Asp sogn

(Ølby-A.-Fovsing kom.) omgives af Fovsing, Vejrum, Navr og Bur so. samt Skodborg hrd. (Møborg og Gudum so.). Ydergrænsen for sidste istids gletschere går omtr. n.-s. østen om Asp kirke og markeres bl.a. af Galgehøj (54 m). Smeltevandet fra denne isrand har ved erosion været medvirkende til dannelsen af den stejle nø.rand af den bakkeø (højeste punkt 62 m), hvis ujævne, sandede overflade dækker en stor del af so., og som står i stærk kontrast til den sydvestl. dels jævne hedeslette, der afvandes til Damhus å gennem Hestbæk og Falsig bæk. Ved disses sammenløb ligger Lindtorp mose. Der er en del småplantager rundt om i so., mest på de højere partier. Gennem so. går en landevej fra Holstebro til Lemvig over Vilhelmsborg.

Areal i alt 1962: 2592 ha. Befolkning 26/9 1960: 852 indb. fordelt på 219 husstande (1801: 237, 1850: 298, 1901: 471, 1930: 744, 1955: 843).

I sognet byerne: Asp (1330–48 Aspæ; so. u. 1798) m. kirke, skole (opf. 1915), missionshus (opf. 1962), kom.kontor, sportsplads og brugsforening m. mølleri (elektrisk drift); Linde (*1495 Linde) m. skole (opf. 1928), missionshus (opf. 1930), andelskasse, sportsplads, brugsforening m. mølleri (elektrisk drift) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Østerby (1599 Østerby); Lundsmark (1597 Lums march, 1607 Landtz marck); Birkild (1510 Bierkyndh, 1597 Bierckild); Timling (1597 Temelings Eie). – Gårde: Lindtorp (* 1503 Lyntorp, 1510 Lyndtorp); St. og L. Nørby (* 1512 Nørby); Vestergd. (1552 Westergaard); Gl. Præstegd.; Nygd.; L. Stadsbjerg; Borg; Bjerggd.; Munksgd. (1597 Munckgaard, 1661 s. 284 Munchsgaard); Skræddergd. (1599 Skredergaard); Østergd.; Bastrup (1547 Bastrup) Stabildal; Grønvang; Lindbjerggd.; Sandgrav; Buskgd.; Stovgd. (1552 Stougaard); Vandborg; Lilletorp; Skærbækgd.; Ludvigsdal.

A. so., der sa. m. Ølby og Fovsing so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vejrum so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 176. lægd og har sessionssted i Holstebro.

Den blytækkede kirke består af kor, skib, våbenhus mod n. og et nyt tårn ved v.gavlen. Den romanske kerne er kor og skib af tilhugne kvadre på skråkantsokkel. Begge døre er i behold, men tilmuret. To romanske vinduer er bev. på n.siden, et i koret og et i skibet, begge udv. i lysningen; ved det sidstn. er på indersiden anbragt et par kvadre m. udhuggede menneskehoveder. S.sidens kvadre er i ny tid noget reguleret og omsat, da nye, store jernvinduer blev indsat. Det senmiddelald. våbenhus er opf. af munkesten i munkeskifte m. usædvanlig tykke mure. Tårnet, hvis underrum er forhal, er opf. 1919. Det indre dækkes af bjælkelofter. Triumfmuren har romansk, kvaderindfattet korbue m. svære kragsten og har været flankeret af to store, rundbuede sidealternicher, hvoraf kun den nordl. er bev. – Altertavlen er et nyere maleri, den korsfæstede, i nygotisk ramme. Den omdannede alterkalk har middelald. bestanddele. Alterstagerne er umage, men vistnok begge fra 1500t. Romansk fontekumme af granit, af kugleform m. udhuggede ranker, på ny fod; sydty. dåbsfad fra tiden o. 1575. Prædikestolen er et renæssancesnitværk fra tiden 1600–25 m. enkle, doriske søjler og firkantede billedløse felter; samtidig himmel. En række stolegavle m. udskårne beslagmønstre i renæssance, dateret 1656, er bev. øverst i kirken (et enkelt lign. stade ligger på loftet). I korets n.væg er indsat en stor kalkstens gravsten over Jens Henrik Brasch til Lindtorp, † 1760, og to hustruer. Klokken er støbt 1766 (König, i Viborg). To lysekroner er skænket 1919. Et stort, kalkmalet figurbillede blev 1908 fremdraget på triumfvæggen, tillige m. en dek. om det gl. vindue på n.siden; atter tildækket. Kirken har 1959 fået el-varme.

