Skt. Mikkels Landsogn

(Slagelse Skt. M. Landso. kom.) består af fire adskilte dele, hvoraf den største, n.f. Slagelse, omgives af Gudum, Slagelse kbst., Skt. Peders Landso., Hejninge, Kirke Stillinge, Havrebjerg og Sønderup so. s. 817 Terrænet er et jævnt, storformet bakkeland, der v.f. Valbygd. sænker sig ned mod de lavtliggende flader omkr. Tudeå, der sa.m. Gudum å danner landso.s n.grænse. De lerede morænejorder dominerer undt. i en åslignende bakke nv.f. Valbygd., der også rummer so.s eneste skov. Gennem landso. går jernbanen Slagelse-Værslev og landevejene Slagelse-Kalundborg og Slagelse-Stillinge Strand. – Landso.s mindre, nordøstl. del omgives af Ottestrup, Skt. Peders Landso., Slagelse kbst. og Gudum so. Det ujævnt bakkede og mod s. højtliggende, skovløse land gennemskæres af hovedvej 1. Jorderne er især mod ø. sandede, som det bl.a. fremgår af de grusgrave, der ledsager Skovse å. Denne del af landso. krydses af Vestbanen, der skærer hovedvej 1 i en viadukt. – Landso.s næstmindste del, der omgives af Kindertofte so., V. Flakkebjerg hrd. (Sørbymagle so.), Skt. Peders Landso. og Ottestrup so., opfyldes næsten helt af Valbygårds skov, hvori det højtliggende, bakkede terræn hæver sig til 79 m. – Endelig hører til landso. en lille enklave ml. Ottestrup so. og Skt. Peders Landso., kaldet Lillevang.

Areal i alt 1950: 1933 ha. Befolkning 7/11 1950: 676 indb. fordelt på 174 husstande. (1801: 365, 1850: 720, 1901: 816, 1930: 726). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 445 levede af landbrug m.v., 150 af håndværk og industri, 13 af handel og omsætning, 12 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv og 35 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Lille Valby (1433 Walby øøstre, 1688 Lille Waldbye; u. 1796) m. centralskole (opf. 1940, arkt. J. Knudsen Pedersen), missionshus, forsamlingshus og kom.kontor (tilbygn. til skolen 1947); Slagstrup (* 1382 Slagstorp); Jernbjerg (*1300 Hyernæbierghæ; u. 1792), tidl. 4 gde, nu en spredt bebyggelse; Skovse (* 1231 Scoghusas, o. 1370 Skowhuse; u. 1792) i den østl. del af so. (delvis i Ottestrup so.). – Gårde: Hovedgården Valbygd. (opret. 1774 af landsbyen St. Valby (* 1216 og *1231 Walby, * 1310 Waldbye wester, 1688 St. Waldbye) (m. Brorup og Langebjerggård i Stillinge so. i alt 201 tdr. hartk., 1194 ha, hvoraf 329 skov; ejdsk. 2818, grv. 1833, hvoraf hovedgd. 107 tdr. hartk., 481 ha; ejdsk. 1404, grv. 894); Brorupgd. (1352 Brothorp) (53 tdr. hartk., 260 ha; ejdsk. 732, grv. 526); Jernbjerggd. (tilh. A/S De da. Spritfabrikker; 30 tdr. hartk., 134 ha; ejdsk. 533, grv. 274).

Ved Valbygd. bro ligger Slagelse vandværk.

Slagelse Skt. Mikkels Landso., der udgør een sognekom. og sa.m. Slagelse Skt. Mikkels Bysogn eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Slagelse Skt. Peders Landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 320. lægd og har sessionssted i Slagelse.

