Forenings- og udstillingsbygninger

Dansk Arbejdsgiverforening, Vester Voldgade 109–113, er stiftet 19/5 1896 som Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening af bl.a. etatsråd Niels Andersen med det formål at varetage arbejdsgivernes interesser, og den er hovedorganisation for faglige arbejdsgiverorganisationer og enkeltvirksomheder i Danmark. Foreningen skal endvidere fremme forståelsen af arbejdsgivernes opgaver og synspunkter ved kursus og anden oplysningsvirksomhed. I foreningen kan optages landsomfattende og lokale arbejdsgiverorganisationer og enkeltvirksomheder, der if. deres art er afskåret fra at danne eller slutte sig til nogen fagorganisation.

Foreningen udgiver medlemsbladet »Arbejdsgiveren« og varetager i øvrigt en omfattende publikationsvirksomhed ved udgivelse af beretninger, statistikker olgn. Medlemsantal pr. 1/10 1959: 22.688, hvoraf 328 er tilsluttet direkte som enkeltvirksomheder, medens resten fordeler sig på 255 foreninger.

Foreningen ejer flg. ejendomme: Vester Voldgade 113 på den gamle Håndværkerstiftelses grund, opf. 1910–11 (arkt. Axel Berg) af røde sten på bordurstenssokkel i 3 etager med mansardetage; façaden mod Vester Voldgade har sandstensportal, pilasterudsmykning og fronton med et af Hammeleff udført relief: et skjold med foreningens mærke. Bygningen kostede ca. 460.000 kr. (ejendomsskyld 1959: 1.800.000 kr. inkl. nr. 111). Vester Voldgade 111 købtes af foreningen 18/10 1915 for 152.500 kr. og henstod indtil 1930, da foreningen lod den rive ned for at give plads til en af arkt. G. Tvede tegnet bygning (byggesum 780.000 kr.). Denne bygning blev sammenbygget med hjørneejendommen Vester Voldgade 113 og Ny Kongensgade 16 A, således at ejendommen kom til at danne et stort firefløjet kompleks, og byggestilen var helt som ved nr. 113. 1/8 1954 købte foreningen af forlagsboghandler fru Ingeborg Martin ejendommen Vester Voldgade 109 for 900.000 kr. (ejendomsskyld 1959: 900.000 kr.). Ejendommens ældste del stammer fra sidste halvdel af 1600t. Disse bygninger (nr. 109–113) vil i de kommende år blive underkastet en gennemgribende modernisering og ombygning, omfattende en nedrivning af mellem- og baghuset til Vester Voldgade 109, og denne ejendom vil blive sammenbygget med nr. 111 og 113 (arkt., kgl. bygningsinspektør Preben Hansen).

Foreningen ejer desuden fra 1/2 1955 kursusejendommen Egelund pr. Fredensborg, se III, s. 154. Efter erhvervelsen ombyggedes den af arkt. Preben Hansen til kursusformål, således at den nu rummer undervisningslokaler til de kursus og kontaktmøder, som foreningens afdeling for samfundskontakt arrangerer. Til ejendommen hører et jordtilliggende på 41 tønder land.

Arbejdsgiverforeningen har (1959) under opførelse en skolebygning ved Huseby ved Arresø efter tegn. af arkt. Preben Hansen. Den er beregnet til kursus for arbejdsledere (60 elever ad gangen). Skolebygningen og de særskilte tjenesteboliger opføres på en ca. 10 tdr. land stor grund, udskilt af Sandbjerggård, forøget med 1 1/2 td. land fra gården Vejholm.

Litt.: S. Agerholm og A. Vigen. Arbejdsgiverforeningen gennem 25 Aar. 1921. Arbejdsgiverforeningen gennem 50 Aar. 1946. M. V. Rasmussen og T. Taaning. Viljen til Samarbejde. 1953. Arch. 17/2 1912.

Kontor- og Handelsfagenes Arbejdsgiverforening, Kristianiagade 7, er stiftet 1936 (navneforandring pr. 2/11 1959 fra Foreningen af Arbejdsgivere, der beskæftiger Handels- og Kontormedhjælpere). Ca. 800 medlemmer. Foreningen ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer og ejer fra 1956 ejendommen Kristianiagade 7, opf. 1898 (ejendomsskyld: 200.000 kr.).

Arbejdsgiverforeningen for Landbruget på Sjælland og Møen, Gl. Vartov Vej 1, er stiftet 10/3 1938. Den første arbejdsgiverforening for land- og skovbrug blev stiftet i Maribo 5/11 1918. Kort derefter oprettedes en tilsvarende forening for hele landet, der dog opløstes 1930. Under og efter anden verdenskrig stiftedes en hel række arbejdsgiverforeninger inden for land- og skovbrug, der 11/6 1947 dannede Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (tidl. Fællesudvalget for Landbrugets Arbejdsgiverforeninger), hvoraf også den sjællandske forening er medlem. Sammenslutningen udgiver medlemsbladet »Sammenslutningen«. 11/6 s. 627 1947 overtog den sjællandske forening den 1917 opførte villaejendom Gl. Vartov Vej 1 for 180.000 kr. (ejendomsskyld 1959: 180.000 kr.), der efter en ombygning indrettedes til kontorer og bolig for foreningens sekretær. Ejendommen afgiver også plads for Arbejdsgiverforeningen for Landbruget i Fyns Stift (stiftet 29/11 1944).

Kleinsmedeskilt fra 1600-t. på Centralorganisationen af Metalarbejderes ejendom Gl. Kongevej 6.

Socialdemokratisk Forbund og Landsorganisationen i Danmark, De samvirkende Fagforbund m.fl., Rosenørns Allé 14. Louis Pio oprettede 1871 det socialdemokratiske parti under navnet »Den internationale Arbejderforening for Danmark« som en afdeling af »Den internationale Arbejderassociation« (den sen. 1. Internationale, der var opret. i London 1864 af Karl Marx). Den danske forening blev forbudt 1873, men dens afdelinger fortsatte som faglige foreninger, der gennem en centralbestyrelse udgjorde det socialistiske arbejderparti. Arbejderbevægelsens politiske og faglige udvikling er i det hele foregået i meget nær samvirken, selv om delingen efter politiske og faglige linjer foretoges 1878.

Den politiske organisation fik navnet Socialdemokratisk Forbund, hvis medlemstal for hele landet 1958 var 256.759, fordelt på 1297 foreninger. »Socialdemokratiet i Hovedstaden« er stiftet 11/9 1942 med den opgave at tilrettelægge fælles foranstaltninger for medlemmerne af hovedstadens socialdemokratiske foreninger s. 628 samt løsningen af politiske og organisatoriske problemer. »Danmarks socialdemokratiske Ungdom« (D.S.U.) er stiftet 8/2 1920.

Fagforeningerne har til formål ad faglig vej at forbedre arbejdernes stilling. Efter en tilbagegang i slutningen af 1870erne udviklede de sig fra 1880 stærkt under ledelse af arbejderførerne P. Holm, C. Andersen, P. Knudsen og J. Jensen. 1886 dannedes en selvstændig faglig centralorganisation ved oprettelsen af Arbejdernes Fællesorganisation i København. De enkelte fag dannede efterhånden forbund over hele landet, medens de forskellige foreninger i samme by dannede fællesforeninger af lokal art. 3/1 1898 dannedes centralorganisationen De samvirkende Fagforbund (navneændring maj 1959 til Landsorganisationen De samvirkende Fagforbund, efter skandinavisk forbillede), der 31/12 1958 havde 719.063 medlemmer fordelt på 69 organisationer. Landsorganisationen udgiver bladet »Løn og Virke« (tidligere »Arbejderen«).

Arbejderorganisationerne ejer ejendommen Rosenørns Allé 14, der 1924–25 blev opf. af arkt. Mandrup-Poulsen i 5 etager af røde mursten, afvekslende med granit og sandsten. De tre øverste etager er smykkede med lisener, og midtpartiet danner en risalit med 6 kapitælprydede pilastre, der bærer en fronton, i hvis trekant er anbragt et relief forestillende arbejdet og friheden. Over vinduerne i nederste etage er anbragt 5 medaljoner symboliserende handel, agerbrug, industri, håndværk, søfart og fiskeri. Ejendomsskyld 1959: 990.000 kr.

Centralorganisationen af metalarbejdere i Danmark ejer ejendommen Gl. Kongevej 6, opf. 1915–17 af arkt. Mandrup-Poulsen (ejendomsskyld 1959: 1.580.000 kr.). I denne bygn. har foruden Centralorganisationen adskillige faglige organisationer deres kontorer. Af andre socialdemokratiske organisationer kan nævnes: Arbejdernes Oplysningsforbund, stiftet 1/1 1924 af L. O., Socialdemokratisk Forbund, Danmarks socialdemokratiske Ungdom og Det kooperative Fællesforbund, med det formål at udbrede oplysning i den arbejdende befolkning, bl.a. ved kursus, aftenhøjskoler og studiekredse. Københavnsafdelingen er trådt i virksomhed 1/10 1925. Teater- og musikorganisationen »Arte«, stiftet 6/9 1946. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, stiftet 1936 af L.O. og Det kooperative Fællesforbund med det formål at varetage arbejderbevægelsens økonomiske og erhvervsmæssige interesser over for lovgivningsmagt, administration osv.

Litt.: Arch. 13/4 1918. E. Wiinblad og Alsing Andersen. Det danske Socialdemokratis Historie 1871–1921. 1921. O. Bertolt, E. Christiansen og P. Hansen. En bygning vi rejser. I–III. 1954. O. Bertolt m.fl. Under Samvirkets Flag. 1948.

Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund, Nyropsgade 23–27 (tidl. Dansk Arbejdsmands Forbund), er en faglig centralorganisation for ufaglærte arbejdere i Danmark. Forbundet blev stiftet i efteråret 1896 ved afstemninger i Varde, Helsingør og København og derefter godkendt på hovedbestyrelsesmøde i Kbh. 26/12 1896; det trådte i kraft 1/1 1897 med M. C. Lyngsie som formand.

Forbundet er langt den største organisation inden for dansk fagbevægelse med 1304 afdelinger med i alt ca. 250.000 medlemmer. 1934–35 opførte forbundet ejendommen Nyropsgade 23–27 (ejendomsskyld 1959: 1.800.000 kr.) ved arkt. M. J. Kelde (præmieret af Kbh.s kom.). Huset ødelagdes ved luftangrebet på Shellhuset marts 1945, genopbyggedes (ved sa. arkt.) 1946–47 og toges i brug jan. 1947. Det består af 5 etager og er bygget af brune bornholmske murstensklinker. s. 629 På 1. sal findes en stor hovedbestyrelsessal, på 5. sal en række kursuslokaler med biografsal (plads til 165 mennesker).

Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund, Nyropsgade 23–27.

Litt.: Axel Olsen. Dansk Arbejdsmands Forbund 1897–1947. 1947.

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, H. C. Andersens Boulevard 43 (tidl. Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbund), er en sammenslutning af landets faglige handels- og kontorfunktionærforeninger. Forbundet er stiftet 23/9 1900 af bl.a. Axel Gundel og blev tilsluttet De samvirkende Fagforbund 1936.

Forbundet arbejder for en højnelse af standens forhold ved faglige og socialpolitiske forbedringer, især vedrørende løn- og arbejdstidsforhold. Forbundet omfatter en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, en faglig hjælpefond, pladsanvisning, oplysningsbureau og retshjælp og afholder faglige og oplysende foredrag samt udgiver »H.K.-bladet«. 1939 bestod det af 116 afdelinger med godt 80.000 medlemmer. Forbundet erhvervede 1933 den 1897 opførte ejendom H. C. Andersens Boulevard 43 (ejendomsskyld 1959: 500.000 kr.); indflytningen skete oktober 1933.

Litt.: Jens Johansen og Harald Heie. Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbund gennem 25 Aar. 1925. Gustav Pedersen. Bogen om handels- og kontormedhjælperne og deres organisation. 1950.

Handels- og Kontorfunktionærforeningen, H. C. Andersens Boulevard 40, er stiftet 1/8 1897 af bl.a. K. Hintz, som blev dens første formand. Den er en faglig forening, der arbejder for handels- og kontorfunktionærstandens sociale højnelse både indirekte ved påvirkning i socialpolitisk retning og direkte ved oprettelse af et større antal overenskomster, der sigter på en stadig forbedring af løn, arbejdstid, ferie og betaling for overarbejde. Foreningen, der er en afdeling af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, er siden 1932 tilsluttet De samvirkende Fagforbund. Den omfatter 12 brancheafdelinger i København og har (1959) godt 32.000 medlemmer. Foreningen ejer ejendommen H. C. Andersens Boulevard 40, der efter anden verdenskrigs ophør købtes af firmaet Bohnstedt-Petersen og derpå gennemgik en større ombygning.

