Storkøbenhavns erhvervsliv

1. Stor-Kbh. i alt og dens andel af hele landet. Inden for hele det område, der her betragtes som Stor-Kbh., ɔ: Kbh. og Fr.berg, hele Kbh.s amtsrådskreds samt kom. Birkerød, Farum og Hørsholm i Fr.borg amt, fandtes ved erhvervstællingen 1/6 1948 i alt 25.552 industri- og håndværksvirksomheder, der beskæftigede i alt 283.199 personer og 1947 havde haft en samlet omsætning på 6.930 mill. kr. I forhold til de tilsvarende tal for hele landet vil det sige, at 25 pct. af samtlige virksomheder, 41 pct. af personellet og 42 pct. af den samlede omsætning inden for hele landets industri- og håndværksvirksomheder faldt på Stor-Kbh.

I hosstående tabel er der givet en nærmere specifikation af de forsk. industrigrene og anført, hvor stor en andel de respektive tal udgjorde af tallene for hele landet. Men det bemærkes, at da denne tabel er udarbejdet på grundlag af Kbh.s statistiske kontors redegørelse for erhvervstællingen 1948, omfatter den alene hovedstaden og de 19 omegnskom., men ikke kom.: Ledøje-Smørum, Sengeløse og Torslunde-Ishøj. Den industrielle virksomhed i disse kom. er imidlertid ganske minimal, i alt var der kun 169 virksomheder med et samlet personel på 1.110 personer og en omsætning på i alt 22,6 mill. kr.

Af Stor-Kbh.s 25.400 industri- og håndværksvirksomheder var de 17.900 egl. fremstillingsvirksomheder, 4000 var anlægsvirksomheder ɔ: murer-, tømrer- og entreprenørforretninger samt glarmestre, maler-, blikkenslager- og elektroinstallationsforretninger m.v. Der var 67 el-, gas- og vandværker og 3450 håndværksmæssige servicefag ɔ: vaskerier, rulleforretninger, frisører olgn.

De industrier inden for fremstillingsvirksomhederne, der omfatter de største antal virksomheder, er fodtøjs- og beklædningsindustrien, næringsmiddelindustrien, møbelindustrien og fremstillingen af transportmidler (herunder reparation af cykler og motorkøretøjer).

Et bedre udtryk for de forsk. industriers betydning er dog tallene for personellets og omsætningens størrelse. Målt med personellet er også fodtøjs- og beklædningsindustrien og næringsmiddelindustrien de største med henh. 42.000 og 25.000 beskæftigede personer, men derefter følger grupperne: maskiner undtagen elektr. (ɔ: maskinfabrikker, jernstøberier og maskinværksteder m.v.) med 19.500 personer, »transportmidler« med 18.700 personer og den grafiske industri, herunder bogtrykkerier, bogbinderier, dag- og ugeblade, med 17.300 personer.

Efter omsætningens størrelse (1947) står derimod næringsmiddelindustrien som den største med et beløb på 1118 mill. kr., og fodtøjs- og beklædningsindustrien er rykket ned på andenpladsen med 752 mill. kr.; derefter følger »transportmidler« med 521 mill. kr. og den kem. industri med 467 mill. kr.

Hvis man som målestok for Stor-Kbh.s andel af hele landets industri og håndværk anvender tallene for omsætningens størrelse, så viser tabellen, at for jern- og metalværker, elektr. maskiner, apparater m.m. samt den grafiske industri falder over 70 pct. af den samlede omsætning på Stor-Kbh.; med procenter ml. 60 og 70 står fodtøjs- og beklædningsindustrien, drikkevareindustrien (bryggerier, spritfabrikker olgn.), og med andele på ml. 50 og 60 pct. står endelig den kem. industri, jern- og metalværker samt læder- og lædervareindustrien.

De industrigrupper, hvor Stor-Kbh. betyder relativt mindst, er i næringsmiddelindustrien, fremstillingen af olie- og kulprodukter samt i trævareindustrien.

Stor-Kbh.s industri- og håndværksvirksomheders fordeling efter størrelse udtrykt ved antallet af beskæftigede industrielle arbejdere fremgår af omstående oversigt, hvor det tillige er vist, hvor stor en andel af de forsk. størrelsesgrupper i hele landet der falder på Stor-Kbh.

Henimod 40 pct. af virksomhederne i Stor-Kbh. er uden egl. industrielle arbejdere – men kan derfor godt have hjælpepersonale af anden art – og over 40 pct. af virksomhederne havde 1–5 arbejdere. I alt var der 264 stor-virksomheder, der beskæftigede over 100 industrielle arbejdere.

Inden for fremstillingsvirksomhed udgør Stor-Kbh.s andel af virksomheder med ingen arbejdere og med indtil 5 arbejdere henh. 22 og 26 pct., men af virksomheder med over 100 arbejdere findes over halvdelen i hovedstaden. Af s. 500 anlægsvirksomheder findes omtr. 2/3 af de helt store virksomheder i hovedstaden. Af de håndværksmæssige servicefag med over 100 arbejdere er der kun 6 i hele landet, men heraf findes de 5 i hovedstaden.

Som supplement til de foregående oplysninger, der er fra erhvervstællingen 1948, skal meddeles de i oversigten s. 501 anførte tal, der er taget fra den undersøgelse, som Det statistiske Departement har foretaget over den da. industris geografiske fordeling 1955. Denne opgørelse omfatter alene de virksomheder, der indgår i den industrielle produktionsstatistik, hvilket i reglen vil sige virksomheder med mindst 6 arbejdere, altså et væsentlig mindre antal virksomheder, end der omfattes af erhvervstællingerne.

Det samlede antal virksomheder i Kbh. og Kbh.s amtsrådskreds, der omfattes af den industrielle produktionsstatistik, udgjorde 2800; disse virksomheder beskæftigede i alt 156.800 personer, hvoraf de 119.400 var arbejdere, og den samlede udbetalte løn til funktionærer og arbejdere beløb sig til 1.691 mill. kr. Stor-Kbh.s dominerende betydning inden for industrien fremgår tydeligt af tabellens sidste kolonne, der viser, at 48 pct. af det samlede personel og 52 pct. af det samlede udbetalte lønbeløb faldt på virksomheder i Kbh. og Kbh.s amtsrådskreds. Endv. fremgår det, at målt med personellets størrelse 1955 er det særligt fodtøjs- og beklædningsindustrien, papir- og grafisk industri samt den kem. industri, der er repræsenteret i Stor-Kbh.

2. Industriens og håndværkets lokale fordeling inden for Stor-Kbh. Det samlede antal industri- og håndværksvirksomheder i hele Stor-Kbh. ved erhvervstællingen 1948 og disses samlede personel er i tabellen s. 502 fordelt på såvel de kbhske bykvarterer som på de enkelte kommuner inden for området, og til sammenligning er anført den tilsvarende relative fordeling af Stor-Kbh.s folketal ved folketællingen 7/11 1950.

Det fremgår klart, hvor forholdsvis koncentreret industrien og håndværket er på de indre københavnske bydele. Mens således kun 3,4 pct. af befolkningen i hele Stor-Kbh. bor i den indre by, er 22 pct. af industriens samlede personel beskæftiget der. Med større procentandele af industripersonellet end af befolkningen står også Christianshavn, Voldkvartererne, Vesterbro og Amagerbro og Islands Brygge.

Fr.berg kom. har omtrent samme andel af industripersonellet som af folketallet, hvorimod Gentoftes andel af industripersonellet er mindre.

Sammenlagt har de 3 gl. hovedstadskom. 84 pct. af hele områdets antal virksomheder, og disse beskæftiger 89 pct. af personellet, mens kun 80 pct. af befolkningen var bosat her. Tilbage til de øvrige 22 kommuner bliver herefter 16 pct. af virksomhederne og 11 pct. af industripersonellet, men 20 pct. af den bosiddende befolkning, og det vil ses, at det for praktisk taget alle omegnskom. gælder, at deres andel af befolkningen er større end andelen af industripersonellet, størst er dog denne forskel i kom. som Birkerød, Ballerup-Måløv, Herlev, Værløse og Hvidovre.

Ved vurderingen af tallene for omegnskom. må det dog tages i betragtning, at der siden erhvervstællingen 1948 er sket en ikke ringe forøgelse af antallet af industrielle virksomheder i disse kom., særlig gælder det i v.- og nv.kommunerne.

Til nærmere karakteristik af de forsk. bykvarterers og kommuners industrielle fysiognomi skal på grundlag af erhvervstællingens tal for industripersonellets fordeling på de forsk. industribrancher gives efterfølgende summariske oversigt. Det må dog bemærkes, at tallene for samlet personel ikke altid kan benyttes som udtryk for det i de pågældende områder beskæftigede antal personer, idet personellet m.m. i visse tilfælde er henført til det område, hvor virksomhedens hovedsæde er beliggende (fx. er statsbanernes virksomheder medregnet under generaldirektoratet i Sølvgade). Specielt har dette betydning for virksomheder, hvis personale har skiftende arbejdsplads som bygningshåndværkere olgn.

Den indre by er først og fremmest præget af beklædningsindustrien og den grafiske industri samt af de fag, der henføres til bygnings- og anlægsvirksomhed (ɔ: murer-, tømrer- og entreprenørforretninger, glarmestre, malere, blikkenslagere og elektroinstallatører m.v.). Det kan tilføjes, at omtrent 2/3 af Stor-Kbh.s samlede personel inden for den grafiske industri (bogtrykkerier, dag- og ugeblade, bogbinderier m.v.) er beskæftiget i den indre by, for beklædningsindustrien er den tilsvarende andel ca. 2/5 og for bygge- og anlægsvirksomhederne taget under et ca. 1/3. Men også metalindustrien og nærings- og nydelsesmiddelindustrien har en stor andel af personellet her.

Af Christianshavns industripersonel er de 3/4 beskæftiget ved metalindustrien (Burmeister & Wain), og 14 pct. af hele områdets personel inden for denne industri er beskæftiget på Christianshavn.

I voldkvartererne er det bygge- og anlægsvirksomheden og beklædningsindustrien, der er de mest fremherskende.

Østerbro har den største andel af industripersonellet beskæftiget inden for metal-, nærings- og nydelsesmiddel- og beklædningsindustrien.

På Nørrebro dominerer metalindustrien, idet 1/3 af det samlede industripersonel her kan henføres til denne industri, derefter følger beklædningsindustrien og nærings- og nydelsesmidler.

På Vesterbro hører 1/3 af personellet hjemme i nærings- og nydelsesmiddelindustrien (bl.a. Carlsbergbryggerierne) og først derefter kommer de 2 andre store industrier: metal og beklædning.

I Valbydistrikterne kan knap 30 pct. af personellet henføres til metalindustrien, men med betydende tal står her også nærings- og nydelsesmidler, den kem. industri og bygge- og anlægsvirksomhed.

I Brønshøjdistrikterne tegner metalindustrien sig for ca. 1/4 af personellet, derefter følger nærings- og nydelsesmidler samt bygge- og anlægsvirksomhed.

På Amagerbro og Islands Brygge er den kem. industri personalemæssigt næsten lige så stor som metalindustrien.

I Sundbyerne dominerer atter metalindustrien med ca. 30 pct. af personellet, derefter følger nærings- og nydelsesmidler og beklædningsindustrien.

På Fr.berg er metalindustrien også den, der beskæftiger de fleste personer – 1/4 af hele personellet – men derefter følger nærings- og nydelsesmidler og byggeog anlægsvirksomhed, men i øvrigt kan som karakteristisk for Fr.berg nævnes, at 1/6 af det samlede personel inden for sten-, ler- og glasindustrien er beskæftiget der (Den kgl. Porcelænsfabrik).

Gentoftes største industribranche er nærings- og nydelsesmidler (Tuborg-fabrikkerne), der beskæftiger over 1/4 af det samlede industripersonel, derefter følger bygge- og anlægsvirksomhed og metalindustri, og som nr. 4 står el-, gas- og vandværker (NESA og Strandvejs-gasværket).

Af nordkommunerne er Birkerød målt med personellets størrelse den mindst industrialiserede. Der findes lidt metalindustri, bygge- og anlægsvirksomhed og nogle teglværker.

I Hørsholm er næst efter bygge- og anlægsvirksomheden tekstilindustrien (Hørsholm klædefabrik og den militære klædefabrik i Usserød) den mest betydende industri.

Af Lyngby-Tårbæks samlede industripersonel beskæftigedes de ca. 30 pct. ved s. 504 tekstilindustrien (bl.a. den sen. nedlagte klædefabrik i Brede), og det kan tilføjes, at 15 pct. af det samlede personel inden for hele tekstilindustrien i Stor-Kbh. 1948 var beskæftiget i Lyngby-Tårbæk. Desuden var metalindustrien og byggeog anlægsvirksomheden af nogen betydning.

Af Søllerøds ret beskedne industripersonel er 1/4 henført til beklædningsindustrien.

Af nv.kommunerne er det kun Gladsakse, der har en industri af nogen betydning. Godt 1/4 af personellet er beskæftiget ved metalindustrien, ca. 1/7 ved trævareindustrien og 1/9 ved den kemiske industri (bl.a. farve- og lakfabrikker).

Inden for v.kommunerne var Brøndbyerne endnu1948 kun svagt industrialiseret, og det var metalindustrien, der dominerede.

Glostrup havde en ikke helt ringe industri, og her er det ligeledes metalindustrien, der var den største, desuden spiller nærings- og nydelsesmiddelindustrien og bygge- og anlægsvirksomheden nogen rolle.

Herstederne har kun et beskedent industripersonel. I Hvidovre er rækkefølgen efter antal beskæftigede: metalindustri, trævareindustri og nærings- og nydelsesmidler. I Høje Tåstrup er industripersonellet af omtrent sa. størrelse, men her spiller sten-, ler- og glasindustrien (teglværker) en større rolle.

I Rødovre er det atter metalindustrien, der er den største, fulgt af bygge- og anlægsvirksomheden. I Vallensbæk er industripersonellet kun minimalt.

For de 3 kommuner Ledøje-Smørum, Sengeløse og Torslunde-Ishøj er tallene kun opgjort under ét, og sammenlagt havde disse kommuner kun ca. 1/2 pct. af såvel antal virksomheder som personel i hele Stor-Kbh.

Af Amagerkom. er det kun Tårnby, der står med betydende tal, op imod halvdelen af personellet er beskæftiget ved metalindustrien; af den øvrige halvdel falder største parten – nogenlunde ligeligt – på den kem. industri, tekstilindustrien, sten-, ler- og glasindustrien og bygge- og anlægsvirksomhed.

Vedrørende de i de enkelte kommuner beliggende større industrivirksomheder henvises i øvrigt til s. 513 ff.

1. Stor-Kbh. i alt og dens andel af hele landet. Ved erhvervstællingen 1948 optaltes i Kbh. og Fr.berg, Kbh.s amtsrådskreds samt i Birkerød, Farum og Hørsholm kommuner 23.500 virksomheder, der henførtes til hovederhvervsgruppen: handel m.v. Disse virksomheder beskæftigede i alt 102.200 personer og havde 1947 haft en samlet omsætning på 9859 mill. kr. Sammenholdt med de tilsvarende tal for landet som helhed betyder dette, at Stor-Kbh. har knap 1/3 af landets handelsvirksomheder og beskæftiger 40 pct. af det samlede handelspersonale, og at 51 pct. af den samlede handelsomsætning falder på Stor-Kbh.

I hosstående tabel er de tilsvarende tal anført for hver enkelt af de større erhvervs- og faggrupper, hvori hovederhvervsgruppen er opdelt, idet det dog bemærkes, at denne tabel ligesom den tilsvarende for industri og håndværk s. 499 ikke omfatter de 3 kom.: Ledøje-Smørum, Sengeløse og Torslunde-Ishøj. Antallet af handelsvirksomheder i disse kom. var dog ganske minimale.

Det vil ses, at Stor-Kbh. er absolut dominerende for engroshandelens vedkommende, idet 49 pct. af landets engrosvirksomheder, 57 pct. af personellet og 61 s. 505 pct. af den samlede engros-omsætning falder på Stor-Kbh. Et forhold, der er såre naturligt, når det betænkes, at Kbh. er Nordens største havn og har Danmarks eneste frihavn og eneste børs.

Stor-Kbh.s andel af landets engroshandel er dog ret uensartet inden for de forsk. handelsbrancher. Størst er den, når vi alene ser på tallene for omsætningens størrelse, inden for brancherne: manufakturvarer, toiletartikler, materialhandelsvarer, bygningsartikler samt »engros i øvrigt«, hvor over 75 pct. af den samlede omsætning falder på Stor-Kbh.; mindst er Stor-Kbh.s andel for de brancher, s. 506 der er knyttet til landbruget som handel med madvarer samt korn og foderstoffer.

Af agenturerne m.v. ligger kun de 23 pct. af virksomhederne i Stor-Kbh., men disse formidler op imod 2/3 af den samlede omsætning inden for denne branche.

Da detailhandelen i langt højere grad er bestemt af den lokale befolknings størrelse, er det naturligt, at Stor-Kbh. for denne erhvervsgren ikke er nær så dominerende som for engroshandelen og agenturerne. Når Stor-Kbh. dog alligevel tegner sig for 35 pct. af landets samlede detailomsætning, skønt kun 23 pct. af landets befolkning 1948 boede her, så må dette forklares dels ved, at en større del af de daglige livsfornødenheder i hovedstaden passerer en detailhandel, end tilfældet er på landet, hvor der dog endnu er noget af den gl. naturaløkonomi tilbage i form af »forbrug af egne produkter«, dels ved, at hovedstaden foruden stormagasinerne også har mange specialforretninger, der har kunder såvel blandt indenlandske som fremmede turister.

Endv. er tallene for de i tabellen anførte specialbrancher også præget af, at mange af disses varer i provinsen ofte vil være samlede hos en enkelt købmand el. brugsforening.

Af hoteller og restaurationer har Stor-Kbh. ikke mange flere, end der svarer til folketallet, men virksomhederne er større, således at der tilfalder dem 45 pct. af den samlede omsætning. Dette skyldes ikke alene, at hovedstadsbeboerne – måske – går mere på restaurationer end provinsbeboerne, men i høj grad at disse sa.m. de udenlandske turister naturligt nok under opholdet i hovedstaden væsentlig er henvist til at »spise ude«.

Foruden efter brancher er det af betydning at se, hvorledes Stor-Kbh.s handelsvirksomheder fordeler sig efter omsætningens størrelse, idet det dog stadig må erindres, at omsætningstallene er fra 1947.

Omstående oversigt viser denne fordeling for de 4 hovedgruppers vedkommende, og det er endv. til nærmere belysning af det foran nævnte forhold, at Stor-Kbh.s andel af hele landets handelsomsætning inden for næsten alle brancher er større end andelen af virksomheder, vist, hvor stor en andel af antallet af virksomheder inden for de forsk. grupper der falder i Stor-Kbh.

Knap en fjerdedel af Stor-Kbh.s engrosforretninger og godt en fjerdedel af agenturerne havde en omsætning på over 1 mill. kr.

Af detailforretninger havde de tre femtedele en omsætning på under 100.000 kr., og kun godt 1 pct. kom op over 1 mill. kr.

Også ca. tre femtedele af hoteller og restaurationer lå under 100.000 kr. i omsætning, og 2 pct. havde over 1 mill. kr.

Med hensyn til Stor-Kbh.s andel af hele landet bemærkes, at for engrosvirksomhederne med en omsætning på op til 5 mill. kr. udgjorde Stor-Kbh.s andel omkring ved 50 pct., mens den for de største virksomheder udgjorde op imod 60 pct. Af agenturerne og de dermed beslægtede virksomheder havde Stor-Kbh. kun ca. 15–25 pct. af virksomhederne med under 1/2 mill. kr. i omsætning, men 65–80 pct. af de virksomheder, hvor omsætningen kom over 1 mill. kr. For detailhandelens vedkommende er der ikke så stor forskel på Stor-Kbh.s andel inden for de forsk. omsætningsgrupper udover, at de middelstore virksomheders andel er noget større end de helt store virksomheders. Derimod viser tallene for hotel- og restaurationsvirksomheden en udpræget koncentration af de store virksomheder s. 507 i hovedstaden, idet ca. tre fjerdedele af million-virksomhederne findes her.

Som et særligt led i billedet af Stor-Kbh.s detailforretninger skal nævnes brugsforeningerne. Disse havde 1948 i alt ca. 185 udsalg i hovedstaden, og medlemstallet udgjorde da ca. 54.000, og foreningerne havde en samlet omsætning på ca. 46 mill. kr.; 1957 var disse tal vokset til 233 udsalg med 113.157 medlemmer og en samlet omsætning på 155 mill. kr.

2. Handelens lokale fordeling inden for Stor-Kbh. For hver af de 3 hovedgrupper: engroshandel og agenturer m.v., detailhandel og hotel- og restaurationsvirksomheder viser tabellen s. 508, hvorledes antallet af virksomheder og det samlede personel fordeler sig såvel på de enkelte kommuner som på de enkelte bydele inden for Kbh.

Af de 4600 engrosvirksomheder m.v. i Stor-Kbh. fandtes de 4400 eller de 96 pct. i hovedstaden, og for personellets vedkommende – i alt 35.300 personer – var endog de 98 pct. beskæftiget her. Inden for hovedstaden er det atter den indre by, der dominerer i udpræget grad, idet 36 pct. af virksomhederne og 48 pct. af personellet er beskæftiget her, altså en koncentration, der er endnu større end den for industrien og håndværket. Der er derefter et temmelig stort spring til det næststørste engroshandels-kvarter, voldkvartererne, der har 16 pct. af virksomhederne og 15 pct. af personellet.

Fr.berg og Gentofte beskæftiger kun henh. 7 og 2 pct. af engroshandelens personel. Som det fremgår af tabellen, var der 1948 kun ganske minimale antal engrosvirksomheder i omegnskommunerne. Kun i Lyngby-Tårbæk, Glostrup og Tårnby var der beskæftiget over 100 personer ved engroshandel.

Noget jævnere er fordelingen af detailhandelen, der i højere grad er knyttet til beboelseslejlighedernes beliggenhed.

Af det samlede antal detailvirksomheder i området – i alt 16.500 – var de 14.500 – el. 88 pct. – beliggende i hovedstaden, og næsten sa. andel – 89 pct. – af de i alt 50.300 personer, der var beskæftiget i detailhandelen, var ansat i hovedstadens forretninger.

Målt med antal virksomheder findes de fleste detailforretninger på Nørrebro – 14 pct. af det samlede antal – men målt med personellet bliver også her den indre by nr. 1, idet den ganske vist kun havde 11 pct. af virksomhederne, men derimod 21 pct. af personellet, og der erindres om, at kun 3,4 pct. af Stor-Kbh.s befolkning 1950 boede i dette kvarter, jf. tabellen s. 502.

Vedrørende de enkelte omegnskommuner, hvor tallene i det hele og store følger størrelsesordenen for folketallet, henvises til tabellen.

Af hotel- og restaurationsvirksomheder var der i alt ca. 2400 i hele Stor-Kbh., og disse beskæftigede et personel på 16.600 personer. Også for denne erhvervsgren er det hovedstaden, der dominerer, og inden for denne står atter den indre by med det største antal virksomheder – i alt 17 pct. af samtlige – men derimod er det voldkvartererne, der omfatter kvarteret omkr. Rådhuspladsen og Vesterbros Passage, der står med det største antal beskæftigede personer, i alt 4300 el. over en fjerdedel af samtlige.

Af de enkelte omegnskommuner er det kun Lyngby-Tårbæk, hvor bl.a. Dyrehavsbakken er beliggende, der har et betydende antal restaurationer, og der beskæftiges her omtr. 900 personer.

Erhvervstællingen 1948 omfattede foruden industri, håndværk og handel også forsk. andre erhvervsgrene, og ndf. skal anføres nogle tal for antallet af virksomheder og disses personel inden for hovedgrupperne: pengeomsætning og forsikring. Det bemærkes, at tallene her kun omfatter de 3 hovedstadskom. og 9 af omegnskom., nemlig: Brøndbyerne, Gladsakse, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød og Tårnby, derimod har Statistisk Departement ikke medtaget de øvrige omegnskommuner i disse opgørelser, men antallet af de her betragtede virksomheder er minimalt i disse kommuner.

I hovedstaden m.v. fandtes der 1948 16 banker med ca. 150 filialer og kontorsteder, og i alt beskæftigede disse banker et personel på 4400 personer. Da det samlede personel ved alle landets ca. 160 banker udgjorde 9400, vil det altså sige, at 47 pct. af hele landets bankpersonale var beskæftiget i hovedstaden.

Til supplering af disse tal skal til illustration af hovedstadsbankernes betydning meddeles omstående sammentrængte opgørelse over disse bankers vigtigste aktiv- og passivposter pr. 31/12 1957 og disse beløbs andel af de tilsvarende tal for samtlige landets banker.

Det må dog stærkt fremhæves, at tallene for hovedstadsbankerne refererer sig til disses samlede virksomheder, altså ikke alene den del, der vedrører Stor-Kbh., men også bankernes filialer i provinsen.

Foruden de 3 hovedbanker: Landmandsbanken, Københavns Handelsbank og Privatbanken havde 13 andre banker deres hovedsæde i hovedstaden. Men disse i alt 16 banker – godt 10 pct. af samtlige banker – havde en samlet aktivmasse på 8031 mill. kr. el. over to trediedele af aktivmassen i samtlige landets s. 510 banker. De 16 bankers samlede aktiekapital beløb sig til 322 mill. kr. og deres reservefond til 411 mill. kr.; disse 2 tal udgjorde henholdsvis 65 og 62 pct. af de tilsvarende tal for samtlige banker.

Det bemærkes, at det i første række er forretninger på udlandet, der foregår gennem hovedstadens banker, idet 88 pct. af aktivposten: veksler på og korrespondenter i udlandet falder på bankerne her og atter i overvejende grad på de 3 hovedbanker.

Af sparekasser, inkl. filialer m.v., optaltes ved erhvervstællingen 1948 i alt 46 i hovedstaden, hvilket kun er 6 pct. af tallet for hele landet, men at hovedstadens sparekasser er væsentlig større end gennemsnittet, fremgår bl.a. af, at de beskæftiger omtr. en fjerdedel af det samlede personale, og det kan yderligere tilføjes, at af de samlede indlån i alle landets sparekasser den 31/12 1957, i alt 6156 mill. kr., var 2185 mill. kr. el. over en trediedel anbragt i hovedstadens sparekasser.

Antallet af vekselerere og bankierforretninger i hovedstaden udgjorde 1948 i alt 91, og disse havde et personel på godt 400; begge tallene udgør over 9/10 af dem for hele landet.

Der findes 12 kredit- og hypotekforeninger i hovedstaden m.v., og der er hos disse ansat ca. 500 personer; begge tallene udgør halvdelen af dem for hele landet.

Af andre pengeinstitutter ɔ: financieringsselskaber, spareforeninger, pantelånere m.v., fandtes der 1948 ca. 150 i hovedstaden med et personel på godt 1000; disse tal udgør 80–90 pct. af tallene for hele landet.

Antallet af forsikringsselskaber og agenturer i hovedstaden optaltes til 238 med et samlet personel på i alt 10.500 personer (foruden knap 5000 fritidsagenter). Der mangler dog oplysning om adskillige småvirksomheder. Sammenholdt med hele landet havde hovedstaden ca. en trediedel af forsikringsvirksomhederne, men disse beskæftigede ca. 85 pct. af det samlede forsikringspersonale i hele landet.

Erhvervstællingen 1948 omfattede også nogle andre erhverv uden for de store hovederhvervsgrupper: industri og håndværk, handel og pengeomsætning, og i det følgende skal gives nogle enkelte tal til belysning af den rolle, disse andre erhverv spiller i hovedstaden m.v.

Antallet af vognmandsforretninger i hovedstaden, inkl. de 9 indre omegnskommuner, jf. s. 509, udgjorde godt 2000 med et samlet personel på ca. 6400 personer, heraf var dog de 1900 indehaverne. I forhold til hele landet udgjorde disse tal 15 pct. af virksomhederne og 22 pct. af persontallet; af vognmandsforretningernes omsætning 1947 tilfaldt ligeledes 22 pct. hovedstadens forretninger.

Af landets ca. 450 rederier havde de 66 hovedsæde i hovedstaden, og disse beskæftigede i alt 10.600 personer (heraf sejlende personel: 9600), hvilket udgjorde 77 pct. af det samlede rederipersonel i hele landet.

Om trafikerhvervenes betydning må i øvrigt henvises til de afsnit, hvor Stor-Kbh.s jernbanevæsen, skibsfart, luftfart, post- og telegrafvæsen og Kbh.s havn behandles.

Erhvervstællingen 1948 omfattede for første gang også en række liberale erhverv. Det antages, at der ved tællingen fremkom oplysninger for ca. 90 pct. af samtlige virksomheder.

Ndf. skal gives nogle oplysninger om antallet af virksomheder i hovedstaden, inkl. de foran nævnte 9 indre omegnskommuner og disses personel samt disse tals procentvise andele af tallene for hele landet.

Fagene: arkitekter, rådgivende ingeniører, sagførere, tandlæger og revisorer er i hovedstaden repræsenteret væsentlig stærkere, end hvad der svarer til områdets s. 512 folketal; for lægerne og tandteknikerne svarer andelen nærmest til folketallet, mens derimod landinspektører og særlig dyrlæger kun er svagt repræsenterede.

Der erindres atter om, at de i dette afsnit om kommunernes erhvervsforhold givne persontal refererer sig til de personer, der er beskæftiget ved virksomheder beliggende inden for Stor-Kbh.s kommuner. Om erhvervsfordelingen for den i kommunerne bosiddende befolkning henvises til s. 473 ff.

Som supplement til den foran givne fremstilling af hovedstadens erhvervsliv på grundlag af erhvervstællingen 1948 skal anføres nedenstående tabel til belysning af antallet af aktieselskaber i de 3 hovedstadskommuner inden for de forsk. erhvervsgrene. Desuden er vist, hvor stor en andel disse selskaber inden for de forsk. erhvervs- og størrelsesgrupper udgjorde af tallene for hele landet.

I alt havde ca. 6300 aktieselskaber deres hovedsæde i Kbh., Fr.berg og Gentofte, og disse havde en aktiekapital på i alt 3,1 milliarder kr.; i forhold til hele landet udgjorde disse tal henh. 57 og 65 pct. Særlig stor – 70 pct. af aktiekapitalen – er hovedstadens andel for virksomheder inden for handel og omsætning, og det vil ses, at det i særlig grad er selskaber med en meget ringe og en meget stor aktiekapital, der er hjemmehørende her, men i noget mindre grad de middelstore selskaber.

A/S Beauvais, Lyngbyvej 97, vin- og konservesfabrikker (kød-, grønt- og frugt-), grl. 1850 i Vangede af franskmanden J. D. Beauvais. I de første år især salteri og røgeri, efterhånden i voksende grad konservesfabrikation. Virksomhedens vækst fremmedes ved, at der tildeltes den belønninger på verdensudstillingerne i London 1862 og i Paris 1867 og på en række andre store udstillinger, og ved at der opnåedes leverancer til den da. marine og til en lang række videnskabelige ekspeditioner, bl.a. til Nordenskiölds polarekspedition og Fridtjof Nansens Grønlandsekspedition. Virksomheden flyttede 1867 til St. Kongensgade i Kbh., og 1895, da udvidelse på ny var nødvendig, byggedes en ny fabrik på Lyngbyvej (arkt. Thorvald Sørensen). Ved J. D. Beauvais’ død 1896 var virksomheden Skandinaviens største konservesfabrik; den omdannedes 1897 til aktieselskab (aktiekap. 400.000 kr.). 1905 sammensluttedes den med den af Mads Rasmussen siden 1888 ledede konservesfabrik (fra 1890 A/S Dansk Vin- og Konserves-Kompagni) i Fåborg. Det nye selskabs navn var De danske Vin- og Konserves Fabriker (I.D. Beauvais og M. Rasmussen). Fabrikkerne på Lyngbyvej udvidedes og rationaliseredes 1905–08 (hvorefter Fåborg-fabrikken nedlagdes) og atter efter 2. verdenskrig. 1956 opførtes en ny fabrik for grøntkonserves m.v. i Svinninge; herefter fremstiller fabrikken på Lyngbyvej alene kødkonserves. Fabrikken i Svinninge organiseredes som selvstændigt A/S (datterselskab), hvortil henlagdes den af Beauvais 1941 erhvervede gård Ringholm ved Nykøbing S. (erhvervet med det formål at gøre virksomheden delvis selvforsynende med frugt, grønsager m.v.). 1957 overtog Beauvais Tidemand Konserves A/S og oprettede et datterselskab af sa. navn til at føre Tidemands virksomhed videre.

Virksomheden omfatter 1958 1) A/S Beauvais, Lyngbyvej, Kbh. (konserves og frugtvin, aktiekap. 4,5 mill. kr., 136 funktionærer og 357 arb.), 2) A/S Beauvais Konservesfabrik, Svinninge (grøntkonservesfabrik, aktiekap. 4,5 mill. kr., 7 funktionærer og 110 arb.) og 3) A/S Tidemand Konserves, Lyngbyvej, Kbh. (aktiekap. 100.000 kr., 18 funktionærer og 35 arb.).

Litt.: Ivar Egebjerg. Beauvais i hundrede år. 1950.

J. Wiedemann, Rabeshave, Langebrogade 6, privat firma, grl. 1876 af grosserer J. Wiedemann, † 1926. Opr. charcuteriforretning, sen. fabriksvirksomhed (kødvarer, kødkonserves etc.) i Nørregade, fra beg. af årh. i ejendommen Rabeshave, Langebrogade 6, der købtes 1905 og moderniseredes, således at der installeredes et dengang supermoderne anlæg, der overgik alt, hvad der fandtes i Norden – måske i Europa. Her har virksomheden siden haft til huse. Navnet Rabeshave stammer fra Peter Rabeholm (Peter Rabe Holm) 1751–1826, »kommerceråd her i staden«. – Han har så vidt vides været den første, der enten ejede el. lejede grunden i Enhorns bastion på Christianshavns vold. Nuv. ejere Knud J. Wiedemann (søn af ovenn. J. W.) og dennes svigersøn André Laderriére. (150–200 funktionærer og arb.).

S. Houlberg A/S, Flæsketorvet 60, kødkonservesfabrik. Virksomheden blev grl. af Søren Houlberg 1889 som skibsprovianteringsforretning i Nyhavn 17. Sen. flyttede s. 514 den til Lille Strandstræde 8, hvor den første fedevarefabrik blev oprettet. 1914 byggedes en fabrik i Syndergårdsgade 17–19 og Mitchellsgade 3, og virksomheden flyttede hertil. 1917 blev firmaet omdannet til et aktieselskab med Søren Houlberg og dennes søn August Houlberg som stiftere. 1934 flyttedes hele virksomheden til Kødbyen, hvor den efterhånden er blevet udvidet til den størrelse, den har i dag. Den nuværende administrerende direktør er Arne Houlberg. – 1955 blev S. Houlberg Packing Company A/S stiftet med en aktiekap. på 1 mill. kr. Dette selskab er i dag indehaver af alle aktierne i S. Houlberg A/S. (135 funktionærer og 370 arb., aktiekap. 180.000 kr.).

