Udbyneder sogn

(U.-Kastbjerg kom.) omgives af Mariager fjord og Kattegat, Sødring, Dalbyneder, Dalbyover, Kastbjerg og Vindblæs so. En enklave ligger i Dalbyneder. Til so. hører også de to lave græsholme Hesseltørve og Mejlplet i det lave vand ved fjordmundingen, som er en næsten uudtømmelig kilde til sandgravning, samt Treskelbakkeholm længere inde i fjorden. So.s kernelandskab, hvor bebyggelsen er samlet, er en noget bakket morænehalvø, der rager ud mod s. 724 nø., og som på de tre sider omgives af vide strækninger af hævet havbund fra stenalderen (Storetørve, Pletterne, Bløderne, Enghave, Nørrekær). De fleste af disse er bragt under kultur ved en effektiv afvanding og anlæg af diger til beskyttelse mod Kattegats højvande. Endnu har bebyggelsen kun fundet ud på den sydl. noget mere tørre del af denne litorinaflade, hvorpå også ligger Yderhede plantage og Inderhede, og op over fladen rejser sig den lille moræneø Vejlbjerg (13 m). I so. ligger Udbyover sø (16 ha). Foruden den nævnte plantage er der lidt løvskov mod n. Gennem so. går jernbanen Randers-Hadsund, hvorved stat.byen Havndal er vokset op til et lille bymæssigt samfund.

Areal i alt 1961: 4551 ha. Befolkning 26/9 1960: 1585 indb. fordelt på 483 husstande (1801: 655, 1850: 850, 1901: 1506, 1930: 1705, 1955: 1683).

I so. byerne: Udbyneder (*1248 Vdbynere, 1381 Vdbynæther; u. 1797) – bymæssig bebyggelse m. i 1960 235 indb., fordelt på 85 husstande – m. kirke, præstegd., skole (nedlægges når centralskolen f. Udbyneder-Kastbjerg kom. i Havndal fuldføres), filialbibl., forsamlingshus, andelsmejeri (Håstoft, opret. 1892, udv. 1905); Bjerre (1618 Bierby, 1664 Bierrig; u. 1803); Klattrup (1469 Klaptrup, 1499 Klattropp; u. 1797); Udbyover (*1436 Wdbye øffre, 1463 Wdbyøver; u. 1797) m. forsamlingshus; Havndal (1481 Handal) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 589 indb. fordelt på 208 husstande (1930: 604); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 101 levede af landbrug m.v., 194 af håndværk og industri, 133 af handel og omsætning, 46 af transportvirksomhed, 41 af administrative og liberale erhverv og 106 af aldersrente, pension, formue olgn., 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (1962 påbegyndtes opf. af 2-sporet centralskole m. realafdeling f. Udbyneder-Kastbjerg kom.), kapelkirke (hvori hænger et kirkeskib, barken »Line«, fra ca. 1937), so.bibl. (i skolen; opret. 1941; 3350 bd.), kom.kontor, politistat., alderdomshjem (opf. 1961), markedspl., biograf, kro, hotel, filialer af Banken for Mariager og Omegn og Randers Disconto- og Laanebank, Udbyneder og Kastbjerg Kommunes Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1961 var indskuddene 1.945.000 kr., reserverne 177.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1892, omb. 1912), savskæreri, maskinfabr. (Kronjyden), cementstensfabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Madsdige; Hestehave; Gildhøj; Vesterskov Mark; Gl. Havndal. – Gårde: hovedgd. Overgd. (*1467 Offuergaardt) (114,5 tdr. hartk., 1301 ha, hvoraf 330 skov; ejdv. 2803, grv. 1407) m. afbyggergd. Arensborg; Fuglsøgd. (*1477 Fowls, 1478 Fogelss) (12,4 tdr. hartk., 124 ha, hvoraf 22 skov; ejdv. 400, grv. 164); Charlottendal (13,9 tdr. hartk., 156 ha; ejdv. 420, grv. 202); Vellinggd. (1666 Velling); Vejlbjerggd.; Overgd.s Ml. (ikke i drift); Lyshøj Andelsml.; Valdal m. kvægavlscenter.