Valbygård er en nyere hovedgd., opstået ved bortsalget af det antvorskovske krongods 1774, da 11 bøndergde i Store el. Vester Valby blev nedlagt og solgt som hovedgdsparcel (skøde af 1776) tillige m. Kirke Stillinge, Bildsø, Keldstrup og Næsby ved Stranden samt andel i Sønder Overdrev (i alt ca. 1071 tdr. hartk.) for 65.000 rdl. til kmh., oberstløjtn., sen. general Joachim Melchior Holten Castenschiold (sen. ejer af Borreby, kendt fra slaget ved Køge 1807, † 1817), der fik hovedgdstaksten udvidet til de tre resterende gde i byen, som derved helt ophørte at eksistere (om Nationalmuseets udgravninger, se ndf.). 1776 solgte han gden for 100.000 rdl. til sin ældre broder, sen. generalmajor Jørgen Frederik Castenschiold til Hørbygd. († 1819), der bortsolgte 131 tdr. hartk. af bøndergodset og derpå 1805 for 340.000 rdl. solgte V. til amtmand over Sorø amt, sen. gehejmekonferensråd og gehejmestatsmin. Poul Christian Stemann († 1855), som 1846 solgte den (nu 885 tdr. hartk.) for 500.000 rdl. til sen. hofjægerm. August Willads Bech til Fredsholm († 1877). Han forbedrede driften betydeligt, bl.a. ved indførelse af moderne maskiner. Han var således den første, der anvendte den amerikanske MacCormick slåmaskine her i landet. Også m.h.t. mejeridriften var han foregangsmand. Efter hans død overtog sønnen, sen. hofjægerm. Jørgen Peter Bech († 1909) V. Han efterfulgtes af sønnen, hofjægerm., cand. mag. August Villads Bech († 1940). Nuv. ejer er dennes søn, hofjægerm. Jørgen Peter Bech.

Litt.: Axel Pontoppidan i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 609–14. DLandbr. II. 410–12.

En ældre trefløjet hovedbygn. af bindingsværk blev under A. W. Bech afløst af den nuv., opf. 1853–55 af arkt. L. A. Winstrup i nederlandsk renæssancestil m. kamtakkede gavle, 2 stokv. m. kælder, lave hjørnetårne og gennemgående frontispice; 1884 udvidet m. en tilbygn. Avlsbygn. er opf. 1900.

I Brorup lå i middelalderen en hovedgd., som if. Roskildebispens jordebog tilhørte denne. 1352 nævnes Peder Nielsen »de Brothorp«, 1365–66 hr. Niels Pedersen. Det er vel sandsynligt, at allr. disse var Roskildebispens lensmænd. Denne stilling indtog i hvert fald væbn. Bent Bille, der nævnes til B. 1395–98. 1435 bekender Clement Griis at have B. med sine gårdsæder, en tilhørende mølle samt hele Havrebjerg m.m. i leje af bisp Jens i Roskilde. 1454 mageskiftede bisp Oluf Daa B. til Antvorskov kloster mod hovedgden Svenstrup i Ramsø hrd. – Godt 200 år sen. opstod B. igen som selvstændig hovedgd., idet sekr. i da. kancelli, sen. justits- og kancelliråd Povl Nielsen (1679 adlet under navn af Rosenpalm, † 1688) 1674 dels som betaling, dels som gave af Chr. V fik skøde på Jernbjerg og Brorup byers øde marker og B. mølle, af hvilket gods han 1679 fik bevilling til at oprette en hoved- og sædegd. med alle friheder og kalde den Brorupgård (75 tdr. hartk., hovedgdstakst). 1684 forøgede han sine herligheder med jus patronatus til Stillinge, Sorterup og Ottestrup kirker for sig og sine arvinger. Hans enke Anne Andersd. († 1713) skødede 1708 B. (nu hovedgdstakst 88, med bønder- og kirkegods i alt 535 tdr. hartk.) til sønnen kaptajnløjtn., sen. admiral Andreas Rosenpalm († 1754), der snart (senest 10/3 1712) måtte overlade den til generalløjtn. Niels Rosenkrantz’ enke fru Berte Skeel til Selsø († 1720) på det af hende stiftede Roskilde adelige jomfruklosters vegne som ufyldestgjort panthaver. 1714 solgtes B. ved auktion for 19.500 rdl. kroner til Andreas Rosenpalms svoger, kancellisekr. Johan (el. Jochum) Severin Benzon († 1741), sen. til Estvadgd. Fra 1735 lånte han penge af prof. Ludvig Holberg († 1754), der 1740 måtte overtage B. for 16.000 rdl. el. ca. 37 rdl. pr. td. hartk. B., som Holberg bortforpagtede, kom til at udgøre en del af det H.ske baroni, som han testamenterede til Sorø Akademi (se ovf. s. 638). 1805 afhændede Akademiet B. som arvefæste til Mads Jensen Westergaard mod en årl. afg. af ca. 200 tdr. af hver af de tre hovedkornsorter samt 64 sk. sølv. 1834 ejedes gden af Heinrich Vorbech, 1840–55 af Lauritz Christopher Worsøe († 1861), der solgte den til hofjægerm. A. W. Bech til Valbygård (s.d.), i hvis slægt den siden er forblevet.

