Løgstør

Løgstør by ligger i Løgstør købstadskom. s.f. Limfjorden ved den østl. side af Løgstør bredning, under 56° 57’ 52° n.br. og 9° 15’ 15” ø.l. for Grw. (3° 19’ 25” v.l. for Kbh.), beregnet for Løgstør mølle. Byen er dels beliggende på lavtliggende marint forland, der er en efter stenalderen hævet havbund, dels i det s.f. liggende højere moræneland. Fra Løgstør til Nibe er der ad jernbanen 52 km og ad landevejen 28 km, til Ålborg ad jernbanen 77 km og ad landevejen 49 km, til Hobro ad jernbanen 67 km og ad landevejen 57 km og til Aggersundbroen 5 km ad landevejen. Ved Løgstør når den dybe, naturlige, af sejladsen benyttede rende i Limfjorden tæt ind til kysten, hvorfor al skibsfart gennem Limfjorden må passere L. havn i ca. 100 m afstand.

Den gl. del af byen ligger på det marine forland 1–2 m o.h. Husene er her overvejende i 1–2 etager og danner sammenhængende husrækker. Østerbrogade, der fra Skolegade nær fjorden fører mod s. og fortsætter i Sønderport, er en af byens hovedgader. Sønderport fortsætter op i morænelandet i landevejen mod Hobro og Viborg. Af de ø.-v.gående gader i den gl. by er Fjordgade nærmest fjorden, Skolegade og dens vestl. fortsættelse Vægtergade samt Jernbanegade de vigtigste forretningsgader. S.f. den gl. by forløber Bredgade umiddelbart neden for den gl. kystklint fra Østerbrogade mod ø. og videreføres i landevejen mod Nibe og Ålborg. Mod v. fortsætter Bredgade i Søndergade og Fischersgade neden for skrænten til byens vestligste del. Ved den østl. ende af Jernbanegade ligger byens banegård. Kvartererne ml. jernbanearealet og Bredgade samt i morænelandet oven for den gl. kystklint har i hovedsagen karakter af villaområder; i sidstn. kvarter ligger byens vartegn, L. Mølle, ø.f. landevejen mod s. I byens østl. udkant skærer jernbanen landevejen mod Nibe og går mod sø. ind i landet på morænelandets skrænt ned mod Smakmølle å. I det marine forland ø.f. jernbaneoverskæringen ligger villaforstaden Petersborg langs landevejen mod Nibe, der ved Smakmølle bro passerer Smakmølle å, som danner kom.s grænse mod ø. L. har to mindre havneanlæg: Østerhavnen med havnespor fra den nærliggende banegård og Vesterhavnen ud for Fjordgades vestl. ende. Ved Vesterhavnen begynder Frederik VII.s kanal (el. Løgstør kanal), se s. 936.

I morænelandet i den ikke bymæssigt bebyggede del af L. købstadskom. findes nogle mindre landbrug, kolonihaveområder olgn. Med undtagelse af det overvejende med nåletræer beplantede anlæg Christiansminde sv.f. byen er morænelandet i øvrigt opdyrket. En del af det marine forland ø.f. byen er eng, mens andre arealer er lagt under plov.

L. er først og fremmest handelscentrum for største delen af det vestl. Himmerland. I forbindelse hermed er den sæde for håndværk og småindustri til det lokale markeds forsyning. Som trafikalt centrum står den tilbage for stationsbyen Års, der også som oplandsby påfører L. en del konkurrence. L.s oplandsområde er til dels ringe landbrugsjord (vandlidende engarealer på marint forland, indsande), s. 931 selv om morænelandet flere steder er vel udnyttet og ret tæt befolket. Som havneby er L. af ringe betydning, idet kun småskibe kan anløbe havnen.

Løgstør kom.s samlede areal var 1955: 283 ha, og den samlede længde af gader i kom. var 9,9 km. Af arealet var 123 ha landbrugsareal.