Litt.: 50 Aars Arbejde 1897–1947. 1947, red. af Henry Gran.

Industriforeningen i København, Vesterbrogade 1, er stiftet 12/7 1838 og har til formål at fremme den danske industri. Den virkede gennem sit store bibliotek, ved udstillinger og foredrag samt ydede støtte til den tekniske undervisning. Den udgav fra 1838 et fagblad, fra 1900 kaldet »Tidsskrift for Industri«. Foreningen foranstaltede store industriudstillinger i København 1840, 1844, 1852 og 1879 samt nordiske udstillinger 1872 og 1888. Inden for foreningens rammer oprettedes 29/10 1910 Industrirådet, som varetager industriens erhvervsøkonomiske opgaver og interesser m. undt. af overenskomstforhold mellem arbejdsgivere og arbejdere, der henhører under Dansk Arbejdsgiverforening. Rådet, der er dansk industris hovedorganisation, repræsenterer erhvervet i forhold til lovgivningsmagten og myndighederne, de øvrige erhverv og offentligheden. Industrirådet har 70 medlemmer, der tillige er repræsentantskab for Industriforeningen. Gennem (1959) 62 brancheforeninger er ca. 3000 virksomheder tilsluttet organisationen.

Foreningen havde sine første lokaler i et baghus på Kongens Nytorv 6, fra 1840 på Østergade 32 (»Vildmanden«), begge tidligere teaterlokaler. 1855 købtes den gård, som Bikuben nu ejer, men da den var for lille, solgtes den straks igen. 1856 købtes Landmandsbankens nuværende bygning ved Holmens Kanal. Landmandsbanken overtog bygningen 1872, men foreningen havde fortsat lokaler deri til 1880, da foreningen flyttede ind i sin nuværende bygning ved Vesterbros Passage (Industribygningen). Denne opførtes 1870–72 af et fra Industriforeningen udgående aktieselskab til den nordiske udstilling 1872 ved arkt. Vilhelm Klein. 1879 opførtes (sa. arkt.) den store midtbygning mod Vesterbrogade, der rummede den store udstillingshal. Bygningen var opr. et 4-fløjet anlæg i to etager af røde sten, kronet med en balustrade med statuer. Stilen var italiensk renæssance. Mod H. C. Andersens Boulevard lå tidligere Industricafeen, en tilbygning fra 1898 af Ludvig Clausen med en veranda fra 1908 af V. Nyebølle. Den er nu helt omdannet til udstillingslokaler af forretningsmæssig karakter. Den store udstillingshal mod Vesterbrogade erstattedes med den 1937–38 opførte Palladiumbiograf (arkt. Ernst Kühn). Industribygningens opr. præg af udstillings- og foreningsbygning er nu ganske forsvundet. På parkeringspladsen mod H. C. Andersens Boulevard rejste dansk industri 1939 en mindestøtte til ære for Industrirådets stifter, Alexander Foss, udf. af billedhuggeren Johannes Bjerg.

Litt.: C. Nyrop. Industriforeningen i Kjøbenhavn 1838–88. 1888. Hovedtræk af Industrirådets Historie 1910 1935. 1935. Tidsskrift for Industri, jubilæumsnummer. 1938.

Indgangen til Industriforeningen, H. C. Andersens Boulevard 18.

Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i København, Nørre Voldgade 30. Foreningen er stiftet 15/1 1885 og er dermed den ældste arbejdsgiverforening inden for jernindustrien. Den bestod opr. mest af maskinfabrikker og jernstøberier, men senere – med den tekniske udvikling – kom den elektromekaniske og elektroniske industri til og udgør nu en stor del af foreningens medlemmer, der pr. 1/1 1960 tæller ca. 200 virksomheder.

Foreningens ejendom (ejendomsskyld 1959: 495.000 kr.) er opf. 1903 af arkt. Frits Koch og Gotfred Tvede i røde sten med anvendelse af granit i stueetagen i 3 stokværk med mansard og stor fronton med relief udført i stuk af Hans Chr. Berg efter tegning af Harald Slott-Møller. Bygn. er præmieret af Københavns kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Arbejdsgiverforening og Sammenslutningen af Fabrikanter i Jern- og Metalindustrien. Sammen med den sidstnævnte og Industrifagene (stiftet 1906) har foreningen administrationskontorer og mødelokaler ikke blot i sin egen bygn., men også i den af de to sidstnævnte organisationer i fællesskab 1939 opførte nabobygn. Nørre Voldgade 32–34 (ejendomsskyld 1959: 1.450.000 kr.). Tegningerne hertil skyldes arkt. Povl Baumann.

Medens fabrikantforeningen gennem sin bestyrelse og sit sekretariat varetager foreningens medlemsvirksomheders interne opgaver, henhører afslutningen af overenskomster med arbejderorganisationerne under Jern- og Metalindustriens Sammenslutning, ligesom denne også fører de fagretlige forhandlinger vedrørende overenskomsternes gennemførelse på de organisationen tilsluttede virksomheder. s. 632 Jern- og Metalindustriens Sammenslutning er en landsorganisation med ca. 3000 medlemsvirksomheder inden for den danske jern- og metalindustri.

Litt.: Arch. 3/10 1903. Fabrikantforeningens jubilæumsskrift 1885–1935. 1935. Strejftog gennem jernets 75 år. 1960. Jern- og metalindustriens sammenslutnings jubilæumsskrift 1902–52. 1952.

Haandværkerforeningen, Dr. Tværgade 2, er stiftet 20/11 1840. Foreningens formål var at samle de københavnske håndværkslav til kamp mod lavsprivilegiernes ophævelse. Efter næringslovens indførelse 1857 trådte det oprindelige formål noget i baggrunden, men man fortsatte arbejdet til værn og gavn for håndværket. En del af de opgaver, som foreningen beskæftigede sig med, er nu overtaget af håndværkets landsorganisation, Håndværksrådet. Foreningen uddeler hvert år sølvog bronzemedaljer for fortrinligt udførte svendeprøver og støtter unge og ældre håndværkere ved legater, ligesom den ved en særlig understøttelsesfond hjælper ældre, trængende medlemmer. Stiftelserne Alderstrøst (se s. 419) er oprettet af foreningen. Foreningens medlemstal er pr. 1/12 1959 4744. I sine første år havde foreningen lokaler forskellige steder, men købte 1868 for 43.000 rdl. den gamle frimurerloge i Kronprinsensgade, som efter en ombygning blev indviet 12/2 1869. 1889 købtes naboejendommen for 116.000 kr. og 1898 og 1903 to ejendomme i Pilestræde med det formål at opføre en ny foreningsejendom. Planerne blev dog ikke realiseret, og efter forskellige andre forsøg på at erhverve en egnet ejendom købtes i jan. 1931 det Moltkeske Palæ (se s. 722 ff.), Dr. Tværgade 2, og i febr. s.å. erhvervedes forkøbsret til naboejendommen, Bredgade 41. Palæet blev ombygget og taget i brug i dec. 1932. Palæet rummer udover foreningens kontorer, mødelokaler for de foreningen tilsluttede lav, læsestue, billardkælder og medlemsrestaurant, på hele 1. etage meget søgte selskabslokaler. Ejendommen Bredgade 41 er lejet ud til kontorer.

Litt.: A. Bauer. Håndværkerforeningen i København 1840–90. 1890. C. A. Clemmensen. Haandværkerforeningen i Kbh. 1890–15. 1915. Arthur G. Hassø. Et Bidrag til københavnsk Haandværks Historie i det sidste Hundredaar. 1940. Knud Bokkenheuser. Det Moltkeske Palæs Historie, i Haandværkerbladet, 32. årg. 1932, nr. 1 og 2.

Grosserer-Societetet, Børsen, kan føre sin historie tilbage til 1742, da Chr. VI ved en forordning befalede, at alle indregistrerede groshandlere i Kbh. skulle vælge en formand og to ældste. 1817 udvidedes formandsskabet til societetets komité, der talte 13 medlemmer, hvilket tal 1914 øgedes til 17, hvorved man siden er blevet stående. Repræsentantskabet tæller 44 medlemmer. If. plakat af 1818 skulle alle grosserere i Kbh. være medlem, hvilket endnu er gældende.

G. ejer og bestyrer Børsen, men fondsbørsbestyrelsen (se ndf.) leder børsforretningerne. Komiteen afgiver responsa og betænkninger i handelssager samt deltager i valg til Sø- og Handelsretten. Endvidere nedsætter det en række voldgiftsog bedømmelsesudvalg, fx. for korn- og foderstofhandel og handel med frø, mel, kaffe, andre kolonialvarer, chokolade og cigarer. Et udvalg fastsætter noteringen for dansk korn. Komiteen er medlem af det internationale handelskammer og udgiver fra 1888 en årlig handelsberetning. Den administrerer en række legater og Niels Brocks Handelsskole. Komiteens pressesekretariat formidler forbindelsen til pressen. Grosserer-Societetet har 1959 ca. 7000 medlemmer. På Københavns Fondsbørs omsættes kun obligationer og aktier, medens veksel- og valutaforretninger varetages af banker og vekselerere. Fondsbørsen virker efter lov om afholdelse af fondsbørs af 19/3 1930 m. sen. ændringer. Dens vedtægter er af 14/6 1930 med ændringer af 19/12 1951 og 8/3 1954. Den står under tilsyn af en af handelsministeriet beskikket tilsynsførende. Handelsministeriet udnævner ligeledes s. 633 formanden for fondsbørsbestyrelsen. Begge hverv udøves for tiden af bankinspektøren. Bestyrelsen består af 10 medlemmer (ekskl. formanden), hvoraf fondsbørsens medlemmer vælger 5, Grosserer-Societetet 3 og de aktieselskaber, der er optaget til notering, 2. Bestyrelsen sørger for børsens afholdelse, ordner og tilser kursnoteringen, beslutter hvilke papirer der skal på kurslisten og gør indstilling til handelsministeriet om ansøgninger fra vekselerere, der ønsker anerkendelse som medlem af fondsbørsen. Medlemmerne skal deponere mindst 75.000 kr. og får til gengæld eneret på at byde og udbyde på fondsbørsen.

Litt.: Vilh. Lorenzen. Grosserer-Societetet 1742–1942. 1942.

Børsbygningen, Christiansborg Slotsplads. 1619–23 byggede Chr. IV Børsen, der med sit elegante dragespir er et af Kbh.s prægtigste monumenter fra renæssancetiden. Bygningen ligger på Slotsholmens nordøstl. side på en dæmning, der 1618–19 opførtes som forbindelse til den s.å. grundlagte nye by Christianshavn. Ml. dæmningen og Slotsholmen bibeholdtes en kanal, således at skibe kunne lægge til på begge bygningens langsider. 1619 påbegyndtes fundamenteringen, og der sluttedes kontrakt med Lorenz van Steenwinckel og H. Rollfinck om stenhuggerarbejde omfattende vinduer med frontispicer, hermer og en portal efter van Steenwinckels eget »afrids«. S.å. døde Steenwinckel, og arbejdet overdroges derefter til broderen Hans († 1639). Chr. IV har utvivlsomt taget ivrig del i bygningens tilrettelæggelse, og der blev foretaget gennemgribende forandringer under opførelsen. Børsen var opr. projekteret med tre stokv., men efter at kælderen var færdig, viste det sig, at vandet ikke kunne holdes ude derfra. Kælderetagen blev da opgivet, og kælderdørene kunne herefter tjene som indgange til det nu forhøjede stuestokv. I sin første skikkelse stod Børsen som en lang længe med sokkel af granit, mure af gule, rødflammede mursten med sandstensornamenter og valmtag, men uden de ydre sirater i form af spir, pragtgavle og kviste, der i dag er karakteristisk for den. Bygningens opr. enkelhed må imidlertid ikke have tilfredsstillet kongen. Façadernes rytmiske inddeling ved døre indsatte i hvert andet fag i nederste stokv. førte til den nærliggende tanke at bygge kviste over hver anden dørakse på den nordlige langside, medens midten fremhævedes ved en trefags gavlkvist, hvorover det pragtfulde dragespir blev rejst. Pragtgavle mod v. og ø. erstattede valmene, og den v.portal, som Lorenz van Steenwinckel havde givet tegning til (formentlig identisk med s.portalen på Helliggejst), blev nedtaget og en ny opsat 1624, hvilket årstal den bærer. Op til hovedportalen i 1. etage førtes en rampe, der bredte sig ud mod slotspladsen. Tilgangen mod ø. dannedes af en ital. trappe parallelt med gavlen, der if. indskrift først fuldendtes 1640. Tårnet blev opført 1624–25. De fire drager med sammenslyngede haler udførtes af billedhuggeren Ludvig Heidtrider, der pousserede modeller til fyrværkerier. Dragerne er utvivlsomt at betragte som fyrværkeridyr.