Aug. Olsen og Søn A/S, Høkerboderne 28, Kødbyen, pølsefabrik, grl. 1901. (45 funktionærer og 70 arb., aktiekap. 360.000 kr.).

J. Steffensens Fabrikker, Kødbyen, kødvare- og konservesfabrik. Firmaet grl. 1910 af fabr. J. Steffensen; indtil 1934 havde firmaet til huse i Syndergårdsgade og Mitchellsgade ved Flæskehallen, men ved oprettelsen af Kødbyen flyttede det til en stor moderne fabrik på Flæsketorvet, der siden flere gange er udvidet. 1957 overgik firmaet til at blive et familieaktieselskab.

Den store produktion omfatter charcuterivarer, leverpostej, kødkonserves, fiskekonserves, sennep, marmelade og frugtkonserves og deles med ca. 50% på hjemmemarkedet og 50% eksport til alle jordens lande.

Hafnia Skinkekogeri A/S, Ingerslevsgade 116, Kødkonservesfabrik, grl. 1914. (65 funktionærer og 172 arb., aktiekap. 750.000 kr.).

Slagteriernes Central A/S, Holmbladsgade 63–65, grl. 1932. – Krogh, Brøchner & Holst A/S (bifirmaer: Slagteriernes Central A/S, Hugo Krogh & Co. A/S, Farvefabrikken Opal A/S) overtog 1932 det af direktørerne Hugo Krogh, I. M. Holst og Waldemar S. Jensen 1924 stiftede interessentskab, Slagteriernes Central, samt handelsfirmaet Hugo Krogh & Co. og farvefabrikken Opal.

Selskabet ejer ejendommene Højbro Plads 13, Lille Kirkestræde 3–5 med selskabets hovedkontor og 4 butikker, Værnedamsvej 14 med 2 butikker og Hillerødgade 31 med teknisk-kem. fabrikker. Desuden drives detailhandel fra yderligere 8 butikker inden for Stor-Kbh.s område og opskærings- og fabrikationsvirksomhed samt engroshandel til større forbrugere fra fabrikken Holmbladsgade 63–65.

Ejendommen Højbro Plads 13–Lille Kirkestræde 5 er 1954–55 restaureret og ført tilbage til sin opr. skikkelse i det omfang, dette har været muligt. (Slagteriernes Central beskæftiger 133 funktionærer og 157 arb., aktiekap. 450.000 kr.).

Blegdamsmøllen, V. Lund & Co. A/S, Bredgade 37. Virksomheden blev grl. 1893 under navnet V. Lund & Co. med det formål at forhandle mel og korn samt at formale korn. Møllen blev bygget 1893 på Blegdamsvej 52 og blev betydeligt udvidet 1910. Sen. flere mindre udvidelser. 1929 omdannet til A/S under navnet Blegdamsmøllen, V. Lund & Co. A/S, med en aktiekap. på 1 mill. kr. og med gross. V. Lund som formand. 1957 blev fabrikationen på Blegdamsvejen nedlagt, idet der i stedet for en påkrævet modernisering og pladsudvidelse indlededes et samarbejde med A/S Dampmøllen i Nykøbing F., hvilket førte til fuldstændig s. 515 sammenlægning af de to selskaber og dannelse af et nyt, Dansk Mølle-Kompagni A/S. Samtidig erhvervede Dansk Mølle-Kompagni A/S aktiemajoriteten i A/S Valsemøllen i Svinninge. (I Kbh. 11 funktionærer og 7 arb., aktiekap. 1 mill. kr.).

A/S Toldbodmøllen, Ny Toldbodgade 49–51, grl. 1898. (22 funktionærer og 45 arb., aktiekap. 1,2 mill. kr.).

Jensen & Møller A/S, kiks-, biskuits- og vaffelfabrik, Ved Amagerbanen 39, grl. 1885. Firmaet Jensen & Møller begyndte sin virksomhed 1885 som et alm. detailbageri i St. Torvegade 8 umiddelbart ved det daværende grønttorv – nu Christianshavns Torv; da grønttorvet blev flyttet, begyndte man i en bygn. bag forretningen fabriksmæssig fremstilling af biskuits m.m. Efterhånden optoges også fabrikation af andre varer, herunder kiks og vafler, og 1898 solgtes den gl. fabrik, og en ny byggedes i Dronningensgade lige over for Vor Frelsers kirke. 1919 omdannedes virksomheden til A/S. 1950 flyttedes til en helt ny moderne fabrik Ved Amagerbanen 39. (70 funktionærer og ca. 200 arb., aktiekap. 900.000 kr.).

Arbejdernes Fællesbageri A/S, Nannasgade 5, grl. 1886 på initiativ af hovedsagelig kbhsk. fagforeninger. Aktiekap. var opr. 10.000 kr., tegnet i 10 kr. aktier, som blev indbetalt af arbejdere i Kbh. med 50 øre ugentlig. Det første lejede bageri, Lyngbyvej 6, viste sig hurtigt at være for lille, og man byggede 1887 et større bageri på en indkøbt grund, Nannasgade 5, hvor bageriet efter mange udvidelser og moderniseringer stadig har til huse. Siden dec. 1891 drives eget mølleri. Fra 1899 sælges endv. under navnet Arbejdernes Kødforsyning kød. Fra 1936 egen fedevarefabrik, først på Mariendalsvej (indtil 1937), derpå 1937–53 i Landskronagade og endelig fra 1953 i Kødbyen, Flæsketorvet 49–51. 1901 initiativtager ved oprettelsen af bryggeriet Stjernen. Daglige ledere: 1886–1932 forretningsfører C. C. Andersen, 1932–55 dir. C. M. Holm og fra 1955 dir. Jørgen Christensen. Et vartegn på Nørrebro er Fællesbageriets kornsilo opført i jernbeton 1947–48. Højde 40 m. Rumindhold 1100 t. korn. (47 funktionærer og 295 arb., aktiekap. 1.115.550 kr.).

A/S Engelsk-Dansk Biscuits Fabrik, Heimdalsgade 35–37, grl. 1900. 1957 byggedes en ny fabrik til fabrikation af Kellogg’s Corn Flakes og Rice Krispies til dækning af det da. marked af disse artikler. Kellogg’s er en »foundation« med hovedsæde i Battle Creek, Michigan, U.S.A. og europ. hovedkvarter i Manchester, England. Koncernen beskæftiger verden over ca. 8000 funktionærer og arb. Engelsk-Dansk Biscuits Fabrik varetager koncernens fabrikation og interesser i Danmark. (49 funktionærer og 175 arb., aktiekap. 1 mill. kr.).

A/S Københavns Brødfabriker, Ryesgade 27, stiftedes 1917 ved sammenslutning el. overtagelse af følgende kbhske brødfabrikker: Ågades Brødfabrik – Bispebjerg Mølle og Brødfabrik – Brødfabrikken Ceres – Brødfabrikken Danmark – Dampmøllen og Brødfabrikken Phønix – Forstædernes Brødfabrikker – Jagtvejens Mølle og Brødfabrik – De Forenede Bagermestres Rugbrødsfabrik og Schulstad & Ludvigsens Brødfabrikker. Sen. overtoges Brødhandlernes Brødfabrik. Brødfabrikationen er i årenes løb koncentreret på selskabets fabrikker i s. 516 Heimdalsgade, i Ryesgade 27, hvor 1935 den nuv. administrationsbygn. opførtes, samt på den nyanlagte, 1941 i brug tagne fabrik på Strandlodsvej 13, hvor tillige selskabets centrallaboratorium er beliggende. 1935 optoges tillige fabrikation af knækbrød i en nyopført fabriksbygning i Heimdalsgade 43. Ved Islands Brygge 52 med egen kajplads er opført den moderne centralmølle med en silo- og lagerkapacitet på omkr. 7000 t rug og hvede, og selskabet er selvforsynende med mel af disse kornsorter. På møllen findes tillige korntørringsanlæg og malteri. Selskabets specialiteter er – foruden KB Knækbrød – Maltet Brød efter System Ludvigsen. (63 funktionærer og 455 arb., aktiekap. 6 mill. kr.).

Københavnske Bagermestres nye Rugbrødsfabrik A/S, Heimdalsgade 29–33, grl. 1918 (10 funktionærer og 110 arb., aktiekap. 959.800 kr.).

Brødrene Cloetta A/S, Sdr. Ringvej 39, Glostrup, fremstiller chokolade, konfekture og sukkervarer, grl. 1862. Virksomheden begyndte i Sortedamsmøllen og flyttede 1865 til egen fabrik i Niels Hemmingsensgade 32. 1901 flyttede virksomheden til en mere moderne fabrik Hørsholmsgade 20, opf. 1900 (arkt. prof. Ludv. Knudsen). 1954 flyttedes til den nuv. fabrik, Sdr. Ringvej, Glostrup, som er bygget efter de mest moderne principper, bl.a. er fabrikken bygget op omkr. maskinerne for at opnå den mest rationelle produktion. (Aktiekap. 1,5 mill. kr.).

A/S De danske Sukkerfabrikker, Langebrogade 5, stiftet 1872, ejer i Kbh. sukkerraffinaderiet Phønix, der er beliggende på den tidl. Applebyes Plads ved Langebrogade. Raffinaderiet har kajplads ved havnen og ved Christianshavns kanal. Navnet er en arv efter det 1887 nedlagte raffinaderi i Slotsholmsgade 20. Fabrikken byggedes 1912–13 (arkt. E. F. Jeppesen) til afløsning af Helsingørsgades sukkerraffinaderi, der nedbrændte febr. 1912, og Larsbjørnsstrædes sukkerraffinaderi, der nedlagdes 1914. Sen. har raffinaderiet delvis overtaget produktionen fra det nedlagte Lyngby sukkerraffinaderi. Uden for Kbh. ejer aktieselskabet sukkerfabrikker i Stege, Maribo, Nakskov, Højbygård, Sakskøbing, Odense og Assens, samt fra 1934 den tidl. A/S Sukkerfabrikken »Vestsjælland«, nu Gørlev Sukkerfabrik. Selskabet er endv. ejer af gårdene Nybøllegård, Skovnæs, Savnsøgård, Sophiehøj og Horslundegård samt flere mindre landbrug. (Funktionærer på hovedkontoret 65, på Phønix 48, arb. på Phønix 384, aktiekap. 45 mill. kr.).

Litt.: Povl Drachmann og L. Estrup. A/S De danske Sukkerfabrikker. 1872–20. april–1922. 1922.

A/S Galle & Jessen, Lyngbyvej 8, fabrikerer og forhandler chokolade, konfekturer og sukkervarer, grl. 1872, aktieselskab 1884. Efter at have drevet virksomhed forsk. steder i den indre by 1882 flyttet til nuv. placering, Lyngbyvej 8, i egne bygninger. Lyngbyvej var dengang en bred landevej med dybe grøfter og de til fabrikken tilstødende arealer kornmarker.

I årene 1920–40 erhvervedes ejendomme inden for gaderne Samsøgade, Australiensvej, Jagtvej, Lyngbyvej, således at selskabet nu ejer samtlige ejendomme, fraset en mindre ejendom på hjørnet af Australiensvej og Lyngbyvej. Blandt ejendomserhvervelserne var bl.a. hjørnegrunden Lyngbyvej-Jagtvej med den gl. historiske kgl. privilegerede Store Vibenshus kro og gæstgiveri. Bygningen, som var i meget dårlig stand, nedbrændte 25/7 1925 og blev ikke genopført. Ved s. 517 udgravning af grunden er fundet talr. vandrør af hele træstammer hidrørende fra den gl. vandforsyning til Kbh. fra den højtliggende Lundehus sø. Ved udvidelser og tilbygninger rådes nu over et areal på 20.000 m² gulvflade. (110 funktionærer og 300 (i sæsonen 500) arb., aktiekap. 1,5 mill. kr.).

A/S Anthon Bergs Chokolade-, Konfekt- og Marcipanfabrik, Teglværksgade 31, grl. 1884. Der hersker nogen usikkerhed med hensyn til firmaets grundlæggelsesår, idet grundlæggeren, Anthon Berg, fik borgerskab 1857 som urtekræmmer, men den egl. chokoladefabrikation påbegyndtes 1884, og det er derfor dette år, der regnes for året for firmaets grundlæggelse. Firmaet har til huse i egne fabriksbygninger, Teglværksgade 31, men har desuden detailudsalg i lejede lokaler i Niels Hemmingsensgade 3. (55 funktionærer og 95 arb., aktiekap. 305.000 kr.)

A/S J. Høeghs Lakrids- & Sukkervarefabrikker, Rodosvej 47, grl. af fabrikant Jens Høegh 1890 i Odense med fabrikation af gelatinekapsler. 1902 overførtes virksomheden til Svendborg, og produktionen udvidedes med sukkervarer. 1904 flyttede virksomheden til Rodosvej 47, Kbh., hvor den 1948–49 gennemgik en omfattende udvidelse. (18 funktionærer og ca. 180 arb., aktiekap. 115.500 kr.).

Københavns Sukkerraffinaderi, Carl Jacobsens Vej 25, grl. 1914. Raffinaderiet hører siden 1/9 1953 under Sukkerfabrikken Nykøbing F. (20 funktionærer og 140 arb.).

Dansk-Engelsk Lakrits Fabrik A/S, Banegårdsvej 9, Glostrup, grl. i Glostrup 1920 som den første danske specialfabrik for lakridsvarer. (1957 15 funktionærer og 225 arb., aktiekap. 500.000 kr.). Distributionen sker gennem A/S Lagerman junr., grl. 1905. (40 medarbejdere, aktiekap. 500.000 kr.). Begge selskaber har domicil i Glostrup.

Toms Fabriker A/S, Prags Boulevard 47–49, chokolade- og sukkervarefabrik, grl. 1924. Virksomheden er startet af firmaet Trojel & Meyer i en dengang nybygget fabriksbygn., som i de følgende år gentagne gange er blevet udvidet. Efter 2. verdenskrig har virksomheden været i stærk udvikling. (Ca. 220 funktionærer og ca. 300 arb., aktiekap. 1,5 mill. kr.).

Nestlé Nordisk Aktieselskab, Roskildevej 43, Valby, fremstiller chokolade, mælkekonserves, dåsesmør, pulverkaffe samt suppeterninger og pulversupper, grl. 1932. Firmaet har siden sin stiftelse drevet chokoladefabrik på Roskildevej. 1947 købte selskabet hele aktiekap. i A/S L. E. Bruun Export (stiftet 3/7 1883 under navnet L. E. Bruun – eksport af dåsesmør). 1/1 1952 blev begge firmaer slået sammen til ét selskab og driver i dag flg. fabrikationsvirksomheder: Mælkekondenseringsfabrikker i Hjørring, Randers og Fredericia, chokoladefabrik på Roskildevej 41, fabrik til fremstilling af suppeterninger og pulversupper i Herlev samt fabrik i Masnedøgade 20, hvor der pakkes dåsesmør til eksport. Bestyrelse: Højesteretssagf. Arne Kemp, formand, højesteretssagf. Eiv. Helsted, dir. H. V. Boye og dir. E. Nyholm, alle fra Kbh., dir. P. Husler og dir. H. Streit fra Vevey, Schweiz. Administration: Administrerende dir. H. V. Boye samt dir. E. Nyholm. (270 funktionærer og 700 arb., aktiekap. 10 mill. kr.).

Otto Mønsted A/S, Otto Mønsteds Plads 9, fremstilling af margarine og dermed beslægtede fedtstoffer. Virksomheden er grl. af gross. Otto Mønsted, der 1883 s. 518 oprettede Danmarks første margarinefabrik i Århus. Sen. udvidedes virksomheden med 2 margarinefabrikker i England, hvilke dog måtte afhændes under 1. verdenskrig, og 1920 toges en nyopført fabrik i Kbh. i brug.

Foruden margarine og dermed beslægtede fedtstoffer til salg i ind- og udland producerer selskabet gennem datterselskaber alm. mejeriost og smelteost. Den fremstillede ost går for langt den største dels vedkommende til eksport.

1909 omdannedes Otto Mønsteds da. virksomhed til et aktieselskab. Den nuv. aktiekap. på 7 mill. kr. ejes af Otto Mønsteds Fond, der er oprettet i h.t. gross. Otto Mønsteds og fru Anna Mønsteds testamente af 1916. Fondens fundats er udfærdiget 18/6 1934. (60 funktionærer og 280 arb.).

A/S De forenede Kaffesurrogat- og Cichoriefabrikker, Rådhuspladsen 16. Virksomheden har sin oprindelse i A/S De danske Cichoriefabrikker, der stiftedes 1872 ved sammenslutning af 6 fabrikker og 1896 overtog C. F. Rich & Sønners Kaffesurrogatfabr. i Kbh. 1902 optoges 9 andre fabrikker i sammenslutningen. Siden 1933 er virksomheden organiseret således, at der til moderselskabet A/S De Danske Cichoriefabrikker, C. F. Rich. & Sønner (aktiekap. 1 mill. kr.), hovedkontor i Richshuset, er tilsluttet 1) ovenn. fabrikationsvirksomhed, De forenede Kaffesurrogat- og Cichoriefabrikker (50 funktionærer og 150 arb., aktiekap. 4 mill. kr.), 2) De forenede Cichorietørrerier A/S (aktiekap. 2 mill. kr.) og 3) C. F. Rich & Sønners Handelskompagni Mercantila A/S (aktiekap. 1/2 mill. kr.).

A/S Kaffesurrogatfabrikken »Danmark«, Kalvebod Brygge 20, fabrikation af kaffetilsætning og -erstatning samt tørreri for cikorierødder og sukkerroer, grl. 1902 af købmænd i Kbh. og provinsen med en aktiekap. på 50.000 kr., 1912 afhændet til det nuv. A/S. Fabrikken, der ligger i Hedehusene af h.t. forsyningen med cikorierødder og sukkerroer fra omegnens landmænd, er gentagne gange udvidet. Hovedkontor i Kbh. (31 funktionærer og 56 arb., aktiekap. 500.000 kr.).

Peter F. Heering, Overgaden n. Vandet 11, likørfabrikation (specialitet Cherry Heering), grl. 1818 af Peter Fr. Suhm Heering som urtekramhandel. Fabrikationen af kirsebærlikør påbegyndtes ca. 1820 og er nu vokset til en betydelig produktion, der eksporteres til alle dele af verden. Virksomheden bekæftiger uden for kirsebærsæsonen på sine virksomheder i Kbh. og i Dalby ved Haslev ca. 130 medarbejdere (ca. 60 funktionærer og 70 arb.) og herudover adskillige hundreder i kirsebærsæsonen. Ud over sin produktions- og plantagevirksomhed har firmaet 1958 atter genoptaget rederinæringen med to moderne lastmotorskibe på hver ca. 2500 tons. Firmaets ejendom, Overgaden neden Vandet 11, opførtes 1785 for Hans Pedersen Kofod.

Litt.: F. C. Sommer og Louis Bobé. Slægten Heering. 1900. Peter N. Heering. Familiebogen. 1912. Povl Drachmann. Peter F. Heering 1818–1. decbr.–1918. 1918. Peter F. Heering 1818–1. decbr.–1943. 1943. Peter F. Heering. Et verdenskendt dansk firmas virke siden 1918. 1950.

Carlsberg Bryggerierne, Vester Fælledvej 100, grl. 1847 (første bryg 10/11) af brygger, kapt. i borgervæbningen, dr. phil. J. C. Jacobsen (1811–87). Bryggeriet Carlsberg blev opkaldt efter sønnen Carl og anlagt på en del af Bjerregårdens jorder i Valby. Carlsberg er det første bajerskølbryggeri i Norden, og de første forsøg på at fremstille øl af denne type blev allr. foretaget 1838 i det opr. bryggeri s. 519 i Brolæggerstræde 5. 1870–71 byggede J. C. Jacobsen et anneksbryggeri, det første Ny Carlsberg, som sønnen, dr. phil. Carl Jacobsen (1842–1914) forpagtede til 1882. Imens havde Carl Jacobsen opført sit eget bryggeri, det nuv. Ny Carlsberg, og anneksbryggeriet blev indlemmet i Gamle Carlsberg. 1/10 1906 indgik Gamle og Ny Carlsberg under en fælles ledelse med Carl Jacobsen som dir.

Indkørsel til Carlsberg Bryggerierne fra vest gennem Elefantporten (fra 1901) med Carl Jacobsens valgsprog LABOREMUS PRO PATRIA. I baggrunden ses Dipylonporten.

J. C. Jacobsen kom tidligt i samarbejde med videnskaben, og mange forbedringer i driften blev herved muliggjort. Især bør nævnes kogning ved damp, pasteurisering samt indførelsen af ren gær i driften efter professor Emil Chr. Hansens metode (12/11 1883). 1875 havde J. C. Jacobsen oprettet Carlsberglaboratoriet, hvorved han grundlagde den da. bryggerividenskab. 25/9 1876 stiftede han Carlsbergfondet, hvortil han efterhånden overførte anselige kapitaler; i sit testamente af 20/2 1882 skænkede han sit bryggeri, Gamle Carlsberg, til Carlsbergfondet, som overtog det 1/10 1888. Samtidig bestemte han, at hans private bolig på Carlsberg, opf. 1853 i klassicistisk stil efter J. C. Jacobsens tegn. med N. S. Nebelong som arkt., med en 1876 tilbygget dorisk søjlehal, skulle gives som æresbolig for livstid til en mand el. kvinde, der havde gjort sig fortjent ved sin virksomhed inden for videnskab, litteratur el. kunst. (Prof. Harald Høffding 1914–31, prof. Niels Bohr fra 1931).

Carlsbergfondets ledelse består af 5 medlemmer, udvalgt blandt Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs medlemmer. Fondets arbejde til fremme og støtte af nationale formål omfatter if. dets statutter: A. Carlsberg laboratorium. B. Videnskaben s. 520 i almindelighed (herunder Carlsbergfondets biologiske Institut, hvor bl.a. kræften udforskes). C. Det nationalhistoriske Museum på Fr.borg.

1902 skænkede Carl Jacobsen sit bryggeri, Ny Carlsberg, til Carlsbergfondet.

Samtidig oprettede han Ny Carlsbergfondet, hvis midler er helliget kunsten, derunder både kunstindustri og havekunst, og som bl.a. virker til bedste for det af Carl Jacobsen 1897 grl. Ny Carlsberg Glyptotek.

I de forløbne ca. 80 år har de to fond skænket det da. samfund pengemidler, der langt overgår 100 mill. kr.

Carlsberg Bryggerierne spænder 1958 over et areal på ca. 27 ha. Gamle Carlsberg, der tidl. havde indkørsel fra Pasteursvej gennem porten ved fyrtårnet, anvendes væsentligt til malterier og værksteder samt lagerkældre. Det egl. bryggeri er nu centraliseret omkr. Ny Carlsbergvej. Hertil kommer så ø.f. Pasteursvej kraftcentralen og mineralvandsfabrikken, og ved Vester Fælledvej ligger de to tapperier, administrationsbygning og børnedaghjem.

Da Carl Jacobsen 1880–81 byggede sit eget bryggeri, Ny Carlsberg, ønskede han, at dets bygn. foruden at være praktisk indrettede skulle fremtræde i en arkitektonisk smuk form. Den centrale bygn. er det store bryghus (1901), opført i florentinsk stil efter Carl Jacobsens tegn. med V. Klein som arkt. På taget findes bronzegruppen »Thor i kamp med jætterne« af C. J. Bonnesen. 1892 blev Dipylonporten (dobbeltporten) opført efter tegn. af V. Dahlerup; den er prydet med 9 legemsstore portrætfigurer i brændt glaseret ler (deriblandt Carl og Ottilia Jacobsen) og bærer ur, hvorover der er anbragt en malmstøbt gruppe »Klokkeslagerne« af Stephan Sinding. Ved siden af Dipylon findes et rundt tårn, bærende en antik bronzefigur med opløftede arme, »Adoranten«. Mod Valbysiden findes Elefantporten (1901, arkt. V. Dahlerup), der bæres af 4 elefanter i bornholmsk granit, modelleret af H. P. Pedersen-Dan; det kobbertækkede tårn er kronet med et snoet lanternespir. Bryghuset er flere gange udvidet og moderniseret (1921 og 1955).

Over for bryghuset ligger gærkælderanlæggene, der i årene 1948–58 er blevet stærkt udvidet og moderniseret.

Carl Jacobsens bygn. er smykket med en række mindetavler og buster: Louis Pasteur (Paul Dubois), Emil Chr. Hansen (Nicolai Schmidt), Carl Linde (Hans Lamberg Petersen), Gabriel Sedlmayer (Alexis Møller), Christen Jacobsen, J. C. Jacobsen (H. W. Bissen), Laura Jacobsen (Ludvig Brandstrup), Carl Jacobsen (Vilh. Bissen) og Ottilia Jacobsen (Henri Chapu). Fra de seneste år skal nævnes følgende udsmykninger:

Relief i vestibulen ved Ny Carlsberg bryghus (1955), udført i glaserede chamottesten af Olaf Stæhr-Nielsen og Nathalie Krebs, visende Carl og Ottilia Jacobsen, der betragter udsigten over deres bryggeri med byen Kbh. i baggrunden.

Bronzerelief ved indgangen til gærkælderen, udført af Trine Dreyer (1956), hvor man ser J. C. Jacobsen undervejs i diligencen fra München til Kbh. i færd med at køle sin gær under vandposten.

Kraftcentralen består af kedelhus (1926–28), maskincentral (1924–28, udvidet 1952–53), vandtårn med obelisk (1928) og vandrensning (1935). Disse bygninger er med undtagelse af sidstn. opført efter tegning af arkt. C. Harild. Midt i kraftcentralens anlæg står den monumentale, snoede skorsten (1900), 56 m høj, tegnet af V. Dahlerup.

Mineralvandsfabrikken, der 1921 blev opf. efter tegn. af C. Harild, består af essensrum, tappehal, borgestuer m.m. (tidl. – fra 1901 – var mineralvand fremstillet på forsk. af de gl. fabrikker, der også fremstillede øl).

Der findes 2 tapperier for øl: Det ældre, der er sammenbygget med administrationsbygningen, er ligesom denne opført 1903 i holl. renæssancestil efter tegn. af V. Klein. I buegangen foran kontorerne findes en række bronzebuster: J. C. Jacobsen, Carl Jacobsen, van der Aa Kühle, Vagn Jacobsen, Poul C. Poulsen, N. Hjelte Claussen og Halfdan Hendriksen. Desuden er der buster af L. Pasteur, Emil Chr. Hansen og Gabriel Sedlmayr.

Det nye tapperi for øl (1951–55) er opført efter tegn. fra Carlsbergs projekteringsafdeling. Der findes 4 etager til lagerplads for tom emballage og aftappet øl, og øverst ligger tappehallen (ca. 4700 m²). Der findes en indendørs godsstation med plads til 24 kølevogne, filterrum for øl, borgestuer m.m. (totalt grundareal 6000 m², totalt etageareal 33.000 m²).

Carlsberg Bryggeriernes børnedaghjem (1948), Vester Fælledvej 100, har til formål »at tage vare på børn af Carlsbergs kvindelige medarbejdere, medens disse er på arbejde«. Børnedaghjemmet består af børnehave (60 børn) og vuggestue (40 børn).

Carl Jacobsens private villa, den tidl. Gl. Bakkegård, ombygget 1890–92 af Hack Kampmann, blev udvidet ved tilbygn. af en række sale, der indtil 1897 rummede det første Glyptoteks samlinger. 1915 blev der i disse lokaler indrettet et Carlsberg museum, visende familien Jacobsens historie og Carlsberg Bryggeriernes udvikling gennem tiderne. Foran Carlsbergmuseet ligger Hack Kampmanns smukke indgangsloggia (1895) og porttårnet (1905).

Til bryggerierne hører en række arbejderboliger, opf. 1888 af Ny Carlsberg Arbejderlegat, opret. 1883 af Carl Jacobsen og hustru.

Foran Carlsberglaboratoriet står J. C. Jacobsens statue (Vilh. Bissen), og på skråningen foran anneksbryggeriet findes Carl Jacobsens statue (Ludvig Brandstrup); ved maskincentralen er der 10/11 1947 rejst en mindesten for J. C. Jacobsen og foran administrationsbygningen Carlsberg-brønden (Max Andersen).

Til sidst kan nævnes følgende tal og størrelsesforhold: Malteri: Kapacitet ca. 24.000 t byg pr. år. Bryghus: Årligt maltforbrug ca. 20.000 t (heri er medregnet de øvrige ekstraktgivende brygmaterialer). Maks.produktion 7000 hl ølurt pr. dag. Gærkælder: Rummer i alt ca. 60.000 hl. Lagerkælder: Rummer i alt ca. 360.000 hl. Tapperi: Maks.tapning i de 2 tapperier ca. 2 mill. flasker på 16 timer. Mineralvandsfabrik: Maks.tapning ca. 720.000 flasker på 16 timer. Kørselsafdelingen: Ca. 160 motorkøretøjer og 60 heste. 103 jernbanevogne (kølevogne). Maskinafdeling: Pr. år: Kulforbrug (totalt brændselsforbrug omregnet hertil) ca. 33.000 t. Dampproduktion ca. 230.000 t. El-produktion ca. 18 mill. kilowatttimer. Kuldeproduktion 9 milliarder kilokalorier. Vandforbrug 2,3 mill. m³.

Carlsberg Bryggerierne beskæftiger ca. 370 funktionærer, ca. 110 formænd og ca. 2600 arbejdere.

Litt.: C. Nyrop. Ny Carlsberg. 1896. A. Fraenkel. Gamle Carlsberg. 1897. C. Nyrop. J. C. Jacobsen. 1911. J. Østrup. J. C. Jacobsen. 1912. Johannes Steenstrup. Carl Jacobsen og hans Fader. 1921. Sa. Carl Jacobsens Liv og Gerning. 1922. M. K. Michaelsen. Carlsberg Bryggeriernes Bygningshistorie, Arch. Maanedshæfte 1929. Carlsbergfondet 1876–1926. 1930. Johs. Pedersen. Carlsbergfondet. 1942.

A/S De Danske Spritfabrikker, Havnegade 29. Selskabet stiftedes 1881 på initiativ af sen. etatsråd C. A. Olesen og under medvirkning af C. F. Tietgen med det s. 522 formål at rense udenlandsk råsprit i en nyopført rektifikationsanstalt på Strandboulevarden i Kbh. med eksport til vinlandene ved Middelhavet for øje. Virksomheden kom dog til at bestå i produktion af sprit til det indenlandske marked. Straks ved stiftelsen overtoges Aalborg privilegerede Sirups- og Spritfabrik, grl. 1845, Spritfabrikken »Odin« i Randers, grl. 1873, Liisberg & Meisner i Århus, grl. 1780, Ohlsen & Ahlmann i Fredericia, grl. 1846, og Roskilde Spritfabrik, grl. 1830. I årene 1880–1900 overtoges yderligere en række brænderier, deriblandt Harald Jensens Dampbrænderi i Ålborg og A. Brøndum & Søn i Kbh. og endelig 1918–23 sa. m. A/S Spritfabrikken Fortuna alle øvrige spiritusfabrikker i Danmark. Efter nedlæggelsen af de fleste brænderier ejer D.D.S.F. på nuv. tidspunkt fabrikker i Ålborg, Hobro, Randers, Slagelse, Roskilde og Kbh. samt forsk. landejendomme.

Siden 1934 har D.D.S.F. i h. t. overenskomst med myndighederne eneret på fremstilling af sprit og gær samt destillerede drikkespritarter i Danmark, medens eksporten og andre opgaver, som ikke indeholdes i overenskomsten med myndighederne, varetages af et særligt selskab, A/S Danisco, Kristianiagade 8, Kbh.

D.D.S.F.s hovedkontor har siden stiftelsen ligget i Kbh., først 1881–82 i Slotsholmsgade 18 i Sukkerfabrikkernes ejendom. Efter at være flyttet adskillige gange har det siden 1922 haft til huse i den af selskabet i dette år erhvervede ejendom, Havnegade 29, der er bygget af J. D. Herholdt 1866 som enfamiliehus efter eng. mønster for den fra London hjemvendte vekselerer Martin Levin. 1929 købte D.D.S.F. tillige naboejendommen Havnegade 31, opført 1866 som beboelseshus. Ejendommene ligger på den tidl. Søetatens Plads. Bebyggelsen skete, efter at marinen var flyttet til Holmen. Begge ejendomme indeholder nu D.D.S.F.s hovedkontor.

Af D.D.S.F.s virksomheder i Kbh. var den ældste den ved selskabets stiftelse 1881 byggede rektifikationsanstalt på Strandboulevarden, der lå på en grund, der gik helt ned til stranden, således at man kunne modtage spritten i pramme. Men da Frihavnen blev bygget, mistede grunden adgangen til Øresund. Fra afdelingen foregik al ekspedition af sprit på fustager m.v. til kunder på Sjælland og omliggende øer. Efter at anlægget på Amager var taget i brug 1956, og afdelingen var flyttet dertil, blev ejendommen på Strandboulevarden solgt til Kryolitselskabet Øresund A/S. Den af D.D.S.F. ligeledes til 1956 drevne fabrik i Snaregade blev grundlagt af brændevinsbrænder Anton Brøndum 1840. Spritfabrikationen i denne ejendom blev standset 1917. Komplekset omfattede hele karreen Snaregade, Knabrostræde, Kompagnistræde, og der fandtes her aftapperi for akvavit, likør m.v. samt pakkeri for gær, som herfra sendtes til alle kunder i Kbh. og på Sjælland med omliggende øer. Sammenslutningen af de to kbhske afdelinger 1956 skete i forb. m., at der kom et samarbejde i stand med de A. P. Møller’ske dampskibsselskaber og det af disse oprettede Mærsk Raffinaderiet, og samtidig med at Pyrolyseværket blev opført på en del af Kløvermarken på Amager, opførte D.D.S.F. på en grund ved siden af et nyt anlæg, som foruden en spritfabrik til fremstilling af syntetisk sprit på grundlag af ethylen fra Mærsk Raffinaderiet samt rektifikationsanstalt indeholder de samlede kbhske afdelinger og ekspeditioner. Anlægget på Amager har adressen Raffinaderivej 10, og det blev indviet i forb. m. D.D.S.F.s 75 års jubilæum 9/8 1956. D.D.S.F.s ny anlæg s. 523 s. 524 er bygget på et areal af Kløvermarken, hvor det gl. Strickers Batteri tidl. har ligget (arkt. Alf Cock Clausen og Preben Hansen, entreprenørfirmaet Kampmann, Kierulff & Saxild, kunstnerisk udsmykning (præmieret) af malerne Frede Christoffersen (glasmosaik) og Gudmund Olsen (dekorativ og abstrakt farvekomposition med spritfremstillingens kem. formler som ledemotiv). (132 funktionærer og 96 arb., aktiekap. 14 mill. kr.).