Ved ejendomsskyldvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme 27,2 mill. kr., heraf grundværdien 4,0 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstædernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1960 ca. 40,3 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet ejendomme til et beløb af ca. 3,0 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken, ved Rådhusgade, er opf. 1892–93 (indv. 22/10 1893) efter tegning af arkt. O. P. Momme og L. Olesen, af røde mursten i nygotisk stil. Den består af et fire fag langt skib med tresidet afsluttet kor, tårn i v. m. to blændingsprydede udbygninger, i n. m. et venteværelse (tidl. ligkapel), i s. m. varmeværk, samt trappetårn i s. Kirkens længde er 32,6 m. Alle façader har stræbepiller, gavlene kamtakker og gesimserne på kor, skib og tårn trappefrise. Tagene, der på kor og skib brydes af små kviste, er ligesom det 46,5 m høje, ottekantede spir lagt m. skifer i mønster. Hovedindgang i v. m. våbenhus i tårnrummet, der har dek. bjælkeloft. Skibet (17,6 × 9,5 m) er overdækket m. et spidsbuet tøndehvælv, koret, der er hævet tre trin over skibet, fra hvilket det adskilles ved et lavt, nygotisk trægitter, har tilsvarende hvælv og tre kapper over ø.polygonen, m. malede ribber. I korets fire vinduer er der 1943–45 indsat signerede glasmalerier af Jais [Nielsen], fra n. Hyrdernes Tilbedelse, Lader de små Børn, Golgatha m. Maria og Johannes samt Opstandelsen. Over tårnets v.dør et glasmaleri, Den gode Hyrde, sign. Jais 53. 1959 fik vægge og hvælv nye, lysere farver, korets blå hvælving hvidtedes. De malede ornamenter forsvandt i det store og hele undtagen på korbue og ribber.

Inventaret, der ligesom bygningen er i nygotisk stil og sa. med det lyse interiør danner en udmærket, sluttet helhed, stammer hovedsagelig fra kirkens opførelse. Altertavlen er et maleri (Peters Fiskedræt) af Axel Hou, 1907. Den tidl. alterprydelse var et stort egekors (nu i ligkapellet). I venteværelset hænger altertavlen fra det ndf. omtalte kapel, et maleri (Kristus og Maria Magdalene) af fru Lucie Ingemann, i nygotisk ramme. Altersølvet, fra 1893, skænket af distriktslæge P. M. Petræus. Den halvrunde alterskranke, af eg, er komponeret sa. m. alterbordet. Døbefont af sandsten m. evangelistsymbolerne og bladværk i relief. Glat dåbsfad af messing. Prædikestol (eg) m. reliefskåret årstal 1893, smykket m. vinranke, foldeværk og kartoucher, overhvælvet af baldakin. Nygotisk stoleværk. To smedejernslysekroner og 12 tilsvarende, trearmede lampetter. Kirkeskib »Danmark«. Vestpulpitur m. orgel (Starup og søn, 17 stemmer, ombygget 1935 og 1943). To klokker (B. Løw og søn, Kbh. 1893).

Ligkapellet (jf. præsteværelse ovf.) findes nu i en selvstændig bygn. n.f. kirken.

Kirkegården, ved Hobrovejen, 1,43 ha, er anl. 1870 og udvidet 1916 og 1957; her er bl.a. begr. forf. Johan Skjoldborg, † 1936, gravsten m. relief af Knud Gleerup.

En ny frimenighedskirke er opf.

Missionshuset Effata, Østergade, en bygn. i ét stokv. af røde mursten med gavl mod gaden, opf. 1904.

Ting- og arresthuset i Søndre anlæg ved Rådhusgade og Blindebomsgade, opf. 1847–48, ombygget og udvidet med en sidefløj 1919–20 (arkt. E. Packness); rummer bl.a. retssal, politikontor, arrestforvarerbolig og plads til 7 arrestanter.

Administrationsbygningen, Fredensgade (tidl. anneksbygning til kommuneskolen), indv. 1920, rummer borgmesterkontor og kontorer for den kommunale administration; 1940 indrettedes byrådssal i en etage over kommunekontorerne (arkt. E. Windfeld Brorsen, Års).

Det kommunale skolevæsen: Kommuneskolen, Østergade, bygn. i 2 stokv., opf. 1914 (arkt. J. Knudsen), udv. 1953–54 med en ny fløj i 3 stokv. bl.a. med gymnastiksal (arkt. A. B. Gadegaard). Den tidl. private realskole, opf. 1902 (arkt. S. H. Hoffmeyer) s.f. kommuneskolen overtoges 1907 af kommunen og anvendes også af kommuneskolen. Ved skolevæsenet er ansat 1 skoleinspektør og 28 lærere, og der er ca. 720 elever (1960).

