Gauerslund sogn

(G.kom.) omgives af Gårslev so., Elbo hrd. (Bredstrup so.), Pjedsted, Smidstrup, Skærup og Vinding so. samt Vejle fjord. Den sydøstl. del er et jævnt bølget morænelandskab, de fleste steder under 50 m. Men skilt herfra ved et ujævnt dalstrøg, der fra Brejning Hoved ved Vejle fjord strækker sig i en stor bue først mod sv. til Vognsvad og derefter mod v. og nv., hvor skrænterne ved Sønderskov bliver meget høje (40 m), ligger der i den nordl. del af so. et ujævnt kuperet og stærkt furet bakkeland, der i Hathøj (1683 Hathøy Hafve) v.f. Andkær når 91 m (trig. stat.). Helt ude ved fjorden ligger det 93 m høje Munkebjerg på toppen af det høje plateau, hvis stejle skrænter fures af dybe, snævre kløfter i den smukke Strandskov. Længst mod ø. har erosionen skabt et antal »falske« bakker som fx. Brejning Hoved, i hvis skrænter det tertiære glimmersand og -ler skinner frem. Det ovenomtalte store dalstrøg afvandes i sin østl. del af Hedeå til fjorden, i den vestl. del af Skærup å til Elbodalen. Jorderne er de fleste steder overvejende lerede, men sandpartier findes langs kysten, hvor de gl. stenalderklinter fl. st. bræmmes af marint forland (Holtserhage). Mest kendt som udflugtssted er Munkebjerg, hvorfra turistbåde sejler til Vejle. Gennem so. går den østjy. længdebane (Børkop og Brejning stat.) og landevejen Fredericia-Vejle.

Areal i alt 1960: 4091 ha. Befolkning 26/9 1960:5396 indb. fordelt på 1063 husstande (1801: 919, 1850: 1459, 1901: 2556, 1930: 4426, 1955: 5274). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 829 levede af landbr. m.v., 1130 af håndv. og industri, 252 af handel og omsætning i øvrigt, 182 af transportvirksomhed, 779 af administration og liberale erhverv, 71 af anden erhvervsvirksomhed og 2121 af formue, rente, understøttelse olgn.; 32 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Gauerslund (*1231 Gauærslund; u. 1772) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1936, udv. 1954, arkt. H. Ehlers), kom.kontor (opf. 1960, arkt. H. Ehlers) og alderdomshjem (opf. 1960, sa. arkt., 30 pl.); Brejning (1507 Breyningh; u. 1774 og 1782) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 2574 indb. fordelt på 289 husstande (1930:348, 1955:2576); fordelingen efter erhverv var 1960:58 levede af landbr. m.v., 276 af håndv. og industri, 53 af handel og omsætning i øvrigt, 27 af transportvirksomhed, 508 af administration og liberale erhverv, 21 af anden erhvervsvirksomhed og 1623 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke opgivet erhverv – m. skole, Den Kellerske Institution (åndssvageanstalt, se ndf.), afholdshotel, K.F.U.M.-bygn. og jernbanehpl.; Børkop (*1329 Byrktorph; u. s. 1164 1772) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1051 indb. fordelt på 298 husstande (1930: 745, 1955:910); fordelingen efter erhverv var 1960:67 levede af landbr. m.v., 380 af håndv. og industri, 142 af handel og omsætning i øvrigt, 61 af transportvirksomhed, 126 af administration og liberale erhverv, 34 af anden erhvervsvirksomhed og 228 af formue, rente, understøttelse olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. forskole, realskole (opret. 1904, arkt. N. Christof Hansen, kommunal 1960), sygeplejeforskole (i tidl. Indre Missions Højskole), bibl. (opret. 1937; 5600 bd.), alderdomshjem under åndssvageforsorgen (31 pl. til mænd), Børkop Spareog Laanekasse (opret. 1889; 31/3 1963 var indskuddene 4,9 mill. kr., reserverne 217.000 kr.), filialer af Landmandsbanken og Vejle Bank, kro, K.F.U.M.-bygn., apotek (opret. 1908), vandml. (1546 Byrckoppe Mølle) m. restaurant, filial af Vejle Dampvaskeri (i tidl. bryggeri), ligkistefabr., andelsmejeri (opret. ca. 1883, fællesmejeri indtil 1891), planteskole, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Brøndsted (1507 Brønsted; u. 1773 og 1778) m. skole; Sellerup (1435 Selderup, 1445 Sillerupp; u. 1782) m. telf.central; Andkær (1483 Ankier) m. skole (opf. 1958, arkt. H.Ehlers) og filialbibl. – Saml. af gde og hse: Toftum; Vognsvad; Over Børkop; Elbæk; Keldbjerg Huse; Andkær Skovby; Munkebjerg m. hotel (opf. 1879), strandpavillon, jernbanehpl. og dampskibsbro (m. 3,1 m vand); Sellerupskov; Sellerupstrand. – Gårde: Hvilsbjerg (1366 Hwilsbyerigh; 20,0 tdr.hartk., 92 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 650, grv. 293); Tidsvilde (12,8 tdr. hartk., 95 ha, hvoraf 21 skov; ejdv. 500, grv. 223); Katrinehøj og Fuglekærgd. (tilh. Den Kellerske Institution); Brejninggd.; Abildbæk; Brøndstedgd.; Korsdalgd.; Skikballegd. (1578 Skickballe); Ulvstofte; Bjerget; Bræmkærgd.; Overbygd. og Kragelundgd., begge forsøgsgårde, tilh. Pajbjergfonden; Kvistgd.; Knudsensminde; Gauerslundgd.; Brøndsted ml. (1578 Brønsted Mølle), vandml.; Sellerup Møllegd. (1664 Sellerup Møllested).