Litt.: Gær- og Spritindustriens Historie i Danmark. 1931. Aktieselskabet De danske Spritfabrikkers Bygninger. 1957.

De danske Spritfabrikkers anlæg på Amager og Mærsk Raffinaderiets pyrolyseværk set over et hjørne af Kløvermarken (Christianshavns Fælled) med Amagerbanens spor i forgrunden.

Tuborgs Bryggerier’s indkørsel fra Strandvejen med det store bryghus i midten og silovandtårnet til højre.

De forenede Bryggerier A/S, H. C. Andersens Boulevard 22, grl. 1890. Virksomheden begyndt 1/1 1891 ved sammenslutning af Bryggerierne Rahbeks Allé, grl. 1861 af A. Vogelius, nu virksomhed som A/S Kongens Bryghus, Rahbeks Alléafd., Tvedes Bryggeri, Vesterbrogade 140, grl. 1838 af H.J. Tvede († 1878) i Lyngby, flyttet 1851 til nuv. plads, flere grunde tilkøbtes efterhånden, således 1882 Haveselskabets have (brygning nu her ophørt), Kongens Bryghus, Bryghusgade 1 (H. Chr. Jonstrup. Medd. om Kongens Bryghus og Bryggerilavet 1443–1890. 1891), Aldersro, Jagtvej, grl. 1858, 1884 overgået til Marstrands Bryggerier, ophævet 1900, Krone-Øl Bryggeriet, Vodroffsvej 25, grl. 1865 på den 1857 købte Vodroffsgårds Mølle af Troels Marstrand sa.m. Jens Lund og F. W. Kjørboe (bygningerne opf. af murermester J. V. Frohne, sen. ombyg. og udvidede), nu virksomhed som A/S Kongens Bryghus, Vodroffsvej afd., Rabeshave, Langebrogade, grl. 1850 (1893 slået sa.m. Tvedes Bryggeri, solgt 1905), Porterbryggeriet Alliance, Alliancevej, grl. 1886, Ravnsborg, Ryesgade, 1880, ophævet 1893, Frederiksberg Bryggeri, dav. Lampevej, grl. 1867, ophævet 1891, Kastrup Bryggeri, grl. 1845, Svanholm, Gl. Kongevej, grl. 1853, ophævet 1891, Ny Bryghus, Bülowsvej, grl. 1873, ophævet 1891. 1894 tilkøbtes Tuborgs Bryggerier, Hellerup, der er udvidet stærkt i de seneste år, så at de nu fremtræder som et af de største og mest moderne bryggerier i Europa (særlig mærkes administrationsbygningen (arkt. prof. A. Rosen), det store bryghus (arkt. H. Glæsel), malterianlægget (ingeniør F. Sodemann), aftapningsanstalten, den store mineralvandsfabrik (arkt. Sven Risom), eksportbygningen (arkt. Poul Raben), den betydelige udvidelse af Tuborg havn (ing. H. Paulli), silovandtårnet (ca. 60 meter s. 525 højt, 1955, arkt. Tyge Hvass), gærkælderbygning (1956, arkt. Tyge Hvass), lagerkældre (1955 og 1957, arkt. Tyge Hvass) samt distributionshal (1958, arkt. Tyge Hvass og Preben Hansen); endelig købtes 1899 Bryggeriet Trekroner i Valby, solgt 1915 (bygningerne er opf. 1899–1900 af arkt. Leuning Borch).

Virksomheden drives nu under navnet A/S Tuborgs Bryggerier, Hellerup, samt A/S Kongens Bryghus, Rahbeks Allé og Vodroffsvej. Tuborg er efter krigen udvidet og moderniseret for over 100 mill. kr. Efter erhvervelsen 1954 af de tidl. Esso-arealer »Søndre Tuborg« er det samlede areal ca. 57 tdr. land, hvortil kommer Tuborg havn, Danmarks største privathavn.

Selskabet, hvis aktiekap. opr. var 6 mill. kr., men nu er 28 1/2 mill. kr., producerer både over- og undergæret øl samt mineralvand. I sidste regnskabsår (1/10 1956–30/9 1957) beløb De forenede Bryggeriers omsætning sig til henved 280 mill. kr. – Det samlede salg af øl og mineralvande, udregnet henh. i antal halvflasker og kvartflasker, udgjorde ca. 533 mill. flasker. Der beskæftigedes ca. 500 funktionærer og ca. 2500 arb. I ølafgift og mineralvandsafgift til staten blev betalt 124 mill. kr.

1920 købte selskabet Kunstindustrimuseets tidl. ejendom, H. C. Andersens Boulevard 20–24, hvortil hovedkontoret flyttedes. Denne ejendom er også hjemsted for Tuborgfondet (grl. 9/2 1931, kapital ca. 7.975.000 kr.).

Litt.: Karl Meyer. De forenede Bryggerier 1891–1916. 1916.

Bryggeriet Stjernen A/S, Dronning Olgas Vej 61, grl. 1902 på initiativ af De samvirkende Fagforeninger i Kbh. og Arbejdernes Fællesbageri. På det Kjøbenhavns Bryggerier og Malterier Hafnia tilhørende bryggeri på Dronning Olgas Vej, som selskabet havde i forpagtning med forkøbsret, foretoges 8/4 1902 den første indbrygning. 1907 købte selskabet bryggeriet samt et til anlægget hørende malteri. 1911 påbegyndtes fabrikationen af mineralvande. Marts 1925 købtes ejendommen Mariendalsvej 49, der delvis blev nedrevet for at give plads for en fuldt moderne aftapningsafdeling og mineralvandsfabrik. Allr. i slutningen af 20erne medførte Stjernens udvikling, at man måtte se sig om efter mere plads, således at man kunne få plads til at indrette en større mineralvandsfabrik. Dette skete 1931, da bryggeriet købte Den kgl. Ride- og Beslagskole, Dronning Olgas Vej 61, af staten. I rideskolens hovedbygn. indrettedes mineralvandsfabrik, laboratorium og hovedkontorer. Bygningerne er i det ydre stadig uforandrede. 1939–40 købte Stjernen den tidl. brødfabrik Ceres. Det nyerhvervede areal lå i umiddelbar forlængelse af ølaftapningshallen med façade såvel til Dronning Olgas Vej som Kronprinsesse Sofies Vej. På dette areal realiseredes straks første del af en ny tappehal, hvis fortsættelse p.gr.af krigen blev udskudt til 1953, da en fuldautomatisk tappehal stod færdig.

Ved befrielsen maj 1945 var Stjernen hovedkvarter for modstandsbevægelsens kbhske afdeling. Dette var aftalt med bryggeriets ledelse nogen tid i forvejen. Frihedsrådets kommandoudvalg udøvede sin virksomhed fra Stjernens administrationsbygn.

Selskabets første bestyrer var folketingsmand Sigv. Olsen, der ledede bryggeriet til sin død dec. 1919. Han efterfulgtes af redaktør G. Chr. Olsen († 1923), som afløstes af Emanuel Svendsen († 1951) fra dec. 1923. Peder Nørgaard blev knyttet som meddir. til bryggeriet 1/11 1933 og afløste Emanuel Svendsen som s. 526 administrerende dir. fra 1/1 1945. Som meddir. ansattes fra 1/10 1945 Viggo Christensen (d. 1958), og han afløstes af dir. Finn Hammerlev fra 1/1 1958.

Bryggeriet Stjernen set fra pladsen foran bryggeriets hovedkontor.

Bryggeriet, hvis samlede areal er på ca. 34.000 m², producerede 1956/57 116.400 hl øl og 14 mill. flasker mineralvand. Omsætningen udgjorde ca. 24 mill. kr. (60 funktionærer og 400 arb., aktiekap. 2.305.000 kr.).

Litt.: Jørgen Christensen og Ernst Christiansen. En Stjernevogn kørte ud –. 1952.

Chr. Augustinus Fabrikker A/S, Gullandsgade 7, fabrikation af tobaksvarer, grl. 1750, overgået til A/S 1919. Aktiekap. 6 mill. kr. Bifirmaer: De Danske Cigar- & Tobaksfabrikker – Horwitz & Kattentid. Fabrikkerne indstiftede 8/5 1950 et fond på 1/2 mill. kr., hvoraf årlig skal uddeles 50.000 til en da. videnskabsmand.

Litt.: H. C. Bering Liisberg. Chr. Augustinus 11/5 1750–11/5 1900. 1900.

Brødr. Braun A/S, Prinsessegade 60, fabrikation af tobaksvarer, grl. 1814. (10 funktionærer og 80 arb., aktiekap. 1,5 mill. kr.).

A. M. Hirschsprung & Sønner A/S, Tordenskjoldsgade 9, cigar- og cigarillosfabrikker, grl. 1826 af A. M. Hirschsprung († 1871), overtoges 1858 af sønnerne Bernhard († 1909) og Heinrich († 1908) Hirschsprung. A/S 1899 med Holger Hirschsprung som administrerende direktør. Nuv. direktion: Asger M. Hirschsprung og W. Kjær. Ældste nuv. fabriksbygn. i Tordenskjoldsgade opførtes 1866 af arkt. O. Petersen. Efter mange ejendomsovertagelser opførtes 1. etape af ny fabrik i Virum 1950 af prof., arkt. Preben Hansen, og 2. etape 1956 af sa. (ca. 125 funktionærer og ca. 800 arb., aktiekap. 4,2 mill. kr.).

I/S E. Nobel, Prinsessegade 62, fabrikation af alle slags tobaksvarer, I/S grl. 1835 i Nykøbing F. af E. F. Nobel (1810–92). 1854 overtog E. F. Nobel Chr. Kastrups fabrik, Vestergade 11, Kbh. (grl. 1806). – Fra 1854 til 1908 blev de 2 fabrikker drevet hver for sig, men begge med navnet E. Nobel. Firmaet i Nykøbing F. overgik i dette tidsrum til slægtninge af E. F. Nobel, indtil det 1908 genforenedes med fabr. E. Nobel, Kbh. I årene kort efter 1854 var fabrikken fra Vestergade 11 flyttet til Smallegade på Fr.berg og sen. til den nuv. adresse: Prinsessegade 62. Fabrikkerne i Nykøbing F. og Prinsessegade drives nu sammen og administreres fra hovedkontoret i Prinsessegade 62. Firmaet beskæftiger ca. 800 funktionærer og arbejdere i sine tobaks- og emballagefabrikker.

P. Wulff A/S, Esplanaden 6–10, fabrikation af cigarer og cigarillos. Virksomheden grl. 1868 af Peter Wulff († 1898). Den havde i en årrække fabrikker Toldbodvej 6, hvor den tidl. husarkaserne 1907 blev omdannet til fabrik, og Nordre Fasanvej 111–15, hvor firmaet 1916 købte Herm. Krügers fabriksbygning. Blev omdannet til A/S 1939 med Paul Wulff som administrerende direktør. Virksomheden har nu fabrikker Nordre Fasanvej 111–15, Polensgade 25 og Dampfærgevej 21, Frihavnen. Hovedkontoret, Esplanaden 6–10, påregnes flyttet til en planlagt nybygn. på selskabets grund Nordre Fasanvej 117–19 i løbet af 1959. (Aktiekap. 1.650.000 kr.).

American Tobacco Company A/S, Tobaksvejen 4, fabrikation af cigaretter og pibetobak, grl. 1901. Selskabet virkede i de første år som repræsentant for udenlandske forbindelser med domicil Stenosgade, Kbh. 1907 flyttede selskabet til Studiestræde og 1908 til Holbergsgade. På dette tidspunkt blev fabrikationen af cigaretter optaget. 1913 flyttede selskabet til en nyopf. fabriksbygn., Sundholmsvej 65, og her havde selskabet domicil indtil 1951. I årene 1951–52 blev virksomheden overflyttet til et nyt moderne fabriksanlæg i Gladsakse, Tobaksvejen 4, Søborg. Dette bygningsanlæg, som er præmieret af Gladsakse kom., er tegnet af arkt. Hans Rahlff, M.A.A. (165 funktionærer og 380 arb., aktiekap. 22 mill. kr.).

Aage Lichtinger A/S, Jagtvej 169, fabrikation af cigarillos og cerutter, grl. 1910. (45 funktionærer og 190 arb., aktiekap. 1 mill. kr.).

Jacob Holm & Sønners Fabriker A/S, tovværks- og sejlgarnsfabrik, Reberbanegade 3, grl. 1794, A/S 1923. Datterselskab i New York, opret. 1955. Virksomhedens grundlægger Jacob Holm († 1845), der 1794 havde påbegyndt en urtekramhandel i det daværende Lille Torvegade 73 (nuv. Torvegade 21), og som fra 1798 tillige drev rederivirksomhed, opførte 1811 en lukket reberbane af træ ved Amager Landevej. 1836 optog han sine 3 ældste sønner som medindehavere i virksomheden, der antog navnet Jacob Holm og Sønner. 1859 opførtes en grundmuret tovværksfabrik, hvor der anvendtes dampkraft. Sen. påbegyndtes fremstilling af jernog ståltrådstove. 1893 anlagdes et sejlgarnsspinderi. 1929 moderniseredes fabrikken, og der indførtes eldrift. Den nuv. fabrik opførtes 1937, og der er i de flg. år stadig foretaget udvidelser af fabriksbygningerne og maskinparken. Produktion s. 528 1957: ca. 9 mill. kg til en værdi af 30 mill. kr. (100 funktionærer og 565 arb., aktiekap. 6 mill. kr.).

Litt.: Jubilæumsskrift af Johs. Lehmann. 1944.

C. Schleisner, Kgl. Hof Farveri, Drejøgade 3, farveri og kemisk tøjrensningsetablissement, grl. 1840. Virksomheden startet som kattuntrykkeri og væveri, nu hovedsagelig beskæftiget med tøjrensning og forædling af alle former af tekstilmaterialer. Forædlingsanstalten omfatter 1) silkefarveriet, der behandler natursilke, rayon og fuldsyntetiske stoffer (nylon, perlon, dacron, terylene o.s.v.), 2) bomuldsfarveriet, der farver bomuldsgarner og -metervarer olgn., 3) uldfarveriet, der farver uldgarner, 4) filmstrykkeriet, der trykker mønstrede stoffer i flere farver og 5) garderobefarveriet, der hovedsagelig opfarver konfektion for private.

Firmaet har 25 forretninger (indleveringssteder) i Stor-Kbh. og endv. forretninger i alle større provinsbyer samt filialer i Sverige og endelig biler på salgsruter på Sjælland. (55 funktionærer og 80 arb.).

A/S Johs. Barding, Rådmandsgade 11, farvning og kem. tøjrensning, grl. 1841. (59 funktionærer og 147 arb., aktiekap. 200.000 kr.).

Carl Flensburg & Sebbelov, væveri, Farvergade 10, enkeltmandsfirma, opret. 1879 af gross. Valdemar Sebbelov († 1897) og Carl Flensburg († 1944) i Overgaden oven Vandet, Christianshavn. 1881 købte firmaet det nedlagte Kastrup Saltværk, hvortil væveriet flyttedes, efter at saltværksbygningen var ombygget. Fabrikationen omfattede først og fremmest linnedvarer, navnlig fine – jacquardvævede – dækketøjer, men udvidedes i 90erne til også at omfatte møbelstoffer af uld og bomuld, gardiner, divantæpper m.v. Fra midten af 90erne bestyrede virksomheden en for firmaet C. Olesen, sen. (1903) A/S, bygget tekstilfabrik, som A/S C. O. overtog 1903. Fabrikken udvidedes adskillige gange med tilbygninger og anskaffelse af kostbare jacquardvæve. Efter betydelige vanskeligheder under 2. verdenskrig, da fabrikkens virksomhed måtte lægges om som følge af restriktioner, bl.a. forbud mod at fremstille en lang række af fabrikkens specialiteter, er virksomheden i de sen. år på ny stærkt udvidet og moderniseret, ved ombygninger, anskaffelse af nye væve og maskiner, indretning af tidssvarende lokaler for arbejderne, og fabrikken er vendt tilbage til som hovedartikel at fremstille sin opr. specialitet: finere dækketøjer.

Efter at Valdemar Sebbelov p.gr.af sygdom 1892 havde måttet ophøre med ledelsen af firmaet, blev hans brodersøn Holger Sebbelov († 1950) prokurist, fra 1897 kompagnon i firmaet. Fra 1943 var Walther Riess og Holger Sebbelovs nevø, Henning S., medindehavere af firmaet, og efter at såvel fabrikant Holger Sebbelov som fabrikant Riess var døde 1950, blev Henning Sebbelov eneindehaver af firmaet. (34 funktionærer og 95 arb.).

Litt.: L. Brahe Christensen. Et dansk Linnedvæveri gennem 75 Aar. Carl Flensburg & Sebbelov. Fabrikant Holger Sebbelov in memoriam. 1954.

Dansk Gardin- og Textilfabrik, Hasselbalch & Co., Lundtoftevej 1, Kgs. Lyngby, vævning af netgardiner og bomuldsmetervarer, bifirma af A/S Hasselbalch & Co., grl. 1889, omdannet til A/S 1955, aktiekap. 10 mill. kr. Fabrikken beskæftiger 13 funktionærer og 96 arb.

K. P. Thomsen, Tekstilfabrikker, incl. Østerbros Dampvæveri, Frederikssundsvej 254, Brønshøj, spinderi og væveri. K. P. Thomsen, der er et interessentskab, er grl. 1890, Østerbros Dampvæveri er grl. 1896, A/S 1947 (aktiekap. 1,5 mill. kr., 50 funktionærer og 150 arb.).

A/S N. P. Utzon (tidl. Københavns mek. Net- og Garnfabrik), Mariendalsvej 55, grl. 1892, A/S 1932. (36 funktionærer og ca. 125 arb., aktiekap. 2.485.000 kr.).

A/S De forenede Vatfabriker, Vagtelvej 47, grl. 1894. Selskabet er dannet ved sammenslutning af følgende vatfabrikker: Magnus & Co., Kbh. (indehaver: Vilhelm Møller), Olwig & Petersen, Viborg (indehavere: Adolph Olwig og cand. pharm. P. H. Petersen) samt Excelsior, Ålborg. Direktører: Jacob S. Møller 1894–1936 og S. V. Møller fra 1936. Opr. fabrikation af vat, senere sengetøj, især vattæpper, desuden kapok, mælkefiltre etc. 1916 nyt blegeri. Nuværende fabriksbygninger: Guldborgvej 7–11, hovedbygn. opf. 1892–93 (arkt. Rasmus Møller) og Vagtelvej 47, hovedbygn. opf. 1915–16 (arkt. Valdemar Schmidt), sen. tilbygninger. (27 funktionærer og 195 arb., aktiekap. 900.000 kr.).

Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik, Saltværksvej, Kastrup, grl. 1896, aktieselskab 1951, ejes af A/S Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik, C. Olesen, der er et datterselskab af A/S C. Olesen, Højbroplads 4. Fabrikken er beliggende i Kastrup, hvor det gl. saltværk, som henlå i ruiner, 1881 blev købt af en tekstilfabrikant. Gross. C. Olesen ønskede omkr. 1896 at påbegynde egen fabrikation af plys og andre møbelstoffer og lod opføre nogle mindre væveribygninger på grunden på den ndr. side af Saltværksvej over for »Carstens Minde«. 1903 overtog A/S C. Olesen grunden, hvorpå der i årenes løb er blevet opbygget en betydelig fabriksvirksomhed, hovedsagelig omfattende fremstilling af møbelstoffer og gulvtæpper. I fabrikken beskæftiges 12 funktionærer og ca. 130 arb., aktiekap. i Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik, C. Olesen A/S er 6 mill. kr.; i A/S C. Olesen er aktiekap. 4,5 mill. kr. A-aktier og 4,2 mill. kr. B-aktier.

A/S Henriques & Løvengreens Trikotagefabrik, Mariendalsvej 46, grl. 1897. (30 funktionærer og 200 arb., aktiekap. 4,6 mill. kr.).

De danske Bomuldsspinderier A/S, Skolegade 12, spinding af bomuldsgarn, grl. 1901. Selskabet driver 3 fabrikker, hvoraf de 2 er beliggende i Vejle. Disse blev grl. i 90erne som hver for sig selvstændige virksomheder. 1901 blev de sammensluttet med et bomuldsspinderi i Odense, der 1907 flyttedes til Kbh., og som er beliggende umiddelbart n.f. Valby jernbanestation. I de 3 fabrikker er beskæftiget i alt ca. 100 funktionærer og ca. 1500 arb., aktiekap. 6 mill. kr.).

Litt.: L. Brahe Christensen. Aktieselskabet De danske Bomuldsspinderier 1901–51. 1950.

A/S Valby Strømpefabrik, Trekronergade 147, grl. 1903. Stiftet 14/5 1903 af tandlæge C. C. Gravesen, fabrikant M. P. Eriksen og fabrikant V. P. Gravesen, der tillige udgjorde selskabets første bestyrelse med fabr. V. P. Gravesen som administrerende direktør. Aktiekap., der ved stiftelsen var kr. 15.000, er gennem flere udvidelser forhøjet til kr. 750.000. Selskabets nuv. bestyrelse består af: Fabr. Aage Gravesen, der er formand, fabr. Ingvard Rasmussen og dir. Erik Gravesen. Direktion: Erik Gravesen og Jørgen Gravesen. (55 funktionærer og 268 arb.).

Jul. Hansen, Trikotagefabrik A/S, Gartnerivej 5, Kbh., grl. 1911. Firmaets stifter er fabr. Jul. Hansen, som 1/11 1911 under beskedne forhold begyndte fabrikation i Rantzausgade 56. 1921 flyttedes virksomheden til Farvergade 17, og 1929 flyttede den ind i egne bygninger på Gartnerivej. I årenes løb er der foretaget store udvidelser. Bygningerne er hovedsagelig opført i 1 etage med ovenlys. Fabrikanten modtog 28/3 1940 diplom fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse for opførelse af bygningerne på en sådan måde, at de danner overgang og bindeled mellem et udpræget villakvarter og industribebyggelse. Firmaets arkt. er Jørgen V. Jepsen. Til virksomheden er indrettet en vuggestue og børnehave, »Lillegården«, med plads til 105 børn, hvis mødre arbejder på fabrikken. Denne bygning er det tidl. afvænningshjem for alkoholikere »Enkrateia«, som fabr. Jul. Hansen købte 1935, og som 1940–41 blev udvidet og ombygget. Arealerne, hvorpå virksomhedens anlæg har fundet sted, er dels fra denne ejendom, dels fra den tidl. Lundehuskro og dels købt af orkidégartner J. Waterstradt. Det samlede grundareal udgør 32.464 m² og det bebyg. areal 11.400 m². Virksomheden blev omdannet til A/S 1/1 1946. A/S Frederik Simonsen blev udskilt som A/S 9/7 1937. (165 funktionærer og 715 arb., aktiekap.: Jul. Hansen, Trikotagefabrik A/S 3.630.000 kr. og A/S Frederik Simonsen 500.000 kr.).

A/S Ravnholm Strømpefabrik, Ravnholm pr. Kgs. Lyngby, grl. 1932, datterselskab af A/S C. Schou’s Fabrikker, se s. 569. (23 funktionærer og 183 arb., aktiekap. 1,5 mill. kr.).

Scandinavian-American Nylon Hosiery Company, Nærum, grl. 1947. Fremstiller damestrømper af syntetiske garner. Virksomhedens grundareal omfatter bl.a. dele af den tidl. »Birkegården«s arealer. Virksomheden har datterselskaber i Tyskland og Holland, og de tre samarbejdende virksomheder beskæftiger i alt ca. 1000 medarbejdere. (I Nærumfabrikken 116 funktionærer og 288 arb., aktiekap. 5 mill. kr.).

18–43 Konfektion A/S, Laplandsgade 4, fabrikation af herrekonfektion. Firmaet er et bifirma til S. Seidelin A/S, Skindergade 7, der er grl. 1843 og har en aktiekap. på 820.000 kr. (19 funktionærer og 89 arb.).

Brdr. Andersen, Konfektionsbyen, Lersø Parkallé 101 (Konfektionsbyen omfatter et areal på ca. 70.000 m² beliggende på begge sider af Lersø Parkallé i nærheden af Tuborgvej; det er af Kbh.s kom. stillet til rådighed for konfektionsindustrien med særlig tanke på de fabrikker, der flytter ud fra den indre by, men som stadig er interesseret i en central beliggenhed. På arealet er opført 6 konfektionsfabrikker, der beskæftiger i alt ca. 1200 arb. og funktionærer, og et centralhus til udlejning til mindre konfektionsfabrikker el. virksomheder i tilknytning dertil), skrædderi, konfektion og herreekvipering. Virksomheden blev grl. 1850 af Ferdinand Andersen, der kort efter optog broderen Carl i firmaet. Nuværende indehaver: F. Nexøe-Larsen. Virksomheden påbegyndtes Grønnegade 27, flyttedes kort efter til nr. 41, 1867 til Kgs. Nytorv og 1916 til Østergade 9 (arkt. Philip Smidth). 1928 tilbyggedes Østergade 7 (arkt. L. Bendixen og C. J. Klein). 1952 byggedes fabriksbygningen i Konfektionsbyen (arkt. Kampsax). Firmaet beskæftiger ca. 250 skræddere og konfektionsarbejdere samt ca. 50 funktionærer.

Litt.: Brødrene Andersens jubilæumsskrifter 1925 og 1950.

Moresco Konfektion A/S, Østergade 24, fabrikation af damekonfektion (frakker, kostumer etc.), grl. 1856. Produktionen og handelen med damekonfektion i Danmark drives fra 1957 gennem datterselskabet Moresco Konfektion A/S, medens datterselskaberne A/B Moresco, Malmø (opret. 1892) og A/S Moresco, Oslo (opret. 1897) varetager det samme for henh. Sverige og Norge. Alle 3 selskaber indgår i koncernens hovedselskab: A/S J. Moresco, Kbh., hvis aktiekap. er på 2 1/2 mill. kr. (42 funktionærer og 135 arb., aktiekap. 800.000 kr.).

Litt.: Aktieselskabet J. Moresco 1856–1931. 1931.

Carl Holten, Nørregade 7, fabrikation af herreklæder, grl. 1876 af etatsråd Carl Christoffer Holten. Producerer årligt ca. 100.000 sæt tøj i uld til en værdi af ca. 13 mill. kr. Beskæftiger ca. 500 arb. og funktionærer.

Julius Tafdrup, Vesterbrogade 9B, fabrikation af herreklæder, grl. 1889 af Julius Tafdrup med lokaler i Silkegade 6. 1913 flyttedes fabrikken til Vesterbrogade 9B. 1924 blev den sammenbygget med Reventlowsgade 8. A/S 1951. Ejendommen Vesterbrogade 9B er opf. 1901 (arkt. prof. Albert Jensen). (50 funktionærer og 300 arb., aktiekap. 900.000 kr.).

A/S P. Trolle, Frederiksberggade 24, fabrikation af damekonfektion, grl. 1889. (35 funktionærer og 140 arb., aktiekap. 750.000 kr.).

Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers Beklædningsfabrik, Artillerivej 86, fabrikation af herrekonfektion, skjorter, arbejdstøj, strømper, undertøj og sko, grl. 1903–05, skofabrikken 1921. (70 funktionærer og 400 arb.).

A/S Dansk Hattefabrik, Strandvej 151, Skodsborg, fremstilling af herrehatte samt hatteemner (»stumper«) af filt til damehatte, grl. 1905. (45 funktionærer og 224 arb., aktiekap. 360.000 kr.).

Sækkeleje-Kompagniet A/S, Helsingørgade 20–22, grl. 1911, fabrikation af juteog bomuldssække, poser, wrappers, presenninger. Salg af nye og brugte sække, høstbindegarn, sejlgarn, snøregarn, sækkebånd, reb, tovværk, manufaktur m.m. Årsomsætning 35 mill. kr. Selskabet har filialer i Ålborg, Århus og Odense. (90 funktionærer olgn. og ca. 260 arb., aktiekap. 4,5 mill. kr.).

Brdr. Jardorf A/S, Sankt Peder Stræde 34, herrekonfektionsfabrik, grl. 1917 som håndskrædderi. Efter krigen – i 1945 – omdannedes firmaet til A/S og gik over til moderne fabrikationsmetoder. Beskæftigelsen er fra 1945 til i dag steget fra ca. 50 personer til ca. 200 personer. Ledelsen består af direktørerne Michael og Sally Jardorf. Konfektionen er kendt under navnet Jardex, hvilken betegnelse er indregistreret. (24 funktionærer og 170 arb., aktiekap. 100.000 kr.).

Svensk Herrekonfektion, Gothersgade 131–133, grl. 1921. (22 funktionærer og 127 arb.).

Aktieselskabet af 11. august 1926, Rådhuspladsen 75, fremstilling af herre- og damekonfektion, grl. 1926. Var opr. ejendomsaktieselskab – ejendommen »Kronborg«, Gåsegade 2, tilhører selskabet. Tilskærernes Aktieselskab opkøbte i 1940erne aktierne i selskabet, og da T. A. 1948 udskilte fabrikationen fra detailhandelen, blev fabriksvirksomheden, der i forvejen var beliggende i ejendommen Gåsegade 2, overdraget til A/S af 11. august 1926. (30 funktionærer og 175 arb., aktiekap. 1/2 mill. kr.).

Krøluldfabriken »Lama« A/S, Ørholm, Kgs. Lyngby, grl. 1930, er indret. i en gl. papirmølle, Ørholm Værk, der er en selvejende institution. (50 funktionærer og 120 arb., aktiekap. 120.000 kr.).

Anglomac, Kong Georgsvej 5–7, Vedbæk, fabrikation af damekonfektion, grl. 1949. Har datterselskaber i Sverige, Norge, Finland og England, og af disse har selskaberne i Norge og England egne fabrikker. Af årsproduktionen i hovedselskabet i Vedbæk leveres ca. 60–65% til eksport. (24 funktionærer og 95 arb., aktiekap. 610.000 kr.).

A/S Hertz Garveri & Skotøjsfabrik, Jagtvej 211, datterselskab af A/S M. J. Ballins Sønner, se s. 536. 1875 flyttedes Hertz Garveri, der blev grl. 4/12 1821, til Jagtvej 211, hvor man i tilknytning til garveriets bygninger 1897 begyndte med skotøjsfabrikation. Det var dog kun en lille del af de nu eksisterende bygninger, man havde til rådighed for skofabrikation. Den stigende efterspørgsel efter det randsyede Hertz-fodtøj førte allerede 1911 til nye udvidelser af fabriksbygningerne. Den første leder af skofabrikken, direktør Alfred Hertz, var en ætling af garveriets grundlægger. 1901 tiltrådte direktør Anton Scheel, der sa.m. førnævnte Alfred Hertz gjorde et stort arbejde for at befæste og udbygge fabrikatets renommé. Den kolossale udvikling, byen som helhed har haft siden 1875, har ført til, at virksomheden nu praktisk taget ligger midt i byen omgivet af store boligkarreer, medens den i begyndelsen lå i udkanten af byen. Den nuv. administrationsbygn., som er klemt inde på grund af tilbygninger, er en tidstypisk ejendom, antagelig fuldført 1879. (55 funktionærer og 315 arb.).

Sørensen, Madsen & Co., Nørrebrogade 56, grl. 1904, privatejet selskab, der fremstiller skotøj af mærket Angulus. (60 funktionærer og 350 arb.).

Karl K. Kristensen & Søn, Skotøjsfabrik, Møllegade 8–10, privat firma, grl. 1911. Virksomheden har gennem de sidste 10 år specialiseret sig i randsyet skotøj under mærket »Monarch«. (16 funktionærer og 110 arb.).

Brdr. Dam A/S, Rentemestervej 69, grl. 1917. Virksomheden startedes af L. Dam; et par år senere kom N. Dam med. I mange år var produktionen spredt over alle arter skotøj, men efter at virksomheden 1935 flyttede til egen ejendom på Rentemestervej 69, fremstilles kun ADI sko. (50 funktionærer og 200 arb., aktiekap. 1,1 mill. kr.).

Dansk Læder- og Skotøjsindustri A/S, Heimdalsgade 14–16, grl. 1918 ved sammenslutning af Brdr. Nielsens Skotøjsfabr., Th. Lists Skotøjsfabr., Otto Jørgensen & Co. (skotøj en gros) og Victor Larssons Garveri, Rudkøbing. 1926 optoges Carl J. Christensen & Co. i selskabet. Årsproduktionen ca. 160.000 par sko (værdi ca. 8,5 mill. kr.). Der har gennem årene været foretaget en del ombygninger og tilbygninger. (Ca. 40 funktionærer og ca. 180 arb., aktiekap. 400.000 kr.).

Jørgen Petersen & Co. A/S, Bernhard Bangs Allé 25, skotøjsfabrik, grl. 1928, aktiekap. 1.750.000 kr.

A/S H. C. Clausens Skotøjsfabrikker, Østbanegade 83, aktiekap. 100.000 kr. H. C. Clausen, handelsaktieselskab, grl. 1931, aktiekap. 350.000 kr.

Bygningssnedkernes A/S, Hillerødgade 30, maskinsnedkeri. Virksomheden er en kooperativ forretning, stiftet 11/8 1899 under den store lockout. (10 funktionærer og ca. 200 arb., aktiekap. 310.000 kr.).

A/S Silvan, Vagtelvej 21, maskinsnedkeri, grl. 1899. Selskabet blev stiftet ved sammenslutning af Københavns Pakkassefabrik, maskinsnedkeriet L. V. Holm & J. C. Nielsen samt A/S Dansk Export Snedkerifabrik. Selskabet havde opr. til huse i Sundkrogsgade, men flyttede 1927 til dets nuv. adresse, Vagtelvej 21, hvor selskabet overtog maskinsnedkerfirmaet Phønix’ ejendom og fabrik. (17 funktionærer og ca. 250 arb., aktiekap. 1 mill. kr.).

Johs. Madsen & Søn, Gladsaxevej 315, Søborg, maskinsnedkeri i bygningsbranchen. Firmaet er startet 1906 af snedkermester Johs. Madsen under meget beskedne forhold i villakvarteret i Søborg, Selma Lagerløfs Allé 16. Virksomheden udvidedes støt, og efter en total brand 1930 byggedes en da moderne fabrik i Selma Lagerløfs Allé 14, 16, 18 og 20. Udviklingen fortsattes imidlertid og nødvendiggjorde 1947 en udflytning til Gladsakse industrikvarter, Gladsaxevej 315. 1937 optoges sønnen, snedkermester Paul Madsen, som medindehaver, og firmanavnet er herefter Johs. Madsen & Søn. Siden 1957 er Paul Madsen eneindehaver. (18 funktionærer og ca. 350 arb.).