U. so., der sa. m. Kastbjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vindblæs so. So. udgør 4. udskrivningskr., 418. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken består af kor og skib fra senromansk tid, begge forlænget i sengotisk tid, samt sengotisk tårn i v. og våbenhus i n. Den opr. bygn. er opf. o. 1200–25 af røde munkesten m. gesimsfrise af savskifte. Begge skibets døre og en præstedør på korets n.side er bev. tilmurede. De er rundbuet afsluttet m. rulskiftestik og løberskifter. I korets n.side er et smiget rundbuevindue tilmuret. I sengotisk tid blev koret forlænget mod ø., mens skibet fik en tilsvarende forlængelse mod v. m. spidsbuede døre, hvoraf den ndr. er i brug, den mod s. tilmuret. Korbuen udvidedes til en bred fladbue, og der indbyggedes krydshvælv i kor og skib. V.tårnet har krydshvælvet s. 725 underrum, der er forbundet m. skibet ved en spids tårnbue. Dets overdel er stærkt ommuret, sidst i forb. m. en brand, der hærgede byen 6/6 1892. Det ligeledes sengotiske våbenhus er skalmuret, så at ingen opr. enkeltheder ses. – I korets og skibets hvælv er der 1898 afdækket et stort antal kalkmalerier fra tiden o. 1515–20, bl.a. dommedag og helgenfremstillinger samt våben for Århusbispen Niels Clausen Skave, Chr. II og dronn. Elisabeth. – Alterbordet dækkes af paneler fra o. 1660 m. malerier i ottekantede felter, og altertavlen er en pompøs opbygn. i senbarok fra 1666 m. nadverrelief. En lysestage fra kirken er i Nationalmuseet. Smuk ottekantet egetræsfont fra o. 1650 m. hjørnehermer og samtidig himmel. Prædikestol fra nogenlunde sa. tid m. evangelistrelieffer og på himmelen våben for Frans Lykke og Lisbet Brok. I koret præstestol i renæssance fra beg. af 1600t. Den ene af klokkerne uden indskr. er vistnok fra 1300t. (Uldall. 53). – Epitafium fra 1585 over rigsråd Jørgen Lykkes søn Christian. Gravsten m. figurer over rigsråd Jørgen Lykke, † 1583, og Beate Brahe, † 1602, samt tre sønner (CAJensen. Gr. 666). Under koret gravhvælving for fam. Lykke, under skibet præstebegravelse. – I kirken er endv. begr. præsten Villads Nielsen, † 1681, samt officeren, godsejeren Frederik v. Arenstorff, † 1689.

På kgd. er begr. godsejer Frederik v. Arenstorff, † 1844.

Klattrup har i middelalderen været eget so., nævnt 1477 og 1549, og af kirken, der lå ø.f. byen, skal der endnu i 1800t. have været spor. Også Udbyover nævnes 1463, 1524 og 1549 som selvstændigt sogn med kirke. De to kirker er sandsynligvis nedbrudt i forb. m. Overgårds opførelse o. 1550. Fra en af dem stammer mul. en vinduesoverligger m. to modvendte dyr, en løve og en drage, hvis tunger fletter sig ind i hinanden. Den blev 1902 fundet som sokkelsten under borgstuelængen og erhvervedes sen. af Nationalmuseet (Mackeprang.JG. 294).

