Harboør sogn

(H.-Engbjerg kom.) omgives af Thyborøn so., Nissum bredning, Hygum, Engbjerg, Vandborg og Ferring so. samt Vesterhavet. So. ligger udelukkende på lavt, marint forland, der yderst mod v. (fra Ferring sø til Vrist) består af et lavt klitbælte, som derefter går over i den smalle Thyborøn el. Harboør tange, til hvis beskyttelse der er bygget et stort antal høfder. Strandsølandskabet bag den digeforstærkede tange begrænses mod ø. af det tilbagetrukne beskyttelsesdige, ad hvilket vej og jernbane er ført frem fra Harboør over Rønland til Thyborøn. S.f. tangens smalleste og mest kritiske sted, ved Langerhuse, breder den hævede havbund sig ud til en mager, sandet slette m. byerne Harboør, Vrist og Vejlby, og dele af det lave land er normalt oversvømmet (Sønder-, Mellem- og Nørrevese samt Noret). Længst i s. ligger Ferring sø (310 ha), kun skilt fra havet ved en høfdebeskyttet tange. Afvandingen sker gennem en kanal via Veserne til Limfjorden, hvor det store strandengsparti Plet breder sig ud. Gennem so. går jernbanen Lemvig-Thyborøn (Vrist, Harboør og Rønland stat.) samt landevejen ml. de sa. byer.

Areal i alt 1962: 3511 ha. Befolkning 26/9 1960: 2065 indb. fordelt på 550 husstande (1801: 958, 1850: 1240, 1901: 1588, 1930: 1700, 1955: 1971).

I sognet byerne: Harboør (her? *1231 Øræn, *1255 Harthboøræ, 1330–48 Harthboør; so. u. 1800) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1023 indb. fordelt på 276 husstande (1930: 386, 1955: 586 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 405 levede af landbr. m.v., 357 af håndv. og industri, 39 af handel og omsætning i øvrigt, 32 af transportvirksomhed, 44 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed og 125 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (for H.-Engbjerg s. 226 kom., opf. 1954–55, arkt. Hyldahl Andersen, udv. 1961), bibl. (i skolen; opret. 1941; 3050 bd.), missionshus (»Elim«, opf. 1884, udv. 1892, 1931 og 1956), kom.kontor (i tidl. skole), alderdomshjem (opf. 1908, omb. 1963–64, 6 pl.), sportsplads, afholdshotel, Harboør Sogns Sparekasse (opret. 1881; 31/3 1963 var indskuddene 771.000 kr., reserverne 139.000 kr.), filial af Lemvig Bank, minkfarm, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Tøt (1664 Thytt, 1683 Tøtt) m. Harboør andelsmejeri (opret. 1894, omb. 1906, 1914 og 1959); Vrist (1595 Paa Wrist) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 289 indb., fordelt på 79 husstande (1955: 227); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 151 levede af landbr. m.v., 66 af håndv. og industri, 26 af handel og omsætning i øvrigt, 7 af transportvirksomhed, 5 af administration og liberale erhverv og 33 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. forskole (opf. 1949), to feriekolonier, to minkfarme, jernbanehpl., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Vejlby (1595 Weilbye Fiering, 1642 Weilby) m. redningsstationen Lilleør, ralleje og jernbanehpl.; Rønland (1609 Harbo Røn) m. fabrikken Cheminova (opf. 1953, kemikalier til ukrudtsbekæmpelse, 40 funktionærer, 130 arb.; aktiemajoriteten ejes af Århus Universitet), fiskemelsfabrikken Rønland A/S (4 funktionærer, 28 arb.); Knopper m. jernbanehpl.; Langerhuse (1610 Løngøer, 1664 Langøhr, 1683 Lunger Huse); Trillinggde; Brunsgd. (1609 Brons, Bronns, 1610 Bronnsgaardt); Stavsholm (1522 Stacksholm, 1610 Staffshollm); Holmene; Sønderholme; Norgde (1642 Ved Noer, I Noer); Lilleør (1595 Lilleøer Fierring); Vristgde; Skøttesgd.; Sdr. Vrist; Brogd. (1609 Wedt Broffue); Madesteder; Knak (1642 Knack). – Gårde: Bendsgd.; Smedsgd.; Mærskgd. (1664 Mersch); Kolisgd. (1610 Quollisgaardt); Flyvholm (1642 Fliffuis Holmb) m. redningsstat.; Sandholm (1595 Sandholm); Røngd.; Normark (1688 Nørmarch); Nygd.; Ørumgd. (1688 Orum); Vejlbygd.; Sandsgd. (1683 Sandgaard); Fiskergd.; Falkesgd. (1683 Falckes Gaard); Påkær (1642 Paa Kierd, Pochier); Bjerg (1664 Paa Berg, 1688 Bierget); Hovgd. (1662 Houe, 1688 Hofgaard); V. og Ø. Kirkegd. (1642 Wed Kierche, 1688 Kierchegaard); Kyndesgd. (1688 Kyndesgaard).