Brinch & Spehr A/S, Vesterbrogade 123, grl. 1908, aktieselskab 1957. Fabrikation af crown-corks, korkpropper, plasticpropper, patentpropper, garniturer til mineralvandsflasker og store ølflasker. Handel med maskiner og artikler for bryggerier, mineralvandsfabrikker, apoteker, vinhandlere og andre virksomheder inden for aftapningsindustrien.

Søborg Møbelfabrik (A. & O. Jacobsen) A/S, Gladsaksevej 40, Søborg, grl. 1920. 1939 flyttede virksomheden til det nye industrikvarter i Gladsakse. Der rådes nu over et bebygget areal på 7700 m² med en samlet gulvflade på 9900 m². (16 funktionærer og 130 arb., aktiekap. 1,2 mill. kr.).

A/S Schouw & Co., Kapelvej 47, papirposefabrik, bog-, anilin- og dybtryk, grl. 1878. (41 funktionærer og 140 arb., aktiekap. 2,4 mill. kr.).

A/S P. Bjørnbaks Konvolutfabrik, Nørregade 31–35, grl. 1878, A/S 1895, aktiekap. 450.000 kr.

A/S De forenede Papirfabriker, Store Strandstræde 18, fabrikation af papir, pap og karton, grl. 1889. Selskabet, der blev grl. som en sammenslutning af otte eksisterende virksomheder, driver i dag flg. fabrikker: 1) Dalum Papirfabrik, 2) Frederiksberg Papirfabrik, 3) Københavns Papir- & Kartonfabrik, 4) Gl. Maglemølle Papirfabrik, 5) Ny Maglemølle Papirfabrik, 6) Silkeborg Papirfabrik. Heraf er Frederiksberg Papirfabrik og Københavns Papir- & Kartonfabrik beliggende i Stor-Kbh., hvor også selskabets papirlager og hovedkontor ligger. (370 funktionærer og 2385 arb., aktiekap. 28 mill. kr.).

Litt.: Aktieselskabet De forenede Papirfabrikker. 1939.

A/S Dansk Bølgepap Industri, Tagensvej 135, fabrikation af bølgepap i ruller, s. 534 ark og færdige æsker, grl. 1924. (Ca. 50 funktionærer og ca. 300 arb., aktiekap. 3 mill. kr.). Sommeren 1958 udvides med en ny fabrik i Glostrup, hvor der foreløbig anslås beskæftiget yderligere ca. 100 arb.

A/S Crown Gummed Paper, Flintholm Allé 20, fabrikation af gummeret papir i ark og ruller med og uden reklametryk. Forædlet aluminiumsfolie til etiketteringsog emballageformål. Reklametændstikker. Rustbeskyttende papir. Selvklæbende papir; grl. 1931. Ved selskabets 25 års beståen – 1/1 1956 – overgik kr. 890.000 af aktiekap. til en selvejende institution »Ellen Fritz Crone og Kaj Fritz Crones Fond«. (60 funktionærer og 150 arb., aktiekap. 1 mill. kr.).

Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, Klareboderne 3, ældste og største da. forlag, officiel stiftelsesdag 30/12 1770. Grl. af Søren Gyldendal, der hurtigt oparbejdede en omfattende sortiments- og forlagsvirksomhed. 1787 kunne han købe den store ejendom i Klareboderne (opf. 1728, se senere afsnit), der siden har været forlagets domicil, dog efterhånden delvis ombygget og udvidet ved køb af flere ejendomme. Efter Gyldendals død 1802 førte hans enke forretningen videre indtil 1809, da hun solgte den til Jacob Deichmann, gift med Gyldendals datter, i hvis tid forlagets virksomhed yderligere udvidedes, navnlig ved udgivelse af faglitteratur. 1846 blev boghandelen, 1850 selve forlaget overtaget af Fr. V. Hegel, der var udlært i firmaet. Han knyttede en række skønlitterære forfattere til huset, såvel betydelige da. som de store no. digtere; samtidig fortsatte den faglige og videnskabelige forlagsvirksomhed. Ved hans død 1887 overtoges forlaget af hans søn, Jacob Hegel, der 1896 knyttede Peter Nansen til forlaget som litterær leder, hvilket medvirkede til, at mange betydelige da. forfattere søgte til forlaget.

Foruden flere mindre forlag blev 1896 Reitzels Forlag (grl. 1819) overtaget af G. B. 1903 blev G. B. og Det nordiske Forlag sammensluttet til nuv. A/S; ledere Peter Nansen og Ernst Bojesen. I årene derefter oprettedes trykkeri og bogbinderi og i Oslo en filial, og 1909 overtoges Det Schubothe’ske Forlag (grl. 1728). 1912–39 var Jacob Hegels søn, Fr. Hegel, direktør, 1936–53 Ingeborg Andersen. Nuv. ledelse: Otto B. Lindhardt, Jokum Smith, Ole Wivel. – G. B. N. F. udgiver bøger på alle litteraturens områder. Aktiekap. 5.4 mill. kr.

Litt.: Fr. Hegel. Gyldendal og dansk Boghandel. 1917. C. M. Hansen. Fra Gyldendalske Boghandel i svundne Dage. 1920. L. C. Nielsen. Gyldendal gennem 175 Aar. 1945. H. P. Rohde. Ernst Bojesen. 1958.

J. H. Schultz A/S, Niels Juels Gade 12, bogtrykkeri, forlag m.m., A/S 1908. Det 1661 grundlagte Høpffner’ske bogtrykkeri blev efter Kbh.s brand 1795 overtaget af Joh. Fr. Schultz, der siden 1783 havde drevet virksomhed i hovedstaden og havde erhvervet privilegium som universitets- og hofbogtrykker. Schultz udøvede tillige en rig virksomhed som forlægger, bl.a. for Rahbek, Baggesen og P. A. Heiberg. 1868 fik trykkeriet overdraget fremstillingen af regeringens og rigsdagens tryksager, og 1891 påbegyndtes med udgivelsen af det store Salmonsens Leksikon den serie af leksikalske udgivelser, der siden har været kernen i forlagets produktion, ved siden af populærvidenskab, skolebøger og skønlitteratur. Firmaet (1908 omdannet til et aktieselskab) omfatter foruden bogtrykkeriet og forlaget et bogbinderi og en boghandel og udgiver Kongeriget Danmarks Handelskalender. (98 funktionærer og 204 arb., aktiekap. 1,8 mill. kr.).

S. L. Møllers Bogtrykkeri, Rosenørns Allé 29, grl. 1827, privat firma. (17 funktionærer og 217 arb.).

Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S, Otto Mønsteds Gade 3, grl. 1831 af Bianco Luno († 1852), der 1847 udnævntes til kgl. hofbogtrykker. Efter hans død overdrog hans enke ledelsen af trykkeriet til F. S. Muhle og F. Dreyer. Sidstn. blev 1873 eneindehaver og udnævntes 1879 til kgl. hofbogtrykker († 1924). 1900 overtoges virksomheden af redaktør Carl Aller (Allers ill. Familie-Journal), † 1926. 1/1 1919 overtog firmaet Martius Truelsens Bogtrykkeri. Nuv. indehaver Carl Allers Etablissement. (29 funktionærer og 177 arb., aktiekap. 2,5 mill. kr.).

F. E. Bording A/S, Borgergade 16, bogtrykkeri, grl. før 1850. Bogtrykkeriet kan føre sin historie tilbage til bogtrykker Carl Adolph Bording, der levede fra slutn. af 1700t. til 1822, og har igennem årene beskæftiget sig såvel med bogtryk som offset-tryk. Fra 1847 til 1884 blev bogtrykkeriet ledet af Frederik Emanuel Bording, hvis navn firmaet siden har båret. Efter F. E. Bordings død overgik Firmaet til dennes nevø, bogtrykker Victor Petersen Bording, som ledede det til sin død 1926, hvorefter firmaet overgik til den nuv. ledelse. 1887–1929 havde bogtrykkeriet til huse i den gl. ejendom Nybrogade 12. Denne bygning er opført 1748. Efter ovenn. år har bogtrykkeriet haft til huse i Meinungsgade 8. (Ca. 450 funktionærer og arb., aktiekap., 1,5 mill. kr.).

Carl Allers Etablissement A/S, Vigerslev Allé 18, bladforlag m.v., grl. 1871, A/S 1930, aktiekap. 8 mill. kr. Opr. bladforlag, papirfabrik, bogtrykkeri m.v., 1957 er trykkerivirksomheden udskilt som særligt selskab, se ndf.

Aller-Press A/S, Vigerslev Allé 18, bogtrykkeri, udskilt af Carl Allers Etablissement 1957. (42 funktionærer og 484 arb., aktiekap. 4 mill. kr.).

J. Jørgensen & Co. Bogtrykkeri A/S, Krystalgade 16, grl. 1874. (30 funktionærer og 120 arb., aktiekap. 1,2 mill. kr.).

Nielsen & Lydiche’s Bogtrykkeri A/S, H. C. Andersens Boulevard 18 (kommanditselskab), grl. 1875 af Jacob Nielsen og Peter Gotfred Lydiche i forbindelse med bankkasserer Johan Simmelkiær, der virkede som selskabets finansielle rådgiver. Hans søn, Axel Simmelkiær, der blev udlært som bogtrykker, afløste ham 1902 som kompagnon i firmaet, og efter Lydiches død 1904 blev Simmelkiær eneindehaver af firmaet (Jacob Nielsen var død allr. 1896). Efter Axel Simmelkiærs død 1944 førtes firmaet videre af fru Margrete Simmelkiær, medens sønnen Jens S. er prokurist og Wolfgang Schilder Larsen forretningsfører. (Kapital 479.000 kr. Samlet personale 11 funktionærer og 40–50 arb.).

Litt.: Steffen Linvald. Raadhuspladsen i Fortid og Nutid. 1950.

Egmont H. Petersen, Gutenberghus, Vognmagergade 9–11, grl. 1878, bogtrykkeri, blad- og forlagsvirksomhed, reklamebureauer, handel med kontormøbler og kontormaskiner, papir en gros samt selvbetjeningsvaskerier. Grl. af kgl. hofbogtrykker Egmont Harald Petersen. Virksomhederne overgik 1920 til den selvejende institution »Egmont H. Petersens Fond«. Fondens ejendom »Gutenberghus« omfatter den ældre bygn., som er opført 1913–14 (arkt. Ingemann) og udvidet 1925–27 (arkt. Alf Cock-Clausen) samt det nye Gutenberghus, påbegyndt 1934 (arkt. Alf Cock-Clausen). (Ca. 600 funktionærer og ca. 650 arb.).

Dyva & Jeppesens Bogtrykkeri A/S, Landskronagade 70, grl. 1916, A/S 1924, s. 536 bog- og offsettrykkeri. (40 funktionærer og 200 arb., aktiekap. 750.000 kr.). Datterselskabet Dyva & Jeppesens forlag A/S beskæftiger ca. 20 funktionærer.

Forlagshuset Gyldahl & Hansen, Bygmestervej 2, ugebladsforlag, bogtrykkeri og bogbinderi, grl. 1933, privat ejet interessentskab. Udgiver ugebladene: Flittige Hænder, oplag-brutto 190.000, Ugebladet Tempo, oplag-brutto 100.000 og Novelle-Magasinet, oplag-brutto 50.000. (53 funktionærer og 150 arb.).

A/S Fællesbogbinderiet-J. Jørgensen og Co.-Dyva og Jeppesen, Landskronagade 70, grl. 1954. Virksomhedens opr. navn var J. Jørgensen og Co. Bogtrykkeri A/S, men 1956 udvidedes aktiekap. fra de opr. 375.000 kr. til 500.000 kr., og navnet ændredes til ovenstående. (10 funktionærer og 120 arb.).

A/S M. I. Ballin’s Sønner, Bryggerivej 7, grl. 1828, garveri under A/S M. I. Ballin’s Sønners & Hertz Garverier & Skotøjsfabrikker, aktiekap. 6 mill. kr., der tillige driver virksomhed under firmanavnene: A/S Hertz Garveri & Skotøjsfabrik (se s. 532), A/S Københavns Fodtøjsfabrik, M. Goldstein, A/S Nordisk Skotøjsfabrik, A/S De forenede Skotøjsfabrikker, A/S Bjørnelæderfabriken, A/S Carl Jensen, Læder- og Skomagerartikler en gros, Aalborg Læderhandel A/S og A/S Nordisk Læder-Agentur. Garveriet beskæftiger 51 funktionærer og 192 arb.

A/S De forenede Gummi- & Luftringefabrikker (Schiønning & Arvé), Heimdalsgade 45–47, grl. 1896 med en aktiekap. på 200.000 kr. Efter gentagne forudgående udvidelser af aktiekap. udvidedes denne 1915 til 2,5 mill. kr.

H. O. Bjørløw, Chromlæderfabrik A/S, Trekronergade 126, fabrikation af overlæder, grl. 1898 af Hans Olaf Bjørløw, f. i Norge 1871, A/S 1933. Indførte chromgarvning omkr. århundredskiftet, specialiserede sig sen. i columbialæder (mønsterpresset narvlæder) og ruskind, der blev en betydelig eksportartikel; 1934 stiftedes datterselskab i Grantham i England: Bjorlow (Great Britain) Ltd.

Adskillige udvidelser af bygningerne i Trekronergade i Valby, hvortil fabrikken flyttedes 1917–18 fra Skt. Jørgensgade i Valby. (35 funktionærer og 110 arb., aktiekap. 750.000 kr.).

Litt.: H. O. Bjørløw Chromlæderfabrik 1898–1948. Red. Carl Th. Jensen. 1948.

Sadolin & Holmblad A/S, Holmbladsgade 70, farve- og lakfabrik, grl. 1777. Det Holmbladske firma stammer fra 1777, idet firmaets grundlægger Jacob Holmblad 12/5 dette år fik bevilling til anlæg af et farveri. Dette blev indret. i Sølvgade i det s.k. »Guldhuset«, hvilken bygning endnu eksisterer. Slægten Holmblad drev virksomhed i fire generationer. Den Sadolinske gren går tilbage til 1907, da G. A. Sadolin påbegyndte fabrikation af kunstnerfarver i »Fasangården« i Fr.berg Have. 1912 blev de to virksomheder sluttet sammen, og virksomheden fik til huse i Holmbladsgade 70, hvortil det Holmbladske firma var flyttet 1903.

Firmaet producerer både i Danmark og i udlandet farver og lakker af enhver art samt trykfarver. Desuden har firmaet optaget og udviklet andre fabrikationer inden for den kem. industri. Disse er dog nu udskilt og finder sted i de to selvstændige aktieselskaber Kemisk Værk, Køge og Kemo-Skandia i Kastrup. (375 funktionærer og 350 arb., aktiekap. 10 mill. kr.).

A/S O. F. Asp’s & L. P. Holmblads Stearinlysfabriker, Blegdamsvej 104, grl.: L. P. Holmblad 1777, O. F. Asp 1857, A/S Asp-Holmblad 1919. Datterselskab af A/S Medicinalco, se s. 539).

A/S Alfred Benzon, Halmtorvet 29, fabrikation af og engroshandel med medicinalvarer, grl. 1849 af apoteker Alfred Nicolai Benzon (1823–1894). Virksomheden flyttede 1863 til sin nuv. bopæl, Halmtorvet 29, hvor der sen. har fundet betydelige udvidelser og nybygninger sted. En afd. er oprettet i Odense 1928 og i Århus 1936. (140 funktionærer og 110 arb., aktiekap. 3 mill. kr.).

Litt.: Firmaet Alfred Benzon, Grundlæggeren og Virksomheden. 1909. A/S Alfred Benzon 1849–1949. 1948.

A. Stelling, Valgårdsvej 2, farve- og lakfabrik, grl. 1860, enkeltmandsfirma. Virksomheden grl. af Anton Stelling og havde da adressen Gammeltorv 6. – Denne afdeling opretholdes stadig, men kort før århundredskiftet flyttede fabrikationsafd. og hovedkontoret til nuv. kompleks i Valby. (Ca. 80 funktionærer og ca. 150 arb.).

A/S H. E. Gosch & Co.s Tændstikfabriker, Islands Brygge 63, grl. 1876, A/S 1882. Blev 1876 anlagt som privat fabrik af fabr. H. E. Gosch, er efterhånden sammensluttet med el. har overtaget flg. andre fabrikker: P. Rohmells Tændstikfabrik (opret. 1837), Aktietændstikfabriken Godthaab (opret. 1855), Aktietændstikfabriken Mercur (opret. 1859), Godthaabsvejens Tændstikfabrik (opret. 1893) og Kjøbenhavns Tændstikfabrik (opret. 1898). 1908 koncentreredes fabrikationen i det nyopførte fabriksanlæg på Islands Brygge. Dog fortsatte Mercur i Randers til 1920. Aktiekap. 4 mill. kr.

Litt.: Jubilæumsskrifter 1905 og 1923.

A/S Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik, Amaliegade 15, grl. 1892 ved overtagelse af gødningshandelsfirmaet Güssefeld & Ree og den af dette drevne superfosfatfabrik (»Albertis Fabrikker«) i Kastrup. Kort efter oprettelsen overtog selskabet alle bestående svovlsyre- og superfosfatfabrikker i Danmark, deriblandt den ældste virksomhed på dette område, Fredens Mølles Fabrikker, der siden 1833 havde fremstillet svovlsyre og siden 1851 superfosfat. Selskabet, der har hovedkvarter i Kbh., driver nu 4 fabrikker, nemlig Kastrup, Nørresundby, Fredericia og Kalundborg; i Kastrup fremstilles svovlsyre, i de andre 3 fabrikker såvel svovlsyre som superfosfat samt forsk. biprodukter; disse 3 fabrikker har alle gode havne. Fabrikkerne er omtrent lige store og har en samlet kapacitet på ca. 480.000 tons 18 pet. superfosfat.

Til at varetage salget af selskabets gødningsproduktion samt betydelige mængder importeret kunstgødning, derunder også kvælstof- og kaligødning, oprettedes 1897 Det danske Gødnings-Kompagni A/S med hovedsæde i Kbh. og afd.kontorer i 8 provinsbyer, samt lagre i de fleste da. havne. Det danske Gødnings-Kompagni handler også med AIV Syre til ensilering og med andre kemikalier til brug for landbruget. Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik driver og støtter et omfattende teknisk-videnskabeligt undersøgelsesarbejde, og centrallaboratoriet ved hovedkontoret i Kbh. arbejder til stadighed med problemer rejst enten inden for moderselskabet eller datterselskaberne.

Selskabet har flg. datterselskaber: A/S Blaakilde Mølles Fabrikker, grl. 1899, overgået til Dansk Svovlsyre 1907, 15 fabrikker, fabrikation af teknisk fedt, lim, benmel m.fl. animalske foderstoffer på grundlag af animalske affaldsprodukter, Aktieselskabet for Kemisk Industri (AKI), grl. 1916 med 4 fabrikker (Kastrup, Ålborg, Vejle og Nakskov), der fremstiller tagpap, vejtjære, asfaltemulsion, isolationsmaterialer og en række kemikalier, og i nær tilknytning hertil A/S Dansk Glasuldfabrik (fabrikker i Kastrup og Ålborg), endvidere A/S Dansk Dammann Asfalt, grl. 1931, 16 fabrikker, fabrikation af bituminøse vejmaterialer (dette selskab driver tillige granitbrud på Bornholm), A/S Mataki, grl. 1904, overtaget af Dansk Svovlsyre 1928, (i Malmø samt 5 andre fabrikker i Sverige), fabrikation af lign. artikler som A/S for Kemisk Industri og A/S Dansk Damman Asfalt. Desuden arbejder A/S Agrokemi (plantebeskyttelsesmidler olgn.) samt handelsfirmaerne A/S Akifarma og A/S Badilin i nær tilknytning til selskabet.

Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik beskæftiger ca. 700 funktionærer, hvoraf ca. 60 civilingeniører olgn., og 2000 arb. Produktionen udgjorde (1957) 183.000 t. svovlsyre og 488.000 t. superfosfat (18% P₂O₅. Aktiekap. 40 mill. kr. Omsætningen i hovedselskab med datterselskaber var 1957 420 mill. kr.

Selskabets hovedkontor i Kbh. havde i de første år til huse i Havnegade 31, 1897–1910 i Slotsholmsgade 16, hvor også Det danske Gødnings-Kompagni kort efter sin oprettelse 1897 fik lokaler; 1910 flyttede begge selskabers hovedkontor til Privatbankens bygn., Slotsholmsgade 3, og derfra juni 1921 til Amaliegade 15; hovedkontoret har siden været her (Amaliegade 13, 15 og 17). Ejendommene nr. 15 og 17 er et dobbeltpalæ, opf. 1753–56 af stenhuggeren Georg Wilhelm Besecke, der byggede nr. 15, og hans fagfælle Johan Peter Pfeiffer, der byggede nr. 17, nabohuset til Amalienborg. Dobbeltpalæet var tegnet af arkt. Eigtved efter forbillede af franskskolede kurfyrstelige arkitekter i Sachsen og Polen. Husenes rokokofaçader af sandsten er rigt prydet med ornamenter olgn. og lodrette og vandrette delinger. Sen. er nr. 15 forsynet med en ekstra halvetage. Blandt palæets tidl. besiddere er Adam Gotlob greve Moltke (Bregentved), der 1761–80 havde sin pragtfuldt udstyrede privatbolig her (nr. 15). På et langt sen. tidspunkt (1906) købtes ejendommen af Jacob Hegel (Gyldendal). Huset i nr. 17 blev 1780 overtaget af enkegrevinde Wedell Wedellsborg og var i hendes slægts eje til 1865, da kmh. Josias Raben overtog det, hvorefter det var i familiens eje indtil 1931, da Dansk Svovlsyre erhvervede det.

Litt.: Dansk Svovlsyre- og Superphosphat Fabrik – med datterselskabers firmablad.

Løvens Kemiske Fabrik, Brønshøjvej 19, fabrikation af medicinske specialiteter, grl. 1908, eneindehaver fabr. Knud Abildgaard. I Løvens Kemiske Fabrik og Løvens Kemiske Fabriks Handelsaktieselskab, grl. 1951, aktiekap. 10 mill. kr., er i alt beskæftiget 264 funktionærer og 558 arb.

Dansk Soyakagefabrik A/S, Islands Brygge 24, grl. 1909, ejes af A/S Det Østasiatiske Industri og Plantage Kompagni. Omsætningen andrager ca. 190 mill. kr. og forarbejdningen ca. 150.000 tons råstoffer årligt. Der beskæftiges ca. 1000 arb. og funktionærer.

Blyantsfabriken Viking, Islands Brygge 63, grl. 1914 som datterselskab af A/S H. E. Gosch & Co.s Tændstikfa briker, se s. 537.

H. Lundbeck & Co. A/S, Ottiliavej 7, fabrikation af lægemidler, grl. som privatselskab 1915, aktieselskab 1950. Selskabet driver en omfattende eksportforretning og er ejer af en del datterselskaber i udlandet, heriblandt enkelte større fabrikker. (169 funktionærer og 174 arb., aktiekap. 3 mill. kr.).

Aktieselskabet for Kemisk Industri (AKI), grl. 1916, datterselskab af A/S Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik, se s. 538.

A/S Medicinalco, Det danske Medicinal- & Kemikalie-Kompagni A/S, Prags Boulevard 37, fabrikation af medicin, stearinlys, farver og lakker, grl. 1919. Selskabet overtog ved stiftelsen en række virksomheder: O. F. Asp, O. F. Asps udsalg, A. Appelts Efterf., L. P. Holmblad, Th. Lohse & Co. og Gustav Lotze, for i alt ca. 5,1 mill. kr.; heraf overtog sælgerne ca. 1,7 mill. kr. i aktier. Foruden under navnet Medicinalco driver selskabet fremdeles virksomhed under bl.a. de ovf. nævnte firmanavne. (225 funktionærer og 285 arb., aktiekap. 4 1/2 mill. kr.).

A/S Ferrosan, Blegdamsvej 72, medicinfabrik, grl. 1920. (130 funktionærer og 142 arb., aktiekap. 1 1/2 mill. kr.).

Sunlight Fabrikkerne A/S, Kampmannsgade 1, fabrikation af sæbe, vaske- og rengøringsmidler, toiletartikler, glycerin m.v., grl. 1924. Før 1924 importeredes varerne. Fabrikken i Glostrup opr. bygget som oliemølle 1901; købt af Sunlight 1923. Udvidet betydeligt efter krigen, bl.a. med det første da. helautomatiske anlæg for fremstilling af syntetiske vaskepulvere. (192 funktionærer og 201 arb., aktiekap. 8 mill. kr.).

A/S Dansk Asfaltfabrik, Østre Teglgade 7, grl. 1924. (45 funktionærer og 200 arb., aktiekap. 700.000 kr.).

Novo Terapeutisk Laboratorium A/S, Fuglebakkevej 115, medicinalvirksomhed, grl. 1925. Hvidøre slot er af selskabet erhvervet 1937 og indret, som hospital for diabetikere under navnet Hvidøre Hospital. (253 funktionærer og 432 arb., aktiekap. 3,6 mill. kr.).

Dyrup & Co. A/S, Gladsaxevej 300, Søborg, farve- og lakfabrik, grl. 1928. Selskabets virksomhed, der er beliggende på Gladsaxevej i Søborg, er i de sidste år stærkt udvidet; i forb. hermed er også opført en ny administrationsbygning, tegnet af arkt. Hans Hansen (der bl.a. også har tegnet K.B.-hallen, Tivolis koncertsal og Frihedskollegiet). Til opbevaring af bl.a. den farlige skydebomuld (nitrocellulose) købte selskabet 1956 det gl. Tinghøj batteri, der ligger nær fabrikken. – Tinghøjbatteriet, der for længst har mistet sin opr. funktion, er bygget 1887–88 af Chr. IX og var bestemt til at være et led i Kbh.s fæstning. Helt op til og under 1. verdenskrig var fortet fuldt bemandet. Det består af en halv snes kanonstillinger, mandskabs- og ammunitionsrum samt kasematter af sværeste kaliber. Loftsbetonen er sa.m. sand, kampesten og jord 4 1/2 m tyk, væggene 1 1/2 m. Allr. 1923 overgik fortet til privat eje, idet afdøde fyrværker Felix Andersson dengang købte batteriet og omdannede det til fyrværkerifabrik og privatbolig. De bebyggede arealer udgør ca. 500 m² og det omliggende areal ca. 2,3 tdr. land. I nogle af rummene indrettes beskyttelsesrum. (120 funktionærer og 125 arb., aktiekap. 4 mill. kr.).

A/S Kastrup Glasværk, Nørre Voldgade 12, grl. 1847. Kastrup Glasværk blev opret. 1847 som en afd. af Holmegaard Glasværk, der dengang ejedes af C. C. S. Danneskiold-Samsøe. 1873 solgtes Kastrup Glasværk for en sum af 200.000 rdl., hvorefter A/S Kastrup Glasværk blev stiftet med en aktiekap. på 350.000 rdl. For at sikre da. glasværker mod konkurrencen udefra opstod der et naturligt samarbejde med andre værker her i landet. Flere af disse blev efterhånden indlemmet i A/S Kastrup Glasværk. Tuborg Glasværk blev overtaget 1880 og videreført som Hellerup Glasværk. Godthaab Glasværk blev overtaget, men senere nedlagt. 1907 blev A/S De forenede Glasværker i Odense med afdeling i Århus tilsluttet A/S Kastrup Glasværk. Aalborg Glasværk blev ligeledes overtaget, men senere nedlagt, ligesom produktionen i Aarhus Glasværk er blevet standset. Den første helautomatiske maskine, en s.k. Owensmaskine, blev indført 1912. Selskabet driver i dag de tre værker i Kastrup, Hellerup og Odense, der alle ledes fra hovedkontoret, Nørre Voldgade 12, Kbh. (120 funktionærer og 700 arb., aktiekap. 6.750.000 kr.). Direktion: civiling. Erik Frandsen og civiling. Viggo Piper.

Litt.: Ivar Egebjerg. Kastrup Glasværk 1847–1947. 1947.

Porcelainfabrikerne Bing & Grøndahl og Norden A/S, fabrikation af kunstporcelæn, serviceporcelæn, kunstnerisk stentøj samt elektrotekn. porcelæn, grl. 1853.

Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik A/S, Vesterbrogade 149, opret. 1853 af brdr. M. H. og J. H. Bing under teknisk ledelse af F.W. Grøndahl († 1856). Opr. var fabrikationen nærmest baseret på fremstilling af biskuit-relieffer efter Thorvaldsens arbejder, men man gik ret hurtigt over til at fabrikere glaseret porcelæn. Fra 1880 lededes virksomheden af J. H. B.s 2 sønner, Ludv. og Harald B. og efter Ludv. B.s død 1885 af sidstn. alene. 1895 omdannedes virksomheden til et aktieselskab med Harald B. som dir., efter hvis død 1924 fabrikken ledes af dir. Poul Simonsen. Foruden porcelæn fremstilles tillige kunstnerisk stentøj. Fabrikkens kunstneriske ledelse har i tidens løb været overdraget til landskabsmaler A. Juul, etatsråd Heinrich Hansen, malerne Pietro Krohn og J. F. Willumsen samt prof. Hans Tegner. Af kunstnere, der i nyere tid har været knyttet til fabrikken, kan nævnes: Prof. Hans Tegner, billedhugger Kai Nielsen, billedhugger Jean Gauguin, billedhugger Lauritz Jensen, fru Jo Hahn Locher, kunstmaler Achton Friis, kunstmaler Harry Kluge, Axel Salto, Gunnar Nylund, Ebbe Sadolin, Ove Larsen, Cathinka Olsen, fru Emma Kongsbøl, Knud Kyhn, L. Lindahl, Olga Wagner, Siegfried Wagner, billedhugger Axel Locher, billedhugger Jens Bregnø, billedhugger Svend Jespersen, keramiker Gertrud Vasegaard, billedhugger, prof. Mogens Bøggild og formgiveren Sigvard greve Bernadotte.

Litt.: H. Bing. Porcelænsfabr. B. & G. 1853–1903. 1903. De da. Byerhverv. 6. h. 1904. Porcelænsfabr. B. & G. 1853–1928. 1928. Erik Zahle. Bing & Grøndahl 1853–1953. 1953.

Afdelingen Porcelainfabriken Norden A/S, Valby Langgade 95, blev grl. 1916 som et datterselskab af B. & G., og produktionen består af alle former af elektroteknisk porcelæn. 1939 sammensluttedes de to fabrikker under navnet Porcelainfabrikerne Bing & Grøndahl og Norden A/S.

Nuv. direktion: Ole Simonsen og H. C. Torbøl. (199 funktionærer og 864 arb., aktiekap. 5 mill kr.).

Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik ved Vesterbrogade med de oprindelige bygninger fra 1850erne. Bagved skimtes det helt moderne fabriksanlæg.

Den kongelige Porcelainsfabrik og Fajancefabrikken Aluminia A/S, Smallegade 45, er et selskab, fremstået af det under navn af Aluminia 1872 stiftede A/S, der fabrikerede fajance, porcelæn og dermed beslægtede varer og som ejede fajancefabrikken Aluminia og 1883 købte Den kgl. Porcelainsfabrik.

Fajancefabrikken blev anlagt 1863 på Christianshavn (hjørnet af Bådsmandsstræde og Prinsessegade) af Aug. Schiøtt († s.å.) og flyttedes 1869, året efter at Philip Schou var blevet medejer og leder, ud til sin nuv. plads, hvorefter den 1872 som nævnt gik over til A/S.

Porcelænsfabrikken er opret. af kemikeren Frantz Henrich Müller, der – efter at have fremstillet porcelænsprøver, forfærdiget af bornholmske lerarter, og efter 1774 at have udsendt indbydelse til dannelse af et A/S – fik fabrikken i stand 1775 i den til dette formål overladte gård, Købmagergade 50. – Gården, som tidl. havde været ejet af flere adelsslægter, tilskødedes 1701 Fr. Rostgaard. Kort efter branden 1728 blev den opf. i den skikkelse, som den omtrent havde til det sidste. Sen. var den østr. gesandtskabs hotel og havde et kat. kapel; 1764 blev den købt af vognmandslavet for 14.500 rdl. til »Kgl. allernaadigst privilegeret Post- og Gæstgivergaard«, som der stod over porten; men alm. kaldtes den kun »Postgården« (ikke at forveksle med generalpostamtets gård). Den svarede dog dårlig regning for lavet, som også havde lavshus her, og ved kgl. resol. 1773 fritoges det for den derpå hæftende gæld, mod at gården overdroges s. 542 til Generalpostamtet, der 1775 udlejede den til fabrikken, som købte den 1777 for 12.600 rdl. Da fabrikken 1884 flyttede til Aluminia, blev den solgt og nedbrudt 1885 for at give plads for en stor nymodens bygning. (Se V. Bergsøe. De forbistrede Drenge. 1898. 22ff.). – Da fabrikken imidlertid hurtigt kom i økonomiske vanskeligheder, blev den ved kgl. resol. af 30/6 1779 overtaget af staten og fik navnet »Den Kongelige Danske Porcelainsfabrik«. I de flg. år vandt fabrikken sit navn under Müllers ledelse og med støtte af indkaldte ty. kunstnere som A. C. Luplau, J. C. Bayer og P. H. B. Lehmann. Af da. medarbejdere skal nævnes malerne H. C. Ondrup og Elias Meyer samt billedhuggeren C. Tvede. Sen. trådte andre kræfter til som G. F. Hetsch (fra 1821) og J. L. Jensen, og mange af landets kunstnere knyttedes til den; 1868 solgte staten den til gross. G. A. Falck, uden at den dog mistede prædikatet »kgl.«. Falck genoptog de gamle modeller, samtidig med at han knyttede kunstnere som V. Dahlerup og Chr. Hetsch til virksomheden, men en virkelig kunstnerisk fornyelse kom først, efter at fabrikken, der 1883 blev købt af selskabet, flyttedes ud til sin nuv. plads ved Aluminia (bygningerne er opført af arkt. Ingemann), og efter at Philip Schou var tiltrådt ledelsen og Arnold Krog 1885 var blevet kunstnerisk leder. Denne skabte i samarbejde med kunstnere som F. A. Hallin, C. F. Liisberg, V. Th. Fischer, G. Rode og Chr. Thomsen og teknikeren Ad. Clément og V. Engelhardt det s.k. underglasurporcelæn, der på de store verdensudstillinger skaffede fabrikken et verdensry.

Fra Den kongelige Porcelainsfabriks udsalg på Amagertorv. Porcelæn udstillet i rum fra 1730erne i renæssancehus fra 1616.

Saxbos 1937 opførte bygninger i Herlev. I midten bag træerne kuppelbygning med værkstedets keramiske ovn.