Rigsråd Jørgen Lykke tilbyttede sig 1545 af kronen 12 gde og 2 bol i Udbyneder so. Han nedlagde de 5 gde og oprettede heraf Overgård, hvis hovedbygn. han lod opføre, og hvortil han skrev sig fra 1547; 1549 fik han fri birkeret til gden. Efter hans død 1583 kom O. til sønnen s. 726 rigsråd Henrik Lykke († 1611) og dennes sønner Jørgen Lykke († ugift 1616), Christian Lykke († ugift 1619) og Frands Lykke († 1655). Sidstn.s datter Christence Lykke arvede O.; hun var g. m. oberst Frands Brockenhuus til Sebberkloster, og efter hans død 1660 solgte hun 1661 gd. (72 tdr. hartk.) og gods til rentem. Chrf. Gabel, der s.å. skødede den til oberst, sen. general og gehejmeråd Frederik v. Arenstorff († 1689), der ægtede Christence Lykke. Hans 2. hustru Augusta Elisabeth Rumohr († 1728) overdrog den 1710 (114, tiender 103, gods 715 tdr. hartk.) for 49.000 rdl. til stedsønnen etatsråd Frederik v. Arenstorff († 1739), som p.gr.af store godskøb nær var gået fallit. På skiftet efter ham 1743 overtoges O. af sønnen, konferensråd og landsdommer Frederik v. Arenstorff († 1762) for 53.500 rdl.; faderens gæld betaltes ved at sælge af godset. Hans enke Øllegaard Sophie Ide Rantzau († 1790) skødede 1775 O. (114, 79 og 448 tdr. hartk.) og Fuglsøgd. (29 tdr. hartk.) til sønnen etatsråd Frederik Christian v. Arenstorff († 1793), hvis søn, major og kmh. Frederik v. Arenstorff på skiftet 1798 overtog O. for 127.500 rdl. Året efter solgte han gd. og gods til amtmand Peter Severin Fønss og prokurator E. C. Müller, men købte det snart tilbage. Han fik 1804 kgl. bevilling på at afhænde bøndergodset uden tab af hovedgdsfriheden, byggede Arensborg og Overgårds Mølle (se ndf.) og oprettede 1835 O. til fideikommisgods (141 tdr. hartk.). Efter hans død 1844 fik enken Johanne Marie Charlotte Jermiin († 1854) tilladelse til at afhænde resten af bøndergodset. O. arvedes af sønnen, cand. jur. Johannes Frederik v. Arenstorff († 1873) og dennes søn, hofjægerm. Frederik v. Arenstorff, der 1910 substituerede godset m. en fideikommiskapital på 338.903 kr. O. (103, 36 og 1 tdr. hartk.) solgtes for 550.000 kr. til hofjægerm. Adolf Frederik Holten Castenschiold, som 1923 for 1.225.000 kr. solgte gden til P. Horn. 1930 overtoges den af Hypothekforeningen, der 1932 afhændede den for 861.000 kr. til Aage Ancker. Han solgte den 1938 for 1.050.000 kr. til Flemming Juncker, der 1940 tilkøbte ca. 100 tdr. land. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde I 189–91. C. E. Secher. Danmark i ældre og nyere Tid. III. 1876. 166–73. C. Rise Hansen i DSlHerreg. IV. 1945. 190–203.

Den rige godssamler Jørgen Lykkes hovedgd., opf. 1545–47, er trods sen. ændringer en af landets markanteste renæssancegårde. Den bestod opr. af en hovedfløj og to noget smallere sidefløje, der mod den fjerde side, mod s., var forbundne af et stakit på murede piller. Bygn. var i tre stokv., hvoraf det øverste bar vægtergang, og n.- og ø.fløjen havde vindeltrappetårne. Den er opf. af munkesten i polsk skiftegang og stod opr. rødkalket m. hvide fuger. Bortset fra vægtergangen havde Jørgen Lykkes hus helt overstået middelalderens fortifikatoriske bekymringer, det ligger frit på jorden uden voldgrave omkr. sig, og nederste stokv.s karakter af beletage markeres udvendig af de ejendommelige vinduer m. deres dobbeltbuede stik i tudor-svungne spejl. Sen. fjernedes den øvre etage og vægtergangen, medens sidefløjene reduceredes til ganske korte tværfløje. Det ene bev. trappetårn på n.fløjen forhøjedes 1730 og forsynedes m. sit karakspejl. Senerehen fjernedes den øvre etage og vægtergangen, sidefløjene reduceredes til ganske korte tværfløje, det ene bev. trappetårn på n.fløjen forhøjedes i 1730 og forsynedes m. sit karakteristiske etagespir m. åbne lanterner, samt den endnu eksisterende sandstensportal. Sit nuv. udseende skylder O. en rest. i A. F. H. Castenschiolds ejertid ved arkt. Mogens Clemmensen. Den står nu i blank mur, m. vinduesposter af sten og m. svungne gavle. I det indre findes adsk. fornemme interiører, dog ingen fra Lykkernes tid. Den grundmurede ladegård, der er aksefast m. hovedbygn., danner nærmest denne en smallere »cour d’honneur« og fjernere en vidtstrakt »cour basse«. I borggården står en romansk, reliefprydet vinduesoverligger, funden som sokkelsten i gden 1902. O.s hovedbygn. er fredet i kl. A.

