af bøg m. rørfletning. To pengetavler, sikkert fra 1744. Portrætmaleri forestillende »Rasmus Platou Menighedens første Præst 1743«. Klokker: 1. 1742, 2. 1840, støbt af J. C. og H. Gamst, Kbh. – I det Calmetteske kapel står to marmorsarkofager og tre kister, de to første for gehejmeråd, amtmand Gerhard Peter Anton Bosc de la Calmette, † 1803, og Anna Elisabeth Iselin, † 1805, i de tre sidste hviler kmh. Carl Ludvig Bosc de la Calmette, † 1811, kmh. Carl Reinhard Bosc de la Calmette, † 1820, og hustru, født Mackeprang, † 1877. På kapellets s.væg et marmorkrucifiks og i de to hjørner gipsafstøbninger af originalbuster på Korselitse forestillende gehejmeråd Gerhard Calmette og hustru.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 1008–13.

På kgd. er begr. landmanden og politikeren P. A. Tutein, † 1885 (buste i gravhvælvingen) og biskop D. G. Monrads enke, Emmy f. Tutein, † 1894.

Marienborg. 1658 skænkede Fr. III en del gods på Møn, bl.a. Nygård (2 bøndergde, der fra 1625 var givet kvit og frit til herredsfoged for Møns Vester hrd. Mads Lauridsen for hans bestilling; han boede der endnu 1633), Søgård, 3 gde i Hovedskov m.m. til ritmester Jacob Nielsen Danefer som belønning for hans bedrift, at indbringe et sv. skib m. gods og da. krigsfanger til Kbh. D. synes dog kun at have beholdt disse besiddelser, der benævnes Nygård (hartk. 42 1/2 td., værdi 1691 rdl.), en kort tid. Sen. blev her indrettet amtmandsbol., idet chefen for garden Samuel Christoph v. Plessen, der 1685 var blevet Møns amtmand, fik kgl. tilladelse og midler til at indrette og udstyre N. til embedsbol. Efter hans fald 1697 blev s. 367 gden helt el. delvis nedrevet, og i de flg. år var den snart alm. fæstegård, snart embedsbol. for øens embedsmænd, af hvilke Caspar Gottlob Moltke (amtmand 1703–28) på ny istandsatte den. 1739–47 var N. overladt til hofmarskal Adam Gottlob lensgreve Moltke, der derefter overdrog den til amtmand Fr. Chr. v. Møsting mod 6000 rdl. for bygn. M. overlod på ny N. til kronen 1769 mod en godtgørelse for bygn. m.v., og gden indgik i en af de udbudte hovedgårdsparter ved ryttergodsauktionerne (i alt 71 tdr. hartk. hovedgårdstakst, 294 tdr. bøndergods) og købtes 19/9 1769 af bønderne for 47.050 rdl., men da de ikke kunne stille tilfredsstillende kaution, blev godset dagen efter solgt til regimentskvartermester Esaias Fleischer og kmh. Magnus Beringskiold. Købet omfattede tillige 6 kirker og en del strøgods; hele købesummen blev 83.000 rdl. Beringskiold, der er bekendt som bondeplager, blev kort efter eneejer. 1771–72 var gden frataget ham, men efter Struensees fald, som han var stærkt medvirkende til, fik han den igen. Han opkaldte den efter sin hustru Marie (Maren) Kirstine v. Cappelen. 1777 skødede han M. m. sine øvrige mønske godser til den nederl. ministerresident Charles François Bosc de la Calmette for 102.000 rdl. Efter dennes død 1781 overtoges M. (der i denne periode kaldes Calmettenborg) af sønnen G. P. A. B. de la C. († 1803), der her ligesom på Liselund omlagde haven i eng. stil og indforskrev sjældne træer og blomster. Han efterfulgtes af sin søn Ch. R. B. de la C. († 1820). 1821 solgtes godset ved offentligt salg for 228.000 rdl. til sen. hofjægerm. Peter Adolph Tutein († 1885), som 1874 for 130.000 rdl. tilkøbte den tørlagte Kostervig (ca. 250 ha). 1888 købtes M. af hofjægerm. Hemming Vilhelm greve Moltke (Bregentved) († 1927), hvis enke Clara Moltke, f. Schnack 1948 overdrog den til sin sønnesøn P. C. F. G. greve Moltke. Kostervig solgtes 1934 til P. og K. Nymann. – Godsark. LAS.

Litt.: Axel Pontoppidan i DSlHerreg. II. 1943. 219–23. Frede Bojsen. Af Møns Historie. VIII. 1925. 94 ff.