Med århundredskiftet indtrådte en videre udvikling i fabrikken. 1902 fratrådte Philip Schou og afløstes af Fr. Dalgas, og samtidig gik Arnold Krog i gang med en fornyelse af overglasurteknikken og med stentøjsforsøg (den egl. produktion begyndte 1912). Af kunstnerne fra denne periode skal nævnes Gerhard Henning, G. Thylstrup og Patrick Nordström. 1916 fratrådte Krog, og Chr. Joachim, der indtil da havde været kunstnerisk leder af Aluminia, blev nu kunstnerisk direktør for begge fabrikker. Han vil især være kendt for sine brogede fajancer og sit Tranquebarstel (fra 1915). 1920erne domineres af en kunstnerisk stentøjsproduktion, skulpturer af Jais Nielsen og Knud Kyhn og 1930 kom tillige Axel Salto. Af fabrikkens nuv. kunstneriske medarbejdere bør endv. nævnes Thorkild Olsen, Nils Thorsson, Johannes Hedegaard m. fl. (Ca. 1000 funktionærer og arb., aktiekap. 5 mill. kr. (1872 800.000 kr.).

Litt.: O. J. Rawert. Kongeriget Danmarks industrielle Forhold. 1850. Karl Madsen. Den kgl. Porcelainsfabrik. Tidsskr. f. Kunstindustri. 1893. Bredo L. Grandjean. Kongelig Dansk Porcelain. 1948. Sa. Den Kgl. Porcelainsfabriks Udsalg 1780–1955. 1955. Sa. Aluminia i Dansk Kunsthaandværk. 1954. A. Hayden. Royal Copenhagen Porcelain. 1911. Erik Lassen og V. Sten Møller i Keramisk Kunst – Keramisk Teknik. 1948. Den kgl. Porcelainsfabriks Skrifter I ff. 1948 ff.

Saxbo Stentøj, Hovedgaden 162, Herlev, blev startet af Nathalie Krebs 1/3 1929 og har hele tiden produceret kunstnerisk betonet stentøj, fortrinsvis skåle, krukker, askebægre, kander og tepotter. Endv. har Saxbo brændt skulpturer og store relieffer for kunstnere til udsmykning af forsk. offentlige bygninger. Saxbo boede først i et lejet værelse i Husum, men 1937 byggedes det nuv. værksted, Herlev Hovedgade 162. Saxbo beskæftiger ca. 12 mennesker og eksporterer 20–25 pct. s. 544 af produktionen, foruden at der sker et stigende salg til turister. Saxbo har udøvet en meget stor udstillingsvirksomhed i ind- og udland, og har udstillet selvstændigt på Nationalmuseet i Stockholm, Kunstindustrimuseet i Oslo, Röhska Museet i Gøteborg, museet i Malmø og 2 gange på Kunstindustrimuseet i Kbh.; Saxbo stentøj er købt af talr. museer i Europa og Amerika. Saxbo har deltaget i verdensudstillingen Triennalen samt i da. og skandinaviske kunsthåndværksudstillinger ind- og udland.

Porcelænsfabrikken Danmark A/S, Vinkelvej 10, Lyngby, grl. 1936, oprettedes af firmaet Holst & Knudsen i A/S De danske Sukkerfabrikkers tidl. fabriksbygn. i Kongens Lyngby. Porcelænsfabrikken som sådan er altså godt 20 år gl., medens datterselskabet A/S Niels Holst & Søn, der er en videreførsel af firmaet Holst & Knudsen, ved siden af driver engroshandel med glas og porcelæn; dette firma stammer fra 1904, da det blev grl. af dir. Niels Holst († 1948) i Århus. (Ca. 50 funktionærer og ca. 450 arb., aktiekap. 4 mill. kr.).

Kryolitselskabet Øresund A/S, Strandboulevarden 84. Stiftet 1939 ved sammenslutning af statens (Grønlands styrelses), A/S Kryolith Mine og Handels Selskabets og Øresunds chemiske Fabriker, Kommanditselskab ved C. F. Jarl’s interesser i kryolitindustrien. Virksomheden er beliggende på den sa. grund, hvor 1859 fabrikken Øresund blev bygget med industriel udnyttelse for øje af den grønlandske kryolit, som man var begyndt at bryde nogle år i forvejen. Flere af de opr. bygninger er stadig i brug. Fabrikken havde i ældre tid egen havn, idet grunden gik helt ned til vandet. (50 funktionærer og 180 arb., aktiekap. 15 mill. kr.).

Raadvad Knivfabriker A/S, Rådvad pr. Springforbi, grl. 1758 ved en vandmølle, ved hvilken der i 1600t. og første halvdel af 1700t. var drevet forsk. industriel virksomhed, bl.a. slibemølle og krudtværk.

Den 1758 påbegyndte virksomhed var et privat ejet »filehuggeri« m.v., men 1767 overtoges den af de kbhske – dengang i alt 14 – isenkræmmere, der ønskede i fællesskab at oparbejde en industri, bl.a. med det mål at blive berettigede til at oprette et selvstændigt isenkræmmerlav. Selskabet fremstillede straks ved overtagelsen et meget stort antal artikler – fra søm, beslag, låse, værktøj af meget forskellig art til knive af alle slags; desuden drev det brændevinsbryggeri, ølbryggeri og mel- og grynmølle.

Virksomheden har haft en meget omskiftelig tilværelse med store vanskeligheder, bl.a. efter Kbh.s brand 1795, og sen. i 1860erne og 70erne. I mellemtiden – 1804 – havde isenkræmmerne fået opfyldt deres ønske om at måtte oprette et selvstændigt lav. Efter forsøg på at sælge fabrikken 1872 blev den fra 1873 videreført af et interessentskab bestående af 9 af de daværende 24 interessenter, og 1895 omdannedes interessentskabet til A/S under sit nuv. navn. Efter ny vanskeligheder, bl.a. konkurrence fra udenlandske knive, trådte selskabet 1921 i likvidation, hvorefter virksomheden sammensluttedes med A/S Scania-Vabis under navnet A/S Scania-Vabis & Raadvaddam. Den gl. fabrik fortsatte derefter som datterselskab af det nyoprettede selskab. De flg. års fremgang står især i forbindelse med, at fabrikken sikrede sig eneretten for Danmark til fabrikation s. 545 af knive olgn. af rustfrit stål, og endv. med, at virksomheden koncentrerede sig om at fremstille få, omhyggeligt gennemarbejdede knivtyper.

Udsigt over Rådvad, en enklave i skoven med et lille samfund knyttet til knivfabrikken, den gamle fabrik (midt i billedet) ved Mølleåen, endnu med enkelte bygninger fra 1700tallet.

Virksomheden beskæftiger ca. 200 mennesker.

A/S Glud & Marstrands Fabriker, Uplandsgade 20, blikvarefabrikker. Firmaet grundlagdes 1876 af blikkenslager Poul Glud fra Vejle, der i en lejet kælder i Korsgade begyndte fremstilling af petroleums-kogeapparater og – efter 1 1/2 år sen. at være flyttet til nuv. Rantzausgade (dengang Nordvestvej) – tillige fremstilling af lamper og husholdningsartikler af blik. – 1879 indgik han kompagniskab med den 25-årige isenkræmmer Troels Marstrand, således at Glud varetog produktionen og Marstrand salget. I de flg. år købte firmaet grunde i Rantzausgade og på den tilstødende Kapelvej, og ny fabriks- og lagerbygninger opførtes; samtidig optog man fabrikation af mejeriartikler som mælketransportspande og andre fortinnede varer; 1892 købtes grund i Utterslev, hvor der opførtes en ny fabrik til fremstilling af galvaniserede varer (der tidligere indførtes fra England).

1895 overgik firmaet til A/S, aktiekap. 800.000 kr. (sen. gentagne gange udvidet). I de sen. år foretoges påny udvidelser, bl.a. byggedes en fabrik til fremstilling af emaljerede varer og en stor fabrik for blikemballage, og sen. (1928) oprettedes under anlægget i Utterslev en afd. til fremstilling af jerntromler til benzin og olie.

1928 optog G. og M. et samarbejde med Carl Lund A/S og overtog samtidig 2,2 mill. kr. præferenceaktier og 1932 overtoges Carl Lunds fabrikker på Amager helt. Ved denne lejlighed blev komplekset på Kapelvej m.v. solgt, og der foretoges en omlægning af virksomheden, således at der herefter på Amager især fremstilledes s. 546 blikemballage (for en stor del dekoreret på selskabets bliktrykkeri, der er Skandinaviens største), men også isenkramvarer af blik; i afd. på Rentemestervej fremstilledes især galvaniserede, fortinnede og emaljerede isenkramvarer. Endv. fremstilles i betydeligt omfang emaljeskilte til butikker og til gader og veje, samt jerntromler til benzin og olie og endelig halvfabrikater til andre fabrikker, fx. dele til røremaskiner, dele til motorcykler, oliebeholdere til transformatorer m.v. Der er også i de seneste år foretaget store udvidelser af såvel bygninger som maskiner både på Amager og på Frederiksborgvej. Glud & Marstrand A/S ejer endv. alle aktier i Ernst Voss’ Fabrik i Fredericia. (Glud og Marstrand har 240 funktionærer og 1175 arb., aktiekap. 12 mill. kr.).

Brødrene Henze, Strandlodsvej 15, fabrikation af bolte og møtrikker, privat firma, grl. 1881 af Brødrene Th. og Aug. Henze, fra 1887 med hovedsæde Bragesgade 8. Th. Henze døde 1912; 1917 optoges fabrikejer B. T. Tomdrup som medindehaver. Aug. Henze døde 1930. 1936 overtoges Københavns Bolte- og Møtrikfabrik, Nygårdsvej. 1941 sikrede virksomheden sig et større grundareal på Strandlodsvej, hvortil afd. fra Nygårdsvej blev flyttet 1943. I årene efter krigen planlagdes og byggedes et moderne fabrikskompleks på Strandlodsvej 15, hvor firmaet siden 1955 har haft hovedsæde. 1949 optoges civiling. E. H. Tomdrup som medindehaver i det gl. firma. (Ca. 200 funktionærer og arb.).

A/S Weilbach & Cohns Fabriker, Mariendalsvej 57, metalvarefabrik, grl. 1887 af instrumentmager Ivar C. Weilbach og fabr. Carl Cohn; A/S 1897 m. aktiekap. 200.000 kr. Nuv. fabriksbygn. opført 1897, udvidet 1919 og 1946. (19 funktionærer og 90 arb., nuv. aktiekap. 500.000 kr.).

A/S Søren Wistoft & Co.s Fabriker, Skt. Nikolajvej 4–6, fabrikation af automater, vægte og pålægsmaskiner, grl. 1896, A/S 1904. (25 funktionærer og 125 arb., aktiekap. 350.000 kr.).

A/S Frederiksberg Metalvarefabrik, Nitivej 10, grl. 1898. Firmaet var 1904–16 datterselskab af A/S Burmeister & Wain’s Maskin- og Skibsbyggeri under navnet A/S Burmeister & Wain’s Exportkompagni; fra 1916 igen selvstændigt A/S under virksomhedens nuv. navn. Selskabet ejede Buaas Mejerimaskinfabriker, Ålborg, 1920–34; samtidig med afhændelsen af denne virksomhed nedskreves aktiekap. fra 2,0 til 1,5 mill. kr. 1958 udvidedes aktiekap. med 0,6 mill. til 2,1 mill. kr.

Firmaets hovedproduktion omfatter aluminium-transportspande, aluminiumog rustfri stål- mejeri- og slagteriartikler, rustfri stålvaske, gasflasker til flydende gas, aluminium-foliebakker, aluminium-sommer- og hjemmemøbler; en betydelig del af produktionen eksporteres. Fabrikken har i de sen. år opført en moderne fabriksbygn. i 3 etager, en marketenderibygn. med omklædningsrum og en kontor-, fabriks- og råvaremagasinbygn. i beton. (40 funktionærer og 200 arb.).

Dansk Industri-Syndikat, Compagnie Madsen A/S, Frihavnen, jernindustriel virksomhed for fremstilling af småtkaliber våben, maskinkanoner, granatkastere, benzinmålere m.v. samt elektronisk udstyr, grl. 1900 under navnet Dansk Rekylriffel Syndikat.

Den mest betydende artikel i firmaets levetid har været rekylgeværet, der i syndikatets udformning opr. er konstrueret af generalmajor V. H. O. Madsen. s. 547 Andre våben er i årenes løb optaget på produktionsprogrammet såsom andre maskingeværtyper, maskinpistoler, maskinkanoner, infanterigeværer, granatkastere samt andet militært udstyr. Den militære produktion er gennem årene blevet suppleret med forsk. civile produkter, hvoraf kan nævnes: benzinmålere, vingepumper, drejebænke og elektronisk udstyr for industri og videnskab. Det elektroniske udstyr fremstilles i en særlig afdeling: DISA Elektronik. – Selskabet, hvis militære produktion i overvejende grad er afsat til udlandet, har lige siden sin start haft hovedsæde i Kbh.s Frihavn. Selskabets bygn. grupperer sig om Århusgade i Frihavnen med et større antal, der dels er indkøbt, dels bygget til formålet. Det har dog i en årrække været nødvendigt at placere visse afdelinger dels andetsteds i Frihavnen, dels uden for Frihavnens område. Da grunden, hvorpå selskabets bygninger er opf., tilhører Kbh.s Frihavn, og da lejemålet af grunden udløber 1966, er en udflytning til et af selskabet erhvervet grundareal på ca. 20 tdr. land ved Herlev Hovedgade påbegyndt. – Første etape af nybyggeriet i Herlev forventes taget i brug bl.a. af selskabets elektronikafdeling og montageafdelinger og civilprodukter i løbet af 1958. (185 funktionærer og ca. 750 arb., aktiekap. 5 mill. kr.).

Rich. Müller A/S, metalvarefabrik, grl. 1901 af Richard Müller, der i dette år løste borgerbrev som smedemester. Virksomheden er siden fra den beskedne begyndelse vokset til et efter da. forhold betydeligt omfang inden for den industri, der baseres på stanseværktøjet og den mekaniske presse. Grundlaget var håndværket, som stadig, trods alle moderne værktøjsmaskiner og hjælpemidler, er den nødvendige forudsætning for fremstilling af værktøj til masseproduktion af pladeemner, der alle dage har været fabrikkens speciale. Produktionen af perforerede plader, der hviler på sa. teknik, optoges 1908. Siden er tilkommet forsk. specialartikler, der alle bygger på brugen af stanseværktøjet. Aktieselskab 1936. (75 funktionærer og 267 arb., aktiekap. 500.000 kr.).

Paul Bergsøe & Søn, Hvissingevej 100, Glostrup, metalværk, enkeltmandsfirma. Firmaet blev grl. på Bülowsvej 1902 af dr. techn. Paul Bergsøe. Ledelsen blev 1936 overtaget af dennes søn, fabr., ing. Svend Bergsøe. Søsterfabrik i Landskrona med egen kaj og jernbanespor, ca. 200 personer ansat. Desuden filial og lager i Stockholm. Koncernen omfatter det finske selskab OY BERA AB i Helsinki, der driver fabrikation, og som først kom i gang 1957. Desuden et no. aktieselskab Paul Bergsøe & Søn A/S, Oslo, der driver handel og agenturvirksomhed, samt Scandinavian Metal Corporation i London, der driver selvstændig handel med metalaffald og rene metaller. – Koncernen har desuden kontor i New York. – Fraligsgården på ca. 64 tdr. land blev købt juli 1937; grunden matrikel 13 a af Glostrup er på 32 tdr. land 1942. Støbehallen købtes af B. & W. aug. 1937. Civiling. S. Friis Jespersen opførte bygningerne, der blev færdige sept. 1940. Kontorerne blev bygget 1947, også af S. Friis Jespersen, og funktionærbygninger opført af arkt. K. Weidemann Petersen 1950 og 1952. Fabriksareal 1957: 54.000 m², heraf 14.000 m² bebygget. Produktion 1957: ca. 30.000 t. (Ca. 80 funktionærer og ca. 150 arb.).

Litt.: Fra den gamle Fabrik til Glostrup. 1952.

A/S Lyfa, Blankavej 32, grl. 1904, fabrikation af elbelysninger af enhver art. (165 funktionærer og 285 arb., aktiekap. 4 mill. kr.).

Dansk Aluminium Industri A/S, Englandsvej 28, fabrikation af aluminium-færdigvarer (køkkentøj, mælketransportspande, lagertanke etc.), grl. 1906 som A/S Dansk Staalbeholderfabrik (for fremstilling af stålvarer ved presning, svejsning etc.). Fra 1910 fik firmaet Hermann Raffel, hvis indehavere var medstiftere af selskabet, eneforhandlingen af selskabets fabrikater. Selskabets produktion bestod i de første år væsentligst af fortinnede transportspande, men efter få års forløb blev hovedproduktionen aluminiums-transportspande, og endv. produktion af tanke og køkkentøj af aluminium (fra 1929 under navn af »Kløverblad Aluminium«).

1943 indregistreredes Dansk Aluminiums Industri A/S, der fra 1928 havde været bifirma til Dansk Staalbeholderfabrik A/S, som hovedselskab med Dansk Staalbeholderfabrik A/S som bifirma.

Efter 1906–10 at have drevet virksomheden i en lejet ejendom i Ryesgade købte firmaet 1910 en ejendom i Sundby, hvor der siden er foretaget adskillige udvidelser og ombygninger og senest – 1952 – opført en ny fabriksbygn. på Englandsvej. Selskabets hovedkontor har siden 1943 været i Skt. Annæ Palæ, Borgergade 16. (60 funktionærer og 150 arb., aktiekap. 2,5 mill. kr.).

Andersen og Bruuns Fabriker A/S, H. V. Nyholms Vej 24, fabrikation af tuber, folie, kapsler etc. samt maskiner, grl. 1918. Selskabet ejer aktiekap. i Andersen & Bruun Machine Company A/S (aktiekap. 500.000 kr.) og i Metalvarefabriken Tinto A/S (aktiekap. 500.000 kr.). (Ca. 95 funktionærer og ca. 375 arb., aktiekap. 5 1/2 mill. kr.).

H. Hollesen, Radiatorfabrik, Teglholmsgade 2, grl. 1928, privat firma. Fabrikerer radiatorer, pumper og kaloriferer. (Ca. 90 funktionærer og ca. 350 arb.).

Ivan Lystager A/S og Lysta A/S, Høffdingsvej 14, fremstilling af metal- og nylonlynlåse samt maskiner og værktøjer for sådan produktion. Virksomheden påbegyndtes 1930 af firma Hj. Lystager, Viby J. Overtoges 1938 af ing. Ivan Lystager under firmanavnet Ivan Lystager. Dette firma omdannedes sen. til A/S under navnet Ivan Lystager A/S, indregistreret 12/8 1950. Lysta A/S indregistreredes 19/3 1954. (Ca. 70 funktionærer og ca. 350 arb., aktiekap. henh. 1 mill. kr. og 1,1 mill. kr.).

F. L. Smidth & Co. A/S, Vigerslev Allé 77, ing. & maskinfabrikanter. Ingeniørvirksomhed for projektering og anlæg af cementfabrikker. Opret. 2/1 1882 af ing. F. L. Smidth. Kort tid efter optoges ingeniørerne Poul Larsen og Alexander Foss som kompagnoner. 1925 omdannedes firmaet til et aktieselskab. Maskinfabrikken oprettedes 1898. Desuden har firmaet maskinfabrikker i Lybæk og i Lebanon i New York, U.S.A. 1890 stiftedes F. L. Smidth & Co. Ltd., London, 1895 F. L. Smidth & Co., New York. Herudover findes tilsluttede firmaer og selskaber i Frankrig, Brasilien, Indien, Spanien og Japan. Omkr. 95% af ordremængden eksporteres. Siden firmaet 1898 introducerede rotérovnen på Ålborg Portland-Cement-Fabrik, har selskabet leveret ca. 1000 sådanne anlæg til cementindustrien verden over, foruden ca. 250 ovne til en række andre industrier. De ovne, der i de sidste 30 år er leveret til cementindustrien kloden over, repræsenterer en produktionskapacitet på ca. 80 mill. tons cement årlig el. ca. 40% af den nuv. verdensproduktion. s. 549 Selskabet driver endv. virksomhed under navnene Valby Maskinfabrik & Jernstøberi A/S (F. L. Smidth & Co. A/S) og Cement-Jern Konsortiet (Afdeling af F. L. Smidth & Co. A/S). Aktiekap. udgør 17,5 mill. kr.

Der beskæftiges her i landet ca. 1200 funktionærer (ingeniører og kontorfolk) samt ca. 1500 arb., deraf på Valby Maskinfabrik 130 funktionærer og 1150 arb. og på Cement-Jern Konsortiet, Ålborg, 350 arb.

Litt.: N. Max Jensen. F. L. Smidth & Co. A/S 1882–1957. 1957.

A/S Titan, Koefoed, Hauberg, Marstrand & Helweg, Tagensvej 86, maskinfabrik og jernstøberi, grl. 1897 ved sammenslutning af A/S Koefoed og Hauberg og firmaet Marstrand, Helweg & Co. Førstn. firma stiftedes 1857 af Rudolph Koefoed, sidstnævnte 1875 under navnet Schmith og Marstrand. Produktion: el. maskiner og anlæg, elevatorer, kraner, transportanlæg, centrifuger, tekstilmaskiner og støbegods. (Ca. 500 funktionærer og 1400 arb., aktiekap. 6 3/4 mill. kr.).

Litt.: Mogens Lebech. Titan. 1947. Slægterne bag Titan, en genealogisk oversigt af Albert Fabritius. 1957.

A/S Atlas, Baldersgade 3, fabrikation af kølemaskiner og køleskabe etc., grl. 1897, men virksomheden først begyndt 1899. Grundlaget for virksomheden var den gl. Tuxen & Hammerich-virksomhed i Nakskov, hvor der bl.a. fremstilledes kølemaskiner. Atlas fremstillede opr. kun kølemaskiner til industrielt brug, men da der i løbet af 2. verdenskrig opstod en voksende interesse for køleskabe, optoges fabrikationen af større køleskabe og snart efter af husholdningskøleskabe i store serier. Med dette for øje var der allr. 1944 indkøbt et større areal i Lundtofte, 15 km n.f. Kbh., og 1950 indviedes køleskabsfabrikken der. Der kan i øjeblikket produceres ca. 35.000 køleskabe om året, men denne ydelse kan bringes betydeligt i vejret, idet fabriksbygningen efter nylig foretaget udvidelse er tilstrækkelig stor. Virksomheden fremstiller endv. nu kølemaskiner i små størrelser ɔ: kommercielle kølekompressorer, endv. dampmaskiner, dampturbiner, hydrauliske anlæg, slagterianlæg, fiskemel- og fiskeolieanlæg m.m. I de sen. år er navnlig den fiskeindustrielle linie vokset stærkt, idet der verden over er stor interesse for så vel fiskefiletteringsmaskiner som fiskemels- og fiskeoliebehandlingsanlæg.

Produktionen foregår på selskabets tre fabrikker, maskinfabrikken i Baldersgade, hvor også hovedkontoret er beliggende, fabrikken på Ndr. Fasanvej og endelig føromtalte køleskabsfabrik i Lundtofte; selskabet har en meget betydelig eksport. På de fleste betydelige steder i verden har selskabet agenter, men et så vigtigt marked som Brasilien betjenes af datterselskabet Atlas do Brasil med hovedkontor i Rio de Janeiro og filialer i andre brasilianske byer. Også i Malmø findes et datterselskab, A/S Atlas Svenska Försäljnings AB. (475 funktionærer og 1000 arb., aktiekap. 12 mill. kr.). – Ill. se ovf. s. 161.

Litt.: Knud Meister. Atlas 1899 1/1 1949. 1949.

A/S Vølund, Øresundsvej 147, fremstilling af dieselmotorer, vaskerimaskiner, kedler, stål- og maskinkonstruktioner. Grl. 1898 som en fortsættelse af F. A. H. Petersen og Ludvig Christensens Maskinfabrik og Jærnstøberi på Blegdamsvej 28–32. Førstn. begyndte sin virksomhed 1875, da han overtog et lille klejnsmedeværksted i Borgergade 39. Jan. 1921 overflyttedes virksomheden til dens nuv. sted, Øresundsvej 147. 1919 overtoges P. Alminds Maskinfabrik og 1926 F. Mogensens Jærnstøberi (grl. 1769 af englænderen Thomas Potter). A/S Vølunds støberi blev 1954 udskilt fra firmaet og indgik i interessentskabet »Ferrometa«.

Hovedproduktionen omfatter 4-takts dieselmotorer, og der produceres årligt ca. 15.000 hk. – endv. minor vaskerianlæg til ejendomskomplekser – stålpladekedler m.v. Produktionen af vaskerimaskiner: ca. 1036, produktionen af stålpladekedler: ca. 2649 m² hedeflade årligt.

Der er foretaget betydelige udvidelser af virksomhedens bygninger, bl.a. montagehaller og dieselværksteder. Nuv. direktør: dr. techn. P. E. Madsen. (145 funktionærer og 4–500 arb., aktiekap. 6 mill. kr.).

Litt.: Aktieselskabet »Vølund«. 1948.

Valby Maskinfabrik og Jernstøberi A/S, Gl. Køge Landevej 22, grl. 1898, fabrikation af maskiner til cementindustrien og beslægtede industrier (eternitfabrikker, papirsækkefabrikker, metallurgiske anlæg og kalkindustrien), se i øvrigt F. L. Smidth & Co., se s. 548.

A/S Georg E. Mathiasen, Vordingborggade 12–14, fabrikation af vaskerimaskiner, grl. 1903, A/S 1943. Georg E. Mathiasen († 1957) begyndte virksomheden som personligt firma 1903, fremstillede til at begynde med et betydeligt antal hjælpemotorer til cykler (knallertmotorer), indstillede produktionen heraf 1905 og påbegyndte fremstillingen af alle maskiner til industrielle vaskerier. Virksomheden har været i betydelig vækst og står i dag som enestående i sin art i Europa som den betydeligste specialfabrik i vaskerianlæg til erhvervsvaskerier, sygehuse, ejendomme osv. Virksomheden omdannedes 1943 til A/S. Virksomheden, der er et familieforetagende, videreføres med grundlæggerens svigersøn, Georg Stage-Petersen, som enedir. (Ca. 125 funktionærer og flere hundrede arb., aktiekap. 1.250.000 kr.).

A/S Fisker & Nielsen, Peter Bangs Vej 30, fabrikation af el. støvsugere og bonemaskiner »Nilfisk« (Tellus) og motorcyklen »Nimbus«, grl. 1906 som elektromotorfabrik. A/S 1920. Fabrikation af støvsugere påbegyndt 1910, motorcykler 1920. Egne salgsselskaber i Haag, Helsingfors, London, Malmø og Zürich. Fabrikken Peter Bangs Vej 30 er opf. 1913 (arkt. Aage S. K. Lauritzen), udvidelser foretaget 1919–27–29–33–35–37–38–50 og 55. (246 funktionærer, inkl. ca. 100 repræsentanter, 480 arb., aktiekap. 4 mill. kr.).

Kastrup Maskinfabrik A/S, Amager Strandvej 418–20, Kastrup, grl. 1907. (18 funktionærer og 125 arb., aktiekap. 800.000 kr.).

Dano Ingeniørforretning & Maskinfabrik, Buddinge Værk, Søborg, fabrikation af komposteringsanlæg, jernkonstruktioner, damp- og centralvarmekedler, stokerog oliefyringsanlæg, grl. 1912 af ing. Kai Petersen, Christoffer Müller og Simon Jensen, fabrik på Svineryggen. 1930 flyttet til Buddinge og overtaget Buddinge Værk. 1948 omdannet til fond ved ing. Kai Petersens død. 1956 overtoges A/S Smith, Mygind & Hüttemeiers kedel-, stoker- og oliefyrsproduktion. (Ca. 80 funktionærer og ca. 250 arb.).

H. Nielsen & Søn, Maskinfabrik A/S, Aldersrogade 37, grl. 1916. (118 funktionærer og 650 arb., aktiekap. 1,2 mill. kr.).

K. A. Hartmann A/S, Sigurdsgade 41, maskinfabrik, grl. 1923. (45 funktionærer og 220 arb., aktiekap. 1 mill. kr.).

Zeuthen & Aagaard A/S, Esplanaden 6A, fabrikation af mangfoldiggørelsesmaskiner og hjælpemaskiner hertil, dikteremaskiner samt tilbehør til ovenn. maskiner, grl. 1936. Virksomheden er en af de største i verden inden for duplikatorbranchen og har en stor og verdensomspændende eksport, der f.t. andrager ca. 90% af virksomhedens produktion. (165 funktionærer, 40 sælgere, 380 arb., aktiekap. 1 mill. kr., reserver 4,4 mill. kr.).

A/S Hellesens, Aldersrogade 6, tørelementfabrik, grl. 1887 af W. Hellesen på basis af hans opfindelse »tørelementet«; kom efter hans død under ledelse af enken og ing. V. Ludvigsen. 1905 flyttedes fabrikken fra Blågårdsgade til sin nuv. plads. Efter en ildebrand genopbyggedes hele komplekset (færdigt 1918, arkt. Helweg-Møller). 1957 indviedes en ny fabriksbygn. på 3 etager (Kampsax). Selskabet har desuden mindre fabrikker andre steder i Kbh. Der produceres årligt 70 mill. celler til en værdi af ca. 25 mill. kr. Ca. 65% af produktionen eksporteres. (130 funktionærer og 600 arb., aktiekap. 4 1/2 mill. kr.).

A/S Nordiske Kabel- og Traadfabriker, La Cours Vej 7, grl. 1891 af H. P. Prior under navnet »Nordisk Kabelfabrik« med fabrik først i St. Kannikestræde 14, fra 1893 i Ryesgade 105. Omdannet 1898 til A/S under det nuv. navn med H. P. Prior som direktør. Direktion 31/12 1957: Aksel Andersen, Hj. Kyrsting, P. J. Rasmussen. (745 funktionærer og 2920 arb., aktiekap. 30 mill. kr.).

Telefon Fabrik Automatic A/S, Amaliegade 7, fabrikation af telekommunikationsmateriel, grl. 1892 af mekanikeren M. B. Richter i et lille værksted på Nørrebro. Her fremstilledes cykelventiler, elektricerapparater olgn. Fra omkr. århundredskiftet koncentrerede virksomheden sig om fremstilling af telefonmateriel efter at have fået KTAS som kunde. 1915 flyttede virksomheden ind i den nyopførte fabrik Amaliegade 7, hvor kontorer og mekaniske afdelinger stadig har til huse. 1949 toges en ny monteringsfabrik, Telefonvej 6 i Gladsakse, i brug. Fabrikkens samlede gulvareal er i dag ca. 12.500 m². Virksomheden er Danmarks største telefonfabrik med en årlig omsætning på 20 mill. kr., hvoraf 10% eksporteres. (200 funktionærer og 700 arb., aktiekap. 2 1/2 mill. kr.).

Kristian Kirks Telefonfabriker A/S, Nikolaj Plads 25, grl. 1892 i Horsens af fabr. Emil Møller († 1925); virksomheden blev 1917 sammensluttet med Niels Geertsens elektromekaniske fabrik i Århus og omdannet til A/S under navn Emil Møllers Telefonfabrik A/S, Horsens. 1923 blev ing. Kristian Kirk († 1940) dir. 1937 ændredes navnet til Kristian Kirks Telefonfabriker A/S, og fra 1940 er direktør, cand. polit. Gregers Kirk administrerende direktør.

Virksomheden har siden 1944 en afd. i Kbh. på Nikolaj Plads, fra 1950 fabriksafd. i en i Brøndbyvester købt ejendom (Kirkebjerg Allé 86), der omfatter 2 matr. nr., nemlig 33 bi (17.828 m²) og 33 bm (8387 m²). De på arealet værende bygn. er: hovedbygning i 4 etager ca. 1800 m² gulvareal, maskinhal ca. 350 m² gulvareal, overfladebehandlingsbygn. ca. 250 m² gulvareal, lagerskur ca. 30 m² gulvareal. Salgskontor og lager har til huse på Nikolaj Plads 25.

Virksomheden i Kbh. og Brøndbyvester beskæftiger 19 funktionærer og 100 s. 552 arb., fabrikken i Horsens 45 funktionærer og 250 arb. og fabrikken i Århus 17 funktionærer og 150 arb. Selskabets aktiekap. 1,2 mill. kr.

Laur. Knudsen, Mekanisk Etablissement A/S, Haraldsgade 53, fabrikation af el. stærkstrømsmateriel for højspænding og lavspænding, elmålere og elkomfurer, grl. 1893, A/S 1917, grl. af Lauritz Peter Knudsen som ur- og instrumentfabrik i Colbjørnsensgade. Sen. flyttet til Vesterbrogade 41 med samtidig udvidelse af fabrikationen til at omfatte el. maskiner og apparater. 1910 flyttet til egen nybygget fabrik Gl. Kongevej 3. Efter fabr. Knudsens død 1917 omdannet til A/S og 1921 flyttet til Haraldsgade, hvor der efterhånden er opført et fabrikskompleks med et etageareal på 50.000 m², foreløbig afsluttet 1955 med en ny administrationsbygn. mod Haraldsgade (arkt. Dan Fink). Planlagt udvidelse på nyerhvervet naboareal ml. de nuv. fabriksbygn. og Rovsingsgade. (630 funktionærer og 2100 arb., aktiekap. 12 mill. kr.).

Nordisk Elektricitets Selskab, Ellebjergvej 50, fabrik for el- installations- og tavlemateriel, personligt firma. Firmaet regner sin begyndelse fra 12/11 1908, hvor det anmeldtes under firmanavnet Moderne Mekanik ved I. P. Jacobsen og H. F. Jensen. 1912 ændredes firmanavnet til det nuv. 1913 udtrådte H. F. Jensen af firmaet og I. P. Jacobsen døde. Fra marts 1913 og til sin død i sept. 1956 har civiling. O. Ekman været eneindehaver; fra sept. 1956 er fru Juliane Ekman eneindehaver. Den første bygn. af den nuv. fabrik på hjørnet af Trekronergade og Ellebjergvej er opført 1914, men er sen. flere gange udvidet (157 funktionærer og 384 arb.).

»Torotor« A/S, Kollegievej 6, fabrik for radio- og fjernsynsmateriel, grl. 1925, A/S 1947. (70 funktionærer og 580 arb., aktiekap. 800.000 kr.).

A/S Tobias Jensens mekaniske Etablissement, Industrivej, Glostrup, fabrikation af kondensatorer, grl. 1929, aktiekap. 300.000 kr.

Standard Electric A/S, Rådmandsgade 71, grl. 1931, fabrikation og installation af udstyr til offentlige automatiske telefoncentraler m.v. Selskabet er tilsluttet International Telephone & Telegraph Corporation, New York. Selskabets fabriksbygn. er opført 1936, udvidet 1939/40 og 1955/56. (125 funktionærer og 300 arb., aktiekap. 2 1/2 mill. kr.).