Børsens to stokv. havde ingen forbindelse indbyrdes. Stueetagen var indrettet til pakrum og boder for grovere varer, medens 1. etage var forbeholdt handel med de finere. På 1. etage lå 36 boder på række i bygningens midte mel. to korridorer, der løb i længderetningen umiddelbart bag façaderne. medens der i de fire hjørner var kontorer. 1631 er Børsen taget i brug. Da det faldt kongen vanskeligt at optræde som udlejer i større stil, bortforpagtede han 1636 Børsen for en årlig afgift af 200 rdl. til fire af byens storkøbmænd og 1642 til den christianhavnske borgmester s. 634 Jacob Madsen, der fem år efter overtog bygningen som pant for 50.000 rdl. 1669 kom Børsen atter i kronens eje mod at Fr. III overlod Jacob Madsens enke jordegods på i alt 1002 tdr. hartkorn. Efter at kommercekollegiet i nogle år havde administreret bygn., overtog Søkvæsthuset som panthaver ledelsen af den. 1775 indløste kurantbanken pantet og erholdt 1778 kgl. skøde på Børsen. Efter kurantbankens ophævelse gik bygningen atter tilbage til kronen, indtil Fr. VII 1857 for 70.000 rdl. solgte den til Grosserer-Societetet. I hele den forløbne tid havde bygningen tjent sit opr. formål. 1681 var der dog på 1. sal indrettet en forsamlingsplads »ligesom paa andre Handelssteder, hvor Børstime levedes.« Denne børssal nyindrettedes 1807–10. 1702–04 blev bygningen restaureret af Ernst Brandenburger, 1721 istandsattes sandstensornamenterne af J. D. Gercken og taget blev lagt om, 1737–38 skiltes den østlige ende af 1. salen fra den øvrige, og 1745 gennemgik bygningen en restaurering under ledelse af Niels Eigtved. Herunder istandsattes bl.a. rampen, og de to af købmand Andreas Bjørn skænkede Skulpturer »Merkur« og »Neptun« af J. C. Petzold opstilledes. 1772 måtte dragespiret nedtages på gr. af brøstfældighed. Hofbygmester Anthon foreslog ved denne lejlighed at erstatte spiret med en kuppel, hvad der lykkeligvis blev forhindret af Harsdorff. 1775–77 opsattes et nyt spir af hoftømmermester Boye Junge samtidig med en istandsættelse af bygningen. Ved Grosserer-Societetets overtagelse af bygn. 1857 indrettedes den til børs i moderne forstand. Boderne på 1. sal nedlagdes, og med H. C. Stilling som arkitekt gennemførtes en ombygning, der stort set er bevaret til i dag, om end rummenes indretning er forandret. Den store børssal står dog endnu som 1857. Ved denne lejlighed indrettedes en opgang til 1. sal med indgang fra begge langsider under tårnet. Gennem 1. salens østre del anlagdes en bred midtergang med kontorer til begge sider, dels til brug for børsbestyrelsen dels til udlejning. Privatbanken havde til huse her 1858–1904, hvorefter alle kontorer overtoges til Børsens eget brug. 1880–83 blev de opr. gule, rødflammede mursten, der var gennemsyrede af salt og salpeter fra hørkramboderne, fornyede med moderne, røde sten, og der byggedes kviste på den sydlige langside. 1902–06 blev sandstensfigurerne erstattet af kopier. Der er således næsten intet tilbage af den opr. bygning. 1925–29 gennemgik Børsen en restaurering ved Martin Borch og sønnen Christen, 1943, 1954–55 og 1957 af Kai Gottlob.

Bygningen, der er 127 m lang og ca. 21 m bred, er opført i nederlandsk renæssancestil. I sin arkitektoniske udtryksform er den nær beslægtet med flæskehallen i Haarlem fra omkr. 1600. Børsen er to stokv. høj, bygget af mursten på sokkel af granit. Façaderne er horisontalt delt af sandstensgesimsbånd og vertikalt ved pilastre udformet som hermer. Kviste og gavle er svungne og rigt udsmykket med sandstensornamenter. Over bygningens midte knejser dragespiret på en ottekantet underbygning. Adgangsrampen mod slotspladsen er af sandsten og har brystværn af samme materiale. Af de ovenomtalte to statuer er originalen til »Neptun« ødelagt ved påkørsel 1862 og erstattet af en kopi, medens »Merkur« fornyedes 1952. Rampen var opr. fri, men fra Chr. V.s tid har den været beplantet med en allé af træer. Østgavlens trappe er nu forsvundet.

I det indre er i førstesalens vestre del den 33 m lange og 19 m brede børssal, som ved søjler er delt i tre skibe, hvoraf det midterste er højest. Væggene er beklædt med gyldenlæderstapeter og på sideskibenes fire endevægge er ophængt fire store kartoner af Lorenz Frölich med allegoriske fremstillinger. På en stor marmorkamin s. 635 s. 636 morkamin mod ø. står en statue af Chr. IV (efter Thorvaldsen) og på hver side af kaminen marmorbuster af C. F. Tietgen (af L. Brandstrup, afsløret 1929) og L. N. Hvidt (af H. W. Bissen). I bygningens sydvestre hjørne til højre for rampen ligger fondsbørssalen. Det 1857 indrettede trappehus i bygningens midte genindrettedes 1943 af Kai Gottlob med balustre, pillebeklædninger, paneler og døre af eg. Ml. trappehuset og børssalen ligger læsesalen, der ombyggedes og nyindrettedes 1957 ved sa. arkt.

Parti ved Børsen.

Mosaikarbejde i Børsen forestillende bygningens grundlæggelse under Chr. IV (til venstre) og dens overdragelse til grosserersocietetet 1857 under Fr. VII (til højre). Udført af Boye Givskov.

Bygningens østre halvdel har i længderetningen i midten en lang, bred korridor, der 1943 beklædtes med profilerede egetræspaneler. Medens kontorerne mod Slotholmsgade alle har bevaret det udseende, de fik i slutn. af 1800t., er rummene mod n. alle nyistandsat. Fra ø. i hjørnet ligger formandens værelse, indrettet 1927–28 med møbler af Kaare Klint, et maleri (kopi) af et portræt af Chr. IV og en bronzeafstøbning af F. Dieussart’s buste af samme konge (udf. af L. Rasmussen 1927). Komiteens mødesal indrettedes 1942–43 af Kai Gottlob, med vægbeklædninger af finsk ahorn og gulv af teak. På væggene er ophængt en række portrætter af Grosserer-Societetets formænd fra ca. 1800 til i dag. Repræsentantskabssalen istandsattes 1954 ligeledes af Gottlob, der lod P.S. Krøyers store billede af en børstime i den store sal (malet 1895) flytte hertil. I empiresalen, længst nede mod midttrappen, der bærer sit navn efter nogle forgyldte empiremøbler, der findes her, står en nyere bronzeafstøbning af Thorvaldsens buste af A. P. Bernstorff, endv. smykkes væggene af Jens Juels portræt af storkøbmanden William Duntzfelt (1762–1809) og af C.F. Grøgers billeder af Frédéric de Coninck (1740–1811) og hustru.

I anledning af 100året for Grosserer-Societetets overtagelse af Børsen opsattes 1957 i stueetagens vestibule på trappens tre ydersider en mosaik, udført i Ravenna af Boye Givskov. Siden mod Børsgade viser til venstre Chr. IV i samtale med arkitekten Hans van Steenwinckel, i midten et kig ind i boderne og til højre Fr. VII, der overrækker skødet på Børsen til Grosserer-Societets komité. På den modsatte side, mod Slotholmsgade, er fremstillet scener fra vore dages virksomhed på Børsen med portrætter af komitéens nuværende medlemmer. På den mellemliggende væg er, flankeret af Merkur og Neptun, en indskriftstavle ligeledes i mosaik, der meddeler træk af Grosserer-Societetets historie.

Stueetagens lokaler er alle udlejet, bl.a. til postkontor, amtsstue og forskellige brancheforeninger.

1785–87 opførte Curantbanken mellem Børsen og Kancellibygningen en bankbygning i nyklassisk stil, der ved en forbindelsesgang var forbundet med Børsen. Bygningen opførtes af Peter Meyn, til dels efter Harsdorffs tegninger. Nationalbanken overtog senere huset, der blev nedrevet 1870, samtidig med at den bagvedliggende børsgrav blev opfyldt og Slotholmsgade anlagt.

Litt.: G. F. Lassen. Bidrag til Børsens Historie i det første halvhundrede Aar. 1858. Th. Green. Børsen i Kbh. 1898. J. Werner. Børsen 1619–1915. 1915. Vilh. Wanscher. Chr. IV’s Bygninger. 1937. 114–22. Vilh. Lorenzen. Chr. IV’s Børsbygning og dens Overtagelse af Grosserer-Societetet. (1942). Chr. Ax. Jensen. Om Børsens Dragespir, HistMKbh. 4. rk. II. 1949–52. 145–57. C. Elling. Børsen og Byen. 1957.

Københavns Handelsstands Klub af 1841 (tidl. Handels- og Kontoristforeningen), Vester Farimagsgade 17, er stiftet 27/10 1841 af W. P. Borgen, Emil Smith og Otto Sommer som »Comptoirist-Foreningen«. Klubben skal samle den kbhske handelsstand. 16/12 1852 stiftedes Handels- og Kontoristforeningens Understøttelsesselskab. s. 637 Foreningen havde i begyndelsen nærmest selskabelig karakter, men fra C. F. Tietgens formandstid 1885–1901 har den fået stadig større samfundsmæssig betydning. Den har virket gennem foredrag og rejsestipendier, og udgået fra den er det 1913 oprettede Engageringskontoret for Handel og Industri. Foreningen havde først til huse i lejede lokaler, men 2/12 1917 indviede foreningen sit eget hus på hj. af Nørregade og Studiestræde (sen. Bispetorvet 1), som var købt af Studentersamfundet (opf. 1899–1901 af arkitekterne Jeppesen og Thonning). Huset ombyggedes af G. Tvede og rummede restauration, bibliotek og foredragssal (Alexandersalen). Det store bibliotek øgedes ved købet af den 1824–1901 bestående læseforening Athenæums bogsamling på 50.000 bind. 1931 indrettedes et teater på 2. sal. 1938 stiftedes imidlertid en byggefond til et nyt hus, men krigen standsede byggeplanerne. Efter krigen købtes en byggegrund på 2500 m² af Kbh.s kom. ved V. Farimagsgade, og 12/12 1954 nedlagdes grundstenen. 5/12 1956 indviedes bygningen i nærværelse af kongen. Arkitekt var Otto Frankild. Ved overflytningen nedlagdes klubbens bibliotek. Huset er bygget af jernbeton, pudset udvendigt, i 5 etager med kælder. Byggesum 17 mill. kr. (ejendomsskyld 1959: 12,2 mill. kr.). Klubben har lokaler i hele 2. etage. På 1. sal en stor tidsskriftlæsesal. Ejendommen rummer i øvrigt »Hotel Mercur« (ca. 80 værelser), Mercur teater (se s. 388) og banketsal med 300 pl., medens resten er udlejet til kontorbrug.

16/12 1852 indviedes »Købmandsbo«, Frederikssundsvej 106, for ældre medlemmer. Klubbens gamle ejendom er solgt til Københavns Universitet.

Litt.: H. L. Møller. Handels- og Kontoristforeningens Historie, i foreningens årbog 1916. Arch. 31/8 og 7/9 1918. P. Koch Jensen og Axel L. Bramsen. Handels- og Kontoristforeningen gennem 100 Aar. 1941.

Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Njalsgade 15–31, tog sin begyndelse 1/1 1896, men allr. o. 1870 havde man syslet med tanken om et samarbejde mellem brugsforeningerne for at kunne foretage fælles vareindkøb. Brugsforeningsbevægelsens første fællesmøde fandt sted på Københavns Universitet 7_8/7 1871 med repræsentanter for 30 foreninger. På dette møde stiftedes Fællesforeningen for Danmarks Husholdningsforeninger, men i slutn. af 1870erne sygnede fællesforeningen hen.