Teknisk skole, Østergade, er opf. 1902 (arkt. Nikolaj Petersen) af røde mursten i 2 stokv. 6 lærere og ca. 50 elever (1960).

Handelsskolen har lokaler i kommuneskolen; 5 lærere og 55 elever (1961).

Folkebiblioteket, Fredensgade, er opret. 1916, egen bygning opf. 1929 (arkt. Z. K. Zachariassen); 6800 bd.

Litt.: Bygmesteren. 1931. 176–78.

I Løgstør udkommer Løgstør Avis, grl. 1882, endv. lokaludgaver af Ny Tid (tidl. Vesthimmerlands Social-Demokrat), Aalborg Amtstidende og Aalborg Stiftstidende (de tre sidstn. trykkes i Ålborg).

Amtssygehuset, ved Fischersgade, er opf. 1893 og består af 2 adskilte bygn., hvoraf den ene er en vinkelbygning; der er medicinsk og kirurgisk afdeling med i alt 64 senge. Sygehuset står over for en større udvidelse og modernisering.

Alderdomshjemmet De gamles Hjem er opf. 1951 i kommunens anlæg (arkt. Frede Skøt, Hobro); 34 pl.

Stiftelser: Christen Fischers Minde, Fischersgade, er opf. 1857 og opret. 1868 af Else Elisabeth Fischer, enke efter købmand Chr. Fischer, † 1854, med 3 friboliger for trængende kvinder. – Håndværkerstiftelsen, Østergade, opf. 1900 i ét stokv. m. kvist; 5 friboliger. – Springborgs Minde, Toldbodgade, opf. ca. 1860, stiftelsen opret. ved fund. af 15/12 1908 af skipper Springborg og hustru og skænket til Løgstør sømandsunderstøttelsesforening; én fribolig. – Schou’s Stiftelse, Fjordgade, opret. 1903 af dir. Chr. Jensen og hustru; 3 friboliger; en villa ved siden af stiftelsen, opf. 1904, er ligeledes skænket til stiftelsen.

Det kommunale gasværk, Fischersgade, anlagt 1901–02 er nedlagt 1/12 1958. – Det kommunale elektricitetsværk, ved Østergade, anlagt 1914, er nedlagt 1/10 1956, og byen forsynes med strøm gennem Himmerlands Elforsyning, Ålborg. Det kommunale vandværk, s.f. byen, ved Sønderport og Vindblæsvej, er anl. 1898; dagl. vandforbrug ca. 1100 m³.

Af andre bygn. og institutioner kan bl.a. nævnes: dommerboligen, Blindebomsgade (en ca. 1835 af herredsfoged Schwanenskjold opf. gård, der sen. kom i privateje og 1894 blev købt og indrettet til embedsbolig), præstegården, Rådhusgade, Løgstør Bys og Omegns Sparekasse, Skolegade (opret. 1865, bygn. opf. 1891, arkt. Ludv. Andersen), Landbosparekassen, Østerbrogade, Banken for Løgstør og Omegn, Østerbrogade, Andelsbanken, sst., Diskontobanken i Løgstør (filial af Aalborg Diskontobank), Jernbanegade, (tidl. Løgstør Jernstøberis bygn., opf. 1917, arkt. Hans Christian Rasmussen, sen. indret. til bankfilial af C. E. Glahn), manufakturhandler Ad. Aistrups ejendom, Østerbrogade, opf. 1891 (arkt. Ludv. Andersen). På Løgstør bakke, ved Johan Skjoldborgs Vej, ligger Johan Skjoldborgs hus, skænket forfatteren af danske husmænd, nu i privat eje.

Af hoteller kan nævnes: Hotel Himmerland, Jernbanegade, Hotel du Nord, Fjordgade, Hotel Union, Bredgade, Mikkelsens Hotel, Jernbanegade.

Byen har én biograf, Løgstør Bio, Jernbanegade, 275 pl.

