Egtved sogn

(E. kom.) omgives af Ødsted so., Brusk hrd. (Ø. Starup og V. Nebel so.), Ribe a. (Jordrup og Verst so. i Anst hrd. og Vorbasse so. i Slavs hrd.) s. 1137 samt Tørrild hrd. (Randbøl so., en enklave af Bredsten so. samt Nørup so.). Grænsen til Tørrild hrd. følger Vejle å fra Runkenbjerg og ø.på, hvor Vejle-tunneldalen begrænses fra det s.for liggende moræneplateau af en fl.st. over 50 m høj stejlskrænt, hvis profil delvis skyldes erosion af de talr. kilder, der bryder frem langs denne linie. Skellet til Ødsted so. følger et lille vandløb forbi Eriksholm vandml., hvoromkring isafsmeltningen har frembragt et overordentligt stærkt kuperet erosionslandskab. En noget bugtet terrænlinie fra Hesselbjerg (102 m) længst i nø. over Skansebakke (85 m), forbi Egtved by til Duebjerg (82 m) og Egtved skov markerer ydergrænsen for en af istidens isafsmeltningslinier, der skiller et noget kuperet og skovrigt terræn i sø. fra et landskab af mere jævne former i v., hvor relieffet i højere grad skyldes senglacial erosion. Denne del af so. består dels af mere udvaskede morænejorder med en del moser og et par småsøer (Hejlskov sø og Skærsø), og dels af smeltevandsaflejringer, især hedesletter. De mange senglaciale erosionsrender samler sig i Egtved å, der gennem et stort, senglacialt søbassin når frem til Vejle å lige neden for det stejle Runkenbjerg. På et tidl. tidspunkt har smeltevandet også fundet vej s.på over de flade hedesletter ved Skærsø til Kongeåen, og endnu før, da isranden stod længere v.på, må det have haft afløb v.på til Omme å. Ø.f. den ovenn. israndslinie sker dræneringen væsentlig via V. Nebel å til Kolding å. Ø.f. sa. linie findes en del løvskov (Bølling Sønderskov, Fuglsang skov, Egtved skov), mens den vestl. del har en del plantage på gl. hedebund. I Egtved krydses landevejene Kolding-Grindsted og Vejle-Ribe.

Areal i alt 1960: 8053 ha. Befolkning 26/9 1960: 2766 indb. fordelt på 872 husstande (1801: 838, 1850: 1945, 1901: 2275, 1930: 2798, 1955: 2915). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1472 levede af landbr. m.v., 490 af håndv. og industri, 191 af handel og omsætning i øvrigt, 116 af transportvirksomhed, 110 af administration og liberale erhverv, 56 af anden erhvervsvirksomhed og 305 af formue, rente, understøttelse olgn.; 26 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Egtved (o. 1330 Ekthyuf, 1399 Eythwet; u. 1774) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1012 indb. fordelt på 375 husstande (1955: 1040, 1930: 785); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 62 levede af landbr. m.v., 379 af håndv. og industri, 141 af handel og omsætning i øvrigt, 90 af transportvirksomhed, 84 af administration og liberale erhverv, 51 af anden erhvervsvirksomhed og 199 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1958, arkt. Sig. Madsen), bibl. (i tidl. skole; opret. 1939; 4100 bd.), missionshus (opf. 1890), forsamlingshus (opf. 1885), kom.kontor (opf. 1963), alderdomshjem, apotek, kro, afholdshjem, højskolehjem, Egtved Spare- og Laanekasse (opret. 1885; 31/3 1963 var indskuddene 7,0 mill. kr., reserverne 0,6 mill. kr.), filialer af Vejle Bank og Kolding Folkebank, sportsplads, lystanlæg, biograf, fjernvarmecentral, andelsmejeri (opf. 1888, omb. og udv. 1925 og 1952), E. lokalforening (foderstoflager), strømpefabr. (40 arb.), kobindselfabr., betonvarefabr., posteksp. og telf.central; Bøgvad (1454 Bøghwadh; u. ml. 1785 og 1805) m. fiskedamme; Ø. Torsted (1454 Torstedh; u. 1790); Spjarup (1480 Spiervp) m. dambrug; Vork (her? *1430 Aarcke, 1434 Worke; u. 1774 og 1784) m. skole (opf. 1954, arkt. Sig. Madsen) m. filialbibl.; Bølling (1459 Bølingh; u. 1783) m. skole (opf. 1956, arkt. Sig. Madsen), afdelingsbibl. (i skolen) og forsamlingshus (opf. 1890); Fuglsang. – Saml. af gde og hse: Tågelund (* 1471 el. * 1480 Togelundth; u. 1800) m. afdelingsbibl. og dambrug; i den gl. skole vil der blive indr. en musikhøjskole for pædagoger; Nordbæk (1610 Norbeck; u. 1794); Refsgde (*1499 Reffs gord; u. 1787) m. dambrug; Oustrup (1531 Offstrup, 1579 Oustrup; u. 1786); Hjelmdrup (1531 Hiellemdrup, Hielemdrup; u. ca. 1786); Hvidegde; Egtved Holt; Vork Bakker; Vork Mark; Vork Søndergde; Venborg (1664 Wenborig); Bøllingskanse; Ballesgde (1546 Ballesgaard). – Gårde: Liegd. (1579 Ley; 5,7 tdr. hartk., 319 ha, hvoraf 286 skov; ejdv. 306, grv. 67); St. Roed; Bølling Ladegd.; Vorkgd.; Risgd. (1547 Riis); Vollund (*1469 Voldhin, 1546 Vallun; u. 1786); Amhedegd. (1579 Amhiede); Skærbækgd.; Østerbygd.; Refsgaardslund; Nordhøjgd. Nybjerg vandml. (1610 Nyebierigmølle).

E. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ødsted so., bortset fra at so. hører under 40. skattekr. (Kolding). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 87. og 88. lægd og har sessionssted i Kolding.

Den anselige kirke, måske indv. til Skt. Peder, består af kor og skib m. v.forlængelse samt tårn mod v. Kor og skib er fra romansk tid, af granitkvadre på profileret dobbeltsokkel m. hjørnehoveder. To opr. vinduer på korets n.side er tilmurede. Et cirkelrundt vindue i ø.gavlen er dannet af to sammenlagte, romanske vinduesoverliggere. Korets taggavl er ommuret af røde mursten. Korbuen er ændret og nu spidsbuet m. stukdek. fra tiden henimod 1800. I koret er i senmiddelalderen indbygget en krydshvælving, mens skibet har beholdt fladt loft (bjælkeloft indlagt 1917). Antagelig i gotisk tid opførtes et v.tårn, hvoraf kun underdelen – dels af kvadre på skråkantsokkel, dels (n.siden) af rå kamp – er bev. som forlængelse af skibet. Sen. byggedes v.f. dette et nyt tårn, som ved en rest. 1862–63 erstattedes med det nuv. tårn af røde mursten, s. 1139 forneden firkantet, foroven ottekantet og m. ottekantet spir. Det hvælvede tårnrum, m. spidsbue ind til det ældre tårnparti, indrettedes til forhal, mens et våbenhus mod s. blev nedbrudt. Samtidig blev skibets gl. s.dør tilmuret og granitportalen, m. to par høje søjler, de inderste ottekantede, flyttet til tårnets v.mur. Portalen fik her spidsbuet afslutning, men har opr. sikkert været rundbuet (Mackeprang. JG. 67ff.). I tårnrummet opbevares et tympanon m. dobbeltløver (Mackeprang.JG. 259) hidr. fra den tilmurede n.dør, hvis to søjler i nyeste tid er bragt tilbage til kirken, efter at de 1862 var flyttet til gden Roedsminde. Kirken, der står m. blanke mure og tegltag, har velbev., middelald. tagværk over kor og skib. I korhvælvingen fandtes 1917 sengotiske kalkmalerier fra o. 1500: Den tronende Kristus, basunblæsende domsengel, Skt. Michael som sjælevejer samt engel med »Kristi våben« (ɔ: skjold med lidelsesredskaberne – se herom Aarb. 1951. 188ff.). Kalkmalerierne restaureredes 1922 af E. Rothe. – I skibets gulv ligger halvdelen af det gl. alterbords dæksten m. relikviegemme. Anselig, sengotisk altertavle fra o. 1500 m. dobbelte sidefløje. I midtskabet en figurrig korsfæstelsesgruppe og 4 helgenfigurer (Skt. Jørgen, Skt. Anna selvtredje, Skt. Olaf og en bispehelgen), sidefløjene har forrest apostelfigurer, i øvrigt rester af malerier (scener af lidelseshistorien). Malerierne konserveret af N.J. Termansen 1921, resten af tavlen nymalet af H. Munk 1922. Alterstagerne er i beg. af 1600t. skænket af Søren Clemmensøn og Gertrud Knudsdatter i Oustrup. Romansk granitdøbefont m. arkaderække på kummen og menneskefigurer på fodens hjørner (Mackeprang.D. 312 ff.). Prædikestol og lydhimmel i renæssancestil fra o. 1600 m. evangelistfigurer og lensmd. på Koldinghus Casp. Markdanners og fru Sofie Oldelands våben og navnetræk; staffering fra 1922. Skibet har høje vægpaneler i renæssancestil (årst. 1617 indskåret to steder). Stolestaderne er rimeligvis fra restaureringen 1862–63. I skibets v.ende et pulpitur m. orgel. Klokken er støbt 1595 af Matthias Benninck i Lybæk for Casp. Markdanner på Koldinghus. På skibets n.væg (tidl. i koret) en smuk og ejendommelig series pastorum af kalksten i en i regencestil udskåren træramme, bekostet i 1720erne af sgpr. og provst Peter Storm, for hvem den tillige tjener som epitafium. Præsterækken er sen. fortsat på et lille, udsk. epitafium fra 1622, opsat af kapt. Jens s. 1140 Rasmussen over hustruen Gunder Jensdatter og to børn (rest. af N.J. Termansen 1932). Ved korets s.væg er rejst en stor gravsten over sgpr. og provst Søren Povlsen († 1640) m. to hustruer. I korets gulv en gravsten over sgpr. og provst Peter Munch, † 1659, og i skibets gulv et par næsten udslidte gravsten, den ene vistnok over en herredsfoged Bertel Jensen. Inden for s.døren fandtes før rest. 1862–63 en åben begravelse, indr. 1718 af kirkens patronesse Øllegaard v. Rantzau for sin mand Peter v. Ingenhaven (AarbVejle. 1931. 245). I forhallen findes foruden det nævnte tympanon 2 romanske gravsten, den ene med tovsnoning og kors, den anden med et bill. af en engel, der trykker nøglen til de saliges boliger mod den afdødes pande (se Løffler. G. 16 og tavle XIV) samt et brudstykke af en runesten, fundet i kirkegårdsdiget 1863 (sml. ndf.). På kgd. et ligkapel.