A/S Rasmus Rudholt, Slotsherrensvej 113, fabrikation af radio og fjernsyn m.v., grl. 1932 som A/S To-R Radio. To-R koncernen består af produktionsselskabet A/S Rasmus Rudholt og handelsselskaberne To-R Radio A/S og Nordisk Radio Industri Akts. Fabriksbygningerne på Slotsherrensvej 113 er præmieret af Kbh.s kom. 1947. (Ca. 75 funktionærer og ca. 350 arb., aktiekap. i To-R Radio A/S 500.000 kr., i A/S Rasmus Rudholt 700.000 kr. og i Nordisk Radio Industri Akts. 175.000 kr.).

Philips Industri og Handels A/S, Prags Boulevard 80, fabrikation af glødelamper, belysningsarmaturer, neonmateriel, radio- og fjernsynsapparater, radiorør, elbarbermaskiner, grammofonudstyr, grammofonplader samt telekommunikations- og andet elektronisk og elektroteknisk udstyr og materiel, grl. 1933. Oprindelsen var grosserer Axel Schous overtagelse 1908 af agenturet for N. V. Philips’ Gloeilampenfabrieken, Eindhoven, Holland. 1919 omdannedes det personlige s. 553 firma til A/S Axel Schou, der 1/1 1933 overtoges af Philips A/S (dengang Philips Radio A/S). 1955 tog selskabet navneforandring til Philips Industri og Handels A/S med bifirmaerne Philips A/S, Philips Lampe A/S, Philips Radio A/S, Philips Grammofon Industri A/S, Repax A/S og Finax A/S.

Revshaleøen med Burmeister & Wain’s skibsværft, set fra luften. Øverst til venstre skimtes Langelinje, til højre Trekroner.

Virksomheden fik ved grundlæggelsen kontor, lager og ekspedition i Krystalgade, medens fabriksvirksomheden fandt sted i en tidl. tekstilfabrik på Strandlodsvej, hvor man opr. rådede over 2500 m² gulvareal; efter udv. 1934 og 1940 flyttedes 1940 lager, ekspedition og 1949 hovedkontor til Strandlodsvej, hvor selskabet efter yderligere udvidelser 1957 råder over 43.000 m² gulvareal. Desuden er der lagt grundsten til en ny bygn. på 3600 m² og med henblik på evt. fremtidige udvidelser købt en 20.000 m² stor grund i Holbæk. Omsætningen var 1956 120 mill. kr. (641 funktionærer, 653 arb., aktiekap. 15 mill. kr.).

Litt.: Philips Industri og Handels A/S 1933–58. 1958.

»Vitrohm« Elektronic’s Industriaktieselskab, Sdr. Ringvej 49, Glostrup, elektroteknisk fabrik, grl. 1954. (75 funktionærer og 400 arb., aktiekap. 722.000 kr.).

A/S Burmeister & Wain’s Maskin- & Skibsbyggeri, Strandgade 4, grl. 1843 af Hans Heinrich Baumgarten i baghuset til Købmagergade 5 (nuv. nr. 46). Efter at være flyttet til Møntergade optog Baumgarten 1846 Carl Christian Burmeister s. 554 som kompagnon, og s.å. flyttedes hele virksomheden til Overgaden neden Vandet til arealer, der endnu er i firmaets besiddelse.

Her påbegyndtes fabrikation af skibsdampmaskiner, af hvilke den første afleveredes 1849. 1851 etablerede firmaet Danmarks første jernskibsværft på Engelskmandens Plads, og det første skib, »Hermod«, der dog var af træ, blev afleveret 1854. Det første jernskib blev leveret 1857 og det første stålskib 1885. Baumgarten trak sig tilbage 1861, hvorefter Burmeister var eneindehaver indtil 1865, da englænderen William Wain blev hans kompagnon. 1/1 1872 omdannedes firmaet til aktieselskab med en kapital på 3 mill. rdl. og med C. F. Tietgen som bestyrelsens formand og de to tidl. eneindehavere som direktører. Samme år flyttedes skibsværftet til Revshaleøen. 1898 undertegnedes kontrakt med dr. Rudolf Diesel om bygning af dieselmotorer, og efter nogle års eksperimenter sendtes de første stationære B & W-dieselmotorer på markedet 1904. Selskabet anlagde en ny centrifugefabrik (allr. fra 1880 havde man fabrikeret centrifuger, men 1910 solgtes denne virksomhed til Sverige). 1904–16 ejede selskabet desuden Frederiksberg Metalvarefabrik under navnet Burmeister & Wain Export Co. Under den videre udvikling af dieselmotoren lykkedes det at gøre den anvendelig til skibsbrug, og verdens første, oceangående dieselmotorskib »Selandia« blev afleveret til ØK fra B & W’s skibsværft 1912.

1927 overtog B & W A/S Københavns Flydedok & Skibsværft, 1930 aktieselskabet Holeby Dieselmotor Fabrik med det tilknyttede jernstøberi, fabrikken Guldborg i Nykøbing F, og 1938 A/S Frederikshavn Jernstøberi & Maskinfabrik, nu Alpha-Diesel A/S. Foruden de her nævnte da. datterselskaber ejer B & W Nordisk Diesel A/S, grl. 1938 som Bur-Wain Dieselauto og nu samlefabrik for automobiler, traktorer, scooters, etc. 1934 byggede B & W til H. C. Ørstedværket den hidtil største stationære dieselmotor på 22,500 EHK – endnu i dag verdens største; 1952 fremkom selskabet med sin hidtil mest betydningsfulde nykonstruktion siden den omstyrbare marinemotor: turboladning af 2-takts motorer, og 1957 den hidtil kraftigste marine-dieselmotor, som med en cylinderdiameter på 840 mm og en slaglængde på 1800 mm yder ca. 1730 EHK pr. cylinder.

Det net af licenshavere, som siden 1910 har bygget B & W-motorer mod licensafgift, er i de sidste år stærkt udvidet, ligesom en verdensomspændende agentorganisation er opbygget. Desuden er i Norge, Frankrig, Spanien, U.S.A., Canada og Sydafrika opret. datterselskaber, der arbejder som selvstændige salgsog serviceafdelinger.

Burmeister & Wain omfatter nu:

1) Dieselmotorfabrikken på Christianshavn, hvor der findes maskinværksteder samt store montage- og prøvehaller, kontor- og lagerbygninger m.v. Hele anlægget er i de sidste år gennemgribende moderniseret og udvidet, ligesom forarbejderne til opførelsen af en ny administrationsbygn. er afsluttet.

2) Maskinfabrikken på Wilders Plads, hvor enkeltdele til dieselmotorer fremstilles i serieproduktion og hvor svært gods til motorer svejses i en moderne udstyret svejsehal. På Wilders Plads findes ligeledes B & W’s afdeling for stationære dampanlæg.

3) Skibsværftet på Revshaleøen med byggebeddinger for skibe op til 200 m s. 555 længde, ophalerbeddinger med indtil 2000 t. kapacitet, en 7000 t. flydedok, tørdokker for skibe på henh. 137 og 210 m længde – den sidste for skibe på indtil 38.000 dwt. – værkstedsbygninger, svejsehal m.v. I løbet af de første par år vil en yderligere udvidelse af værftet, bl.a. omfattende en byggedok for skibe op til 60–70.000 t., nye værksteder, kraner med op til 400 t. løfteevne etc. til en samlet anlægsværdi af 90–100 mill. kr., blive gennemført.

Fra Burmeister & Wain’s skibsværft på Revshaleøen.

4) Støberierne på Teglholmen, der omfatter jern-, stål- og metalstøberier, renserier, smedjer, store haller for grovbearbejdning, etc. Den cirkelrunde støberibygning, der er 22 m høj og 90 m i diameter, er særlig bemærkelsesværdig ved at bæres af én midtersøjle, omkr. hvilken 7 store kraner bevæger sig.

Formanden for selskabets bestyrelse var indtil sommeren 1958 civiling., dr. techn. C. A. Møller († 1958), og direktionen består af: administrerende direktør: civiling. Niels Munck, fabriksdir.: civiling. H. Carstensen, salgsdirektør: civiling. K. Kalm, og værftsdir.: civiling. J. M. Barfoed. Efter den seneste forøgelse af s. 556 aktiekap. efteråret 1957 er denne 70 mill. kr. Der beskæftigedes 1957 gennemsnitlig i alt ca. 8300 arbejdere og funktionærer og udbetaltes i alt ca. 130 mill. kr. i arbejdsløn.

Litt.: Johannes Lehmann. Burmeister & Wain gennem 100 Aar. 1943.

Nordhavns-Værftet A/S, Kalkbrænderihavnsgade 22, skibsværft & maskinfabrik, grl. 1918. (25 funktionærer og 250 arb., aktiekap. 795.000 kr.).

Ford Motor Company A/S, Sydhavnsgade 27, automobilsamlefabrik, grl. 1919. Påbegyndte sin virksomhed i lejede lokaler i Hejmdalsgade. Produktionen tog hurtig fart med det resultat, at lokalerne gang på gang måtte udvides, indtil i sommeren 1924 det nye fabriksanlæg i Kbh.s Sydhavn stod færdigt. I perioden 1919–57 er der fremstillet over 260.000 person- og lastvogne. I løbet af 1958 vil selskabet tage nye bygninger i brug. Disse omfatter et nyt reservedelslager og en ny administrationsbygn., mens det hidtidige bygningsanlæg udelukkende anvendes til selskabets samlevirksomhed. (225 funktionærer og 325 arb., aktiekap. 12 mill. kr.).

General Motors International A/S, Aldersrogade 20, automobilsamlefabrik, grl. 1923. Selskabet er en oversøisk afd. af General Motors Corporation i USA. Virksomheden grundlagdes 25/10 1923, og i de første år havde den til huse i Kbh.s Sydhavnsdistrikt, men 1930 flyttede man til det nyoprettede store fabrikskompleks i Aldersrogade på Nørrebro. Komplekset dér er siden udvidet til mere end det dobbelte af det opr. format, og for at give plads til den stadig voksende produktion og for at give virksomhedens reservedelsafdeling og frigidaire- og dieselafdelinger tidssvarende lokaler er disse nu flyttet til en meget moderne nybygning i Borgmester Christiansensgade i Kbh.s Sydhavn. Denne bygn. har 22.000 m² etageareal og byggesummen var ca. 14 mill. kr. Fabrikken i Aldersrogade og nybygningen i Sydhavnen har tilsammen 84.000 m² etageareal og bygningerne har en samlet lagerkapacitet på ca. 1300 færdige vogne. Der er også indrettet moderne undervisningslokaler, General Motors »Service Skole«, hvor de autoriserede forhandlere i Danmark og Norge kan få deres service- og reservedelsfolk specialuddannet.

Bilmærkerne er: Opel, Vauxhall, Bedford, Chevrolet, Pontiac, Oldsmobile, Buick, Cadillac og GMC lastvogne. Fabrikken samler GM automobiler til samtlige skandinaviske lande. Virksomheden beskæftiger ca. 415 funktionærer og ca. 850 arb., aktiekap. 14 mill. kr.

Nordisk Fjerfabrik A/S, forarbejdning af fjer og dun, grl. 1901, aktiekap. 7 1/2 mill. kr. (1901: 70.000 kr.). En del af selskabets overskud – efter at aktionærerne har modtaget 10% – tilfalder Nordisk Kollegium til afskrivning på kollegiets gæld til Nordisk Fjerfabrik i forb. m. kollegiets overtagelse af ejendommen Strandboulevarden 30–32, indtil denne gæld er afviklet. I øvrigt kan selskabet efter bestyrelsens beslutning af de i årenes løb foretagne henlæggelser, ud over de lovpligtige, bl.a. yde tilskud til driften af Nordisk Kollegium.

Litt.: H. O. Lange. Nordisk Fjerfabrik 1901–51. 1951.

Georg Jensen Sølvsmedie A/S, Ragnagade 7, grl. 1904. Georg Jensen Sølvsmedie blev grl. 1904 af Georg Jensen, som dengang var 38 år gammel; til at hjælpe sig havde han kun en lærling. Georg Jensen blev født i Rådvad, hvor han som dreng hjalp til i støberiet på knivfabrikken. Senere arbejdede han som guldsmedelærling, men efter at være blevet svend begyndte han at studere på Kunstakademiet, hvor han 1900 fik guldmedalje og et stipendium for statuen »Høstkarlen«.

Sølvsmedjen åbnedes i Bredgade, flyttede sen. til Knippelsbrogade og til Ragnagade, hvor den ligger i dag. Da det ikke har været muligt at udvide mere der, grundlagdes for et par år siden en ny afd. i Gladsakse.

I løbet af de halvthundrede år, sølvsmedjen har eksisteret, er den vokset til at beskæftige ca. 400 mennesker, og produktionen, hvoraf største delen går til eksport, udgør årligt ca. 15 t sølv. 1909 åbnedes i Berlin den første forretning i udlandet. Nu har sølvsmedjen egne forretninger og forhandlere verden over.

En af de kunstnere, Georg Jensen tidligt kom i kontakt med, var Johan Rohde. Opr. maler og møbelkunstner, el. som man i dag ville kalde det: møbelarkt., blev hans kunstværker naturligt strengere i linjerne end Georg Jensens egne, da denne i højere grad var billedhugger. Denne gensidige påvirkning resulterede i en produktion af en sjældent høj kvalitet, og de to kunstnere vendte sig imod den dengang fremherskende svaghed for massefremstillede kopier af tidl. tiders sølvtøj.

Blandt kunstnere, som i tidens løb har været knyttet til sølvsmedjen, kan nævnes: Harald Nielsen, Georg Jensens to sønner: Søren Georg Jensen og Jørgen Jensen, Sigvard greve Bernadotte, Arno Malinowski, Magnus Stephensen, Gundorph Albertus og Henning Koppel, som alle med smedjens dygtige sølv- og guldsmede har været med til at skabe den tradition for kvalitetspræget sølvtøj, som i dag ikke blot kendetegner Georg Jensen Sølvsmedies arbejder, men da. sølvtøj som helhed.

Virksomheden beskæftiger 84 funktionærer og 325 arb., inkl. 40 lærlinge; aktiekap. 1,2 mill. kr.

Litt.: Walter Schwartz. Georg Jensen. 1958.

Kay Bojesen, Bredgade 47, kunsthåndværker, især sølv og trælegetøj, grl. 1913 af Kay Bojesen (1886–1958), der – efter sin uddannelse som sølvsmed, bl.a. hos Georg Jensen og ved rejser i Tyskland og Frankrig – 1913 nedsatte sig som sølvsmedemester i Nybrogade 14 (opr. som kompagnon i den af hans fader, Ernst Bojesen, erhvervede sølvsmedie).

Kay Bojesen har navnlig tegnet og udformet brugskunst i sølv (bestik- og korpusarbejde) og i træ (skåle m.v., men først og fremmest trælegetøj), endv. bl.a. varer af rustfrit stål. Fremstillingen af varer efter sine modeller har K.B. fortrinsvis ladet foregå på en række mindre værksteder. En betydelig del af K.B.s varer eksporteres el. sælges til udenlandske turister, bl.a. gennem »Den Permanente«.

K.B. har i årene siden 1918 afholdt el. deltaget i en lang række udstillinger bl.a. i Kbh., Oslo, Bergen, Stavanger, Stockholm, Gøteborg, London, Paris, Berlin, Haag, Zürich, Milano og New York.

Litt.: bl. a. Nyt Tidsskrift for Kunstindustri 1933 nr. 2 og 1935 nr. 12, Dansk Kunsthaandværk, 1944 nr. 10, 1944 nr. 4, 1953 nr. 5.

Just Andersen A/S, Gl. Kongevej 3, grl. 1915 af Just Andersen som værksted for kunstnerisk udførte guld- og sølvarbejder.

Just Andersen var født 1884 i Godhavn på øen Disco, Grønland, han var uddannet på Kunstindustrimuseet under professor Hans Tegner og deltog allr. 1914 i en udstilling i Berlin. 1915 oprettede han et lille værksted for guld- og sølvarbejder. Navnlig hans guldsmykker vakte megen interesse, og flere købtes til Kunstindustrimuseet. 1918 begyndte han at interessere sig for fremstilling af tinarbejder og udvidede med henblik herpå sin virksomhed. Just A. skaffede tinnet, der ikke tidl. var videre estimeret, anseelse som materiale i kunsthåndværkskredse og gennemførte en stort anlagt produktion, der fik succes som handelsvare. Hans tinarbejder hævdede en smuk position på alle de fine kunstindustriudstillinger her hjemme og i udlandet, og det er i dag den største eksportvare.

Da produktionen havde vokset sig stor, søgte han imidlertid fornyelse. Han slog ind på bronzen, og på en udstilling i Grassimuseet i Leipzig 1929 viste han nogle overordentlig fine ting, støbte i den eksklusive cire-perdue teknik. Samtidig begyndte han sin sølvproduktion, og virksomheden omdannedes til A/S 1929. Der fremstilles nu næsten alle arter finere metalvarer – guld, sølv, bronze og tin, og Just Andersens produkter har været udstillet på de store udstillinger i Paris, Rio de Janeiro, Barcelona, Bruxelles etc.

Virksomheden beskæftiger i dag 52 mennesker.

Bay & Vissing A/S, Tomsgårdsvej 28, pensel-, børste- og plasticfabrik, grl. 1924. Aktiekap. 750.000 kr. Selskabet har 3 datterselskaber: A/S Danish Artist’s Brush Co., aktiekap. 100.000 kr. – A/S Slangerup Savværk, aktiekap. 200.000 kr. – A/S Dana-Haar (hårtilrettere), aktiekap. 200.000 kr. (37 funktionærer og 218 arb. i Bay & Vissing A/S samt datterselskaberne).

Nielsen & Jespersen, Rentemestervej 14, bakelit- og plasticfabrik, grl. 1924, privat firma. Virksomhedens grundlægger, fabr. S. R. Jespersen, startede som den første her hjemme med bakelitpresning. I de første år fremstilledes råvarerne af virksomheden selv. (20 funktionærer og 180 arb.).

Aktieselskabet for Kontor Kemi (Kores), Tomsgårdsvej 17–19, fabrikation af kem. præpareret papir, kontorartikler og plasticvarer, grl. 1932. (65 funktionærer og 187 arb., aktiekap. 750.000 kr.).

I. E. Ohlsens Enke, Linnésgade 14, privat firma, grl. 1804, handel en gros og en detail med havefrø, blomsterløg og -knolde samt diverse gartneri-artikler. Avl af havefrø delvis på egne gårde og delvis i kontrakt hos da. landmænd. – Firmaet omfatter hovedforretningen Linnésgade 14, lager, tørreri og renseri Vangedevej 160, Søborg, avlsgården Clausdal, Hjortespring pr. Herlev, avlsgården Krebshusgård pr. Sorø, forsøgs- og forædlingsgården Ny Munkegård pr. Tåstrup, filialer i Ålborg, Århus, Nykøbing F., Odense og Slagelse, datterselskaber i Malmø, Oslo og New York.

Samlet personale ca. 285 personer.

Lemvigh-Müller & Munck A/S, Vestergade 16, grl. 1833, jern og stål en gros. Firmaet N. F. Munck, Vestergade 18, blev grl. 6/7 1833, I.-F. Lemvigh Müller, Nørre Voldgade 162, 28/11 1846 og Jørgen Jensen, Vestergade 16, 18/12 1841. Ved en sammenslutning af de 3 gl. firmaer, der alle var grl. som hørkramforretninger, stiftede gross. Valdemar Lemvigh-Müller 1/1 1920 Lemvigh-Müller & Munck A/S, Vestergade 16.

Aktiekap. 4 mill. kr., samlet personale ca. 300 personer.

S. Seidelin A/S, Skindergade 7, manufaktur en gros, grl. 1843 i Holbæk som detailforretning – flyttet til Amagertorv 11, Kbh. 1856 – til Skindergade 7 1901. – A/S 1919. Driver tillige virksomhed under navnet 18-43 Konfektion A/S, Laplandsgade 4, hvor der fremstilles herrekonfektion (se s. 530). Datterselskaber: Augustinus & Hansen A/S, Frederiksværk og OKAY Konfektion A/S, Lersø Parkallé 100, Kbh.

Aktiekap. 820.000 kr., årsomsætning 19 mill. kr.; personale: 120 funktionærer og 90 arbejdere.

Sophus Berendsen A/S, Ørstedhus, Vester Farimagsgade 41, jern, stål, metaller, glas, telekommunikations-, entreprenør- og transportmateriel, maskiner m.v. en gros, grl. 1854, A/S 1897. Aktiekap. 600.000 kr. + reserver. Samlet personale ca. 50.

Bloch & Behrens A/S, Toldbodgade 19, grl. 1856, importvirksomhed. Uld har siden firmaets start været dets hovedartikel; siden 1914 har firmaet udelukkende handlet med uld, opr. især fra Island og de skandinaviske lande, sen. fra talr. andre uldproducerende lande. På basis af nært samarbejde siden 1915 med no. interesser i Buenos Aires stiftedes 1921 firmaet Nilssen, Olsen & Cia. Lda., Buenos Aires, og snart efter startedes et tilsvarende firma under sa. navn i Montevideo. Sen. fandt der en lignende udvikling sted i Australien og i New Zealand, hvor firmaet havde indkøbsorganisationer fra 1931, og hvor 1946 firmaerne Bloch & Behrens (Australia) Pty. Ltd., Melbourne, og Bloch & Behrens (New Zealand) Ltd., Christchurch dannedes.

Bloch & Behrens, Kbh. blev A/S 1928 (aktiekap. 700.000 kr.). Aktiekap. er siden gradvis udvidet til 2 mill. kr. 1957. 1955 fik aktionærerne i selskabet et tilbud fra Ø.K., som resulterede i, at Ø.K. overtog praktisk taget alle aktier i Bloch & Behrens såvel som i de nævnte oversøiske filialer og en betydelig andel af aktiekap. i en uld- og karboniseringsfabrik i Australien. Som resultat heraf er koncernens s. 563 finansielle stilling betydelig stærkere end før, og dens virksomhed er udstrakt til næsten alle lande, hvor der produceres el. bruges uld. Den årl. omsætning er over 250 mill. kr. Foruden i de ovenn. oversøiske firmaer har Bloch & Behrens betydelige interesser i flg. europ. firmaer: James R. Walker & Co. (Bradford) Ltd., Bradford, Bloch & Behrens (Italia) Soc. Acc. Semp., Biella og Hamburger Wollhandels-Gesellschaft m.b.H., Hamburg.

Brødrene Dahl A/S, hovedkontor Vesterbrogade 1, ekspedition »Brødregården«, Ottiliavej 15, grl. 1866, rør, centralvarme og sanitet en gros. Firmaet er grl. som personligt firma af brødrene Niels Smith Dahl og William Dahl; 1934 overgået til A/S; har siden 1873 haft kontorer i den af V. Klein 1872 opførte Industribygning. Lagrene har dels været i Industribygningen og dels på andre pladser i byen, men er nu samlede på »Brødregården«. I årenes løb er filialer opret. i Århus, Odense og Nykøbing F., ligesom der er etableret datterselskaber i Norge og Sverige.

Aktiekap. 5 mill. kr.

Joseph Levin & Co. A/S, Islands Brygge 35, opkøb og salg af affaldsjern, gl. metaller, papiraffald, klude, tovværk og uld. Endv. fabrikation af tekstilråstoffer samt farveri. Grl. 1866. Aktiekap. 2 mill. kr., samlet personale ca. 200.

Hans Just, Århusgade 88, grl. 1867, generalagentur for udenlandske vin- og spiritusfirmaer.

Sthyr & Kjær, A/S, Rådhusstræde 13, kolonial en gros, grl. 1866, A/S 1919. Filialer i Herning, Hillerød, Horsens og Sønderborg. Aktiekap. 1.25 mill. kr. Samlet personale 160.

A/S Holger Petersen, Købmagergade 44, grl. 1868, A/S 1937, manufaktur en gros og fabrikation, import og eksport samt deltagelse i dermed beslægtede virksomheder. Firmaet, der har hovedsæde Købmagergade 44 og fabrik Tagensvej 85, driver handel en gros, im- og eksport i manufakturvarer, trikotage, kortevarer, knapper etc. samt fabrikation: kamgarnsspinderi, farveri, båndvæveri, fletteri. Omsætningen andrager mange mill. kr., og selskabet beskæftiger i hovedsædet og tilknyttede virksomheder ml. 1100 og 1200 mennesker.

Virksomheden blev grl. af Holger Petersen 1868 som engrosfirma i manufakturkortevarer, bl.a. med repræsentation for sygarnsspinderiet I. & P. Coats i England, og 1872 påbegyndtes en forretning på Sverige. 1878 oprettedes et båndvæveri (lidser og snørebånd) i St. Kongensgade, 1883 flyttet til Tagensvej. 1888 købtes ejendommen Købmagergade 44, der derefter ombyggedes; 1916 erhvervedes yderligere Købmagergade 46, hvoraf stueetagen var udlejet til Hilligsøe, Køedt og Co. og dettes detailfirma, varehuset Messen, medens Holger Petersen benyttede det øvrige. Firmaet overtog 1879 firmaet C. A. Philipsens Efterflg., og senere forsk. industrielle bedrifter, der overflyttedes til fabrikken på Tagensvej, som flere gange måtte udvides. 1887 overtoges Københavns Knapfabrik, 1888 oprettedes et kamgarnsspinderi, en halv snes år senere overtoges Frølund & Wittrups bestand af flettemaskiner og 1906 erhvervedes Rosengaards Fabrikker, hvis maskinel flyttedes til Tagensvej, og endelig erhvervedes 1909 Kamgarnsspinderiet Yorkshire i Fredericia.

Samtidig udvidedes den 1872 påbegyndte eksportvirksomhed, især til Sverige, og 1886 oprettedes et agentur i Stockholm, og på dette grundlag startedes 1889 et datterselskab: Holger Petersens Handels- och Fabriks A/B, der 1906 havde antaget et sådant omfang, at det efterhånden erhvervede 4 ejendomme, der alle benyttedes af virksomheden. Selskabet i Stockholm arbejdede i hovedsagen med sa. artikler som moderfirmaet. 1893 var der, især for at imødegå de af sv. toldforhold forårsagede vanskeligheder, også i Malmø etableret en fabrikationsvirksomhed: Fabriksaktiebolaget Skandinavien, der fremstillede lign. artikler som Tagensvej-fabrikken i Kbh. På Norge og Finland drev Holger Petersen eksportvirksomhed fra 1880’erne. I årene efter 1900 og op til 1914 drev firmaet også agenturer på en række oversøiske pladser som Cairo, Melbourne, Buenos Aires og Dansk Vestindien.

Efter Holger Petersens død 1917 blev firmaet ført videre af Holger Petersens to fætre, der i mange år havde været knyttet til forretningen; et par år sen. trådte yderligere to brodersønner ind som ansvarlige ledere. 1937 overgik firmaet til »Aktieselskabet Holger Laage Petersen« med en aktiekap. på 6 mill. kr. Selskabet blev organiseret som et familieaktieselskab. Datterselskaber: Hvalsøe og Erlandsen A/S, Nytorv, København, aktiekap. 1 mill. kr., Holger Petersens Handelsog Fabriksaktiebolag, Lilla Nygatan 15, Stockholm, aktiekap. 3 mill. sv. kr., Fabriksaktiebolaget »Skandinavien«, Barkgatan, Malmø, aktiekap. 1 mill. sv. kr.

Theodor Lund & Petersen A/S, Toldbodgade 18, grl. 1868, eksport af smør og andre landbrugsprodukter. Selskabet har i mange år ejet ejendommene Nyhavn 14–16 og har endnu lager og kontorer i disse ejendomme. Ejendommene er opf. 1775.

Aktiekap. 1 mill. kr., samlet personale ca. 100 personer.

Brødrene Justesen A/S, Vestergade 18, kolonial en gros, grl. 1881, A/S 1/1 1958, aktiekap. 4 mill. kr., samlet personale 125. Datterselskaber i Ålborg, Århus, Assens, Frederikshavn, Holstebro, Kolding, Nyborg, Nyk. F., Odense, Randers, Ringsted og Rudkøbing.

Ferd. Andersen & Co., Nytorv 5, grl. 1885, kaffe- og teimport samt kafferisterivirksomhed. – Samlet personale 24.

A/S Kampmann & Herskind, Dagmarhus, kul- og koksimport; reder for A/S Dampskibsselskabet Vendila. Grl. 1886 som personligt firma, 1934 omdannet til A/S. Stort pladsanlæg ved Kalvebod Brygge med siloer, koksværk og 2 kraner, lagerplads til ca. 20.000 tons kul og koks.

Årsomsætning 20 mill. kr., aktiekap. 2 mill. kr. Samlet personale 30 funktionærer og 30 chauffører og arbejdere.

Vilh. Christiansen A/S, Bredgade 6, grl. 1888, vin en gros. Selskabet driver samtidig en ret betydelig reeksportforretning. Selskabets søsterfirma, Vald. Jørgensen & Co. A/S, er en af landets største frugtvinsfabrikker.

Selskabet er grl. 1888 af den sen. generalkonsul Vilh. Christiansen, der efter at være udlært inden for kolonialbranchen i dette år med en afham selv indtjent kapital på omkr. 500 kr. startede selvstændig forretning. 1917 flyttede virksomheden til ejendommen Bredgade 6, der er sammenbygget med ejendommen St. Strandstræde 9–21. Efter Vilh. Christiansens død 1934 fortsattes firmaet af konsul Einar s. 565 Christiansen, konsul Birger Kruuse og dir. Walter Rasmussen. Efter Einar Christiansens død 1942 og Birger Kruuses død 1945 blev firmaet fortsat af dir. Walter Rasmussen og dir. W. Reinhard, indtil firmaet 1951 blev omdannet til A/S med de nævnte to dir. som administrerende.

Aktiekap. 5 mill. kr., samlet personale ca. 225 personer.

V. Løwener, Vesterbrogade 9 B, grl. 1889 privat firma, værktøj, stål og maskiner en gros. Firmaet har en betydelig eksport af specialværktøjer til automobilreparation. Datterselskaber i Oslo, Stockholm og Køln. Firmaet er grundlagt af Valdemar Løwener, efter at han havde afstået det af hans fader, Daniel Løwener i 1839 stiftede jernstøberi på Christianshavn, som han havde drevet siden 1855. I handelsfirmaet blev sønnen Aage Løwener optaget i 1904. Efter hans død i 1925 overtog civilingeniør Johan Lønberg firmaet, indtil det i 1945 blev overtaget af en kreds af mangeårige funktionærer.

Årlig omsætning 60–70 mill. kr.; samlet personale 160.

Olivarius & Christensens Eftf. A/S, Nyhavn 43, kolonial, isenkram, papir en gros, grl. 1889. Årsomsætning ca. 73 mill. kr. På Amerikavej er under opførelse en kontor- og lagerbygn. på ca. 9000 m², som ventes færdig til foråret 1959. I Fredericia er nybygget afd. på ca. 1500 m² blevet færdig omkr. nytår 1958.

Aktiekap. 1 1/4 mill. kr., samlet personale ca. 100 personer.

Dansk Esso Aktieselskab, Skt. Annæ Plads 13, grl. 1889, oliehandel. Driver desuden rederivirksomhed med 3 oceantankskibe, 7 mindre tankbåde i indenrigsfart og en tanklægter; i alt 41.038 br.reg.t.

D.D.P.A. blev grl. i ovenn. år af storkøbmændene Johs. M. Holm, Jørgen Jensen og Rudolph Wulff. Aktiekap. ved starten var 1 mill. kr. Standard Oil (New Jersey) var eneleverandør af olieprodukter og hovedaktionær 1892. Hovedkontoret var 1893–1919 i »Helmerhus«, Rådhuspladsen, og fra 1921 til dato i Prins Wilhelms palæ, Skt. Annæ Plads 13. 1952 navneændring fra D.D.P.A. til Dansk Esso A/S. Dansk Esso’s hovedkontor, Prins Wilhelms palæ, er ca. 200 år gammelt.

1921 fik D.D.P.A. skøde på bygn., der nu er hovedsæde for firmaet.

Aktiekap. 32.640.000 kr. personalet: 761 funktionærer, 576 ugelønnede arbejdere og chauffører, 59 skibsofficerer og 142 menige besætningsmedlemmer.

A/S Simonsen & Nielsen, Frederiksholms Kanal 4, handel en gros med automobiltilbehør, cykler og cykledele, motorcykledele, motorer, sportsartikler samt kuglelejer og maskintekniske artikler. Desuden fabrikation af cykler og den motoriserede cykle »Velo Solex«. Endv. agenturforretning indenfor ovenn. brancher. Firmaet grundlagdes 1890 af afdøde gross. Carl Simonsen og omdannedes 1910 til A/S. Filialer i Stockholm, Gøteborg, Malmø samt Helsingfors.

Samlet omsætning ca. 15 mill. kr., aktiekap. 1.2 mill. kr., samlet personale ca. 100.

Victor B. Strand, Kronprinsessegade 36, privat firma, import af kolonial, navnlig te, kakao, vanille og krydderier, fabrikation af eddike, makaroni og andre husholdningsartikler. Virksomheden påbegyndt i Skive 1892 af grosserer Valdemar Tørsleff, som 1897 flyttede til Århus, 1923 sammensluttet med generalkonsul Victor B. Strands firma under firmanavnet Tørsleff & Co., filial etabl. i Kbh. 1928, hovedkontoret flyttet til Kbh. 1935. – Som administrationsbygn. købtes s. 566 den hist. ejendom Kronprinsessegade 36 (»Weyses gård«), opf. omkr. år 1800. – Firmaet ejer desuden faste ejendomme på Høffdingsvej og i Siljansgade, nye og moderne ejendomme, som bruges i fabrikationen. Grosserer Valdemar Tørsleff døde 1940, hvorefter generalkonsul Victor B. Strand er eneejer.

Samlet personale ca. 300.

Aktieselskabet C. Olesen, Højbro Plads 4, manufaktur en gros, grl. 1892 af grosserer C. Olesen. Havde først til huse på hj. af Østergade og Amagertorv, flyttede 1897 til Højbro Plads 4. Denne ejendom erhvervedes, da firmaet 1903 omdannedes til A/S. Sen. erhvervedes ejendommene Læderstræde 1–3 og nogle ejendomme ved Gl. Strand; disse sidste blev nedrevet 1937 for at give plads for en ny stor ejendom, der er sammenbygget med Højbro Plads 4. Datterselskab: Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik, C. Olesen A/S, som driver Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik i Kastrup på Amager, og Aktieselskabet C. Olesen, Konfektionsfabrik, Lemberggade 13.

Aktieselskabet C. Olesen, Højbro Plads, har et samlet personale på ca. 450 personer, aktiekap. 4.5 mill. kr.