Julianeholm er nu nedlagt; dens jorder drives under Overgd. Arensborg drives under Overgd.; den byggedes af Frederik v. Arenstorff 1805 i st. f. den nedrevne Nødenæs færgegd.; materialet hentedes fra Overgd.s østl. sidefløj. Frederik v. Arenstorff byggede 1807 Overgårds Mølle.

Fuglsø var 1683 en landsby på 6 gde (i alt 42 tdr. hartk.) under Overgd. De blev nedbrudt 1720 af etatsråd Frederik v. Arenstorff, som oprettede avlsgden Fuglsøgård, hvilket 1742 fik kongens godkendelse. F. fulgte m. Overgd., indtil den 1801 (29, tiender 17, gods 50 tdr. hartk.) for 22.000 rdl. skødedes til løjtn. Poul Poulsen, som døde 1824 efter s.å. at have skødet F. m. Kastbjerg kirke og 5 huse for 9000 rdl. sølv til vinhandler Didrik Thaarup, Kbh.; 1834 tilhørte den Rasmus Smith, fra 1839 overkrigskommissær Peder Christian Folsach († 1860), 1859 Laurids Aagaard († 1877) og 1862 P. Klitgaard († 1867), hvis enke 1874 solgte den (24 1/2 tdr. hartk.) m.m. for 77.500 rdl. til forp. på Villestrup H. H. Jørgensen, hvis søn, løjtn. L. Jørgensen overtog den 1911 og 1926 frasolgte 100 tdr. land til 9 statshusmandsbrug. Sen. handledes s. 727 gden meget; 1955 købtes F. af P. G. Karlshøj, som 1960 solgte den (12 1/2 tdr. hartk.) til fru E. Juncker for 675.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 192–93.

Charlottendal blev samlet 1845 af jagtjunker Marcus Gerhardt Cathincus v. Arenstorff († 1897), hvis mor hed Charlotte. Den var da 17 1/2 tdr. hartk. men forøgedes 1849–51 til 29 tdr. hartk. bl.a. m. parceller af avlsgden Frederikshøj, som han selv havde ejet. 1856 solgte han C. til sin svoger Theodor Jermiin for 86.000 rdl., men overtog den igen for 1868 at sælge den (32 tdr. hartk.) for 60.000 rdl. til ritm. Allan Dahl til Bjørnsholm. Gden har været handlet talr. gange; eksempelvis kan nævnes 1900 (33 tdr. hartk.) for 70.000 kr., 1910 for 150.000 kr., 1914 (20 tdr. hartk.) for 165.000 kr., 1917 for 315.000 kr. 1953 købtes den (16 tdr. hartk.) af fabr. R. Skjoldby for 280.000 kr.

Litt.: DStørreGde. I. 193–94.

Vellinggård blev efter kgl. bevilling af 1829 sammenlagt af 2 gde (i alt 13 tdr. hartk.) af sgpr. Jakob Bie (g. m. A. K. Welling) og tilhørte derefter hans søn R. W. Bie († 1844), enken Ellen Margrethe Bering († 1886) og hendes svoger Fr. Bie († 1869), hvis enke straks solgte V. (11 tdr. hartk.) for 38.000 rdl. til J. P. Voigt († 1881), hvis enke 1884 afhændede den for 86.500 rdl. til forp. Clausen fra Svanholm. Efter en række ejerskifter kom V. 1912 til S. Tækker-Petersen, som 1928 overdrog gden til sin svigersøn Jens Okholm.

Litt.: DStørreGde. I. 196–98.

Vejlbjerggård ejedes 1855–1912 af Jakob Anker Erikstrup, derpå af sønnen C. Erikstrup. Efter en del ejerskifter kom gden 1953 til K. Fuglede Jørgensen, der forøgede den til 17 tdr. hartk.