På kgd. er bl.a. begr. arkæologen Hans Kjær, † 1932.

Den vestl. del af so. har udgjort et eget so., Karbjerg sogn (ca. 1330 Karbyergh), bestående af Nordbæk og »nogle andre små byer« (Præsteindberetn. 1638). Kirken nævnes i »Ribe Oldemoders« kirkeliste fra ca. 1330 og omtales i en lidt sen. tilføjelse hertil som øde. Ved so.s nedlæggelse, måske på den sorte døds tid, blev noget lagt til Egtved, andet til Randbøl so. Kirken, hvoraf der endnu på Pont.Atlas’ tid var synl. ruiner, har ligget på en plan bakketop ved Spjarup (matr. nr. 2 b). Tomten undersøgtes 1939 af Nationalmuseet, hvorved det fastsloges, at kirken har været ca. 19,5 m lang og bestået af skib og smallere kor m. lige ø.væg. Af murene var intet tilbage, men der er på stedet fundet stumper af tegl og frådsten. Ved undersøgelsen fandtes 7 mønter fra Valdemar Sejrs og Erik Klippings tid.

Også ved Øster Torsted har der ligget en kirke. Den omtales i kirkelisten i »Ribe Oldemoder« (o. 1330), og stedet genfandtes 1934 umiddelbart sø.f. den fredlyste Kirkehøj. En undersøgelse viste, at den lille bygn. har bestået af et skib m. smallere kor (indvendig længde henh. ca. 9,5 og 5,4 m). Uden for kirken fandtes begravelser.

Vestergård i Vork tilhørte Jacob Willesen (Rodsteen) til Kjeldkær, hvis søn Poul Jepsen (Rodsteen) 1488 solgte den til hr. Bent Bille.

En befrielsessten er 1946 oprejst i E. by.

Nybjerg vandmølle (fredet i kl. B) ligger i et storladent terræn ved Egtved å. Det kalkede stuehus er opf. 1838, og det dermed sammenbyggede, anselige rødstensmøllehus, der har to underfaldsvandhjul, 1849–50. Dir. Carl E. Jacobsen, der har ejet møllen siden 1958, har med støtte af Nationalmuseets Mølleudvalg retableret mølleanlægget (And. Jespersen i Aarb Vejle. 1961. 22–29).