23/2 1884 afholdtes et stort fællesmøde i Roskilde for de sjællandske brugsforeninger, og her vedtoges lovene for Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. 1/4 1885 åbnedes fællesforeningens kontor for fællesindkøb i Studiestræde i København. Tilslutningen fra brugsforeningerne var dog ikke ret stor og kom væsentligst fra Sjælland og Lolland-Falster. 16/4 1888 afholdtes i Århus stiftende generalforsamling i Fællesforeningen for jydske Brugsforeninger især på tilskyndelse af uddeler Severin Jørgensen, Vester Nebel, med kontor og lager i Kolding. Foreningen fik marts 1893 status som aktieselskab.

I modsætning til den sjællandske forening var den jyske i de følgende år i stærk vækst; 1889 åbnedes en filial i Århus, 1892 et lager i Randers, 1895 en filial i Odense. Efter adskillige års forhandlinger sammensluttedes derpå de to fællesforeninger fra 1/1 1896, og den nye fællesforening repræsenterede derefter 292 brugsforeninger, hvoraf ca. 200 i Jylland, ca. 70 på Sjælland og omliggende øer og ca. 20 på Fyn, men endnu var ca. 500 brugsforeninger uden for fællesskabet. Kontor og lager oprettedes Vesterbrogade 29. Virksomheden voksede fra nu af stadig, F.D.B. blev sin egen grossist og importør; omsætningen steg fra 1895: s. 638 3,4 mill. kr. til 1904: 20 mill. kr. og 1908: 40 mill. kr. 1898 købtes ejendommen Ny Toldbodgade 27–29, der indrettedes til hovedkontor og lager. Nye afdelinger oprettedes i provinsbyerne, således i Ålborg 1897, i Horsens 1899, i Esbjerg 1901, i Nykøbing F. 1902, i Skive 1906. Ligeledes oprettedes egne produktionsforetagender, således 1897 et kaffebrænderi i Kolding, senere i samme by en chokolade- og en bolsjefabrik, 1901 en tobaksfabrik i Esbjerg. 1904 erhvervedes i Viby ved Århus en større industrigrund, hvor der byggedes en reb- og en sæbefabrik. Hovedkontoret i København flyttedes 1908 til det af arkitekterne Ph. Smidth og C. Wolmar opførte kompleks Njalsgade 15–31. 1913 begyndte margarinefabrikken i Viby sin produktion. Hermed afsluttedes i det væsentlige F.D.B.s første store udvidelsesprogram. Efter verdenskrigens urolige år byggedes 1920–21 garveriet i Roskilde og skotøjsfabrikken i København. Efter genforeningen oprettedes 1921 en afdeling i Sønderborg. Der foretoges en omfattende specialisering efter varearter, fx. cykler, ure, radio, manufaktur og frø. 1916 købtes Øtoftegård i Høje Tåstrup til forsøgsgård. 1931 købtes Vejle Dampmølle, der udvidedes med et stort siloanlæg. De bestående afdelinger udbyggedes stærkt, således også hovedafdelingen i København (udvidelsen her indviet 1938). Fra 1/1 1928 udsendtes »Brugsforenings-Bladet« (navneændring 1945 til »Samvirke«), i hvilken forbindelse F.D.B. også indrettede eget trykkeri med clichéanstalt. 1928 oprettedes ingeniørkontoret til den tekniske planlægning, 1929 F.D.B.s centrallaboratorium og s.å. arkitektkontoret. 1931–32 oprettedes Den danske Andelsskole ved Stavrby skov ved Middelfart (indviet 3/12 1932). Gennem kursus, film, foredrag osv. udførtes endv. et almindeligt oplysningsarbejde; 1936 nedsattes et oplysningsudvalg, fra 1953 F.D.B.s oplysningsråd. 1941 oprettedes Det danske Forlag.

Krigen 1939–45 ramte F.D.B. på samme måde som andre storvirksomheder. Produktionsmæssigt omstilledes en del af anlæggene til erstatningsvarer. 1941 oprettedes hørskætteriet »Linum« ved Viby. I årene efter krigen har omsætningen været kraftigt stigende, og nyanlæg og udvidelser af bestående anlæg har hele tiden været foretaget. Ligeledes er rationaliseringen af virksomhederne fortsat. Af fabriksvirksomheder har F.D.B. følgende: krydderimølle, kafferisteri, chokoladefabrik, sukkervarefabrik, margarinefabrik, kemisk-teknisk fabrik, rebfabrik, sæbefabrik, cigar- og tobaksfabrik, kemikaliefabrik, herrekonfektionsfabrik, skotøjsfabrik, skjortefabrik, arbejdstøjfabrik, strømpefabrik, garveri, træskofabrik, sadelmageri, og stole- og møbelfabrik.

Datterselskaber er Vejle Dampmølle, Linum-Tectum i Gladsakse med afdelinger adskillige steder, Det danske Forlag og Svendborg Konservesfabrik.

F.D.B.s samlede omsætning 1958 var 720,6 mill. kr. mod 700,9 mill. kr. i 1957. Fabriksomsætningen var 181,6 mod 178,1 mill. kr. Personaleantallet pr. 31/12 1958 var 3867. Antallet af medlemmer i F.D.B. var pr. 31/12 1958 2075.

F.D.B. forhandler til forskellig side om at sælge administrations- og lagerbygningerne i Njalsgade for at flytte virksomheden til mere moderne lokaler i Herstedvester.

1/9 1950 åbnedes varehuset »Anva« med salgslokaler i Thorshavnsgade 25–27. Efter en større ombygn. flyttede man ind i National-Scalas bygn. på Vesterbrogade, hvor man åbnede 15/4 1958. »Anva« er stiftet af F.D.B., Hovedstadens Brugsforening samt to større banker. Se iøvrigt I, s. 574.

Litt.: Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger 1896–1946, 1946, red. af A. Axelsen Drejer; F.D.B.s. årsberetninger.

ANVA, det senest oprettede stormagasins forretningsbygning på Vesterbrogade (tidl. National-Scalas bygning).

Danmarks Rederiforening, Amaliegade 33 (tidl. Dansk Dampskibsrederiforening), stiftet 17/1 1884. Ejendommen Amaliegade 33 er opf. 1920–22 af arkt. E. Monberg på en af det gamle Frederiks Hospitals grunde. Bygningen (3 etager m. kælder og kvistetage) har pudsede façader og er opdelt i et forhus med rederiforeningens kontorer og mødelokaler, hvoriblandt findes en stor sal gennem to etager, og en sidefløj, der dels benyttes af foreningen selv og dels er udlejet. Ejendomsskyld 1,5 mill. kr.

Litt.: Arch. 1923. 37. Eilert Maegaard og Jens Vestbjerg. Dansk Dampskibsrederiforening 1884–1934. 1934.

Axelborg, Vesterbrogade 4 A, ejes af Andelsforeningernes Ejendomsselskab Axelborg A/S. (Ejendomsskyld 1959: 10,2 mill. kr.). Ejendommen opførtes 1918 –21 ved det 1917 fuldførte Axeltorv af arkt. V. Hvalsøe og A. Wittmaack for Den danske Andelsbank og Arbejdernes Andels-Boligforening. Den er en karré i 4 etager med udnyttet tagetage. Stueetagen var opr. indrettet til banklokaler med ekspedition i den everdækkede gård. Façaderne er dækket af grå puds.

1961 påbegyndes en udvidelse af Axelborg ved de sa. arkt., idet der er planlagt en 7 etagers og en 2 etagers tilbygning. I Axelborg er efterhånden samlet en række af det danske landbrugs og andelsbevægelsens organisationer, således Landbrugsrådet (stiftet 20/6 1919 på årsdagen for stavnsbåndets løsning), Landbrugets afsætningsråd (stiftet 14/7 1958), Andelsbanken A.m.b.A., Ægeksport-, Kartoffeleksport- og Fjerkræeksport-udvalgene, Samvirkende danske Andelsslagteriers fælleskontor, Centralforeningen af Tolvmandsforeninger, Dansk Andels s. 640 Ægeksport, Samvirkende danske Landboforeninger m. m. Bygningen afgiver også plads til private erhvervsvirksomheder. Se billedet s. 765.

Alm. dansk Gartnerforening, Anker Heegaards Gade 2, opret. 1887. Er en landsforening af gartnere, hvis hovedopgave er at varetage standens interesser samt at tage sådanne opgaver op til løsning, som har almen interesse for gartnerstanden. Foreningen består af en hovedforening, der dannes af 42 lokale kredse. Foreningen talte pr. 1/1 1959 6153 ordinære og 1304 ekstraordinære medl. 1935 overtog foreningen ejendommen Anker Heegaards Gade 2 (købesum 785.000 kr.). Ejendommen var opf. 1906 af murermester Fr. Fugmann og tømrermester Axel Olsen. Ejendommen anvendes stadig for største delen til beboelse, men foreningen har sit hovedkontor her, ligesom gartnernes forsikringsselskaber og erhvervsrådet for gartneri og frugtavl har kontorer i ejendommen. Foreningens blad Gartner-Tidende har ligeledes kontorer i huset. I ejendommen indrettedes 1936 den såkaldte Gartnerregens som bolig fortrinsvis for havebrugsstuderende ved Landbohøjskolen. Også børn af gartnere, der studerer andre fag, kan optages. Et af foreningen nedsat tilsynsråd foretager udvælgelsen af ansøgerne. Der er plads til ca. 20 studerende, såvel mandlige som kvindelige.

Litt.: A. M. Danvig. Alm. dansk Gartnerforening 1887–1. Juli–1947. 1947.

Domus Medica, Kristianiagade 12 (Det Plessenske Palæ), ejes af Den alm. danske Lægeforening, stiftet 1857 (1959: 23 lokalforeninger) samt Foreningen af yngre Læger med i alt 6105 medl., der afløste provinsiallægeforeningen. Foreningen søger at samle alle danske læger til varetagelse af standens interesser og gøre sin indflydelse gældende på alm. samfundsspørgsmål. Dens love og kollegiale vedtægter giver regler for lægernes optræden udadtil og indbyrdes. Foreningen ledes af en hovedbestyrelse, dens højeste myndighed er repræsentantskabet. Foreningen nedsætter voldgiftsretter, attestudvalg, responsumudvalg m.m. Lægeforeningen og Det medicinske Selskab i København ejede tidl. det gl. Domus Medica, Amaliegade 5, et rokokopalæ fra 1755, som det af de to foreninger dannede A/S Lægernes Hus overtog 1923. 18/6 1944 sprængtes det i luften på tysk foranledning. Efter at have opgivet planer om en nybygning på tomten købte man det Plessenske Palæ for 1,5 mill. kr. (ejendomsskyld 1959: 1,5 mill. kr.). Foruden lægeforeningen rummer det adskillige andre medicinsk-faglige foreninger.

Det Plessenske Palæ blev bygget til baron Joseph Plessen (1860–1912), hvis enke beboede palæet indtil 1945. Palæet er tegnet af arkt. Gotfred Tvede og taget i brug 1906. I sine 3 etager rummede det 22 værelser foruden tyendeværelser m. m. Lægeforeningen købte ejendommen 1948, og den blev indviet 22/10 1948.

Litt.: V. A. Fenger. Den alm. danske Lægeforening 1857–1957. 1957.

Dansk Sygeplejeråd, Fensmarkgade 1, blev stiftet 21/7 1899, efter at der kort forud var dannet et internationalt sygeplejeråd. Fru Henny Tscherning var første formand. Rådet er de statsautoriserede sygeplejerskers organisation. Rådet oprettede kort efter starten et anvisningsbureau for morgen- og aftenpleje. Rådets s. 641 arbejdsløshedskasse udsender nu sygeplejersker gennem dens 4 arbejdsanvisningskontorer i København, Ålborg, Århus og Odense. Efter 10 års forarbejde påbegyndtes opførelsen af Sygeplejerskernes Hus på en af Kbh.s kom. købt grund ved Tagensvej (arkt. Louis Hygom). Grundstenen nedlagdes 5/12 1930. Ejendommen rummer ca. 200 praktiske lejligheder for sygeplejersker, samt kontor for sygeplejerådet og et bibliotek. Byggesum ca. 1,5 mill. kr. (ejendomsskyld 1959: 1,7 mill. kr.). Foreningen havde pr. 31/12 1958: 28.894 medlemmer.

Interiør fra Studenterforeningens festsal med trappen til balkonen.