Litt.: Axel Pontoppidan i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 593–97. Sorø. Klostret–Skolen–Akademiet. II. 1931, passim. DLandbr. II. 1930. 407–08. H. G. Olrik, Brorupgaard i Ludvig Holbergs Eje. 1946. Fritz Jacobsen i Sorø Amtstid. 26/1 1954.

Hovedbygn. er opf. efter lynbrand 1856 og udvidet i 1880erne. Avlsbygn. er delvis nyopf. efter brand 1901.

Ved Vester Valby har der været en vandmølle (1530 Woldbymølle), der blev øde under svenskekrigene og antagelig forsvandt 1774 sa.m. byen (Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1951. 10). En vandmølle i Brorup omtales 1454 (»Broagger mølle«) og endnu i 1600t. (sst. 11f.).

En gd. Slusenborg (1416 Slusænburgh) ved Kalsted led og gade (i Slagelse) blev 1474 skødet til Antvorskov kloster og nedlagt (Æ. da. Arkivreg. IV. 237f.). – I Valbyvester nævnes *1417 gd. Tryggewelde og *1510 gd. Maadegardt.

En vildtbanesten står i lunden bag Valbygd., en på Langebjerggd.s mark og en ved Gl. Brorup.

Skove: Sognets østligste del er helt dækket af Valbygård skov (207 ha) under Valbygård gods og Svineskov (ca. 50 ha), der hører under St. Frederikslund. Terrænet er bakket el. stærkt bølget, og undergrunden består af leret sand. Jordbunden kan være mulddækket, men ofte finder man mor. Bøgen er den dominerende træart, og den forekommer fortrinsvis i mellemaldrende bevoksninger el. i bevoksninger, der hidrører fra oldenåret 1869. Spredt som indblanding findes ikke ubetydelige mængder af gl. ege. I Valbygård skov mærkes nogle meget smukke douglasgraner, hvis vækst følges af Det forstlige Forsøgsvæsen med målinger (prøveflade). Lind forefindes ikke sjældent.

Fredede oldtidsminder: På Valbygårds marker 2 langdysser, et dyssekammer og 9 høje, hvoraf flere er anselige og velbev.; ved L. Valby den store, men forgravede Bavnehøj; i Valbygårds skov (ø.f. Slagelse) 2 runddysser. – Sløjfet el. ødelagt: På Valbygårds marker en dysse og 4 høje, i skoven en langdysse; ved L. Valby en langdysse; ved Skovsø et dyssekammer og en høj. – Ved Nationalmuseets gravninger i tomten af den 1775 sløjfede landsby St. Valby er det konstateret, at denne går tilbage til vikingetiden; affaldsgruber viser, at stedet også har været beboet i yngre stenalder.

I Lille Valby fødtes 1818 seminariemanden N. Femmer, på Valbygd. 1847 landmanden, kmh. Carl Bech.