I Dalen stik v.f. Vork ligger en langstrakt, skovklædt Højning (i Præsteindberetn. 1766 kaldet Kolborg Slot), der nær sin N.ende hæver sig i en isoleret Banke i hvis Topflade en Nedgravning. Banken er mod s. sikret ved en Vold en tør grav, mens der til de øvrige Sider ikke er Spor af kunstig Befæstning. Hele anlægget virker primitivt. Ved en amatørmæssig Udgravning, er der på Voldstedet fundet Kampesten lagt i Rækker, muligvis Syldsten for spinkle og primitive Bindingsværksbygninger (Årb. Vejle. 1952. 158-70) – V.f. Bølling fandtes paa Pont.Atlas’ Tid Spor af en Gaard, Mastigaard, der havde været omgivet af Volde og Grave, og som Traditionen lader være en af Marsk Stigs Gaarde. Stedet er en naturlig Landtunge uden nu synlige Spor af Befæstning Paa de to Sider begrænses den af Bækløb, hvori Rester af gl. Mølledæmninger. Der skal paa Stedet være fundet Murbrokker, men Stedet har umiddelbart at se ikke Karaktér af et Voldsted. (AarbVejle. 1913. 107f.).

Lige ø.f. Ovstrup har man udpeget en Tomt »Statsborg« hvorom intet vides. Der skal være optaget enkelte store Kampesten paa Stedet.

I en grusgrav ved Liljegård fandtes 1923 3 ty. dalere (1607, 1633 og 1646) og 6 sølvskeer; kort forud var smst. fundet en kovsken af sølv med årst. 1655 indgraveret.

I so. lå en landsby Egtvedtorp (*1445 Eytetorp) s.f. Egtved by. Af forsv. gde i so. nævnes Strølund (1531 Strølund), Vestergård (1488 Westergaard) og Vissensgård (1546 Vissensgaard). I Vork lå Stenvadsmølle (1579 Stenvadts Mølle). Bøgvadmølle (1480 Bøgwadh Mølle) nedlagdes 1646.

Skove: Egtved, Fuglsang og Bøgvad skove, i alt 210 ha, er opdelt i parceller (76 ejere). Bølling Sønderskov, 101 ha, er delt ml. 7 ejere. Liegård plantage, 286 ha, hvoraf løvtræ 2 ha, rødgran m.v. s. 1141 163 ha og bjergfyr 22 ha, tilh. I/S Liegård. Tilplantningen har strakt sig over årene 1900–44. Tågelundgårds plantage, 92 ha, hvoraf tilplantet 76 ha, er anl. 1912. Den tilh. fruerne Anna og Minna Hansen. Andre plantager er Spjarupgård plantage, 17 ha, anl. 1908, Nordbækgård plantage, 25 ha, anl. 1913, Øster Torsted plantage, 35 ha, Grøndal plantage, 44 ha, og Elsbjerggård plantage, 13 ha.

Fredede oldtidsminder: En langhøj (ved Nordbæk) og 31 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Skelhøj og en anden høj er de eneste bevarede af gruppen Mangehøje, 9 høje ved Refsgårde, Kirkehøj ved Ø. Torsted og en høj i Egtved skov. – Sløjfet el. ødelagt: Ikke mindre end 228 høje. En af disse var Storhøj nv.f. Egtved, hvori der 1921 fandtes en ældre bronzealders egekiste m. resterne af liget af en ung kvinde m. velbev. dragt, trøje, frynseskørt og smykker. En mindesten er rejst på stedet. – Ved Sønderkær og Spjarup findes flere bopladser fra gudenåkulturen.

I våbenhuset er opstillet en runesten, der 1863 fandtes i kgd.sdiget; indskr. lyder: – – at, den malede (?); han døde i Svia. Ristede – – oder efter broder. Denne sten skarni – -.

Litt.: Thomas Thomsen i Nord.Fortidsm. II. 165–214. DRun. 62.

Egtved havde indtil 10/4 1875 Ødsted som anneks.

I E. so. fødtes 1854 teologen og historikeren Peter Vig, 1864 zoologen J. O. Bøving-Petersen, 1873 arkæologen Hans Kjær, 1875 gymnastikpædagogen H. G. Junker.

Litt.: Søren P. Sørensen. Fra min Barndoms By, AarbVejle. 1919. 1–23, 1927. 50–59. Sa. Af en gl. Mands Fortællinger, smst. 1920. 7–26. Se i øvrigt under Ødsted so.