H. so., der sa. m. Engbjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, hører under 92. retskr. (Lemvig) m. tingsted i Lemvig, 62. politikr. (Lemvig), 23. amtstuedistr. m. amtstue i Holstebro, 69. skattekr. (Lemvig), amtsskyldkr.s 7. vurderingskr. (Lemvig) og 2. folketingsopstillingskr. (Lemvig). So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 200. a lægd og har sessionssted i Lemvig.

Kirken. Kor og skib fra o. 1500 blev nedrevet 1909. Materialet var rullesten og munkesten, koret var hvælvet, og skibet havde bjælkeloft. I koret var der enkle, sengotiske kalkmalerier, omkr. korbuen malet rokokoornamentik. Det svære, gotiske tårns underdel blev sparet og indgår i den af arkt. K. Varming 1910 opførte kirke, som i øvrigt består af kor, skib og ndr. korsarm, alt af cementkvadre i romanske stilformer. Tårnet blev stærkt skalmuret og fik nyt klokkestokv. under pyramidetag. En stor, ny granitportal fører fra s. ind til det hvælvede tårnrum, der tjener som forhal og har spindeltrappe i nv.hjørnet. Kirkens middelald. v.gavl står antagelig endnu i tårnets ø.mur. 1959 er kirken restaureret ved arkt. Edv. Thomsen. – Fra den gl. kirke er overført den romanske granitfont (m. menneskehoveder på kummen), et sengotisk krucifiks samt altertavle og prædikestol fra beg. af 1600t. Tavlen har fået nye malerier af Axel Hou (Kristus tager børnene i favn). Inventaret er restaureret 1959 ved Ernst Trier. 3 ældre alterbilleder er ophængt i korsarmen. Kirkeskibe: Femmastet bark, »Nina«, 1915. Barken »Haabet«, 1927. I skibet en mindetavle over 2 forulykkede fiskerlav (17/11 1862 og 11/5 1863). Kirkens opførelse kostede 85.000 kr.

Kirkegården er udv. flere gange, sidst 1918–21. I lighuset fra 1921 (arkt. K. Varming) er et s. 227 frescomaleri af C. L. Toft (englen vælter stenen fra graven). De mange fællesgrave vidner om beboernes farefulde gerning: En mindesten over 26 fiskere, der druknede 21/11 1893, en begivenhed, der vakte stor bevægelse over hele landet og fremkaldte Harboeørefondet, der med sin egen bestyrelse sorterer under Kronprins Frederiks Fond, ligesom den medførte et stort religiøst røre i det stærkt indremissionske sogn. En anden mindesten er rejst over 12 mand, der under redningsforsøg med Lilleørs redningsbåd druknede 25/1 1897 (C. Davidsen. L. Redningsmandskabs Forlis og Begravelse. 1897). 25/9 1868 strandede den russiske fregat »Alexander Nevsky«. Af besætningen druknede 8 mand, de øvr., næsten 800, deribl. storfyrst Alexis, blev reddet. Flere grave stammer fra første verdenskrig, deribl. en fællesgrav m. mindesten over 25 ty. marinere. Her strandede også den ty. undervandsbåd U 20, der havde skudt Lusitania i sænk. På kirkegårdens n.side er 15/11 1942 rejst en mindemur m. marmorrelief over druknede fiskere.

På kgd. er også begr. forvalteren Jens Jensen Stausholm, † 1766, og telefondirektøren Gregers Kirk, † 1923 (granitmonument m. portrætbuste).