1904 åbnedes et rekreationshjem for sygeplejersker i Vedbæk.

Litt.: Margrethe Koch. Dansk Sygeplejeråds Historie. 1944.

Ingeniørhuset, Vester Farimagsgade 27–37, er opf. i jernbeton 1934–35 for Ingeniørforeningen, der er stiftet 1/3 1892 (1959 ca. 7000 medl.). Grundstenen nedlagdes 9/4 1934, og huset indviedes 24/10 1935. Arkitekt var O. Gundlach-Pedersen. Huset beslaglagdes juli 1944 af tyskerne og ødelagdes marts 1945 sammen med Shellhuset ved engelsk luftangreb. Det genopførtes marts 1946–nov. 1947 i 7 etager. Murene er beklædt med kalksten og sort marmor, medens søjlerne er pudsede. Der er siden udført mindre bygningsændringer, bl.a. en udvidelse af køkkenafd. Bruttoetageareal: 5569 m². Ejendomsskyld 1959: 3 mill. kr.

Litt.: Dansk Ingeniørforening gennem 50 Aar, 1892.–1942, v. Johs. Kristensen, 1942.

Domus Technica, Kristianiagade 9, ejes af Ingeniør-Sammenslutningens ejendomsselskab »Domus Technica«, der overtog ejendommen 1951. Efter en større til- og ombygning blev huset officielt taget i brug 30/1 1953. (Ejendomsskyld 1959: s. 642 490.000 kr.). Baggrunden for dannelsen af teknikerforeninger var landets stærkt stigende industrialisering fra slutningen af 1800t. Det første danske teknikum oprettedes i Odense 1905, sen. fulgte tilsvarende i Horsens og Århus 1915. 1895 stiftedes Konstruktørforeningen (1. formand: L. V. Aagreen) med selskabelig og oplysende karakter. Foreningen formåede dog ikke at samle alle teknikum-uddannede, og der stiftedes flere andre foreninger. I efteråret 1937 sammensluttedes foreningerne til Ingeniør-Sammenslutningen, der nu varetager medlemmernes interesser gennem lovforhandlinger, pensions- og arbejdsløshedskasse, arbejdsanvisning m.m. Medlemsantal pr. 1/12 1959 godt 8000. Sammenslutningen udgiver tidsskriftet »Ingeniør- og bygningsvæsen«.

Litt.: Danske Ingeniører fra Teknika. 1945. G. Nørregaard. Teknikumuddannede ingeniørers betydning for den danske industri. 1955.

Studenterforeningen, H. C. Andersens Boulevard 6, ejes af Studenterforeningen, der 16/7 1820 blev stiftet af en gruppe regensianere »til Videnskabeligheds og Brodersinds Fremme«. Foreningen var samlingssted for alle studenter indtil dannelsen af Studentersamfundet 1882. Studenterforeningen havde sine første lokaler på Købmagergade og fra 1824 på hj. af Admiralgade og Boldhusgade, hvor den forblev til 1863, dog med undtagelse af perioden 1835–44, da dens lokaler var i Peschiers gård, den nuværende Landmandsbanken. 1863 flyttede foreningen ind i egne lokaler ved Holmens Kanal. 1/10 1910 foregik indflytningen i foreningens nye ejendom, opf. 1909–10 i den tidligere Aborrepark af arkitekterne Ulrik Plesner og Aage Mathiesen i røde mursten med sandstensornamenter.

Bygningen rummer foreningens daglige lokaler foruden restaurant og selskabslokaler, endv. bibliotek (ca. 80.000 bd.) og festsal samt afgiver plads til adskillige studentersammenslutninger som Studenter-Sangforeningen og Akademisk Skytteforening. Ved indgangen står en bronzebuste (V. Bissen) af Carl Ploug og ved indgangsportalen en buste af Sokrates. I festsalen findes 5 store malerier af Joakim Skovgaard med folkevisemotiver og marmorbuster af H. N. Clausen, J. N. Madvig, H. C. Ørsted, Orla Lehmann, Poul Møller, N. F. S. Grundtvig, Chr. Winther, Carl Ploug, C. Hostrup, Chr. Richardt, J. F. Schouw, J. P. E. Hartmann, J. L. Heiberg, Fr. Paludan-Müller, Adam Oehlenschläger, Jens Baggesen, St. St. Blicher, Ludvig Holberg, Bertel Thorvaldsen, E. Tegnér, L. S. Runeberg og H. C. Andersen samt en bronzebuste af Peters: Diogenes. Billede s. 641.

Foreningen, der har 5000 medlemmer, er samlingsstedet for københavnsk studenterliv og virker for de almindelige studenterinteressers fremme. Den ledes af en bestyrelse, der består af senioratet og økonomiudvalget.

Litt.: H. C. A. Lund. Studenterforeningens Historie 1820–70. 1896–98. Carl Dumreicher. Studenterforeningens Historie 1870–1920. I–III. 1935–41 (fremstillingen er ført frem til 1889). Arch. 6/4 1912.

Kirkelig Forening for indre Mission i Danmark, Bernstorffsgade 21, blev stiftet 13/9 1861 med præsten Vilh. Beck som leder. Bygningen Bernstorffsgade 21 er opf. 1916 i røde mursten (4 etager + tagetage) af arkitekterne Wittmaack og Hvalsøe. Ejendommen giver også plads til Indre Missions forlag (Lohses Forlag) med bogtrykkeri og bogbinderi. Foreningen ejer ca. 850 missionshuse over hele landet samt i København missionshotellet »Hebron« (125 værelser).

Litt.: Louis Blauenfeldt. Indre Missions Historie. 1912.

K.F.U.M., Rosenborggade 15.

Kirkelig Forening for indre Mission i København, Rømersgade 17, blev stiftet 15/2 1865 under præsten Rudolf Frimodts ledelse. I begyndelsen prægels bevægelsen mere af præsterne end af lægfolket. Senere er dette ændret. Foreningen havde ikke eget hus i de første 17 år, fra 1875 boede den i lejede lokaler i Østergade, men 1882 indviedes det store missionshus »Bethesda« i Rømersgade ved Københavns grønttorv (se ndf.), der ansattes en missionssekretær, og herfra er i tidens løb udgået de fleste af de større kristelige organisationer i nutidens Kbh., fx. K.F.U.M. og K.F.U.K., Kirkefondet, soldatermissionen, Kirkens Korshær, arbejdet blandt hjemløse mænd osv. Fra foreningen er udgået et betydeligt missionsarbejde i samfundets forskellige lag, bl.a. »midnatsmissionen« mod prostitutionen og »gårdmissionen« i arbejderkvarterernes baggårde. I Bethesda er i tidens løb afholdt en lang række store landsmøder. Arbejdet i foreningen ledes i dag af en sekretær, der er præst, og der arbejdes i en række »specialmissioner«: Funktionærmissionen, hotelmissionen, hospitalsmissionen, missionen blandt invalider og hjemmeværende syge, fabriksmissionen for mandlige og kvindelige arbejdere, chaufførmissionen, missionen på kaffebarer og blandt bude (sommerstævner med cykelløb for bude på grønttorvet (Vendersgade)) og havnemissionen. Endvidere afholdes »Bethesdas friluftsmøder« på byens åbne pladser. I Bethesda finder store vækkelsesmøder sted, ligesom der holdes foredrag og bibelaftener.

Efter anden verdenskrig er »Bethesdas aftenhøjskole« oprettet. Foreningen ejer endvidere »Bethesdas sommerhjem« i Nordsjælland, »Bethesdas boghandel« og s. 644 »Bethesdas forlag« og bladekspedition. Der er planlagt en stor nybygning til afløsning af det gamle Bethesda.

Litt.: Julius Steen og H. Hoffmeyer. Kirkelig Forening for Indre Mission i København 1865–1915. 1915.

Missionshuset Bethesda, Rømersgade, er opf. 1881–82 (indv. 25/9 1882) af Kirkelig Forening for Indre Mission i Kbh. for ca. 266.000 kr. (med grund og inventar) efter tegn. af prof. L. Knudsen. Det er i romanske stilformer af røde mursten på granitsokkel og består af et stort midtparti med gavl og to smalle sidebygninger. Det indeholder i kælderen bl.a. en vestibule og en stor sal, i stuen en stor vestibule, en mindre og en større sal (m. et maleri af Axel Hou), mens 1. sal udgør én stor sal, m. gallerier på de 3 sider, m. et orgel fra 1897 (A. H. Busch & Sønner, Kbh.), ved den fjerde side et hævet parti m. talerstol og bag denne et maleri (Bethesdasøen, fra 1884) af Carl Bloch.

Litt.: Kai Jensen. Bethesda før og nu. I Anledning af 50-Aars Jubilæet. 1932.

Kristelig Forening for unge Mænd (K.F.U.M.), Rosenborggade 15, er stiftet 16/9 1878 i nær tilslutning til Kirkelig Forening for indre Mission i København. Pastor (sen. biskop) Schousboe var foreningens første formand, men først under præsten Olfert Ricard tog foreningen et meget stort opsving. Den havde først lokaler i missionshuset Bethesda (s.d.), men skiftede derefter lokale flere gange. 1900 opførtes centralforeningens bygning Gothersgade 115 og Rosenborggade 15 med 5 fløje af røde sten i 4 og 5 etager (arkt. J. Chr. Kofoed; indv. 17/9). 1917 udvidedes den ved arkt. Henning Hansen og rummer nu festsal, mindre sale, foreningslokaler, restauration, soldaterhjem og 31 pensionsværelser. Desuden ejer foreningen bygninger på Vesterbro, Valdemarsgade 15, opf. 1923 af arkitekterne Jens Ingwersen og Jørgen V. Jepsen i to etager, i Valby, Gl. Jernbanevej 25, opf. 1924 (sa. arkt.) i fire etager, i Sundby, Oliebladsgade 7, opf. 1925 (arkt. J. Landbo-Berthelsen) i fire etager, i Hellerup, Margrethevej 11, i Ordrup, Gudrunsvej 1, på Christianshavn, Højdevangs Allé 25, i Glostrup, Stationsvej 14, i Nazareth sogn, Ryesgade 107, og på Nørrebro, Rådmandsgade 33. Desuden ejes K.F.U.M.-parken i Emdrup, ca. 78.000 m² idrætsplads og park med 3 bygninger, opf. 1927 ved ing. Emil Engel. Foreningen driver endv. en banegårdstjeneste, 2 seminarier (Frederiksberg og Hellerup) samt foruden ovennævnte soldaterhjem, Gothersgade 115, to andre, Jægersborg Allé 150 og Kirke Værløse, samt en soldatermission. 1957 talte foreningen over hele landet 722 foreninger med ca. 30.000 medlemmer (1959 i København: 2518 medlemmer). Tilknyttet foreningen er endv. K.F.U.M.-spejderne, stiftet 28/9 1910. (1958: 20.202 medlemmer). Billede s. 643.

Litt.: Olfert Ricard. Den kristelige Ungdomsbevægelse. 1903. Vilh. Buch. Ungdom og Kristendom. 1909. Chr. Gad. Da vi var unge. 1928. G. Engberg. Den kristelige Ungdomsbevægelse. 1928. Aage Falk Hansen. Borgen. 1928. Arch. 1921. 145.

Kristelig Forening for unge Kvinder, St. Kannikestræde 19, stiftedes 14/3 1889 af indremissionær C. B. Kjær. Foreningerne i Kbh. og på Fr.berg danner tilsammen et forbund bestående af 70 foreninger. K.F.U.K. i Kbh. ejer foreningsbygningen St. Kannikestræde 19, der er opf. 1919–20 (grundstenen nedlagt 29/4 1919, indv. 2/12 1920) af arkitekterne A. Wittmaack og V. Hvalsøe i fire etager, indeholdende restaurant, foreningslokaler, festsal, bibliotek samt en del pensionatsværelser. Dagligstuen er smykket med store vægbilleder af Ellen Hofman-Bang med emner fra folkevisen om dronning Dagmar. På hovedfacaden mod St. Kannikestræde findes en figurfrise af billedhuggeren Axel Poulsen. På taget findes en stor terrasse s. 645 med udsigt over Frue Plads. Gårdspladsen er omgivet af buegange og anlagt som have til brug for friluftsmøder. Foreningen ejer desuden Skindergade 22–26.

K.F.U.K., Store Kannikestræde 19.

I forb. med K.F.U.K. findes et pigespejderkorps, der er stiftet 4/5 1919 (1958: 25.011 medlemmer). Ordrup K.F.U.K. har lokale i ejendommen Hyldegårds Tværvej.