Anlæg og mindesmærker: Et mindre anlæg, Søndre anlæg, ca. 0,9 ha, omgiver ting- og arresthuset samt alderdomshjemmet; her rejstes 1946 af borgere i Løgstør en mindesten over frihedskæmperen Ove Andersen, f. 1920 i Løgstør, død 1944 i Tyskland. Også kirken er omgivet af et anlæg. V.f. kirkegården et anlæg, s. 935 0,6 ha. På randen af den bratte bakke, der mod s. omgiver byen, løber en spadseresti og på den vestl. side af bakken, mod Fr. VII.s kanal, ligger plantagen Christiansminde m. pavillon af sa. navn. V.f. pavillonen mindesten over Johan Skjoldborg (af billedhg. Karl Hansen Glem; stenen tilhugget af stenhuggermestrene P. Bengtsson og K. Villefrance, Løgstør), rejst 1951 af husmændene i Ålborg amt; plantagen, der er ca. 9 ha, tilhører kom. – Ved Vesterhavnen Fiskernes mindesten, rejst 1953 (stenhuggermestrene P. Bengtsson og K. Villefrance, Løgstør), til minde om fiskere, der satte livet til under udøvelse af deres gerning på fjorden.

Vandrerhjemmet, Østerbakken, ved Bredgade. – Campingplads i plantagen Christiansminde. – Badeanstalten Fjordbadet, v.f. havnen. – Stadion ml. fjorden og Kærvej.

Falcks Redningskorps har station i Jernbanegade.

Jernbanestationen, Jernbanegade, opf. 1893 (arkt. Th. Arboe), endestation for den 1893 åbnede statsbane Hobro-Løgstør.

Posthuset og telegrafstationen, Jernbanegade, er opf. 1917 (arkt. H. Kampmann). – Toldkammeret, ved havnen, er opf. 1857. – Telefoncentral, Skolegade. – Rutebilstation, ved banegården, 10 ruteforbindelser, bl.a. til Ålborg, Nibe, Fjerritslev, Ranum og Sebbersund.

Havnen. Havneanlæggene påbegyndtes omkr. 1820, da Østerhavnen og den lille fiskerhavn anlagdes; 1852 anlagdes Vesterhavnen. Havneudviklingen hindredes s. 936 dog af grunde med vanddybde på under 1 m, indtil man sikrede besejlingen ved at grave Fr. VII.s kanal (se ndf.). Havnen består nu af flg. afsnit, regnet fra ø. til v.: ø.kajen, ca. 80 m lang, en landingsbro langs sejlløbet, 45 m lang og 4,4 m vand, dernæst den lille, nu delvis opfyldte fiskerhavn, derefter et 70 m langt bolværk langs sejlløbet m. 4,4 m vand og endelig Vesterhavnen, et lukket havnebassin, hvis indløb er 10,7 m bredt, og hvor der ved østre og søndre bolværk er 4 m vand, i øvrigt 2,8–3,5 m, samt Kanalhavnen, der nu for en del tjener til fiskerihavn. Dybden i sejlløbet langs havneværkerne er ca. 6 m. Ø.f. Vesterhavnen findes en ophalingsbedding, anl. 1897. Havnepladsens saml. areal er ca. 1,5 ha. Der findes havnespor til ø.kajen og til landingsbroen fra banegården. Ved havnen er ansat 3 lodser, der lodser mod ø. til Ålborg, mod v. til alle pladser ved fjorden. Havnen anløbes nu kun af småskibe.

Frederik VII.s kanal (el. Løgstør kanal) gravedes 1856–61 fra Løgstør Vesterhavn gennem det lave kystland s.f. byen til Lendrup rev for at lette sejladsen ml. den østl. og vestl. del af Limfjorden, der besværliggjordes ved den sandbarre, som 4 km v.f. Løgstør adskiller det dybe løb ml. Aggersborg og Løgstør fra Løgstør bredning, og som har vanddybder på under 1 m. Kanalen bekostedes af staten og de tilstødende landdistrikter og købstæder i fællesskab og indviedes 13/7 1861. Den er 4400 m lang og 24–28 m bred og har ved hver ende et havnebassin, hvor skibe kunne vente, når der var modgående skibe i kanalen. Udgifterne ved kanalens drift dækkedes ved en særlig kanalafgift. På begge sider af kanalen løber en trækvej, og en jernsvingbro fører over kanalen ved den gl. kanalfogedbolig. Imidlertid foretoges der if. lov af 26/3 1898 en udgravning af sandbarrerne omkr. 1900, og siden er det lykkedes at vedligeholde en 4,1 m dyb rende gennem grundene, hvorved den gl. kanal mistede sin betydning. 1913–14 lukkedes kanalen for gennemsejling ved anlægget af to dæmninger, dels for at hindre dens tilsanding, dels for at lette trafikken over den; de yderste ender af kanalen anvendes nu som havnebassiner; resten påtænkes anvendt som dambrug.