Lindtorp har været en hovedgd., som Kirsten Steenfeld, enke efter Ejler Juel til Kokholm, 1510 skødede til Niels Clementsen. Hun og hendes mand havde fået den af hendes moder Benditte Jensdatter Udsøn på Bækmark. 1589 tilhørte den fru Buolde Friisdatter, sandsynligvis identisk m. Niels Friis til Vadskærgd.s datter Bodil, der var gift m. Christoffer Maltesen (Viffert), hvis datter Karen Viffert, enke efter Timme Rosenkrantz til Rydhave, ejede L. 1594–1609. 1610 og 1625 tilhørte den Bodil Friis’ brodersøn Erik Pallesen F. til Vadskærgd., hvis broder Niels Pallesen F. til Lundergd. og broderbørn Laurids Godskesen F. (sen. til Lund i Rinds hrd.) og Dorte F. 1631 skødede den til Ingeborg Parsberg († 1665), enke efter Iver Juul til Villestrup. Laurids F. synes fortsat at have boet på L. efter salget, idet den tidl. fæster 1634 klagede over at have måttet rømme halvparten af L., da Laurids F. overtog den. Derefter er L. overtaget af Ingeborg Parsbergs datter Dorte Juul († 1664) og hendes mand Erik Høeg til Bjørnholm († 1673), hvis søn Iver Juul Høegs arvinger ejede den 1688 (11 1/2 tdr. hartk.), da den i matriklen anføres som bøndergods. Efter Iver Høegs død 1683 opsagde hans enke Helle Trolle († 1722) gdens frihed og giftede sig 1689 m. Palle Krag til Katholm. 1695 tilhørte den Johan Trellund, men 1699 købtes den af Christen Linde til Volstrup († 1706), der år 1700 opbyggede gden m. en teglhængt hovedbygn. af bindingsværk m. 2 fløje. Derefter overtoges den af hans svigersøn Niels Leth til Nr. Vosborg († 1711), hvis enke Maren Linde 1715 skødede den (12, 16 og 48 tdr. hartk.) for 2718 rdl. til amtmand Jørgen Lund († 1723), hvis sønner præsten Hans Mathias L. († 1761) og student Andreas L. († 1742) 1733 skødede den (12, 16 og 94 tdr. hartk.) til Jens Henrik Brasch († 1760). Hans enke Anne Margrete Grøn († 1794) testamenterede den 1778 til sin steddatters datter Anne Margrete Biering, der 1788 ægtede konsumptionsforvalter Balth. Low († 1799) og dernæst år 1800 løjtn. Hans Henrik v. Wittersheim († 1804), der straks satte gden til auktion. 1801 ejedes den af C. P. Petersen og byfoged Søren Borck († 1810), der fik tilladelse til at udparcellere den i 29 parceller. 1802 købtes den på auktion af A. Pape (sen. til Sejlgd.), som 1816 skødede hovedparcellen m.m. for 14.000 rbdl. navneværdi til Laur. Henriksen († 1829), hvis søn Jacob Lauridsen 1835 solgte den til Jacob Nielsen, som 1839 afhændede den til I. O. Sidelman († 1887). 1844 blev den (8 1/2 tdr. hartk.) solgt til Chr. L. Wille, fra hvis svigersøn V. A. Stricker den 1863 ved udlægsskøde kom til gross. Theodor Wille i Hamburg. O. 1895 tilhørte den A. M. Wille, og 1900 blev den af H. C. Hansen solgt s. 285 for 50.000 kr. til forv. C. Bendtsen fra Kalbygd., der 1905 afhændede den til P. Rokkjær. Sen. har den ofte skiftet ejer og er yderligere blevet udstykket. Udbygningerne brændte 1925. 1927 solgtes den af N. Møller til J. Chr. Jensen Østergaard, hvis sønner Aage og Arne Ø. overtog den 1932. – Godsarkiv i NLA.

På højdedraget Ravnsbjerg s.f. Linde er rejst en stendysse til minde om Kaj Munk (billedhugger Espensen).

Det under Vejrum So. nævnte Vinkeldige har tidl. strakt sig i Bugtninger n. om Gaarden Bastrup og s. om Skrædergaard og Munksgaard, men er nu mestendels sløjfet.

Skove: En del (36 ha) af Mangehøje plantage (jf. Navr so.). Derudover findes kun spredte, mindre plantager.

Gden Kirketoft hed tidl. Alstoft (*1480 Alsthofft).

Fredede oldtidsminder: 51 høje, hvoraf en stor del ligger i højbæltet langs oldtidsvejen, der her går op over bakkeøen forbi kirken med retning mod n., mod Kærgårds Mølle i Ølby so., hvor den passerer det store dalstrøg i forlængelse af Kilen. Flere af disse høje er ret anselige, således 4 ved Østerby og Fladhøj lidt n. derfor. Ved Lindtorp ligger nær v.skellet en større høj. – Sløjfet el. ødelagt: 108 høje og 2 langhøje, hvoraf en stor del lå langs oldtidsvejen. – Den let muldede jord på bakkeøen har vist sig særlig tiltrækkende for stenalderbebyggelsen; der kendes her et større antal bopladser fra yngre stenalder.

Asp var et eget pastorat, indtil det ved reskr. af 9/7 1687 blev anneks til Ølby-Fovsing.

Litt.: Andr. Pedersen og Chr. Jensen. Om Linde By i A. So., AarbHards. 1912. 1–40. Chr.Jensen. Linde By. 1944. Se i øvrigt Ølby do.