Bang & Pingel A/S, Gl. Kongevej 66, engrosvirksomhed i rør-, sanitet- og centralvarmebranchen, grl. 1896 af gross. Jens Frederik Bang og Hans Pingel. Efter nogle års forløb døde Bang, og Pingel fortsatte som eneindehaver til sin død 1940, hvorefter firmaet videreførtes af svigersønnen, gross. Rudolph Schmidt (formand for Grosserer-Societetet 1941–48). Rudolph Schmidt døde 1955, og 1957 blev firmaet omdannet til A/S, som ledes af dir. E. Pingel Schmidt, 3. generation efter firmaets grundlægger. Igennem de mange år er firmaet vokset til et af de førende i sin art og er leverandør til landets kommuner, bl.a. af støbejernsrør. I årene efter den 2. verdenskrig har firmaet haft en ikke ubetydelig del af landets import af aluminium.

I de sidste 40 år har firmaet haft til huse i en række gl. bygn. på Gl. Kongevej 66, men 1958 blev en ny lagerbygn. på 3000 m² i én etage, som firmaet havde ladet opføre på Teglholmsgade 25 i Sydhavnen, taget i brug. Denne lagerbygn. indeholder en af de største lagerhaller i Norden og er et af de første steder, hvor man inden for handelen har indret. lagerbygninger med en gennemrationaliseret ekspeditionsgang. 1945 åbnede firmaet en filial i Århus på Nørrebrogade 28–30, hvor der var blevet bygget nye, moderne lager- og kontorbygninger.

Samlet personale 165, hvoraf 26 i Århus. Aktiekap. 4 mill. kr.

Det danske Kulkompagni A/S, Holmens Kanal 42, stiftet 1896 som A/S til fortsættelse af firmaet J. P. Suhr og Søns kulforretning. Selskabet ejer dampskibene »Ivan Kondrup« (1937; 3500 tons d.w.) og »Adler Svanholm« (1951; 3875 tons d.w.) samt M/S »Bretland« (1956; 3975 tons d.w.). Aktiekap. 8.25 mill. kr.

A/S Oluf Rønberg, Christians Brygge 24, lager: Titangade 13, jern og stål en gros, grl. 1899 af gross. Oluf Rønberg, overgået til A/S fra 1/1 1933 med nuv. direktion: Per Rønberg og C. V. Jernert. Aktiekap. 1 mill. kr., samlet personale 75.

A/S Anton Petersen & Henius, Kristen Bernikows Gade 6, Handel m. byggeriartikler, grl. 1901. Årsomsætning 10 mill. kr. Aktiekap. 1 mill. kr., samlet personale 15.

A. W. Kirkebye A/S, Bernstorffsgade 40, grl. 1906, A/S i 1939, import af bananer. Grundlagt af A. W. Kirkebye, der 1902 havde startet en frugt-engrosforretning i Hull, England. Firmaet indførte bananer som daglig ernæring i den da. husholdning.

Aktiekap. 2 mill. kr., samlet personale 260.

Harald Kjær & Co., Holmens Kanal 9, privat firma, grl. 1908, trælastimport. Firmaet har i de første 40 år af sin levetid udelukkende handlet med trælast fra Sverige og Finland, men har også af og til deltaget i import af større partier fra Rusland. I den sidste halve snes år har der ved siden heraf udviklet sig handel med hårdttræ, således at omsætningen i denne gren er på højde med omsætningen i trælast.

Samlet personale 50.

Københavns Kul & Koks Kompagni A/S (K.K.K.K.), Islands Brygge 22, stiftet 1909 under navnet Københavns Kul- og Koks Kompagni, 1940 ændret til K.K.K.K. A/S og 1948 til nuv. Formål: Handel med kul, koks, briketter m.v. samt evt. rederivirksomhed.

Aktiekap. 5 mill. kr.

A/S Dansk Shell, Shell-Huset, Kampmannsgade 2, grl. 1913, handel med olieprodukter samt visse af olie fremstillede kemikalier.

A/S Dansk Shell regner sin start fra maj 1913, hvor selskabet begyndte importvirksomhed og engroshandel med olieprodukter fra kontorer i Nørre Voldgade 2 under navnet A/S Dansk-Engelsk Benzin og Petroleums Kompagni. Under 1. verdenskrig lå virksomheden næsten stille, men i mellemkrigsårene voksede selskabet i trit med bilismens vækst til at blive et af landets største benzinselskaber med salgssteder landet over.

Selskabets første benzinlager lå på Frederiksholm, men 1917–18 byggedes det første tankanlæg for import af benzin i tankskibe på Kalkbrænderihavnens ndr. dækmole ved Kbh.s havn. Dette anlæg blev hurtigt for lille, og 1921–22 byggedes et nyt og større importanlæg ved Skudehavnen, samt et tankanlæg for brændselsolier på redmolen i Frihavnen.

I foråret 1939 påbegyndtes på et nyopfyldt areal bygningen af tankanlægget »Prøvestenen«. Anlægget var p.gr.af den strenge vinter 1939–40 ikke helt fuldført i april 1940 og henlå derefter ubenyttet under besættelsen. I sommeren 1945 blev anlægget fuldført og 1/8 blev det taget i brug, og herfra forsynes området ø.f. Store Bælt. Området v.f. Store Bælt er siden 1923 forsynet fra et importanlæg i Fredericia.

1934 flyttede selskabet ind i det første Shell-Hus i Kampmannsgade 2, men dette blev nov. 1944 beslaglagt af den ty. værnemagt, hvorefter firmaets begrænsede personale flyttede til en villa på Annasvej i Hellerup. 21/3 1945 bombedes Shell-Huset af Royal Air Force, og selskabet måtte som følge heraf efter krigen leje kontorer i Holmens Kanal 7. Et nyt Shell-Hus, opf. efter tegn. af arkt. Vilh. Lauritzen, på sa. grund som det første Shell-Hus, blev taget i brug i juli 1950.

Aktiekap. 32 mill. kr., omsætning (1957) 335 mill. kr., samlet personale ca. 700 personer.

BP Olie-Kompagniet A/S, Skt. Annæ Plads 5, grl. 1920, import og engrossalg af benzin og olie og salg i da. og udenlandske havne af bunkerolie til skibe i kommission s. 568 for BP Trading Limited, London. Kompagniet er datterselskab af det brit. olieselskab The British Petroleum Company Limited, London, og er indehaver af aktierne i A/S Tankskibsrederiet, hvis skibe besørger intern søværtsdistribuering og fragt af olieprodukter fra udenlandske raffinaderier. Et andet datterselskab er BP Gas A/S, Århus, der sælger og distribuerer flydende gas.

Kompagniet har sit hovedkontor på Skt. Annæ Plads 5, en gl. patricierbolig fra 1796, bygget af J. H. Rawert, hvilken ejendom Kompagniet erhvervede og ombyggede 1927.

Selskabets aktiekap. 50 mill. kr., årsomsætning ca. 260 mill. kr., incl. benzinskat. Samlet personale 1957: 547 funktionærer og 387 chauffører og arbejdere.

Danish American Gulf Oil Comp. A/S, Kvæsthusgade 3, grl. 1924 under navnet: Alfred Olsen & Co. A/S, navnet ændret til ovenstående 1946. Import, fabrikation og salg af petroleumsprodukter.

Ejendommen Kvæsthusgade 3, der er hovedsæde for Danish American Gulf Oil Company A/S, er opf. 1702 af assistenshusforvalter Nikolaj Wesling, gik sen. over til storkøbmanden J. L. Zinns eje og blev i mere end ét årh. kendt som den Zinnske gård.

Aktiekap. 7.352.000 kr., årlig omsætning ca. 142 mill. kr., samlet personale ca. 530 funktionærer og arbejdere.

Tage Peetz & Co., Christians Brygge 22, privat firma, engroshandel med trælast, krydsfinér og isolationsplader, grl. 1926. Årsomsætning ca. 20 mill. kr. Samlet personale 14.

A/S Kosangas, Vester Farimagsgade 1, grl. 1929, handel med flaskegas. Selskabet oprettedes i Nykøbing F. 1929 af ing. C. R. Smidth under navnet Dansk Flaskegas Co. A/S og blev overtaget af brdr. Tholstrup og civiling. Ove Brødsgård 1941 med navneforandring til A/S Kosangas 1950. Har distribution og salg af flydende gas og tilbehør, 7 tankanlæg og 6 fyldestationer i Danmark. Endv. drives rederivirksomhed med 10 specialbyggede gastankskibe. – Tilsluttede selskaber i udlandet: Kosangas (Cyprus) Ltd., Nicosia, Cyprus, Kosangas (Ceylon) Ltd., Colombo, Ceylon, Mc Mullans Kosangas Ltd., Dublin, Eire, Mc Mullans Kosangas Ltd., Belfast, Ireland, O/Y Kosan AB, Helsingfors, Finland, Kosangas G.m.b.H., Flensborg, Tyskland, Kosangas (Hellas), S. A. Athen, Grækenland, Compagnie Industrielle du Gaz Kosangas S.A.L., Beyrouth, Libanon og Kosangas Company, Bombay, Indien.

Aktiekap. 7.5 mill. kr., samlet personale 450 personer.

De Forenede Kulimportører A/S, Holmens Kanal 5, stiftet 1938 som A/S til fortsættelse af den af firmaet »De forenede Kulimportører« indtil da drevne forretning, især handel med kul og koks.

Aktiekap. 2 mill. kr.

Fonnesbech A/S, Østergade, grl. 1847, specialmagasin for børne- og damebeklædning, lædervarer, fodtøj og herrelingeri, metervarer til beklædning, parfumeri og bijouteri. Firmaet har endv. produktion af kjoler, dameovertøj, hatte m.v. samt restaurant. Firmaet har desuden et udsalg i Hellerup.

Aktiekap. 2,2 mill. kr., samlet personale ca. 380 personer.

Magasin du Nord’s hovedbygning ved Kongens Nytorv, opført 1893–94 på det gamle Hotel du Nord’s plads (arkt. Alb. Jensen og H. Glæsel).

C. Schous Fabrikker A/S, hovedkontor Kronprinsessegade 28, grl. 1859 i Nørre Sundby, fabrikation og handel med sæbe og andre rengøringsartikler, stearinlys samt andre kem.-tekniske artikler, gummi- og plasticvarer (herunder kamme), grammofonplader, parfumeri- og toiletartikler, børste- og trævarer (herunder tandbørster), trikotage og strømper, kunstkeramik, emaillerede varer samt blikvarer. Firmaet har ca. 1190 udsalg.

Virksomheden flyttede 1888 til Kbh. med fabrikanterne Lauritz Schou og Holger Schou som personlige indehavere. 1916 omdannet til A/S. 1922 og 1924 etableredes samarbejde med sæbefabriken Blaagaard A/S og A/S Schreiber & Carl Petersen jrs. fabrikker; begge selskaberne er 1939 trådt i likvidation for helt at indgå under C. Schous Fabrikker A/S. Selskabet har bl.a. flg. datterselskaber: A/S Tatol, Fabrikken Ilka A/S, Handelsselskabet Ira A/S, Handelsselskabet Plastica A/S og A/S Rafa, der alle driver handel, samt A/S Ravnholm kemiske Renserier, A/S Ravnholm Strømpefabrik (se s. 530) og Ravnholm Emaljeværk A/S, der alle driver produktion og handel. Til udøvelse af de forskellige produktioner ejer selskabet en række ejendomme i Utterslev og Ravnholm. Endvidere ejer selskabet ejendommen Kronprinsessegade 28, hvor en del af administrationens kontorer forefindes.

Direktørerne Oluf Schou, Marius H. Schou og Holger H. Schou, der er efterkommere af stifteren fabrikant Jens Chr. Schou, sidder i selskabet ledelse.

Aktiekap. 4,5 mill. kr., samlet personale, inkl. udsalgene, ca. 3700 personer.

Crome & Goldschmidt A/S, Østergade, grl. 1860 i Horsens. Magasin med manufaktur som hovedområde, men i øvrigt med fodtøj, boligmontering, sportsartikler m.v. Selskabets første udsalg i Kbh. åbnedes 1884 i en privat lejlighed i St. Kongensgade 70, noget senere flyttede firmaet til en lille butik Østergade 54 (den gamle Efterslægtsselskabets ejendom), med et personale på 12 personer. 1908 købte firmaet Antonihus og 1916 Pilegården (på hvis gavl et sjældent kammagerskilt fra 1770), 1917 købtes Volmerhus, Cityhus og flere ejendomme ved Østergade. Det lod sig imidlertid ikke gøre at få det hele indrettet hensigtsmæssigt til brug for varehuset, før forsk. lejere var flyttet fra ejendommene; 1/12 1927 kunne hjørnet ud mod Østergade tages i brug, og herved etableredes forb. ml. firmaets forsk. afdelinger. 1929 blev ejendommen ud mod Østergade taget i brug, hvorefter der var varehus i alle firmaets 8 ejendomme. Admin. direktør Martin Skou (siden 1933).

Firmaet drev i Horsens foruden et udsalg fabrikation af hvidevarer, hvorved en del af fabrikkernes arbejde udførtes af fangerne på Horsens Tugthus. Fabrikkerne afhændedes 1929.

Aktiekap. 10 mill. kr.

Magasin du Nord, A/S Th. Wessel & Vett, Kongens Nytorv, grl. 1868, magasin for bl.a. beklædning, boligudstyr, sportsartikler, bøger, toiletartikler, konfekture og visse fødevarer. Foruden handel driver firmaet industriel virksomhed, nemlig beklædningssystuer, buntmagerværksted, lampeskærmesystue, chokoladefabrikation og urreparationsværksted. Firmaet har foruden i Kbh. udsalg i Århus og Odense.

Firmaet stiftedes 1868 i Århus som en hvidevareforretning af Th. Wessel og Emil Vett. Et par år senere oprettedes en filial i Kbh., og ret hurtigt flyttedes den til Hotel du Nord på Kongens Nytorv. 1899 blev firmaet, der allr. da havde antaget navnet Magasin du Nord, omdannet til A/S. Magasin du Nord i Århus blev selvstændigt A/S 1911, og 1938 blev A/S Th. Wessel & Vett’s fabrikker, hvortil engrosforretningen henlagdes, udskilt som selvstændigt datterselskab. – 1954 optoges Odense Dampvæveri Udsalg, I. G. Jacobsen, i koncernen, således at denne nu omfatter A/S Th. Wessel & Vett, Magasin du Nord, A/S Magasin du Nord i Århus, Odense Dampvæveri Udsalg, I. G. Jacobsen, A/S Th. Wessel & Vett’s fabrikker og ejendomsselskabet Magasin A/S.

Aktiekap. 14 mill. kr., samlet personale (inkl. udsalgene) ca. 2100 personer.

Messen, Købmagergade 42–48, grl. 1875, magasin for manufaktur, beklædning, møbler, boligudstyr m.v. Medstifter var den kendte politiker og frihandelsmand Andreas Peschcke Køedt. Firmaet spreder sig over flere ejendomme. Karakteristisk for handelshuset er der på taget af en af dets ejendomme, Købmagergade 42, anbragt en figur af handelsguden »Merkur«, der er med til at give Købmagergade særpræg. Merkurfiguren er udført af billedhuggeren Julius Vilhelm Schultz i Kbh. og støbt af kgl. hofbronzestøber Lauritz Rasmussen, Kbh. 1896.

Havemanns Magasin A/S, Vesterbrogade 74, grl. ca. 1888, A/S 1942, magasin for manufaktur, fodtøj, boligmontering m.v. Firmaet har en filial, A/S Valby Tekstil Magasin.

Aktiekap. 2 mill. kr., synlige reserver 6.975.000 kr., samlet personale ca. 600 personer. – Ill. se ovf. s. 184.

Illum I/S, Østergade, grl. 1891, magasin omfattende bl.a. manufaktur, fodtøj, boligmontering, bøger, vin og spiritus, konfekture o.s.v. Firmaet er et familie-I/S. Foruden handel driver firmaet fabrikationsvirksomheder, nemlig Illum engros I/S (kjole- og blusefabrik) og Swallow I/S (skjortefabrik), der foruden til stormagasinet sælger en gros over hele landet. Illum blev grundlagt 3/3 1891 i Østergade 55 af Anton Carl Illum, f. i Åstrup ved Fåborg 1863. Ved starten havde han 3 medarbejdere. 1/4 1899 flyttede forretningen til Østergade 52 i en for datiden meget moderne ejendom, og der var nu 100 medarbejdere. 1912–17 købtes flere ejendomme, og udvidelser fandt sted. Bl.a. oprettedes eget el.-værk. 1929–31 foretoges udvidelserne i Pilestræde, og der oprettedes damefrisørsalon, herrefrisørsalon, restaurant samt flere andre nye afdelinger. 1948 flyttedes Illum-engros fra Østergade til egne lokaler i Møntergården. 1952 foregik udvidelsen til Købmagergade. 1954–56 købtes flere Købmagergade- og Østergadebygninger, bl.a. Kong Salomons Apotek, og en meget stor udvidelse er planlagt påbegyndt i 1960.

Den store hal i Illum’s hovedbygning på Østergade. Stormagasinets forskellige afdelinger er fordelt på etager, der åbner sig ud mod hallen.

Direktør Illum døde 1938, og Illum ejes idag af hans 3 børn: Else Trock-Jansen, Inger Illum Berg og Svend Illum. Adm. direktør er Svend Illum. Desuden er følgende af 3. generation ansat i firmaet: direktør Ib Trock-Jansen, kontorchef Pelle Trock-Jansen og kontorchef Jesper Illum.

Samlet personale 1400 personer.

Irma Fabrikerne A/S, Ravnsborggade 12, grl. som aktieselskab 1942 til videreførelse af de 1895 af gross. Carl Schepler startede virksomheder. Aktieselskabets navn var 1942 »Carl Scheplers Eftf. Irma Fabrikerne«, 1944 ændredes det til det nuv. Bifirmaer: 1) Carl Scheplers Eftf. Irma Fabrikerne, 2) Irma, 3) Københavns Biscuits- og Vaffelfabrik og 4) Savi.

Selskabet har i Hovedstadsområdet ca. 80 detailforretninger, der forhandler smør, margarine, kaffe, kolonialvarer, viktualier m.v.; en del af disse er selvbetjeningsbutikker.

Aktiekapitalen, der opr. var 1,8 mill. kr., udvidedes 1954 til 3 mill. kr.

Daells Varehus A/S, Nørregade 12, grl. 1910, magasin, ganske særlig i manufakturbranchen, men desuden i fodtøj, boligmontering m.v.

Aktiekap. 8 mill. kr., samlet personale 1000–1700 personer.

Hovedstadens Brugsforening, hovedkontor m.v. Strandboulevarden 96, grl. 1916. Andelsselskab med begrænset ansvar. Foreningens hovedbrancher er detailsalg af kolonial, tobak, brød, mælk, viktualier, frugt, grønsager og møbler. Foruden handel driver foreningen industriel virksomhed, nemlig en fedevarefabrik, en sæbefabrik, en biscuitfabrik og 40 bagerier samt 8 vaskerier.

Foreningens formål er levering til medlemmerne af så gode og billige varer som muligt. Foreningen blev dannet 1916 ved sammenslutning af 16 af de da eksisterende kbhske brugsforeninger, der var startet i perioden 1900–12.

Foreningen har 240 udsalg, hvoraf et antal i de sen. år oprettede er »supermarkeder« ɔ: afdelinger hvor brancherne kolonial, grønt, viktualier og kød er samlet i én butik med selvbetjening (se ill. s. 574). Foreningen ejer siden 1957 i fællesskab med Fællesforeningen af Danmarks Brugsforeninger ejendomskomplekset National Scala, hvor magasinet Anva (se ndf.) har til huse.

Andelskap. 4,1 mill. kr., årlig omsætning ca. 180 mill. kr., samlet personale (inkl. udsalgene) ca. 2100 personer.

Selskabet til Haandarbejdets Fremme er stiftet 1928 med det formål at fremme kunstnerisk præget håndarbejde, håndværk og husflid og at skabe afsætningsmuligheder her og i udlandet for sådant. Det virker gennem medlemsmøder, værksted, tegnestue, vejledning og salg af arbejder, såvel fra medlemmer som fra egne værksteder el. fra hjemmearbejdere, som foreningen beskæftiger. Selskabet har afdelinger i Kbh., Odense, Ålborg, Århus og Åbenrå.

Selskabet har hvert tredje år afholdt udstillinger i Kunstindustrimuseet og endv. afholdt selvstændige udstillinger i Stockholm 1935, Amsterdam 1936, Oslo og London 1938.

Siden 1953 har selskabet udgivet en række bøger, som dels er udkommet her hjemme, dels er oversat til sv. og eng. Desuden driver selskabet en skole og et håndarbejdsseminarium, der er statsunderstøttet, samt afholder faglærerindekursus i håndarbejde. Alle arbejder, der sælges gennem Haandarbejdets Fremme og dets afdelinger, er censurerede af en bedømmelseskomité, der består af kunstnere og teknikere. I de sen. år har hovedafdelingen i Kbh. haft et stigende salg til turister og oparbejdet en eksport.

Selskabet er en selvejende institution og beskæftiger i hovedvirksomheden ca. 45 personer, medens der i provinsafdelingerne og skolen er beskæftiget henholdsvis 15 og 28 personer. Selskabets værksted er beliggende i en fløj i Kunstindustrimuseet, og skolen i museets gård.

Den Permanente, udstilling for dansk kunsthåndværk og kunstindustri, Vesterport, er stiftet 1931 af en kreds af kunsthåndværkere og kunstindustrifolk med det formål at opretholde et udstillingslokale i København til propaganda for og s. 573 salg i ind- og udland af da. kunsthåndværk og kunstindustri. D. P., der ved oprettelsen havde 120 medl. og nu har 350, har gennem årene haft til huse i 3 forsk. lokaler i Vesterport, hvor foreningen nu råder over et areal på 3000 m², fordelt over stueetage, 1. sal og kælder. Institutionen arbejder uden kapitalinteresser. Et eventuelt overskud skal, i henhold til foreningens love, anvendes til fordel for dansk kunsthåndværk og kunstindustri. Udstillingsmaterialet er underkastet censur, der udøves af en faglig komité, valgt af foreningens generalforsamling. D. P.s omsætning var 1946 8 gange så stor som i det første driftsår (1932), og 1958 igen 8-doblet siden 1946. Udstillingen omfatter håndforarbejdede møbler, sølv, keramiske arbejder, rustfrit stål, vævede og håndtrykte tekstiler, træarbejder, kurvearbejder, glas etc. 1946 blev D. P. udvidet med en afdeling for fri kunst. 1947 oprettedes en turistvareafdeling, og 1954 udvidedes turistvaresalget til at omfatte salg fra Souvenirpavillonen i Tivoli (ligeledes under censur). 1956 oprettedes en særlig eksportafdeling til varetagelse af de mindre værksteders salg til forretninger i udlandet. Udstillingen har såvel et da. som et udenlandsk publikum. Turistbesøget har i de sidste år været stærkt stigende, og over halvdelen af salgsmaterialet, specielt håndforarbejdede møbler og sølv, går nu til udlandet. Udstillinger i udlandet er afholdt i enkelte tilfælde, således 1956 i Danmarkssalen i det Danske Hus i Paris.

Interiør fra Den Permanente.

En af Hovedstadens Brugsforenings nye selvbetjeningsbutikker (»supermarked«) i nyt boligkvarter i storbyens yderdistrikter (Strandmarksvej i Hvidovre).

Rørkær Magasin A/S, Nørrebrogade 43–45, grl. 1937, under navn Vatamøllen, 1942 ændret til nuv. Varehus for manufaktur, fodtøj, boligmontering m.v.

Aktiekap. 3,3 mill. kr.

Anva, Vesterbrogade 2E, grl. 1950, magasin for herre-, dame- og børnekonfektion, trikotage og lingeri, metervarer, parfumeri, ure, foto, papirvarer, køkkenudstyr, glas og porcelæn, cykler, møbler og andet boligudstyr. Anva er et andelsselskab, der driver handel på næringsbrev. 15/4 1958 flyttedes virksomheden til Vesterbrogade 2E til de lokaler, der tidl. rummede restaurant National Scala. Ejendommen, der ejes af ejendoms A/S National, blev ved denne lejlighed helt ombygget og fremtræder nu som en moderne forretningsejendom. Et datterselskab, restaurant Anva A/S, driver cafeteria Vesterbrogade 2E, mezz.

Aktiekap. 2,7 mill. kr., samlet personale 200.

Administrationen af Kbh.s torve, der henrører under Kbh.s kommunalbestyrelse (jf. politivedtægt af 1/3 1913) blev fra 1/4 1926 henlagt under det på dette tidspunkt oprettede Direktorat for Torvevæsenet (Flæsketorvet 87) under magistratens 4. afd. Forud for dette tidspunkt hørte de egl. torve, Grønttorvet med Amagertorv samt Halmtorvet og Gl. Torv, under mag. 1. afd., medens de som s. 575 salgshaller indrettede pladser, Kvægtorvet og flæskehallen, var henlagt som selvstændig institution under mag. 4. afd., og de tidl. torvepladser: Vandkunsten, Hauser Plads og Kultorvet, der benyttedes væsentligst som holdepladser for fragtmænd, administreredes af mag. 2. afd.

Fra Flæsketorvet i Kødbyen. Til venstre den lange flæskehal.

Under torvedirektoratet henlagdes foruden ovenn. torve og pladser tillige Fisketorvet ved Gl. Strand, der hidtil til dels havde henhørt under havnevæsenet, men som nu overtoges fuldstændig af kommunen i h.t. en fælles overenskomst. 1/4 1938 overførtes torvedirektoratet til magistratens 1. afd. Om ændringer i administrationen af fisketorvet og grønttorvet 1958 henvises til omtalen ndf.

Torvevæsenet omfatter følgende torve: 1) kvægtorvet, de offentlige slagtehuse og flæskehallen m.m., 2) Kbhs. grønttorve, 3) fisketorvet og 4) halmtorvet.

1. Kvægtorvet, de offentlige slagtehuse og flæskehallen m.m. Stadens første markedsplads for kreaturer var anlagt af en privatmand, hofslagter Niels Olufsen, 1671 sa.m. en accisebod på den plads, hvor Gl. Kongevej udmundede i Vesterbro. Pladsen benævntes Trommesalen, fordi markederne åbnedes ved trommeslag. Da pladsforholdene, både hvad stalde og salgspladser angik, efterhånden blev utålelige, besluttede kommunalbest. 1878 anlægget af et kvægtorv.

Kvægtorvet, der fik plads ved det nuv. Halmtorv på en af kommunen 1870 indkøbt grund ved de tidl. militære skydebaner ved ejendommen »Enighedsværn« og på et terræn, der indvandtes ved opfyldning af Kalvebod strand, åbnedes 28/11 1879; af det indtagne areal, ca. 3,9 ha, blev dog kun halvdelen straks bebygget. s. 576 Planen til anlægget og bygningerne udførtes af arkt. Hans J. Holm. Anlægget omfattede hestetorv og kvægtorv, haller til stalde for køer og får, salgspladser, restauration samt administrationsbygning.

Ved planerne for anlægget var det bestemt, at der i forb. m. torvet skulle opføres slagtehuse. Opførelsen af disse påbegyndtes 1882, og i okt. 1883 åbnedes de 3 første.

Senere blev anlægget udvidet flere gange, således 1888, 1891 og navnlig 1900–01, da en stor salgshal for okser opførtes (efter tegn. af L. P. Fenger) med et areal på 71 gange 76 m, i alt ca. 5400 m². (Se Den tekniske Forenings Tidsskrift. XXVII. 1902–03 og Arch. 8/8 1902). 1890 opførtes en destruktionsanstalt på Vester fælled til destruktion af kød, der kasseredes af kødkontrollen og af sundhedspolitiet; dens drift blev overdraget torve- og slagtehallerne. Denne anstalt blev nedlagt 1/7 1954.

1908 besluttede kommunalbestyrelsen at indrette en salgshal for kød, flæsk m.m. Den opførtes 1909 på pladsen ml. godsbanegården og Kalvebod Brygge og benævntes Kbh.s Flæskehal. Bygningen, der var tegnet af stadsarkt. H. Wright (se Arch. 2/7 1910), omfattede salgshal, kølehus og administrationslokaler med tilsammen ca. 6550 m²; den udvidedes 1921 og 1926, hver gang med et nyt kølerum. 1926 byggedes også en fjerkræhal (areal i alt ca. 1400 m², hvoraf 800 m² salgshal, 550 m² butikker og 70 m² kølerum), der blev taget i brug i dec. 1926. Herefter ophørte den handel med levende fjerkræ og æg, der hidtil havde fundet sted på Gl. Torv. For en del af æghandelen skaffedes der efter de handlendes ønske plads ved Nørrevold.

Den ordning m.h.t. byens forsyning og handel med kød og flæsk, som var blevet til i årene fra 1879 til 1926, kunne ud fra sin stykkevise tilblivelse ikke være rationel, og da samtidig tilførslerne af slagtede svin og kreaturer steg i et stadig stærkere tempo, tog magistraten 1928 atter spørgsmålet om en omordning af torve- og slagtehallerne op. En medvirkende grund var, at Vestre gasværk var blevet nedlagt, og det 73.000 m² store areal, der lå i umiddelbar tilslutning til slagtehusterrænet, derved var blevet disponibelt.

På det nyerhvervede areal er nu de forsk. stadier i forsyningen og handelen med kød og flæsk samlet i direkte fortsættelse af hinanden. Allerede 5/10 1932 blev den nye slagtehal med tilstødende svalehal og kølehus taget i brug, og i direkte forbindelse hermed er opført den nye salgshal for kød og flæsk, i tilknytning til hvilken der findes 4 kølerum, 2 beregnet til kød og 2 til flæsk. Salgshallen åbnedes 15/4 1934. Ud imod Halmtorvet ligger den nye fjerkræhal, og rundt om Flæsketorvet er opført handels- og fabriksbygninger.

På Kvægtorvet er der kun én torvedag om ugen, nemlig onsdag, og torvetiden er kl. 9–13. Noteringen foretages kl. 12, idet 4 køber- og 4 sælgerrepræsentanter ved dette tidspunkt samles med inspektøren som formand.

I slagtehusene kan slagtning foretages alle hverdage, og kølehusene er åbne såvel alle hverdage (største delen af dagen) som søndag morgen.

I flæskehallen er der torvedag hver søgnedag kl. 7 1/2–9 1/2. Notering foretages for både flæsk og kød mandag og fredag morgen af et udvalg bestående af 4 sælgere og 4 købere med inspektøren som formand.

I fjerkræhallen er der torvedag hver søgnedag kl. 7–10. Notering sættes hver mandag af et udvalg bestående af 3 sælgere og 3 købere med inspektøren som formand. Den tidl. ægnotering er bortfaldet den 14. marts 1940.

Københavns grønttorv i Valby. Vintermorgen uden for den store torvehal. I baggrunden skimtes Valby gasværk.

Samtlige noteringsudvalg beskikkes af magistraten for 3 år, efter at de respektive organisationer er hørt.

Kødkontrollen. Fra 1/1 1888 indførtes slagtetvang i Kbh., hvorved forhandling af kød stilledes under off. kontrol. Denne omfatter heste, okser, kalve, svin og får. Dyr, som slagtes på det off. slagtehus, undersøges såvel før som efter slagtningen. Kød, som indføres i kontrolleret tilstand fra provinsen, underkastes en efterkontrol i flæskehallen.

På slagtehuset afstemples de ubetinget godkendte kroppe med de for off. slagtehuse og eksportslagterier af staten foreskrevne stempler, som indeholder slagtehusets autorisationsnummer (i Kbh.nr. 61). Svinekroppe, som opfylder de for eksport til England gældende fordringer, forsynes med rødt lurmærke. Der foretages desuden efterkontrol, for svin endv. trikinundersøgelse og, for så vidt angår mistænkelige kroppe, bakteriologisk undersøgelse, den sidste i Kbh.s sundhedskommissions laboratorium. Ikke godkendt kød destrueres på autoriseret destruktionsanstalt. Butikstilsynet er underlagt sundhedspolitiet.

Tilførslerne til Kødbyen ɔ: antal dyr slagtet i Kbh.s off. slagtehuse og kroppe tilført Kbh. fra provinsen, omfattede 1957 83.438 okser, 84.995 kalve, 15.559 får og lam, 502.873 svin og 4912 heste. Tilførslerne til fjerkræhallen var samtidig 779.925 høns og 1.367.000 kyllinger og unge haner samt ca. 150.000 stkr. andet fjerkræ.

2. Københavns grønttorve. Stadens ældste grønttorv kan føres tilbage til 1516, da Chr. II indkaldte holl. havebrugere til dyrkning af grøntsager til slottets og byens s. 578 forsyning. Det første grønttorv har antagelig ligget på pladsen ml. Vimmelskaftet og Østergade, som derefter benævntes Amagertorv. En tid afholdtes det tillige på Vandkunsten. Antagelig omkr. 1730 udvidedes torvet til Højbrostræde, og da den store Højbro Plads efter branden 1795 udsparedes ved siden af dette, udstraktes Amagertorvet også til denne plads, hvor forholdene var betydelig bedre end de tidl. Her forblev torvet i en årrække, men da pladsmanglen på ny gjorde sig gældende, flyttedes de producenter, der kom fra Amager, hen til pladsen ml. Børsen og ministerialbygningen, hvor den daværende kanal udfyldtes, medens de øvr. gartnere forblev på Højbro Plads. 1868 flyttede »amagerne« til Christianshavns Torv sa.m. køkkengartnerne, hvorefter kun blomstergartnerne blev tilbage på Højbro Plads, dog således, at en del af de handlende fra Christianshavns Torv, hvor handelen sluttede kl. 9, fortsatte handelen på Højbro Plads, hvor det var tilladt at handle til kl. 15.

Pladsforholdene på Christianshavns Torv blev meget snart for små, hvorfor kommunalbest. 1888 besluttede at lade torvet flytte til den forholdsvis store plads ml. Vendersgade og Ahlefeldtsgade. Flytningen fandt sted 1889, men da befolkningens forbrug af frugt og grønsager i de følgende år var stærkt stigende, blev pladsen her snart for lille, og efter talr. overvejelser og forhandlinger udvidedes torvet 1913 med det ml. Vendersgade og Frederiksborggade liggende anlæg, det s.k. »Hundetorv«. Herefter fandtes således to grønttorve i Kbh., nemlig torvet på Højbro Plads og grønttorvet ved Vendersgade.

Torvet på Højbro Plads søges siden år 1900 ikke mere af producenter, men domineres fuldstændigt af handelsfolk for videresalg af varer indkøbt på torvet i Vendersgade. If. rådstueplakat af 1/3 1924 er handel tilladt i tiden kl. 8–18. Stadeafgiften er 10 kr. pr. måned. Administrationen af torvet på Højbro Plads overgik fra 1/1 1958 til stadsingeniørens direktorat.

Grønttorvet ved Vendersgade. Samtidig med torvets udvidelse 1913 fastsattes en ny torveordning for Grønttorvet, og der blev ansat en torveinspektør.

Pladsen blev ved afmærkning i stenbroen inddelt i stader på dels 14 og dels 2 m², som bortlejedes til producenterne for en årlig afgift af henh. 400 kr. og 64 kr. pr. stade. Antallet af stader var 883 à 14 m² og 346 à 2 m². Hertil kom ca. 300 stader à 14 m² på Nørrevold langs Ørstedsparken. Den samlede stadeafgift androg 1956–57 ca. 575.000 kr.