Samuel Christoph v. Plessen opf. en hovedbygn., der sen. blev nedrevet. Af rester fra denne bygn. opførte amtmand Caspar Gottlob greve Moltke omkr. 1707 en ny hovedbygn. i een etage m. to sidefløje. En ny hovedbygn. m. tårn opf. 1853–55 af hofjægerm. Tutein efter s. 368 tegn. af arkt. V. Th. Walther. 1893 lod Hemming Vilhelm greve Moltke den gl. hovedbygn. fra Caspar Moltkes tid nedrive og opf. på sa. sted efter tegn. af arkt. Axel Berg den nordl. fløj, m. tårnet som forbindelsesbygn. til den ældre del. Disse bygn. danner tilsammen et usymmetrisk retvinklet anlæg, hvor dog enkelte bygningsdele er ret symmetriske. Murene er dækket af okkerfarvet puds og de ret flade afvalmede tage m. store udhæng er belagt m. skifer. Tuteins bygning har tre m. det firkantede tårn i fem etager, mens den nordl. fløj kun har to etager. Bygn. har kraftige gesimser, konsoller og over en del af anden sals vinduer frontoner. Nederste etage samt hjørnelisener er opdelt af rustikfuger. Havefaçaden domineres af en af kampesten opbygget terrasse i 2. sals højde. Amtmand de la Calmette, der også ejede Liselund, har anlagt den smukke park, der bl.a. har mange sjældne træer. Hovedbygn.s vinkel danner tillige m. den lave, lange, trefløjede avlsgård en meget stor, rektangulær, grusbelagt gårdsplads, der på de tre sider er omgivet af sammenhængende, tilklippede træer. Avlsgården er opf. af arkt. Godfred Tvede efter branden 1908.

Skove: I so. en del skov tilh. Marienborg gods. Sydligst ligger Strandskov (63 ha), nordligere følger Grønvad skov (1505 Grønwedh; 98 ha), Storkeskov (32 ha), Nylukke skov (66 ha), Gl. Dyrehave (50 ha) og Vængerne (16 ha). Terrænet i disse skove er bølget el. bakket, nogle steder dog fladere. Undergrunden er sædvanlig lerblandet, undertiden stærkt leret, men magre partier (sandunderlag) forekommer. Hovedtræarten er bøg, der udvikler sig smukt. I Nylukke skov ses smuk eg, i Dyrehaven mægtige, brede ege. På de magre sandstrækninger vokser birk og nåletræ, bl.a. skovfyr. Træartsfordelingen er i øvrigt: bøg 224 ha, eg 28 ha, andet løvtræ 18 ha og nåletræ 63 ha. Strandskov er et søgt udflugtssted og her findes god badestrand. På en åben plads i Dyrehaven står en 3 m høj granitsten m. marmorportrætmedaillon, rejst 1871 til minde om P. A. Tutein.

Fredede oldtidsminder: 4 langdysser, et dyssekammer, 5 jættestuer, 29 høje. Ved Marienborg ligger en smuk langdysse m. afrundede ender og høje, oprejste sten ved enderne; man har ment, at den var opf. af Calmette, men dette er lidet sandsynligt, højst kan der måske være tale om en restaurering. Af jættestuerne hører flere til landets anseligste: Klekkende høj ved Røddinge, hvis 9 m lange, 1,25 m høje kammer m. 2 tværstillede sten er delt i to kamre, hver m. en 7 m lang gang. Kong Askers Høj på Sprove mark har et smukt, 10 m langt kammer, bygget af 19 bæresten og 7 dæksten, m. en 11 m lang gang. Ved Sparresminde et meget anseligt, 10 m langt, mandshøjt kammer. Også ved Hjelm findes en smuk jættestue m. et 9 m langt, 1,35 m højt kammer. Alle disse jættestuer er i god bevaringstilstand og offentlig tilgængelige. Højene er gennemgående ret store; en meget anselig høj findes i Nylukke skov. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 13 langdysser, 5 ubest. dysser, 2 jættestuer og 63 høje. – I den udtørrede Kostervig er der på 2 steder fundet bopladser fra ertebøllekulturen. Ved Frenderupgård er gjort et depotfund fra ældre bronzealder m. sværdfæste, 7 pålstave m.m. Ved Rydsbæk er fundet en guldarmring fra vikingetiden.

Ved gravning på en gårdsplads i Æbelnæs fandtes 1949 en lerpotte med 4991 mønter: turnoser, sterlinge og hulpenninge, nedlagt henimod 1350 (Fritze Lindahl i Nord. numismatisk årsskrift. 1952. 1–44).

If. sagnet skal »Borre Søkarl«, en sørøver el. næssekonge, have boet på Borren. På en plads, »Glasværket«, ø.f. den store banke på Borren, er fundet en mængde murbrokker, glasstumper og glasserede småstene.

Hvor Bassenæs gd. ligger, har der tidl. ligget en by; 1688 nævnes Bastenes Bye med 5 gde; 1596 Basnis.

I Røddinge har der været et Skt. Eriks gilde, hvis skrå endnu er bevaret (se ovf. s. 338 f.). Sigilstemplet, fra den ældre middelalder, findes i Nationalmus. S.f. Røddinge stødte man 1906 på vistnok middelald. fundamenter, som måske stammede fra gildehuset.

D. hørte indtil 1743 til Stege so.

Ved Hjelm ligger en stor sten, Pukgårdsstenen; den skiltes ud af klinten 1905, og stranden tog så meget af klinten, at den 1940 lå ca. 20 m ude i vandet. I de sen. år har isen skubbet den op på land igen.

Mindesten i Hjelm rejst 1899 for de mænd, der ledede byens køb til selveje 1769.

Ud for Sølvbjerggd. i Lind er 1936 rejst en mindesten for sognefoged Peter Hansen, der 1925 var foregangsmand ved genrejsningen af Andelsbanken.

På Marienborg (Nygd.) fødtes 1745 gehejmekonferensråd Ludvig greve Moltke, 1746 broderen, statsminister Joachim Godske lensgreve Moltke, 1759 gehejmestatsminister Johan Sigismund v. Møsting, 1830 politikeren Ferdinand Tutein.