Litt.: Margr. Parms. K.F.U.K.s Historie. 1926. Arch. 1921. 153.

Det danske Missionsselskab, Strandagervej 24, er stiftet 17/6 1821 af pastor Bone Falck Rønne. Selvstændig missionsmark fik selskabet først 1864 i Sydindien. 1891 optog man arbejdet i Kina. 1959 arbejdes der i Indien (42 missionærer), Arabien (14), Formosa (8), Afrika (17), Japan (4) og i Kina, hvor der nu kun er 1 missionær mod 77 før den kommunistiske magtovertagelse. Arbejdsbudgettet 1958 var på over 2 mill. kr., der fremkom i form af gaver. Også i Danmark har missionsselskabet arbejdet, fx. ved at arrangere kredsmøder og ungdomslejre, ved børnearbejder og i sommerlejre. Selskabet udgiver Dansk Missionsblad (1958: 10.100 abonnenter) og Kredslederen (1958: 2900 abonnenter) og driver Det danske Missionsselskabs Forlag, der udgiver missionslitteratur af oplysende og opbyggelig s. 646 art. Endvidere drives D.M.S.s Filmforlag, hvis filmbestand især består af oplysende missionsfilm. Missionsselskabet ejer ejendommene Strandagervej 24–26 og Norgesmindevej 21–23, der er opf. 1908 (arkt. Aage Petersen) for ca. 160.000 kr. (ekskl. grunden). De består af en hovedbygning i kælder og to etager med mansard, indeholdende administrationslokaler, forlagsekspedition, bibliotek og to beboelseslejligheder samt pensionat. Desuden er der to mindre bygninger, ligeledes opført med kælder, to etager og mansard. Hver bygning indeholder tre beboelseslejligheder for missionærer, der er hjemme på orlov. Alle tre bygninger er pudset i gul farve. (Ejendomsskyld 1939: 420.000 kr.).

Litt.: Arch. 11/11 1911. H. Ussing. Det danske Missionsselskab gennem 100 Aar. 1921. N. Bundgaard. Det danske Missionsselskabs Historie I–II. 1935–42. Sa. Det danske Missionsselskab idag. 1949. Missionsselskabets årbøger.

Kirkeligt Samfund af 1898, Farvergade 27, er et samvirke mellem en række grundtvigske kredse over hele landet med det formål at virke for kirkeligt sammenhold, for kristenlivets vækkelse og vækst på dåbspagtens grund og for løsning af store fællesopgaver. Samfundet har sit hovedsæde i Kbh., hvor det ejer Grundtvigs Hus og Vartov. Herudfra udføres et omfattende socialt, folkeligt og kirkeligt arbejde, især blandt børn og unge i hovedstaden. Samfundet støtter ungdomsarbejdet i Sydslesvig samt det grundtvigske soldaterarbejde. Kirkeligt Samfund ledes af en hovedbestyrelse på indtil 18 medlemmer, der repræsenterer alle egne i landet og vælges af repræsentantmødet. Det driver endv. et forlag og udgiver forskellige tidsskrifter, fx. Dansk Kirketidende, Søndagslæsning, Julebogen og Glædelig Jul samt årbogen Vartovbogen. Samfundet bygger på kredsene ude i landet, og dets organisation er meget løs, idet fællesskabet helt beror på frivillighed.

Samfundets første hus var Grundtvigs Hus, Studiestræde 36–40 (ejendomsskyld 1959: 2,4 mill. kr.). Det blev opført for indsamlede midler som et folkeligt og kirkeligt forsamlingshus i hovedstaden med et hotel som økonomisk basis (Hotel Danevirke, 55 værelser). Grundstenen nedlagdes 8/9 1906, indvielsen skete 26/8 1908 (arkt. Rolf Schroeder). Ejendommen blev udført i røde mursten med kælder og i 5 etager og kostede godt 800.000 kr. Foredragssalen optog kælderetagen, hvis loftshvælvinger bæres af 4 meget store granitpiller, hvori er indhugget (ved billedhuggeren Axel Locher) 16 hoveder af kendte kulturpersonligheder. Væggene i forsamlingssalen på 1. etage udsmykkedes med freskomalerier af Rudolf Petersen. I forhallen en niche med en portrætbuste af Grundtvig udført i forskelligfarvet keramik af Carl Schrøder efter tegning af Niels Skovgaard, afsløret 6/5 1913. Den store mødesal (1000 tilhørere) blev anvendt til kongresser og landsmøder. Til huset var knyttet et stort børne- og ungdomsarbejde, og det afgav – foruden til hotellet – lokaler for Københavns Højskoleforening, Studenterkredsen, Kirkelig Ungdomsforening og et soldaterhjem.

April 1943 beslaglagdes bygningen af besættelsesmagten, og efter krigen viste det sig umuligt at anvende den til dens tidligere formål, hvorfor samfundet 1947 købte Vartov (se s. 423–25) af Kbh.s kom. og samtidig udlejede det meste af Grundtvigs Hus, dog ikke festsalen, til kommunen til kontorbrug.

Litt.: Vartovbogen 1947. 11–25. 1948. 68–118. 1958. 119–140. KirkehistSaml. III, 2. 1958. 285–363. Chr. Winther. Grundtvigs Hus. 1919. Arch. 29/5 og 5/6 1909.

Frelsens Hær, Frederiksberg Allé 9, stiftedes 2/7 1865 i London af William Booth. 7/5 1887 holdtes det første møde i Danmark (Zinnsgade 3, Østerbro), senere holdtes møderne St. Kongensgade 108, hvorfra bevægelsen hurtigt bredte sig ud over s. 647 hele landet. 28/1 1897 rykkede hæren ind i »Templet«, Frederiksberg Allé 9, der rummer dens største samlingslokale (800 personer) samt lokaler for hærens hovedadministration, der er opdelt i en række departementer (ejendomsskyld 1959: 200.000 kr.).

Frimurerlogen, Blegdamsvej 23.

Frelsens Hærs bygnings- og forretningsaktieselskab er den juridiske ejer af alle værdier inden for hæren. I tilfælde af, at hæren skulle ophøre i Danmark, vil alle værdierne blive overdraget den danske regering, der skal anvende dem i overensstemmelse med deres tidligere anvendelse.

Frelsens Hær udfører et stort socialt arbejde ved slumstationer, børnehjem, feriekolonier, optagelseshjem for unge kvinder (Mariendalsvej 4) og spædbørnshjem m.m. Hærens officersskole er beliggende Grundtvigsvej 17. Hæren driver endvidere et forlag, og dens officielle organ er »Krigsråbet«; desuden udkommer tidsskrifterne »Den unge soldat« og »Håb for alle«.

Litt.: N. Edelbo. Frelsens Hær i Danmark gennem 50 Aar. 1937. A. Rønager. Frelsens Hær, i Danmarks Frikirker, kap. XI, 1955.

Frimurerlogen, Blegdamsvej 23. Den første loge i Danmark, »Skt. Martin«, stiftedes 1743 af den russiske diplomat G. O. v. Münnich, men den anerkendtes først 1749 af den engelske storloge, medens en anden loge i København, »Zorobabel«, allr. var anerkendt fra London 1745. Efter at en tredie loge, »Phønix«, var stiftet 1762, og den strikte observans havde fået indpas i Danmark, forenedes logerne til »Zorobabel til Nordstjernen«. Medens man tidligere kun havde talt tysk, deltes logen 1778 i en dansk »Zorobabel til Nordstjernen« og en tysk »Friedrich zur s. 648 gekrönten Hoffnung« (opkaldt efter kronprins Frederik (VI)), der 1854 genforenedes som »Zorobabel og Frederik til det kronede Haab«. 1874 deltes den p.gr.af det stigende medlemstal i 3 Skt. Johannesloger, »Zorobabel«, »Nordstjernen« og »Christian«. Herudfra oprettedes 1918 logen »Absalon«. 1858 vedtoges overgangen til det svenske system, der hviler på et kristent grundlag, hvilket det engelske p.gr.af koloniriget ikke gjorde. 1857 flyttede en 1855 i Helsingør stiftet Andreasloge til Kbh.

1959 består ordenen af Den Danske Store Landsloge, 2 provinsialloger, 7 Andreasloger, 19 Johannesloger, 3 kapitelinstruktionsloger, 8 Andreasinstruktionsloger og 22 Johannesinstruktionsloger med i alt 8442 brødre foruden 408 tjenende brødre.

Først havde logerne til huse på Nytorv, siden forskellige steder bl.a. i Pilestræde fra 25/2 1765. 1805–07 opførtes en logebygning i Kronprinsensgade (indv. 7/1 1807) efter tegn. af bygningsinspektør P. Friis. Den solgtes sen. til Håndværkerforeningen (se s. 632), og en ny logebygning i Klerkegade (arkt. F. V. Tvede) indviedes 6/10 1868. P.gr.af pladsmangel her nedlagdes 3/6 1924 grundstenen til den nuv. logebygning på Blegdamsvej efter tegn. af arkt. Holger Rasmussen. Den indviedes 12/10 1927 af Chr. X som ordenens øverste styrer i Danmark. Bygningen fremtræder som en mægtig, grå blok med indgangen flankeret af to joniske kolossalsøjler.

Litt.: F. N. Ritzau. Zorobabel og Frederik til det kronede Haab, dens Historie og Medlemsfortegnelse fra de ældste Tider indtil 31/12 1881. 1882. Den Danske Store Landsloge 1858–1958. 1958. Ordenens årlige matrikler.

Odd-Fellow Ordenen i Danmark (Den uafhængige storloge for kongeriget Danmark I.O.O.F.), Bredgade. »Odd fellows« var navnet på medlemmerne af et hemmeligt selskab med filantropiske formål i 1700t. i England, men selskabet forfaldt efterhånden. En ny orden »Independant Order of Odd-Fellows« (I.O.-O.F.) dannedes i Manchester 1813, overførtes derefter til Amerika og kom derfra til Tyskland. 29/6 1878 oprettedes den første loge i Kbh., og 1883 indviedes her en selvstændig storloge under ledelse af en storsire. Formålet er »at besøge de syge, hjælpe de trængende, begrave de døde og opdrage de forældreløse«. Ordenen tæller nu (1959) i Danmark 75 underloger med 8.320 medlemmer, 39 Rebekkaloger med 2615 medlemmer og 5 lejre med 2415 medlemmer, eller i alt 13.350 medlemmer, og dens formue var pr. 31/12 1958 15.306.246 kr.

Ordenen holdt sine første møder i Kongens Klub, Østergade, og boede derefter i 5 år til leje i kapellet i St. Kongensgade 55. 1883 flyttede man til Nr. Voldgade 83, som et aktieselskab af brødrene havde købt, og hvor der opførtes en bagbygning til ordensbrug. 1901 flyttedes 7 af logerne til det af grev C. A. Berckentin efter 1751 opførte palæ i Bredgade, som 1900 solgtes til ordenen for 1.020.000 kr. Ejendomsskyld 1959: 2,6 mill. kr. Palæet er fredet i klasse A. I jan. 1905 flyttede resten af logerne ind i palæet, hvor der 1921 blev bygget og indrettet en 3. logesal. Derefter solgte ordenens aktieselskab bygningen i N. Voldgade. Stiftelserne Odd-Fellow-Hvile, Hobrogade 5–15, grundstenen nedlagt 15/9 1901, og Kjærstrupvej 60–64, taget i brug okt. 1929.

Litt.: Odd-Fellow Ordenens Historie. I.O.O.F. v. Erich Erichsen I–III. 1939–43.

Serapions-Ordenen i Danmark, Skt. Knuds Vej 26, er stiftet 20/3 1888. Det er en hemmelig broderloge med etiske, humanitære og filantropiske formål. Enhver uberygtet og hæderlig mand, der indtager en passende social position og er fyldt 25 år, kan foreslås til optagelse. Der findes en storloge, 3 loger i København og s. 649 loger i Odense, Svendborg, Kolding, Århus, Randers, Ålborg, Brønderslev, Hjørring og Holbæk. Medlemsantal 1959 ca. 1000. Ordenen erhvervede 1945 ejendommen Skt. Knuds Vej 26, der derpå ombyggedes til logebrug.

Litt.: P. Boesen. Serapions-Ordenen gennem 40 Aar, Serapion. 1928. Sa. 1938.