Litt.: Vill. Christensen. Nykøbing paa Mors. 1902. 119, jf. AarbThisted. 1910. 88. Ill. Tid. 1860–61. 366.

Af industrielle virksomheder kan bl. a. nævnes: Løgstør Andels-Svineslagteri, grl. 1899, udv. 1925 og 1954, ca. 60 ans.; 1960 slagtedes 68.754 svin. – Dalsø Flaskegas Comp. A/S, grl. 1954, 22 ans. – Nordisk Flaskegas A/S, grl. 1954, 9 ans. – Løgstør Savværk og Trælasthandel A/S, grl. 1894 som savværk; 1915 optoges handel m. indført trælast og bygningsartikler, 1954 udv. m. mørtelværk og cementstøberi; ca. 15 ans. – Løgstør Skibsværft A/S, 12 ans.

Indbyggerantallet i L. kbst. var 1/10 1955: 3259 indb. fordelt på 1189 husstande. (1801: 463, 1850: 967, 1901: 2183 og 1930: 2734). Inkl. forstadsbebyggelsen Petersborg i Løgsted so. i 1930: 2890 indb.; forstadsbebyggelsen indlemmedes i L. kbst. 1/4 1931.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 181 levede af landbrug m.v., 1158 af håndværk og industri, 534 af handel og omsætning, 360 af transportvirksomhed, 316 af administration og liberale erhverv, 599 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 39 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i L. kbst. 161 håndværks- og industrivirksomheder med 612 beskæftigede og 679 h.k. maskinkraft; s. 937 af handelsvirksomheder var der 17 engros- el. dermed beslægtede virksomheder med 44 beskæftigede og en omsætning på 6,6 mill. kr., 71 detailhandelsvirksomheder med 178 beskæftigede og en omsætning på 7,5 mill. kr. samt endelig 14 hotel- og restaurationsvirksomheder med 61 beskæftigede og en omsætning på 0,8 mill. kr.

Ved udgangen af 1959 var der ved Løgstør toldsted hjemmehørende 3 sejlskibe med motor med i alt 239 brt. og et bugserfartøj på 70 brt. tilhørende vandbygningsvæsenet.

Skibsfarten på Løgstør toldsted omfattede 1959 219 indgående skibe med 25.876 t gods, deraf 96 skibe med 16.708 t gods fra udlandet og 216 udgående skibe med 3172 t gods, deraf 59 skibe med 2360 t gods til udlandet.

Af det udlossede gods var 2352 t kul og koks fra udlandet, 15.891 t gødningsstoffer, deraf godt halvdelen fra udlandet, og 4656t andre kemiske produkter, udelukkende fra udlandet. Af det indladede gods var 1910 t teglværksprodukter til udlandet og 1212 t forskellige ubearbejdede varer, deraf omtrent to trediedele til indlandet.

Der var i Løgstør kbst. 31/12 1960 i alt 442 automobiler, hvoraf 275 alm. personbiler, 17 drosker olgn., 131 vare- og lastvogne, samt 54 motorcykler.

10 af amtets bilruter på fra 35 til 430 km udgår fra el. berører byen (deriblandt ruten Fjerritslev-Løgstør-Randers-Grenå-Hundested-Kbh. på 430 km i alt).

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1958/59: 1.348.000 kr.; skatterne indbragte 1.327.000 kr. (hvoraf opholdskommuneskat 1.234.000 kr., erhvervskommuneskat s. 938 2000 kr. og aktieselskabsskat 18.000 kr., ejendomsskyld 31.000 kr., grundskyld 36.000 kr. og grundstigningsskyld 3000 kr.), afgifter og kendelser 75.000 kr., og overskud af vandværker 24.000 kr., for gasværker var der et underskud på 131.000 kr. og for el- og varmeværker på 9000 kr. Af driftsudgifterne, i alt 1.361.000 kr., faldt 479.000 kr. på sociale udgifter, 238.000 kr. gik til undervisningsvæsen, 17.000 kr. til biblioteker, museer m.v., 84.000 kr. til medicinalvæsen, 68.000 kr. til vejvæsen, 27.000 kr. til gadebelysning, 11.000 kr. til snerydning, 9000 kr. til off. renholdelse i øvrigt, 9000 kr. til brandvæsen, 45.000 kr. til parker, idrætsanlæg olgn. og endelig 166.000 kr. til alm. administration.

