Drigstrup sogn

(D. kom.) omgives af Mesinge so., Kerteminde kbst., Kerteminde fjord, Munkebo so. og Odense fjord. I so. ligger en række bakker (Svanehøj 38,4 m (trig.stat.) og Degnehøj 39,5 m), der hæver sig højt over de lave, flade omgivelser. Bakkerne er afsat af en isstrøm, der fra sø. har fulgt lavningen, hvori Kerteminde fjord ligger. Mod n. begrænses bakkerne af den inddæmmede Tårup strand, hvoraf en del hører til so. (se Mesinge so.). Jordbunden er næsten overalt, også i bakkerne, af moræneler. På de inddæmmede arealer findes dog strandsand, stedvis noget dyndblandet. Her ligger en 10 ha stor plantage, so.s eneste skov. Gennem so. går landevejen fra Odense til Kerteminde henh. Hindsholm.

Areal i alt 1950: 1022 ha. Befolkning 7/11 1950: 506 indb. fordelt på 126 husstande. (1801: 363, 1850: 474, 1901: 585, 1930: 614). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 318 levede af landbrug m.v., 97 af håndværk og industri, 23 af handel og omsætning, 4 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv og 48 af aldersrente, formue, pension olgn.

I sognet byerne: Drigstrup (1447 Driisterop; u. 1796) m. kirke, skole (opf. 1941) m. bogsaml. (opret. 1953, 300 bd.), friskole (udv. 1953), forsamlingshus (opf. 1880, det første forsamlingshus på Kertemindeegnen), andelsvandværk (opf. 1951), andelskølehus (opf. 1949); Over Kærby (her? *1231 Kyarby?, o. 1510 Kerreby, 1664 Offuer Kierbye; u. 1796); L. Viby (o. 1510 Wyby, 1664 Lille Wibye; u. 1796); Bregnør (o. 1510 Bregnøør; u. 1796). – Saml. af gde og hse: Bregnør Fiskerleje m. havn (anl. 1937, benyttes af fiskere fra Bregnør, Munkebo og Kerteminde; 1954 indbragtes fisk for 1/2 mill. kr.); Over Kærby Mark – bymæssig bebyggelse (forstad til Kerteminde) med 1950 i alt: 65 indb. fordelt på 14 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 20 levede af landbrug m.v., 19 af håndværk og industri, 16 af handel og omsætning, 5 af administration og liberale erhverv og 5 af aldersrente, formue, pension olgn. – Gårde: Kærbygd. (12 tdr. hartk., 59 ha; ejdsk. 172, grv. 112); Møllegd.

D. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Munkebo so. eet pastorat, hører til Odense amtsrådskreds, har tingsted i Kerteminde og hører under 40. retskr. (Kerteminde kbst. og Hindsholm hrd. med Bjerge-Åsum hrd.), 29. politikr. (Kerteminde), Odense amtstuedistrikt m. amtstue i Odense, Midtfyns lægekr. (Odense), 33. skattekr. (Kerteminde), 21. skyldkr. (Odense amtr.kr.) og amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 103. lægd og har sessionssted i Kerteminde.

Kirken (viet Skt. Nicolaus) består af romansk kor og skib samt sengotisk v.tårn og våbenhus i s. Den romanske bygn., kor og skib, er opf. af kamp på skråkantsokkel og har hjørner af hugne granitkvadre. Af de opr. muråbninger er kun s.døren bevaret. I sengotisk tid er der i kor og skib indbygget otteribbede krydshvælv, og korets mure er ved denne lejlighed forhøjet betydeligt, således at dets tagryg går i et med skibets. Noget sen., mul. først omkr. reformationstiden, er det lave tårn tilføjet i v. m. blændingsgavle i n. og s. af sen nordfynsk type. Senmiddelald. er også våbenhuset m. tre spidsbueblændinger i gavlen. – Den katolske † højaltertavle havde if. Jac. Madsen (ed. Idum. 140) fremstillinger af treenigheden, jomfru Maria og Skt. Nicolaus, og der var desuden to †sidealtertavler, den ene m. jomfru Maria i s. 271 solgisel. Den nuv. altertavle, en kopi efter Murillos Madonna i barokiserende indfatning, er opsat 1924. Et tidl. altermaleri fra midt i 1800t. af Chrf. Faber »Bebudelsen« er opstillet ved døren, og et endnu tidl. nadvermaleri hænger i skibet. Alterstagerne fra renæssancetiden er kraftigt profileret. På alteret Chr. III.s bibel, generhvervet 1941 efter siden 1704 at have været borte fra kirken. Primitivt hugget romansk granitfont, hvorpå ses en menneskeskikkelse m. oprakte arme omgivet af krydsende linier (Mackeprang. D. 142). Sydty. fad fra o. 1575 m. hvirvelroset og drueranker. Prædikestolen er et snedkerarbejde i barok m. snoede hjørnesøjler og samtidig himmel, vist fra 1703. Den el. en forgænger har tidl. været anbragt i korbuen (udhugning for opgangen ses). Over korbuen er ophængt et godt sengotisk krucifiks. Stoleværket er i nyklassisk stil. Klokken fra 1722 af Fr. Holtzmann er givet af Anna Sidonia Podebusk til Lundsgård. I den nyere kgd.sportal mod s. ligger en kirkerist. På kgd. monument fra 1869 over lægprædikanten Chr. Madsen, † 1829, og ved tårnets v.side over maleren Fritz Syberg, † 1939, portrætrelief af maleren i arbejde omgivet af mindre relieffer m. tilknytning til hans værker, udf. 1942 af hans søn Hans S. På kgd. er endv. begr. malerens datter, malerinden og skuespillerinden Besse Giersing, † 1944, og hans søn, komponisten Frantz Syberg, † 1955.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so. – Sløjfet: På bakken Degnehøj en runddysse, en anden ved Bregnør, en tredie ø.f. D. og en fjerde v.f. byen. På Over Kærby bakke den meget anselige Kongshøj, ikke langt derfra Svanehøj, begge bronzealderhøje. – Ved Snekkeled ved Kertinge nor ved skellet til Munkebo so. er påvist en affaldsgrube fra yngre bronzealder.

Genforeningssten på Kongshøj 1920. – Et bystævne er anl. i Bregnør 1943 med en sten for hver ejendom. – Mindesten af norsk granit for lægprædikanten Christen Madsen, † 1829, ved det hus, han ejede på Bregnør mark (1926).

Drigstrup var før reformationen anneks til Mesinge. En gård i Bregnør udlagdes 1513 til Mesinge præstekald og kaldtes siden Mensalgården; den blev først bortsolgt 1892. Efter sagnet skal en præst i Mesinge være druknet under kørslen til D. over den da ikke inddæmmede Tårup strand (jf. FynskeSaml. IX. 1884. 353). Efter reformationen blev D. anneks til Kerteminde, 1931 til Munkebo.

Litt.: Drigstrup Byvedtægt og -lov 1698, Vider. III. 1913–20. 178–202. Byvedtægt for Over Kærby 1723, sst. 202–24.