Den konservative Vælgerforening for København og Frederiksberg, Rosenborggade 1, blev stiftet 6/10 1881 med manufakturhandler E. H. Ryssel som den ledende kraft. Allr. 1887 nåedes 29.000 medlemmer, men derefter gik det tilbage (1900: 8000), men et kraftigt agitationsarbejde (1904 stiftedes ungdomsforeningen) bragte det atter til at stige (1959 i Kbh. 19 kredsforeninger og på Fr.berg 3 kredse med i alt ca. 43.000 medlemmer).

Foreningen havde tidligt planer om at bygge Borgernes Hus, og fabrikejer Rich skænkede 1909 120.000 kr., der skulle danne grundlaget for et byggefond. Først 1924 købte foreningen den tidligere Thøger Holm’ske gård på hj. af Frederiksborggade og Rosenborggade for 400.000 kr., som derpå ombyggedes og udvidedes (arkt. J. Strøm-Tejsen). Grundstenen til tilbygningen blev lagt 26/7 1925, og bygningen blev indviet 2/9 1926. Den rummede bl.a. stor festsal og bannersal med foreningens gamle kredsbannere. Sankt Hans nat 1944 sprængtes den i luften af Schalburgkorpset, hvorved bannere og arkiver ødelagdes. Efter krigen genopbyggedes Borgernes Hus i røde mursten af arkt. Henning Hansen og efter dennes død af arkt. Emil Christiansen. 4/2 1952 udbrød en alvorlig brand i bygningen, hvorved bl.a. festsalen ødelagdes. (Ejendomsskyld 1959: 2 mill. kr.). Sidebygningen i 2 etager rummer selskabslokaler, restaurant og den store festsal, medens hovedbygningen i 6 etager i stueetagen afgiver plads til butikker og i resten til kontorer. Foreningen udgiver et medlemsblad »K.F.«.

Litt.: »K.F.« 1956 11/9 nr. 5.

Forsamlingshuset, Rømersgade 22–24, ejes af arbejderorganisationerne. Ejendommen er opf. 1879 og rummer 20 mødelokaler, fagforeningskontorer og selskabslokaler. 1940 havde man planlagt en nedrivning af de gamle ejendomme og opførelse af nye og moderne, men krigen standsede arbejdet. Byggeplanerne realiseres formentlig om et par år. Til det formål har man erhvervet en række beboelsesejendomme i Linnésgade. Ejendomsskyld 1959: 1.100.000 kr.

Litt.: Ernst Christiansen. Borgen Rømersgade 22. 1942.

Folkets Hus, Jagtvej 69, byggedes 1884–1885 som forsamlingsbygning af de københavnske fagorganisationer og ejes stadig af disse. Det er opført i 4 etager og rummer mødelokaler og restauration. 1955 byggedes i gården et garageanlæg med 11 garager. 1959 moderniseredes bygningen for 90.000 kr.

Folkets Hus, Enghavevej 40, ejes af Arbejdernes Fællesorganisation. Det første hus (opf. 1894) købtes af en kreds af bryggeriarbejdere, men overtoges 1942 af fællesorganisationen. 1953 nedreves det, og 1956 byggedes for 14 mill. kr. (+inventar 2 mill. kr.) ved arkt. Vilhelm Lauritsen det nye Folkets Hus af jernbeton og glas (ejendomsskyld 1959: 14 mill. kr.). Det rummer en stor sal med balkon (1200 siddepladser), 2 mindre sale, selskabslokaler, restaurant og en stor teaterscene. Façaden mod Enghavevej er udsmykket med et stort keramisk arbejde af Dan Sterup Hansen, forestillende folkets liv. Billede s. 651.

Litt.: Ejnar Larsen i Arbejdernes Fællesorganisations årsberetning. 1956.

Danmarks kommunistiske Parti, Dronningens Tværgade 3, ejer gennem Ejendomsaktieselskabet af 25/9 1945 ejendommen på hjørnet af Dronningens Tværgade og Bredgade (ejendomsskyld 1959: 2.800.000 kr.).

1670 solgte apoteker Esaias Fleischer grunden til Hans Arenfeld til Knivholt. Derefter skiftede gården talrige gange ejere og brugtes til privatbeboelse. 1837 købtes den af traktør W. Murdoch, der omdannede den til hotel under navnet »Stadt Hamburg«. 1847 overgik hotellet til et aktieselskab, der lod det nedrive og genopbygge under navnet »Hotel Phønix«. 1883–1919 var det i privat eje, hvorefter det igen overtoges af et aktieselskab, der restaurerede det. Det indrettedes med 85 værelser. Under den tyske besættelse beslaglagdes det og anvendtes som marinehovedkvarter for Østersøen. 1945 overtog partiet bygningen efter familien Søeborg.

Danmarks kommunistiske Parti er stiftet 9/11 1919 og har 1959 ca. 10.000 medlemmer. Dets organ er dagbladet »Land og Folk« (oplag 1959 ca. 10.000 om hverdagen). Bladet begyndte 1911 under navnet »Solidaritet«, men skiftede navn adskillige gange; før anden verdenskrig hed det »Arbejderbladet«; fra 1942 udkom det illegalt, fra 1945 legalt som dagblad. Ejendommen rummer nu lokaler for partiet, dagbladet og forlaget Tiden.

Litt.: K. Bokkenheuser. Hotel Phønix og dets Historie igennem 80 Aar. 1926.

Kvindernes Bygning, Niels Hemmingsens Gade 8–10, ejes af den selvejende institution »Kvindernes Bygning«, der blev stiftet omkring århundredskiftet. Den afgiver bl.a. plads til Dansk Kvindesamfund, der af Fredrik og Matilde Bajer blev stiftet 24/2 1871 med Mathilde Bajer som første forstanderinde. Kort efter starten oprettedes en handelsskole og en tegneskole for kvinder, men først fra 1884 fik samfundet større fremgang. Dansk Kvindesamfund satte 1906 kravet om kommunal og politisk valgret i spidsen for sit program og arbejdede på en lang række punkter på at gøre kvinden ligeberettiget med manden. 1914 afholdtes et skandinavisk møde i Kbh., og nordiske kvinders samarbejde stiftedes. Ved 60-års jubilæet 1931 omfattede samfundet 119 kredse med 9000 medlemmer (1958: 107 kredse med 12.717 medlemmer). 1949 afholdt samfundets medborgerhøjskole sit 1. kursus, der havde sit økonomiske grundlag i et 1946 til dette formål afholdt landslotteri. 1950 indviedes kvindekollegiet i Århus, hvortil indsamlingen var begyndt på samfundets landsmøde 1945. Dansk Kvindesamfund har i årenes løb sendt talrige henvendelser og resolutioner om kvindeforhold til regering, rigsdag og andre myndigheder.

Kvindernes Bygning (arkt. Ragna Grubb) toges i brug 1/9 1936 og havde da kostet 1.322.000 kr. (inkl. grund). Den er opført i jernbeton med flisebeklædt façade. Kælderen rummer festsalen. I stueetagen er der butikker, dernæst restauration i 1. etage og hotel i 2 etager foruden 2 etager med kontorer. Ejendomsskyld 1959: 1,5 mill. kr.

Litt.: Ågot Lading. Dansk Kvindesamfunds Arbejde gennem 25 Aar. 1939. Gyrithe Lemche. Dansk Kvindesamfunds Historie, 2. udg. 1939. Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem tiderne, udg. af Dansk Kvindesamfund. 1957.

Kvindelig Læseforening, Skindergade 3, blev stiftet 1/10 1872 af frk. Sofie Petersen sa.m. Tagea Rovsing (senere Brandt), Nathalie Zahle, Johanne Feilberg, Henriette Skram og Thora Goldschmidt. Efter først at have haft til huse hos familien Rovsing, sen. i en lejlighed ved Holmens Kanal og i Goldschmidts gård på Amagertorv s. 651 flyttede foreningen okt. 1910 ind i den af foreningen byggede og af Kbh.s kom. præmierede ejendom Gl. Mønt 1 (arkitekter Ulrik Plesner og Aage Mathiesen), hvor der indrettedes restauration, foredragssal, læsesal, damehotel og et af Nordens største udlånsbiblioteker. 7/7 1941 solgtes ejendommen p.gr.af økonomiske vanskeligheder for foreningen til Berlingske Tidende for 875.000 kr. (ejendomsskyld 725.000 kr.), og foreningen sikredes 15 års lejemål, forlænget med 2 år 1955. Efter 1957 har foreningen haft lokaler Skindergade 3. Biblioteket er i mellemtiden reduceret til ca. 20.000 bd. imod tidligere ca. 130.000 bd.

Festsalen i det ny Folkets Hus på Enghavevej.

Fra slutningen af 2. verdenskrig fik mænd adgang til foreningen uden stemmeret, fra 1947 med stemmeret.

Litt.: Arch. 6/4 1912.

Dansk Røde Kors, Dr. Tværgade 9. Den første Røde Kors forening blev stiftet i Genève 1863 af schweizeren Henri Dunant under indtryk af krigsbegivenhederne i den fransk-italienske krig. Fra begyndelsen skulle Røde Kors kun varetage humanitære opgaver i krigstider, men sen. udvidedes virksomheden til også at omfatte sådant arbejde i fredstid, fx. under store naturkatastrofer, politiske omvæltninger, i flygtningelejre osv. Under de store verdenskrige har Røde Kors udført et umådeligt arbejde til gavn for de af krigen ramte.

Røde Kors i Danmark blev stiftet 1876 og anerkendt af regeringen samme år; de første samariterkursus påbegyndtes 1883. Fremgangen var i de første år kun beskeden, indtil dameafdelingerne 1899 oprettedes på initiativ af daværende kronprinsesse Louise. Dansk Røde Kors er tilsluttet »Den internationale Røde Kors Komité« og »Ligaen af Røde Kors Selskaber« og har (1958) 26 afdelinger og ca. 650 kredse med ca. 225 lokale samariterorganisationer (RKS) med i alt ca. 7500 aktive samariter. Medlemstal ca. 140.000. Foreningen udgiver månedsbladet »Vort Røde Kors«. Af de indenlandske opgaver kan nævnes: Samaritberedskab til brug for det militære og civile forsvar samt til vagttjeneste og katastrofer; kurser i første-hjælp, hjemmets sygepleje, barnepleje m.m.; organisering af redningsposter, udlånsdepoter og vandresenge, forbindsskabe, blodbanksdonortjeneste, katastrofeposter på vejene. Sygdomsbekæmpende og socialt arbejde: Dansk Røde Kors Folkekur ved Hald (åbnet 1/8 1922), sygeplejebureau, børnehaver og børnehjem, danske astmabørns ophold i Norge, feriehjem for mødre med børn, feriekolonier, børnehjem i Grønland, i alt 28 institutioner. Udenlandske opgaver: Dansk sundhedstjeneste i Sydslesvig, hjælpeaktioner i udlandet. Ungdommens Røde Kors udfører forenings- og skolearbejde.

Dansk Røde Kors, afd. for Kbh. og omegn, Dr. Tværgade 9, er stiftet 29/11 1917. Afdelingen omfatter en række underafd. foruden 5 B-samariterkolonner, 8 ungdomsrødekorsforeninger, 1 spædbørnehjem, 1 vuggestue og 7 børnehaver. Afdelingen afholder en række kursus og uddanner barneplejersker samt etablerer gratis samaritervagter i tilfælde af store forsamlinger af mennesker. Dansk Røde Kors ejer siden 8/11 1947 ejendommen Platanvej 22, (ejendomsskyld 1959: 280.000 kr.), opf. 1876 af tømrermester N. S. Jørgensen. Bygningen overtoges 1/7 1943 af besættelsesmagten og ødelagdes kort efter ved sabotage. Genopbygningen forestodes af arkt. S. Tanggaard. 1949 indrettedes en pension for udenlandske læger, der skulle studere i Danmark med hjælp fra Røde Kors.

Litt.: H. Rosting og E. Wedel Andersen. Røde Kors i Krig og Fred. 1942–43. Frederik Svendsen. Røde Kors, dets Oprindelse og Udvikling. 1946. Tidsskriftet »Vort Røde Kors«.

Red Barnet, landsorganisationen for børneforsorg, Frydendalsvej 32, stiftet 14/3 1945. Organisationen, der er anerkendt som dansk medlem af International Union of Child Welfare i Genève og som forening for børneforsorg. omfatter ca. 100 lokalkomiteer over hele landet og driver en række forsk. børnehjem; arbejdet omfatter ca. 3500 børn årlig med en årsudgift på ca. 2 mill. kr.