Kom.s beskatningsprocent var såvel 1959/60 som i 1960/61 23,0, hvilket var en del højere end købstæderne gennemsnitlig.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1959 5,7 mill. kr., hvoraf 4,0 mill. kr. i faste ejendomme, 1,7 mill. kr. i værdipapirer, kom.s gæld 3,4 mill. kr. og legatkapitalen 66.000 kr.

Løgstør havn, der er kommunal, havde i 1958/59 indtægter til et beløb af 48.000 kr., udgifter 47.000 kr. og pr. 31/3 1959 aktiver på 257.000 kr., lån og diverse kreditorer 67.000 kr.

I Løgstør Bys og Omegns Sparekasse (opret. 1865) var indskuddene 31/3 1960: 7,5 mill. kr. og reserverne 0,9 mill. kr. A/S Banken for Løgstør og Omegn (opret. 1891) havde 31/12 1960 en aktiekapital på 300.000 kr. og reserver 1,2 mill. kr., indlånene var 9,1 mill. kr., udlånene 9,9 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør Løgstør kbst. ét sogn, der sa. m. Løgsted sogn udgør ét pastorat under Slet herreds provsti i Viborg stift. Pastoratet betjenes af en sognepræst.

Øvrighed. Byrådet består af 11 medlemmer, hvoraf efter de kommunale valg 1958 6 tilhører Socialdemokratiet, 2 Det konservative Folkeparti, 2 Venstre og 1 andre partier.

Løgstør kbst. hører under 72. retskr. (Løgstør), har tingsted i Løgstør og er bopæl for en dommer; kom. hører under 47. politikr. (Nibe), under Ålborg amtstuedistrikt med amtstue i Ålborg, Himmerlands lægekr. (Farsø), under 53. skattekr. (Løgstør), under 17. skyldkr. (Ålborg amtskr.) og under amtets 5. folketingsopstillingskr. (Nibe). Kom. udgør 5. udskrivningskr., 347. lægd og har sessionssted i Løgstør, der er sessionssted for lægderne nr. 347–356 og 361.

L. kbst. udgør et civilforsvarsområde (Løgstør), hvis leder er politimesteren i Nibe.

Skove: S.f. byen ligger den kommunen tilhørende lystskov Christiansminde (se ovf. s. 935).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker på byens grund og vides heller ikke at have været sådanne.

Løgstør (*1514 Løgstedør) betyder »den grusede strandbred (ør) ved Løgsted.«

Historie. L. nævnes 1514 og var da et fiskerleje. De rigelige sildeforekomster i fjorden gav muligheder for udvikling af et vist bysamfund på dette sted, men dets trivsel stod og faldt med fangstudbyttet. I det meste af 1500t. var der mange sild i fjorden, men derefter gik det meget op og ned. I 1700t. indtraf en lang periode med gode fangstmuligheder, men omkr. midten af århundredet blev silden atter borte, og der indtrådte en lang stagnationsperiode.

De lokale fiskere var ikke ene om at udnytte de gode fiskemuligheder på dette sted. Borgerne i Ålborg søgte her som andetsteds langs fjorden at tilegne sig deres del af udbyttet, og det kom ofte til alvorlige rivninger. Købmændene i Ålborg var ligeledes på vagt over for ethvert forsøg s. 939 på at drive handel med korn og kramvarer i forbindelse med sildemarkederne. 3/7 1598 udstedtes et direkte kgl. forbud mod denne handel. Også senere klagede Ålborg over, at L. drev handel med bønderne og endog havde handelsforbindelser med Norge. Det skyldtes indgreb fra Ålborg, at byen ikke fik købstadsrettigheder 1752, da den ansøgte om det.