I april 1940 bevilgede kommunalbestyrelsen 340.000 kr. til opførelse af en salgshal på et areal af Ørstedsparken, beliggende midt for Grønttorvet. Hallen blev åbnet 21/5 1941. Staderne i hallen var i alm. forbeholdt producenter og sammenslutninger af producenter el. repræsentanter for disse. Afgiften for stader à 9,6 m² i stueetagen var 1000 kr. årlig.

Om arten og omfanget af de produkter, der blev tilført grønttorvet i ældre tid, har man kun meget ringe kundskab. Først efter flytningen til Vendersgade 1890 foretoges daglig optælling af de tilførte varer og disses priser samt af antallet af sælgere. Fra 1890 til 1957 er værdien af de tilførte produkter steget fra 2.3 mill. kr. til 162.4 mill. kr., medens antallet af sælgere er steget fra 90.100 til 228.425.

Værdien af de til grønttorvet (Vendersgade) 1956 tilførte varer udgjorde 158 mill. kr., hvoraf grønsager 59 mill. kr., frugt 44 mill. kr. og blomster 55 mill. kr.

Blandt de mængdemæssigt mest betydende grønsager var 1957 kartofler 54.1 mill. kg, rabarber 17.1 mill. stk., frilands gulerødder 6.8 mill. kg, nye og drevne s. 579 gulerødder 15.0 mill. stk., radiser 121 mill. stk., tomater 5.1 mill. kg, æbler 17.6 mill. kg, pærer 2.7 mill. kg og jordbær 2.2 mill. kg.

Københavns fisketorvs salgshal (indviet 1958) ved Gasværkshavnen.

Det må erindres, at de samme varer kan være tilført torvet flere gange.

Grønttorvet ved Vendersgade nedl. 1/10 1958; på dette tidspunkt åbnede andelsforeningen Københavns engros grønttorv (K.G.T.) et nyt torv i Valby under egen administration.

Grønttorvet i Valby. Da grønttorvet ved Vendersgade med den stadig stigende omsætning efterhånden blev for lille og ikke mere var tidssvarende, og det desuden i stigende grad var generet af de trafikale forhold, begyndte i beg. af 1950 i Kbh.s borgerrepræsentation overvejelser om anlæg af et nyt grønttorv, og i juni 1955 blev der truffet beslutning om at sætte projektet i gang. Det ny grønttorv er bygget af det 5/11 1954 af stor-kbhske gartnere, kommissionærer og kartoffelhandlere stiftede andelsselskab »Københavns Engros Grønttorv«. Projekteringen af torvet er udført af arkitekterne Gunnar Krohn og Hartvig Rasmussen assisteret af de rådgivende ingeniørfirmaer Johs. Jørgensen og Mogens Balslev. Anlægget af torvet påbegyndtes i sommeren 1955, og 2/10 1958 blev det taget i brug, idet dog den officielle indvielse først fandt sted 11/10 1958.

Torvet er anlagt på et areal tidl. hørende til Bekkersgårds jorder i Valby ved Gl. Køgevej i en afstand af 4 km fra Rådhuspladsen. Det samlede areal, der disponeres over, er 116.000 m² el. 2 1/2 gange så meget som det gl. grønttorvs areal; heraf udgør det 1958 udbyggede område et betonareal på 65.000 m².

Torveanlægget omfatter foruden det åbne torv en torvehal på 17.000 m² og s. 580 en randbebyggelse, dækkende 10.600 m² bebygget areal (med 13.500 m² etageareal). På det åbne torv er der plads til 1500 køber- og sælgerstader, og køberne har for største delens vedkommende nummererede parkeringspladser, der er anbragt i hesteskoform tæt uden om sælgernes stadepladser. I torvehallen, der er Europas største, og hvortil der bl.a. er anvendt 120 4 tons tunge søjler, er der plads til 500 sælgere med biler, der kører ind gennem 18 skydeporte. Hallen opvarmes ved infrarød varmestråling. I randbebyggelsen er der lokaler for ca. 100 forsk. virksomheder med tilknytning til torvet: Frugtgrossister og forsk. »betjeningsfirmaer« (fx. frøfirmaer, leverandører af keramik, bast osv., bank, restauration m.m.) samt for torvets administration.

Torveanlægget har i alt kostet 24 mill. kr. Det er projekteret således, at alle afsnit af det vil have mulighed for udvidelse; eventuelle udvidelser vil ske i nordvestl. retning over mod Valby gasværk. Det er også forudset, at torvet i tilfælde af eventuelle ændringer i handelsformerne vil kunne indrettes til at gøre tilfredsstillende fyldest. En S-banestation ventes i løbet af få år åbnet i torvets umiddelbare nærhed.

3. Fisketorvet ved Gl. Strand. Fra 1/4 1926 overtog Kbh.s kom. som foran nævnt også fisketorvet ved Gl. Strand, der hidtil havde sorteret under havnevæsenet (ang. overenskomsten se Borgerrepræsentationens forhandlinger 1925/26). Den fra 1/11 s.å. indførte engros notering på fisk bortfaldt 1/4 1939.

Torvet var delt i stader i vandet langs kanalen og stader på land. Vandstaderne, der gav plads for en damjolle og et hyttefad, benyttedes af engros handlende, medens staderne på land var delt ml. engros handlende og detailhandlerne (fiskekonerne). De fiskerbåde, der løb direkte ind til torvet ved en anløbsbro i kanalen, havde også salgssteder på land.

Torvevæsenets administration af fisketorvet ved Gl. Strand er ophørt 1/1 1958, da et nyt anlæg i Gasværkshavnen for handel engros med fisk, opf. og administreret af Københavns Fisketorv a.m.b.a., blev taget i brug.

Administrationen af detajlstaderne (konestaderne) på fisketorvet Gl. Strand overgik samtidig til stadsingeniørens direktorat.

4. Halmtorvet. I flere århundrede havde Kbh.s halmtorv haft sin plads lige inden for den gl. Vesterport på det sted, hvor Frederiksberggade nu udmunder i Rådhuspladsen, indtil handelen med hø, halm og anden slags furage ved rådstueplakat af 19/12 1887 flyttedes til dav. »Plads i Ny-Stormgade ud for Kvægtorvet« – det nuv. halmtorv ml. Colbjørnsensgade og Gasværksvej. Tilførslerne blev med det aftagende hestehold successivt mindre, og siden ca. 1945 foregår der ingen handel med hø og halm m.v. på torvet.

Litt.: A. Clemmensen. Omkring Københavns Kvægtorv (udg. af kommunalbestyrelsen) 1929. Københavns Kommunalkalender (årlig).

Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise A/S, stiftet 1833 af tømmerhandler Em. Z. Svitzer, fra 1872 aktieselskab, ejer 10 bjergningsdampere, 10 bugserbåde, 22 lægtere, 6 løftepontoner m.m.; af disse fartøjer er 9 isbrydende. Disse i alt 48 fartøjer har en samlet tonnage på ca. 5000 br.reg.t. Selskabet beskæftiger et samlet personale på 180. Aktiekap. 4 mill. kr.

Selskabet har eget reparationsværksted i Kbh.

Firmaet C.K. Hansen, Amaliegade 35, hvis indehavere er skibsrederne Knud Hansen, Bennet C.K. Hansen og Preben Harhoff, blev stiftet 1856 og driver – foruden mægler-, linie-, agentur- og speditionsvirksomhed etc. – rederivirksomhed, idet firmaet er korresponderende reder for:

A/S Dampskibsselskabet Dannebrog, Amaliegade 35, stiftet 1883, aktiekap. 5,6 mill. kr., ejer 10 skibe på tilsammen 99.436 dwt. og 63.489 br.reg.t., hvortil kommer en nybygning (motortankskib) på ca. 33.000 dwt., forventet levering foråret 1961, hvorved kapaciteten kommer på i alt ca. 132.500 dwt., samt for:

Rederiaktieselskabet Dantank, Amaliegade 35, stiftet 1952, ejer et motortanskib på 14.685 d.w.t. og 9051 br. reg. t.

Det forenede Dampskibs-Selskab A/S, Sct. Annæ Plads 30 K, er stiftet 11/12 1866 på initiativ af C.F. Tietgen ved sammenslutning af landets daværende 3 største rederier (»Koch & Henderson«, »H. P. Prior« og »Det alm. danske Dampskibs-Selskab«) med det hovedformål at drive dampskibsfart på ind- og udlandet ved egne skibe. Virksomheden begyndte 1/1 1867 med en indenlandsk afdeling på 9 skibe og en udenlandsk på 8 skibe.

1958 talte selskabets flåde (foruden bugserbåde, stållægtere og -pramme m.m.) 58 motorskibe og 19 dampskibe med en samlet dødvægtstonnage af ca. 265.000 tons. Under bygning var yderligere 5 motorskibe på ca. 30.000 tons dødvægt. Selskabet opretholder største delen af de indenlandske passager- og fragtruter såvel som fart på Færøerne og Island og driver desuden regelmæssig trafik på de fleste europæiske lande (herunder landbrugseksportruterne og de vigtige passagerruter fra Kbh. og Frederikshavn til Oslo, fra Esbjerg til Harwich og Newcastle samt fra Kbh. til Helsingfors), Levanten, Nordafrika, De kanariske øer og Madeira samt en række nord- og sydamerikanske havne.

Selskabets bestyrelse består af 6 medlemmer og direktionen af en administrerende direktør og 2 direktører. Aktiekap. er 60 mill. kr.

Selskabet havde først kontorer i Bredgade 33. 1871 købtes ved auktion Kvæsthusgades kaserne, der ombyggedes 1871–72 (arkt. V. Dahlerup og G.E. W. Møller) og tillige indrettedes til lager- og værkstedsbygning. 1889 indkøbtes yderligere Kvæsthusgade 7, på hvis grund der 1891 opførtes en ny bygn. (3 Stokv.), Kvæsthusgade 7–9–11. 1890 erhvervedes det militære klædeoplags bygn. ved Sankt Annæ Plads, der tillige med nogle ligeledes indkøbte ejendomme i Toldbodgade blev nedrevet for at give plads for selskabets ejendomskompleks Sankt Annæ Plads 24–30 og Toldbodgade 18–20. Selskabet ejer desuden Islandspladsen (tidl. Bodenhoffs Plads) på Christianshavn samt ejendommene Kvæsthusgade 5, Toldbodgade 14 og Dampfærgevej 3 (i Frihavnen). Endvidere er selskabet interesseret i flere danske skibsværfter, industri- og hotelvirksomheder samt pakhusforretninger etc.

Samlet beskæftigelse i D.F.D.S. alene 4–5000 mand.

(Se »Det forenede Dampskibs-Selskab«, 1866–91, Kbh. 1891. 40 Aars Udvikling, Kbh. 1906. 1866–1926, Kbh. 1926).

Det forenede Bugserselskab A/S, Bornholmsgade 1, grl. 1869, driver bugsering, vandforsyning og dermed beslægtet virksomhed, ejer 5 skibe, nemlig 3 bugserbåde, 1 tankbåd og 1 vandbåd, på tilsammen 301 br.reg.t. Aktiekap. 720.000 kr. Samlet personale 75–100.

Et I/S bestående af Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise A/S og Det forenede Bugserselskab A/S ejer 3 skibe, nemlig 2 bugserbåde og 1 lægter, på tilsammen 221 br.reg.t.

Dampskibsselskabet Norden A/S, Amaliegade 49, grl. 1871, ejer 7 skibe på 33.320 br.reg.t. og beskæftiger et samlet personale på 246. Aktiekap. 7,6 mill. kr.

Rederiet J. Lauritzen, Hammerensgade 1, grl. 1884, ejer 40 skibe på 150.000 br.reg.t. og beskæftiger et samlet personale på 1600. Rederiet J. Lauritzen er korresponderende reder for: A/S D/S Vesterhavet, grl. 1895, aktiekap. 4 mill. kr. og Rederiet Ocean A/S, grl. 1938, aktiekap. 14 mill. kr.

Dampskibsselskabet Torm A/S, Holmens Kanal 42, grl. 1889, ejer 13 skibe på 78.450 br.reg.t. og beskæftiger et samlet personale på 475–500. Aktiekap. 12 mill. kr.

Dampskibs-Aktieselskabet Myren, Amaliegade 36, grl. 1891, ejer 4 skibe på 18.299 br.reg.t. og beskæftiger et samlet personale på 145. Aktiekap. 4 mill. kr.

C. Clausen, Dampskibsrederi A/S, Hammerensgade 4, grl. 1892, ejer 8 skibe på 4195 br.reg.t. og beskæftiger et samlet personale på 182. Aktiekap. 1,3 mill. kr.

Basse & Co., rederi, Amaliegade 33, ejer 5 skibe på ca. 14.000 br.reg.t. Samlet personale ca. 215.

A/S Dampskibsselskabet Heimdal, Stockholmsgade 55, grl. 1895, ejer 2 skibe på 4467 br.reg.t. og beskæftiger et samlet personale på 65. Aktiekap. 2 mill. kr.

Litt.: Hans P. Carl. Træk af dansk Skibsfarts Historie, udg. i anledning af selskabets 50-års jubilæum.

A/S Det Østasiatiske Kompagni (The East Asiatic Company, Limited), Holbergsgade 2, hvis formål er skibsfart, handel og industri, er stiftet 1897 på initiativ af etatsråd H.N. Andersen, der blev selskabets egentlige leder.

Virksomheden blev tilmeldt handelsregistret 27/3 1897 og overtog det af H.N. Andersen i Bangkok 1884 oprettede handelsfirma, Andersen & Co., og dettes forpligtelser med virkning fra 1/1 1897.

Selskabet har filialer i: Argentina, Australien, Belgisk Kongo, Birma, Brasilien, Chile, Colombia, England, Filippinerne, Frankrig, Ghana, Hongkong, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kambodia, Kanada, Kenya, Kina, Laos, Malaja, Nigeria, Pakistan, Paraguay, Ruanda Urundi, Sarawak, Singapore, Sydafrikanske Union, Syd Rhodesia, Tanganyika, Thailand, Tyskland, Uganda, U.S.A., Vestindiske Øer, Vietnam.

Desuden har kompagniet oprettet eller deltaget i oprettelsen af en række industrivirksomheder og handelsselskaber her i Danmark og i udlandet.

Dets flåde bestod ved udgangen af 1957 af 37 motorskibe med en samlet lasteevne af 379.292 tons. På samme tidspunkt var i alt 9 skibe under bygning og i ordre: hos Nakskov Skibsværft to 12.200 tons lastskibe og fire 18.400 tons tankskibe; hos Burmeister & Wain tre 10.200 tons lastskibe.

Selskabets kapital omfatter: aktiekapital 50 mill. kr., reserver ca. 250 mill. kr.

Selskabet ledes af et bestyrelsesråd og en direktion på 5 administrerende direktører. Det samlede personale (ved rederi- og handel) omfatter ca. 1200 på hovedkontoret og i oversøiske afdelinger og ca. 2000 sejlende.

Kompagniet havde først til huse i egen bygning i Kbh.s Frihavn, som imidlertid i løbet af nogle få år blev for lille til at rumme den hastigt voksende organisation, og juni 1908 rykkede kompagniet ind i det nye hovedsæde på hjørnet af Holbergsgade og Niels Juelsgade, opført efter tegning af arkt. Gotfred Tvede.

Denne bygning blev ombygget og udvidet, men senere – den 19/12 1944 – bombesprængt og totalt ødelagt ved brand. På samme grund rejstes i årene 1947–49 den nuv. bygning, arkt. Holger Jacobsen.

A/S Dampskibsselskabet Vendila, Dagmarhus, grl. 1898, ejer 2 skibe på 14.859 br.reg.t. og beskæftiger et samlet personale på 77. Aktiekap. 6 mill. kr.

Det Dansk-Franske Dampskibsselskab A/S, Frederiksgade 17, stiftet 1902, ejer 13 skibe på 81.000 br.reg.t.

Stiftet til dels med fransk kapital. Drev fart på Nord- og Østersø med skibe omkr. 17–2400 dwt. 1927 påbegyndtes overgangen til dieselskibe på 5–6000 dwt., og 1948 modtoges første tankskib. Efter 2. verdenskrig har selskabet udviklet liniefart ml. Nordeuropa og Vestafrika og opretholder nu med 4 moderne skibe à 6000 tons dwt. fast rute Kontinentet – Belgisk Kongo. – Siden dec. 1952 er selskabet lejer, senere ejer af ejendommen Frederiksgade 17 (de Dehn’ske og Knuth’ske palæer).

Aktiekap. 15 mill. kr., samlet personale ca. 500.

Rederiet A.P. Møller, Kongens Nytorv 8, består af A/S Dampskibsselskabet Svendborg, stiftet 1904, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S. Flåden omfatter 1/6 1958 75 skibe på tilsammen 650.402 br.reg.t. og 1.000.464 dwt. 36 af skibene er tankbåde, 7 er beskæftiget i trampfart, og resten sejler på rederiets linier, herunder linier mellem U.S.A. og Østen. Rederiet ejer og driver Mærsk raffinaderiet ved Prøvestenen, Kbh., et moderne krakningsanlæg, som bl.a. leverer gas til Kbh.s kom. og ætylen til De danske Spritfabrikker, som deraf fremstiller teknisk sprit. Tilsluttet rederiet er Odense Stålskibsværft A/S, oprettet 1918, og indrettet for bygning af skibe op til 40.000 tons. Et nyt anlæg ved Lindø ved Odense fjord, hvorfra det første skib ventes leveret okt. 1961, er indrettet for bygning af skibe op til 100.000 tons. Samlet personale (rederiets kontor og skibenes besætninger) ca. 3400.

Dampskibsaktieselskabet Progress, Christians Brygge 28, (herunder rederi-aktieselskabet Mariustramp, der ejer 3 kulfyrede dampere), grl. 1904, ejer 12 skibe på 24.507 br.reg.t. samt 2 nybygninger på 23.000 dwt. og beskæftiger et samlet personale på 300. Aktiekap. 6.525.000 kr. Rederiet samarbejder med Marius Nielsen & Søn (stiftet 1916), der driver en omfattende befragtnings- og klareringsvirksomhed, ligesom dette firma optræder som ene befragtningsagenter for flere danske motorcoasters.

Dampskibsaktieselskabet Progress blev startet som et tramprederi for mellemstor tonnage, som normalt er placeret i den vestl. halvkugles markeder, hvor fordelagtigst beskæftigelse i den frie konkurrence kan opnås. Selskabet har dog gennem årene oparbejdet faste forretningsforbindelser, med hvem der er blevet sluttet aftaler fra år til år på præferencebasis, og har endvidere efter krigen genoptaget sin regelmæssige sejlads med trælast på liniebetingelser fra Østersøen til Middelhavet, incl. Marokko. Den anden verdenskrig decimerede rederiets s. 584 flåde fra 26 skibe til halvdelen, men selskabets ledelse har konstant genopbygning for øje, også for andre og større bådtyper og markeder.

Dampskibsselskabet Orient A/S, Dr. Tværgade 6, grl. 1915, ejer 2 skibe på 14.153 br.reg.t. og beskæftiger et samlet personale på 76. Aktiekap. 5 mill. kr. – Det Østasiatiske Kompagni besluttede 1915 at erstatte sine dampskibe med motorskibe, men ønskede samtidig at bevare dampskibene for den danske handelsflåde, hvorfor det stiftede dampskibsselskabet Orient og overdrog skibene til dette selskab. Ved begyndelsen af den anden verdenskrig var Orient ejer af seks moderne motorskibe på tilsammen 50.595 dwt. Af disse gik fire tabt ved krigsforlis. Et skib er senere solgt og erstattet af en nybygning, der blev leveret i 1957.

Dampskibsselskabet Jutlandia A/S, Toldbodgade 29, grl. 1918, ejer 3 skibe på 15.500 br.reg.t. Aktiekap. 1.2 mill. kr.

Rederiet Ove Skou, I/S, H. C. Andersens Boulevard 44–46, grl. 1929, omfatter Dampskibsselskabet Ove Skou A/S og Dampskibsselskabet af 1937 A/S; interessentskabet Rederiet Ove Skou ejer 13 skibe på 47.000 br.reg.t. samt 6 nybygninger på ca. 25.000 br.reg.t. Aktiekap. i D/S Ove Skou A/S 2 mill. kr. og i D/S af 1937 A/S 3 mill. kr. Samlet personale ca. 500.

Firmaet har som datterselskaber Hovedstadens Kulimport A/S og A/S Axelborg.

Hotel d’Angleterre A/S, Kongens Nytorv 34, grl. 1755, det ældste af byens store hoteller, ligger på en grund, der i den ældste by lå yderst ved volden og 1377 tilhørte Roskildekanniken Nicolaus Lavesen Galt, af hvis slægt den ejedes, indtil Ebbe Galts enke, Sophie Pedersdatter Høg, 1504 solgte den til kongen, som her og på de tilkøbte nabogrunde oprettede Kronens Bryggergård. Efter en brand 1540 kom Bryggergården i privat eje og var efter 1553 i slægten Skovgaards besiddelse i en årrække. Hans Skovgaards enke, Anne Parsberg, bragte den til sin anden mand, Hak Holgersen Ulfstand til Hikkebjerg, efter hvis død 1594 den gik over til Hans Skovgaards børn. Derefter ejedes den af Johan Charisius (en af Chr. IV’s råder), hvis enke synes at have solgt den til rigshovmester Joachim Gersdorff († 1661). Efter ham fulgte viceadmiral, tidl. statholder i Norge, Niels Trolle († 1667), og storkansler, grev Frederik Ahlefeldt († 1686), som udvidede grunden betydeligt ved køb af en del af den tidl. vold og grav og lod opføre en anselig toetages bygn. med et højere midtparti med frontispice (afb. hos Thura), bekendt bl.a. fra »det lovlige kunstakademi«s møder under sønnen Carl Ahlefeldt, der ejede den til sin død 1722. Derefter solgte arvingerne gården til Johan Lehn til Hvidkilde, som 1731 solgte den til overhofmarskal, gehejmeråd Fr. Gram († 1741), som ombyggede den med en pragtfuld, rigt dekoreret façade, og efter hvem den længe kaldtes den »Gramske Gård« (det Gramske våben ses endnu over frontispicen); efter den store brand 1795 solgte gehejmerådinde Sophie Magd. Krag-Juel-Vind, f. Gram, enke efter baron Krag-Juel-Vind, den for 48.000 rdl. til traktør Gottfried Rau, der indrettede hotel her under det nuv. navn og 1800 tilbyggede et stokv.; i hotellet havde »Den engelske Klub« lokaler (klubben havde før haft lokaler i gæstgiveriet på hj. af Vingårdsstræde og Reverensgade, bygget s. 585 1755 af traktør Jean Maréchal, sen. købt af Rau og kaldt Hotel d’Angleterre, nedbrændt 1795). Ved ombygningen af Peder Madsens Gang og anlægget af Ny Østergade og Hovedvagtsgade 1872 købte A/S Det københavnske Byggeselskab hotellet og lod det nedrive og genopbygge 1873–75 efter tegn. af V. Dahlerup og G. E. W. Møller; samtidig udvidedes det betydeligt, navnlig ved en 88 m lang sidefløj i Hovedvagtsgade. 1898 overtoges det af brygger Carl Jacobsen, fra hvem det 1902 gik over til et eng. A/S, der 1903 lod façaden ombygge, så at hovedindgangen midt på bygningen lagdes nærmere ved Hovedvagtsgade. 4/3 1915 nedbrændte hotellet delvis (dog ikke hovedfløjen), men genopførtes (arkitekterne Philip Smidth og Nicolaj Hansen), udvidet med en 5. etage og en søjleudbygning på stueetagens façade, og genåbnedes 22/9 1916. Hotellet, der 1914 atter var kommet på da. hænder, købtes 1917 af et A/S for ca. 5 1/2 mill. kr.

Hotel d’Angleterre.

Hotellet har i årene 1945–58 gennemgået en restaurering og ombygning af betydeligt omfang og er med sine gl. traditioner og sit moderne udstyr særdeles velkendt i udlandet. Meget få hoteller i Europa har som Hotel d’Angleterre kunnet fejre 200 års jubilæum.

Hotellet har 150 værelser og beskæftiger 280 personer. Aktiekap. 1 mill. kr.

Litt.: Carl C. Christensen. Hotel d’Angleterre 1755–1925. 1925.

Missionshotellet, Løngangsstræde 25–27, grl. 1888 af A. C. Nissen som det første missionshotel i Danmark. 190 værelser, samlet personale 70.

Hotel Alexandra A/S, H.C. Andersens Boulevard 8, grl. ca. 1890, omdannet til A/S i 1930erne. Hotelbygningen er opf. omtr. samtidig med det gl. »Dagmar-Kompleks« i den s.k. »Hellig Hansenske« periode omkr. 1880, opr. som beboelseshus, men kort efter omdannet til hotel; hotellet er i de sen. år stærkt moderniseret, bl.a. ved indretning af hall, opholds- og konferenceværelser. Hotellet har siden 1903 været i sa. families besiddelse. – 80 værelser, aktiekap. 150.000 kr.

Hotel Hafnia, V. Voldgade 23, i privat eje, grl. 1899. Hotellet har foruden reception, restauration og selskabslokaler bl.a. en speciel gårdhave. – 70 værelser, samlet personale 75.

Hotel Kong Frederik, V. Voldgade 25–27, i privat eje, grl. 1899. Der var i forrige århundrede flere hoteller beliggende i V. Voldgade, og 1899 blev Hotel Kong Frederik bygget på det tidl. Hotel Hvide Svane’s grund. 1933 foretoges en gennemgribende ombygning og restaurering, hvorved bl.a. façaden blev beklædt med marmor, den dav. gård blev overdækket og inddraget til restaurationslokaler, således at der nu findes restaurant, grill og hall samt selskabslokaler. – 75 værelser, samlet personale ca. 65.

Missionshotellet Hebron, Helgolandsgade 4, grl. 1900. – 125 værelser, samlet personale ca. 50.

Hotel Cosmopolite, St. Kongensgade 1, i privat eje, grl. 1904. Hotellet er en fortsættelse af det tidl. »Skandinavisk Hotel«, der, da det 1902 blev nedrevet, havde eksisteret i 75 år. I det nuv. hotels stueetage er indrettet 19 butikker. – 150 værelser, samlet personale 150.

Palace Hotel (tidl. Paladshotellet), Rådhuspladsen, er opf. af et 1907 grundlagt A/S på initiativ af dir. Anders Jensen, der 1906 havde købt en række ejendomme mod Rådhuspladsen, bl.a. Knapstedgård, samt mod Mikkel Bryggers Gade – med et samlet grundareal på ca. 2.750 m^2. Den monumentale bygn., et af datidens prisbelønnede bygningsværker, er opf. 1907–10 af prof. Anton Rosen af røde sten på granitsokkel med et ca. 65 m højt kobberdækket tårn, på hvis sider findes 4 store mosaikker i gylden grund efter tegn. af Johs. Krag, forestillende morgen, dag, aften og nat. Hotellet blev indv. 15/6 1910.

Anders Jensen ledede hotellet til 1927. 1928 skiftede hotellet under dir. Waldemar Nielsens ledelse navn til Palace Hotel. Hotellet gennemgik forsk. alvorlige kriser, men 1936 blev restaurationsvirksomheden overtaget af A/S Etablissement Ambassadeur med dir. Waldemar Jensen som leder, og snart efter overtog dette A/S og Waldemar Jensen også ledelsen af hotellet, der i tiden herefter har været et af hovedstadens førende hoteller.

På Waldemar Jensens initiativ ombyggedes hotellets tidl. Marmorhave til den moderne storrestaurant Ambassadeur, der åbnedes 1936. S.å. fik hotellet sin første fortovsrestaurant. Restaurationsvirksomheden skiltes ud i forsk. afdelinger, bl.a. Viking, Renaissance-bar og Muslingeskallen og 1948 aftenrestauranten New Look.

Den opr. koncertsal ud mod Mikkel Bryggers Gade omdannedes allr. 1914 til biografteater, først til Metropolteatret og fra 1924 til Grandteatret.

Hotellet har 163 moderne indrettede værelser. Hotel- og restaurationsvirksomheden beskæftiger ca. 200 personer. Aktiekap. 2 mill. kr.

Litt.: Arch. 1/10 og 8/10 1910. Otto Mackeprang. Omkring Rådhuspladsen, udg. af Palace Hotel. 1950.

Hotel Terminus A/S, Banegårdspladsen 3, grl. 1914, har ca. 100 værelser samt restaurant, grill, bar og »Gobelinsalen« (sidstn. dek. med bl.a. prof. Aksel Jørgensens malerier). – 100 værelser, samlet personale ca. 120. Aktiekap. 1 mill. kr.

Palace Hotel.

Missionshotellet Westend, Helgolandsgade 3, grl. 1925. Hotellet har ca. 160 værelser.

Grand Hotel København, Vesterborgade 9, med annekset Hotel Regina, Reventlowsgade 6, i privat eje, grl. 1931–32. Der findes 84 værelser i Grand Hotel, 36 i Regina, desuden salon, restauration m.v. Samlet personale ca. 80.

Hotel Astoria A/S, Banegårdspladsen 4, grl. 1935. Hotellet er opf. 1935 af arkt. Ole Falkentorp på den kun 10 m brede grund langs banegraven op mod Hovedbanegårdens højre fløj. Det dengang hypermoderne hotel går endnu den dag i dag, ca. 25 år sen., ind i gadebilledet som en særpræget og stadig fuldt ud moderne bygning. Vestibulen er udsmykket med et smukt blomstervindue, som man umiddelbart fra hotellets svingdør ser i rummets modsatte side. Da der 1935 blev tale om at bygge et hotel på den smalle grund, syntes opgaven mange umulig, men arkt. Falkentorp løste den ved at bygge underste etage smal, og lade 1. og 2. etage brede sig ud til begge sider, for så igen at gøre tredie, øverste etage smal. Derfor døbte københavnerviddet hotellet »Pennalhuset«. – 100 værelser, samlet personale 75.

Hotel Østerport, vis à vis Østerport station, i privat eje (dir. Henrik Tholstrup), grl. 1946. 160 senge. Efter en brand i juli 1955 rejstes 1956 en ny bygn., som indeholdt 50 værelser samt restaurant, reception og kontorer. Arkt. var Erik Chr. Sørensen og Erik Friehling. – Hotellet rummer i dag 220 gæster, når alle værelser er belagt.

Baltic Hotel, Borups Plads, og Axelborg Hotel, Hammerichsgade 2. Ejer: Anders Harboe. – Baltic Hotel er bygget 1946 og har 70 værelser. Hotellet er helt omgivet af en parklignende have. – Axelborg Hotel er åbnet 1949 og har 52 værelser. – Samlet personale 40.

Hotel Codan A/S, Skt. Annæplads 21, grl. 1949. – Hotellet har 110 værelser, bar og 2 restaurationer, hvoraf den ene på 6. etage med udsigt over havnen. Aktiekap. 1 mill. kr., samlet personale 130.

Hotel Richmond, Vester Farimagsgade 33, i enkeltmands eje (W. Kesbye), grl. 1950. Hotellet har 138 værelser, der er prydede af da. kunstneres arbejder, deriblandt suiter, hver i sin særprægede stilart. Hotellet omfatter foruden værelserne restauration, bar og selskabslokaler, dek. af maleren Carlo Rosberg. – Samlet personale 130.

Hotel Viking, Bredgade 65, grl. 1954, i privat eje, beliggende i gl. patricierejendom. – 77 værelser, samlet personale 30.

Hotel Europa A/S, H.C. Andersens Boulevard 50, grl. 1950. Første »skyskraberhotel« i Kbh., 18 etager, restauration i 17. etage. Arkt. Tage Nielsen. 190 værelser, samlet personale ca. 220, aktiekap. 1 mill. kr. – Ill. se s. 627.

Hotel Mercur A/S, Vester Farimagsgade 17, grl. 1956. Bygget af Kbh.s Handelsstands Klub af 1841. Arkt. Otto Frankild. – 85 værelser, samlet personale 85, aktiekap. 25.000 kr.

Imperial Hotel K.D.A.K., Vester Farimagsgade 9, grl. 1958. Hotellet er blevet til i samarbejde med Kgl. dansk Automobilklub. Det har formentlig den største lobby i noget hotel i Europa; desuden er atriet en særlig attraktion. Alle værelser er prydet med moderne da. malerkunst, alt træværk på værelserne er af palisander. Arkt. Otto Frankild. – 190 værelser, samlet personale 175.

Hotel 3 Falke, Falkoner Allé 9, grl. 1958, moderne storstadshotel med 17 etager, 200 fuldt moderne værelser, derunder suiter på de to øverste etager; til hotellet hører lobby, bar, restaurant, møde- og selskabslokaler. – Samlet personale 180.

Falkoner-Centret, hvoraf »3 Falke« er en del, er Danmarks største private bygningskompleks i sin art – et udtryk for moderne da. arkitektur og byggeteknik; det er opf. af Christiani og Nielsen efter arkt. Ole Hagens tegn. Det er grupperet omkr. et torv og danner selv et bycentrum, der bl.a. omfatter Kbh.s største teatersal med 2171 siddepladser og store foyers. Salen kan ad mekanisk vej let omdannes til kongres- og mødesal med vandret gulv; endv. moderne biograf med 1000 pladser og garage med plads til 150 vogne.

Royal Hotel, hj. af Vesterbrogade-Hammerichsgade, påregnes åbnet april 1960. Moderne hotel med 275 fuldt moderne værelser, deraf 25 suiter. Samlet personale 275.

Bygningen vil få en højde af 70 m og bliver det højeste hus i Skandinavien med 20 etager og 2 kældre. Den vil foruden hotellet rumme butikker og kiosker med indgang fra gaden og hallen, frisørsalon for damer og herrer, nurseri, sauna-bad og massageværelse. Hotellet er direkte forbundet med SAS. Air Terminal (åbnet 17/1 1959), hvor der også er SAS. rejsebureau og en bank. I hotellet indrettes en restaurant, bar, snack bar grill, en stor lobby og vestibule, en vinterhave og nogle små selskabsrum.

Arkt. for hele SAS. huset er prof. Arne Jacobsen, og Kampsax A/S er rådgivende og udførende ingeniørfirma.

Vestibulen i Hotel 3 Falke.

De s.k. »kollegiehoteller«, Egmont Hotel (Egmont H. Petersens kollegium), Nørre Allé 75, Hotel Minerva (Otto Mønsteds kollegium), Rektorparken 1, Hotel Solbakken (med restaurant) (kollegiet Solbakken), Rektorparken 12, samt 4. maj Kollegiets Hotel, Frederiksberg Bredegade 13, har tilsammen ca. 1000 senge, men er kun åbne i sommermånederne – fra 1/7, resp. 1/6 og 15/6, til 1/9.