So. har p.gr.af sin udsatte beliggenhed været hjemsøgt af vandflod og sandflugt, som vistnok intet andet so. (Agger måske undt.). Det har tidl. været langt frugtbarere og har vist haft skov; tangen har utvivlsomt tidl. været langt bredere. Om oversvømmelser og gennembrud af tangen hører man først i 1500t. O. 1550 måtte præsten flytte, »formedelst Havgange og Sandflugt«; 1566, 1572, 1586 og 1685 berettes om havets indbrud i fjorden og oversvømmelser, og 1624 (el. slutn. af 1623) brød havet en ca. 1 km bred åbning ved Rønland; den lukkede sig dog snart igen. I julen 1717 og nytårsnat 1720 skete voldsomme oversvømmelser, så so. næsten helt stod under vand; stormfloder hjemsøgte dernæst so. i jan. 1818, 1825 (da Aggerkanalen dannedes) og 1839, da klitterne bortskylledes helt ned til Rønland og der blev brudt hul på tangen ind til Ferring sø; det lukkedes dog året efter. 6/2 1868 ødelagdes byen Nr. Langer, og dens frugtbare marker og enge (3 gde) og Sdr. Langer var så truet, at beboerne måtte flytte mod s.; dette år og 1874 gennembrødes igen Ferring sø-tangen, men den lukkedes snart. Tangen har stadig flyttet sig mere mod ø. For at sikre kysten har man søgt at erstatte klitterne m. sanddiger, bevoksede s. 228 m. hjelme og marehalm, og desuden har man langs kysten ned til Bovbjerg anlagt høfder, ligesom der er opf. dæmninger ind mod fjorden.

Trods sin afsides beliggenhed har so. flere gange været hjemsøgt af fjender, således 1627 og 1644, da vejen til Thy gik over tangen.

Fiskeriet ved Harboør dreves før 1870 m. store, klodsede, fladbundede robåde på 3–4 t, bemandede m. 8–12 mand. Afsætningen var vanskelig, og fiskerne var fattige. I 1870erne indførtes kølbyggede sejlbåde, i 1890erne dæksbåde, og der byggedes kuttere, som om vinteren lå i Lemvig havn; nu benyttes motorkuttere, baseret på Thyborøn havn (J. Gr. Pinholt. Vestkystfiskeri, AarbHards. 1921. 87–111).

Harboør birk blev 1255 af Christoffer I overdraget Ribe domkirke og hørte 1468 til biskoppen i Ribe, der havde domkirken i forsvar. Efter reformationen lå birket til Bøvling len. 14/6 1664 blev Harboør, som dengang var delt i 4 fjerdinger, Riskær, Vejlby, Lilleør og Langør, overdraget til Heinrich Ruse. Birkerettigheden fik han 28/4 1671. Birket blev 29/10 1681 lagt under Rysensten birk, som 17/10 1821 blev indlemmet i herrederne.

Litt.: ValdJb. II. 190. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 328f.

Af forsv. bebyggelser nævnes foruden Nr. Langer (1688 Nørre Lungøer), der gik i havet 1868, se ovf., tidl. gdene Hav (1642 Ved Hauff), Knudsgd. (1664 Knudtzgaardt) og Brettesgd. (1642 Bretesgaard), Klit (1642 I Klit), Hvas (1664 Hvas) og Aggerhus (1688 Aggerhuusz).

Der er ingen oldtidsmindesmærker i dette lavtliggende so., som i stenalderen var helt havdækket.

I H. so. fødtes 1836 præsten Thomas Rørdam.

So. regnedes tidl. til Skodborg hrd. Det var i middelalderen et eget pastorat, men 1555, efter at det havde lidt af vandflod, udgik kgl. befaling, at kirken skulle nedbrydes og befolkningen søge Engbjerg kirke, medens kirkens materiale skulle benyttes til dennes behov. Harboør kirke blev dog ikke nedbrudt, men Engbjerg blev hovedsognet, indtil det ved reskr. af 11/5 1810 blev anneks til Hygum, og Harboør blev igen et eget pastorat; ved reskr. af 10/3 1824 fik det Engbjerg til anneks, og 31/1 1921 henlagdes Thyborøn fra Agger til Harboør so., indtil Thyborøn 1/4 1954 blev et eget pastorat.

Litt.: C. Davidsen. Harboøre. 1896. M. C. Madsen og C. Moe. Fra Mindernes Væld. 1923. Karen Thuborg. Det gl. H. 1928. Laust Bruun. Oplevelser fra H. og Vendsyssel. 1929. Erik Bertelsen. H. Folk. 1942. N. Madsen Vorgod. Da Engberg vilde skilles fra H., AarbHards. 1930. 152–57. J. Gr. Pinholt. H. – før og nu, smst. 1945. 13–23. F. Elle Jensen. Harboøredegnen Thyge Hassing, smst. 24–40.