1747 og 1751 hærgedes byen af store brande, og 1769 talte den kun 392 indbyggere. 1801 var indbyggertallet steget til 463. Aggertangens gennembrud 1825 medførte, at silden ganske forsvandt fra farvandene omkr. L., og at byen desuden gik glip af de indtægter, man hidtil havde haft ved at fragte varer over de lave grunde, som lå v.f. byen og som betegnede en alvorlig hindring for sejladsen på fjorden. Nu behøvede skibene i den vestl. del af fjorden ikke at sejle ø.over, men kunne i st. for passere Aggerkanalen. Når byen alligevel i denne periode begyndte at vokse, skyldtes det de forbedrede landbrugskonjunkturer og et intimere økonomisk samarbejde ml. by og land. Hertil bidrog også forbedrede samfærdselsmidler. Fra 1820erne udbedredes havneforholdene, og man fortsatte med at udbygge havnen også efter 1850. 1855–61 gravedes den s.k. Fr. VII.s kanal umiddelbart v.f. byen (se ovf. s. 936), og den betød en stor lettelse for fjordtrafikken. Gennemgravningen af Hals barre skabte ligeledes bedre muligheder for søtrafikken. 1893 åbnedes endelig jernbanen til Hobro, hvorved byen kom i nærmere kontakt med et større opland. Også dampfærgetrafikken over Aggersund, der åbnedes omkr. 1890, gav byen adgang til et helt nyt opland, som man hidtil slet ikke havde kunnet udnytte.

Efter 1850 anlagdes en del industrielle virksomheder i byen. 1863 oprettedes et (nu nedlagt) jernstøberi, der senere specialiserede sig i fremstilling af petroleumsmotorer og vindmotorer. Store kridtforekomster langs fjordbredden muliggjorde indretning af et kalk- og kridtværk. 1899 oprettedes et andelssvineslagteri, som modtog dyr til slagtning fra et stort opland. I løbet af 1800t. steg befolkningstallet fra 463 til 2183, og udviklingen var særlig kraftig i århundredets sidste halvdel. Fra 1/1 1900 optoges L. i købstædernes kreds (lov af 7/4 1899).

Også efter århundredskiftet har byen fortsat udviklet sig, og den har 1961 et indbyggertal på s. 940 ca. 3500. I århundreder havde beboerne måttet søge Løgsted kirke 3 km s.f. byen. 1851 byggedes et kapel på byens grund, men først 1893 kunne kirken indvies.

Som byens 1. folkevalgte borgm. udpegedes 1920 bankdir. T. A. Wermuth, der tilhørte Det radikale Venstre. Han efterfulgtes 1933 af socialdemokraten, opsynsmand C. Grønning, der i første omgang virkede som borgm. i årene 1933–43 og derefter 1946–50. Først 1937 erobrede socialdemokraterne flertallet i byrådet. Det gik atter tabt 1943, generobredes 1946, tabtes for 2. gang 1950, men vandtes på ny 1958; i det siddende byråd besætter Socialdemokratiet 6 af rådets 11 pladser. Siden 1954 virker socialdemokraten, kommunelærer Vagn Bro som borgm.

Løgstør birk. Det lille fiskerleje har fra gl. tid været et selvstændigt birk. De ældste bevarede tingbøger er fra 1630. 15/11 1687 blev det lagt sammen med Års og Slet hrd.

Ca. 1680 blev birketinget holdt »sønden i Løgstør birk.«

I Løgstør fødtes 1679 astronomen og fysikeren Peder Nielsen Horrebow, 1703 godsejeren Christen Lindencrone, 1865 landmanden og politikeren Jens Theilmann, 1872 postembedsmanden Jacob Andersen.

Litt.: P. B. Petersen. Oplysninger og Bemærkninger angaaende Limfjorden, Løgstør og Omegn. 1853. D. K. Wulff. Løgstør søger Kjøbstadprivilegium, hvilket fraraades. JySaml. 2. R. IV. 1893–95. 435–36. Chr. Christensen. Tilstanden i Himmerland ved Aar 1735. Løgstør. HimmerlKjær 1915–17. 529–33. A. Sørensen. Løgstør i Midten af det 18. Aarh. HimmerlKjær 1943–45. 45–80. Turistforeningens Aarsskrift 1943. 191–94. S. E. Jensen. Løgstør som handelsby. Udsendt af Løgstør Handelsforening i anl. af foreningens 75 års jubilæum.