Litt.: DStørreGde. I. 195–96.

Overgård birk. Jørgen Lykke fik 14/2 1549 fri birkeret til Overgård og al sin ejendom i Udbyneder, Klattrup og Udbyover so. 20/11 1686 fik Frederik von Arenstorff tilladelse til, at alle s. 728 gde, som hører til Overgård el. erhverves dertil, må søge Overgård birk, når de ligger inden for en afstand af tre mil. Birket blev ophævet 16/6 1815.

Et minde om birketinget er en af munkesten spækket grund, kaldet Tinget, ø.f. Stalddammen og Gallevang, hvor misdædere siges at være rettede.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 201, 282.

I so. lå landsbyen Nødenæs (*1412 Nødenesz, 1483 Nødenes, Nødeness) ved næsset af sa. navn. Nødenæs so. nævnes 1487. Jørgen Lykke købte 1544 Mariager klosters to bol i landsbyen og nedlagde den ved Overgd.s oprettelse. Ved Klattrup lå byerne Østerskov (1477 Østerskow) og Vesterskov (*1459 Westerskow). Om landsbyen Fuglsø ved Fuglsøgd. se ovf. I Udbyneder lå en gd. Bladelund (1416 Blathælwndh), som Jes Pelæ den ældre til Binderup 1416 tilskødede Erik Nielsen til Demstruplund.

En helligkilde, Stenkilden, findes ved nø. siden af Klephøjene v.f. Udbyneder (Schmidt.DH. 142).

Ved gravning af en grøft på et tidl. færgested ved Overgård 1853 fandtes 48 ty. og nederl. speciedalere fra 1578–1623, formentlig gemt bort under Kejserkrigen.

Skove: I den nordl. del af so. findes en del skove, der hører under Overgård. Skovarealet er på i alt 330 ha, hvoraf løvtræ ca. 160 ha og nåletræ ca. 170 ha, og opdelt på en mængde skove, således Mølleskoven, Bilidtmarken, Lien, Bjørnholm, Færgemarken, Langkærsbakke, Egholm, Skovshoved, Svenskkrat, Paradiset, Kalvehaven, Ellene og Vesterskov. Den gl. skov ligger overvejende på skrænter og bakker, medens de yngre skovanlæg nærmest er anlagt på den lavereliggende flade n. og ø. for den gl. skov. Ca. 100 ha nåleskov er plantet 1947–55. Træarterne forekommer meget blandede. Den gl. løvskov er under selvforyngelse og vedmassen i skoven derfor lille. Til Fuglsøgård hører 22 ha plantage. Den 58 ha store Yderhede Plantage, anl. 1905, tilh. I/S Udbyover plantage. Kom. ejer 38 ha plantage. Vellinggård plantage, 5 ha, hører under Trudsholm (jf. Kastbjerg so. side 731).

Fredede oldtidsminder: En lille langdysse uden dæksten over kammeret; dernæst 6 høje, hvoribl. Randershøj og 3 andre høje, alle s.f. Havndal. – Sløjfet el. ødelagt: 3 ubestemmelige stengrave, en langhøj og 37 høje. – Langs randen af det høje land på Overgårds jord findes flere mindre køkkenmøddinger. På Klattrup mark er der konstateret en jernalderboplads.

I Udbyneder so. fødtes 1777 godsejeren Frederik v. Arenstorff, 1821 brygger H. J. Bie.

Litt.: Vider IV. 293–302. H. H. Jørgensen. Gl. Minder fra Havndal og Omegn. 1915. Kr. Thomsen. Om Digeanlægget for Engdraget ml. Sødringholm og Overgaard, Hedeselsk. Tidsskr. 1908. 105 f. K. Thalbitzer. Om Vandstandssænkningen i Udbyover Sø, smst. 1910. 46 f. Christensen. Inddigningen af Overgaards Nørkær langs Mariager Fjord, smst. 1880. 189 ff. P. Christensen. Da U. Sognemænd selv øvede Justits, AarbRanders. 1938. 142–48.