Under Red Barnet hører: børnehjemmet Scherfigsvej 5, Hellerup, for sukkersyge børn; børneoptagelseshjemmet »Ellesøhus« i Vedbæk; rekreationshjem for småbørn i Lynæs; børneoptagelseshjem i Rebild; børnehaver i Hobro, Hasle og Århus samt børnehave og mentalhygiejnisk rådgivningsklinik i Kbh. (Læssøesgade 8 A); 12 børnehaver på Grønland.

Organisationen erhvervede 1949 ejendommen Frydendalsvej, som den imidlertid 1955 overdrog til Det danske Spejderkorps, men den har fortsat kontorer der.

Litt.: O. J. Skjerbæk. Institutioner til værn for børn og unge i Danmark. 7. udg. 1956. 285–86.

Landsforeningen mod Børnelammelse (Polio), Tuborgvej 5. Efter polioepidemien 1944 stiftedes foreningerne »Landsforeningen til Bekæmpelse af Børnelammelsen og dens Følger« og »Landsforeningen af børnelammede i Danmark«, der 1953 efter den store epidemi 1952 blev sammensluttet til den nuværende landsforening. Medlemstal 1958: 215.000.

Foreningen ejer 4 ejendomme. 25/6 1945 købtes Tuborgvej 5 for 150.000 kr. s. 653 1951 ombyggedes den bl.a. med en svømmehal for ca. 300.000 kr., og 1955/56 byggedes en ny fløj (indv. april 1956) for ca. 2 mill. kr. (ejendomsskyld 1959: 668.000 kr.). Der er her behandlings- og forskningsinstitut samt foreningens kontorer.

Ejendommen Thorvaldsensvej 26 købtes 16/1 1950 for 127.000 kr. og ombyggedes 1954 for ca. 90.000 kr. Ejendomsskyld 1959: 170.000 kr. Her er ligeledes behandlingsklinik. 1958 omdannedes den til en selvejende institution, drevet af en række foreninger i fællesskab, deriblandt polioforeningen, se s. 524–25.

Ejendommen Tingskiftevej 4, Hellerup, købtes 12/5 1953 for ca. 130.000 kr. og ombyggedes bl.a. til værkstedsbrug (ejendomsskyld 1959: 110.000 kr.).

31/10 1958 købtes Gl. Hellerup Gymnasiums gl. bygning for 265.000 kr. til indretning af træningsskole og pensionat for udenbys patienter.

Litt.: Landsforeningen mod Børnelammelse (Polio). 1959. Landsforeningens årsberetninger.

Det kgl. københavnske Skydeselskab og danske Broderskab, Sølyst, Emiliekildevej 2–4, stammer opr. fra »Hellig Trefoldigheds Lav udi det danske Compagni«, som første gang nævnes i Christoffer af Bayerns stadsret 1443, og hvis skrå var fra 1447, men regnes opstået 1334. Selskabet havde kun selskabeligt formål og optog medlemmer af alle samfundsklasser.

Selskabet havde til huse i Kompagnistræde og udvidedes 1591–92 med en grundmuret bygning. 1676–79 anvendtes ejendommen til at huse svenske krigsfanger, 1682 blev den solgt, og indtægterne ved salget benyttedes til afbetaling på byens gæld. Ved Kbh.s brand 1795 gik den til grunde. 1619 fik selskabet en skydebane uden for Vesterport og besad i den følgende tid også andre skydebaner, efter 1746 således hos agent Andreas Bjørn på Bjørnsholm på Christianshavn. 1751 fik det igen skydebane uden for Vesterport og beholdt denne til overflytningen til Sølyst. Den første fugleskydning afholdtes 1753. Selskabet fik sit nuv. navn 1776 og opførte sin bygning ud til Vesterbrogade 1782–87 ved tømrermester BoyeJunge. Grundstenen nedlagdes 29/1 1782, bygningen indviedes 10/5 1787. Sidefløjen byggedes 1792. 1895–96 foretoges en omfattende ombygning især af sidefløjen, og der byggedes en ny sidefløj til hovedbygningen ind mod haven. Efter anden verdenskrig medførte byplanlægningen, at selskabet måtte overveje at flytte foreningen, og 1948 solgtes arealet til Kbh.s kom. til benyttelse som park og legeplads. 1949 foregik overflytningen til det af selskabet købte landsted Sølyst i Gentofte. Efter en større ombygning flyttede Københavns Bymuseum ind i lokalerne, se s. 335.

Sølyst (9 km n.f. København) grundlagdes 1724 som kattuntrykkeri. 1753 omdannedes det til lystgård (»See-Lust«), 1776 købtes det af grev H. E. Schimmelmann, der anlagde Emilie Kilde og gjorde Sølyst til et centrum for tidens kultur. 1840 overtoges Sølyst af storkøbmanden Johannes Theodor Suhr (1792–1858), i hvis tid J. L. og Johanne Luise Heiberg ofte var gæster. Huset var i slægtens eje til 1913, blandt de senere ejere var Emil Glückstadt og direktør Gorm Rasmussen, hvis arvinger solgte det til skydeselskabet. Ejendomsskyld (1959) 1,6 mill. kr. Medlemsantal (1959): ca. 150 inkl. ekstraordinære medlemmer.

Litt.: N. P. Jensen. Det kgl. københavnske Skydeselskabs og danske Broderskabs Historie. 1901. F. E. Tvermoes. Manuskript 1901 i Københavns Stadsarkiv. E. Nystrøm. Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1938. 101–09. L. Bobé. Sølyst. 1949. Aage Langeland-Mathiesen. Det Kgl. Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab 1334– 1934. 1934.

Foreningen af 1860, Nørre Voldgade 92, hvis formål er af selskabelig og oplysende art (foredrag, undervisning, bogudlån, rejser), blev stiftet 20/9 1860 under navn af »Arbejderforeningen af 1860«, men 5/2 1929 forandredes navnet til det nuværende. Efter stiftelsen fik foreningen lokaler på hj. af Lille Kirkestræde og Hvælvingen, fra 1863 i Vingårdsstræde 6 og fra okt. 1872 i Industriforeningens daværende ejendom ved Holmens Kanal. 6/11 1873 købte foreningen Nørre Voldgade 92. Efter tegn. af J. D. Herholdt opførtes en tilbygning, hvis grundsten nedlagdes 26/5 1874 (indv. 2/5 1875). 1898 købtes naboejendommene. 1903 erstattedes det gamle forhus til nr. 90 med en nybygning. 19/12 1916 indviedes det nye forhus til nr. 92 og 94. Ejendomsskyld 1959: 950.000 kr. Ejendommen rummer mødelokaler, festsal, restaurant, medens biblioteket, der tidligere var på ca. 30.000 bind, tillige med festsalen gik til grunde ved en ildebrand 7/3 1952. Festsalen genopbyggedes og toges i brug i foråret 1953, medens bibliotekets rester nu kun bruges som håndbibliotek for medlemmerne. Foreningen udgiver »Medlemsblad for Foreningen af 1860«. Medlemsantal 1959: ca. 600.

Litt.: A. J. Meyer. Arbejderforeningen af 1860. 1885. L. Justnielsen. Arbejderforeningen af 1860–50 Aar. 1910. Foreningen af 1860, et Tilbageblik. 1935.

Det kgl. danske Haveselskab, Fr.berg Runddel 1, er stiftet 23/9 1830 af oberst Frederik Julius d’Origny under navnet Selskabet til Blomsterkulturens Fremme med det formål at virke for havebrugets og havekunstens fremme. Dette søges nået ved mønsterværdig drift af selskabets have, der med tilhørende væksthuse rummer en betydelig samling planter, ved afholdelse af haveudstillinger, der kombineres med andre kunstarter, ved formering og uddeling af planter og ved udgivelse af bladet »Haven« (11 gange årlig). Selskabet har udgivet den store publikation »Vore Herregårde« og har 1949 oprettet en skole for anlægsgartnere. 1959 ca. 2800 medlemmer.

Selskabets have var fra 1833–37 på Østerbro, fra 1837 i Frederiksberg Allé (ved nuv. Haveselskabets Vej) i den såkaldte Studevang, men flyttede 1882 til dens nuværende plads ved Fr.berg Runddel (»Frederiksberg Slots økonomihave«) hvor den åbnedes 1883; areal ca. 3 ha.

Litt.: Alfr. Bruun. Vort Selskab, i Meddelelser fra Det kgl. danske Haveselskab, 1. hæfte, 1908. Georg Boye. De 17 haver, i »Havekunst«, særnummer, 1955.

Dansk Samvirke, Kristianiagade 8, blev stiftet 30/4 1919 som afløser for den hensygnende forening »De danske Atlanterhavsøer« (stiftet 16/12 1902), der af landsdommer N. V. Boeg omorganiseredes til D. S. Foreningens formål er at styrke forbindelsen mellem Danmark og de i udlandet boende danske og mellem disse indbyrdes.

Foreningen udgiver siden 1920 bladet »Danmarksposten« og håndbogen »Danske i Udlandet« (sidste udgave 1956) og har 1959 ca. 9000 medlemmer, hvoraf godt halvdelen er bosat over hele jordkloden uden for Danmark. Foruden ovennævnte virkekreds udfører foreningen også eftersøgningsopgaver blandt udlandsdanskerne. Den afholder. endvidere hvert år sommerstævner på Kronborg med danske fra hele verden. Den ledes af en bestyrelse på 23 medlemmer og administreres af en direktør.

Foreningen havde i begyndelsen først domicil flere forskellige steder, fra 15/7 s. 655 1922 i konservatoriets bygning på H. C. Andersens Boulevard, men flyttede nov. 1949 ind i ejendommen Kristianiagade 8 (ejendomsskyld 1959: 630.000 kr.), som A/S Dansk Samvirkes Hus havde købt af Ø. K., der havde haft kontor der efter ødelæggelsen af Ø.K.s hovedkontor under krigen. Ejendommen er bygget o. 1900 af skibsreder, generalkonsul Johan Hansen til bolig for hans børn og svigerbørn. 1940–54 havde Udvandrerarkivet til huse i ejendommen, hvorefter det overflyttedes først til Hellerup og sen. til Ålborg.

Den Frie Udstilling på Østerbrogade.

Litt.: Dansk Samvirke de første 25 Aar. 1944, v. A. Kamp. »Danmarksposten« nr. 4, april 1959.

Forum, Julius Thomsens Plads, byggedes 1925–26 på den gl. ladegårds grund af arkt. O. Gundlach-Petersen for Automobil- og Cycle-Grossererforeningen. Den åbnedes 20/2 1926 med en automobiludstilling og har siden været brugt til udstillinger, koncerter, opera og sport, især seksdagesløb. 24/8 1943 ødelagdes hallen ved en eksplosion, men genopførtes midlertidigt 1947 med O. G.-P. som arkitekt. 1955 ombyggedes den helt og genindviedes 29/9 1955 med den britiske udstilling.

Den opførtes som en skeletbygning udfyldt med træbindingsværk og beklædt med betonplader. Den fritbærende tagkonstruktion var af stål, tagbeklædningen af glas. Bygningens opr. mål var 110 × 60 m i oval form og gulvfladen 6000 m². Ved ombygningen 1955 gjordes hallen retvinklet mod Rosenørns Allé, hvor det er hensigten at opføre en større nybygning som pendant til Radiohuset. 1955 forsynedes hallen med en balkon, hvorved gulvarealet udvidedes til 8500 m². Ved cykelløb kan hallen rumme ca. 6000 personer. Ejer: Udstillingshallen Forum A/S.

Litt.: Arch. 1926. 197. »Forum«. 1947.

Den Frie Udstilling, Østerbrogade, blev stiftet 1891 af 26 kunstnere, deriblandt Vilhelm Hammershøi, Joh. Rohde og J. F. Willumsen, som protest mod refusion af billeder fra Charlottenborg. Den første udstillingsbygning, af træ, lå i Aborreparken, men da parken nedlagdes 1913, opførtes den nuværende bygning i Østre Anlæg på en af Københavns kommune lejet grund efter tegning af J. F. Willumsen. Den er ligeledes af træ på støbte fundamenter og indviedes 27/4 1914. 1953 opførtes en tilbygning med tilskud fra Ny Carlsbergfondet og Zeuthens Mindelegat, indeholdende 3 mindre lokaler adskilt med spanske vægge og væsentligt beregnet for grafik, tegninger og akvareller. Bygningen ejes af den selvejende institution Den Frie Udstilling, der her afholder sin årlige forårsudstilling, medens lokalerne i den øvrige del af året udlejes til større eller mindre kunstudstillinger.

Litt.: Den frie Udstilling gennem 50 Aar. 1942.

Charlottenborg-udstillingen se s. 686.

Den amerikanske ambassade.