G. so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti, Haderslev stift. So. hører under 50. retskr. (Fredericia) og har tingsted i Fredericia, 37. politikr. (Fredericia), 32. lægekr. (Fredericia), Vejle amtstuedistr. m. amtstue i Vejle, 39. skattekr. (Fredericia), Vejle amtsskyldkr.s 5. vurderingskr. (Holmans-Elbo hrdr.) og a.s 1. folketingsopstillingskr. (Fredericia). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 464. a og b samt 465. lægd og har sessionssted i Vejle.

Kirken består af kor og skib, tårn mod v., våbenhus mod s. og sakristi på korets n.side. Koret og den østl. del af skibet er fra romansk tid, i det væsentlige af frådsten. Korets taggavl smykkes af en gruppe rundbuede blændinger m. halvsøjler. På skibets n.side ses et par tilmurede, romanske vinduer. Begge de opr. døre er ligeledes tilmurede. I senmiddelalderen forlængedes skibet mod v., og i sa. periode tilbyggedes våbenhuset og sakristiet, alt af munkesten. 1843 opførtes af mursten et lille v.tårn m. lavt, firkantet spir i st.f. et ældre munkestens klokketårn m. højt spir, som stod frit, 10–12 skridt sø.f. koret, men hvis spir p.gr.af brøstfældighed blev ned brudt før 1769 (se Pont.Atlas. V. 968). Det nuv. tårn, m. takkede blændingsgavle, er opf. 1918 efter tegn. af arkt. Jespersen, Fredericia. Det hvælvede underrum er forhal, mens våbenhuset anvendes som material- og fyrrum. Korbuen er udvidet, ligesom der ml. kor og sakristi er brudt en stor, flad rundbue (vistnok i forb. m. sakristiets indretning til gravkapel, sml. ndf.). Under et orgelpulpitur i skibets v.ende er indr. venteværelse m.m. Kirken er hvidkalket og tækket m. bly (kor og skib) og tegl. En 1952 påbeg. rest. ventes nu (1964) fuldført efter ændret plan. På sakristiets ø.væg er fremdraget et stort kalkmaleri (krucifiksgruppe) fra senmiddelalderen. Alterbord af egetræ fra 1600t. Altertavle i renæssancestil med lensmand på Koldinghus Caspar Markdanners navnetræk og Thorvaldsens Kristus i gips samt to malerier (kvinderne ved korset og ved graven) af H. Agersnap; et par ældre alterbilleder (nadveren og den korsfæstede) fra s. 1165 o. 1840 hænger i sakristiet. Alterstagerne er skænket af Povl Knudsen i Brøndsted 1678. Fra en lille sidealtertavle stammer en fortrinligt skåret helgenfig. i prælatdragt fra o. 1500. Romansk granitdøbefont m. glat kumme (Mackeprang.D. 166). Lille dåbsfad af sydty. type og årst. 1597; fadet er givet til kirken 1752 af Jacob Ursin og fru Karen Heglund. Prædikestol i renæssancestil fra 1606 m. opr. partiel staffering (rest. 1952 af Einar V.Jensen). Stolene er fornyet 1952. Orgel på 7 stemmer (Knud Olsen 1876). I forhallen et lille krucifiks, vist fra 1600t. Klokken, fra 1504, m. relief af en pave og påkaldelse af Skt. »Lucus« (Lucius), er vistnok bekostet af bl.a. Henrik Pedersen Prip til Sellerup (Uldall. 115f.). Sakristiet, der skilles fra koret af en panelvæg fra 1700t., har været åben begravelse for justitsråd Mich. Johs. Mule til Hvilsbjerg († 1772) og hustru (hvis kister 1868 nedsænkedes under gulvet og sen. flyttedes ud på kgd.). Ved v.væggen et epitafium over major David v. Duncan, † 1751, og fru Margr. Kirst. Oldenborg. Ved n.væggen er rejst to gravsten, den ene, m. portrætrelief, over Anders Hansen Lindenov til Sellerup († 1562), hans hustru Margr. Lange (1554) og to unge sønner, Hans og Karl, den anden over Peder Andersen Munk, † 1618, og hustru. I forhallen er opstillet 2 romanske gravsten, den ene (tidl. i våbenhusets sokkel) m. kors og tre figurer (Skt. Peder over mand og kvinde), den anden m. en enkelt figur. På den store kgd., hvis ældre del hegnes af gl. kampestensdige, er opført et ligkapel.

På kgd. er bl.a. begr. forf. Johan Keller, † 1930.

Hvilsbjerg tilhørte 1628 Hans Pedersen Munk, der dræbtes af da. soldater; hans bror Jens Munk søgte at fordrive enken derfra, men hun fik kongens støtte, og gden kom til hendes far Bernt Falenkamp († 1658), sgpr. i Pjedsted, som 1651 skødede den til herredsfoged Just Thomassen († 1680). Han lagde en gd. i Hvilsbjerg og en halvgd. i Andkær under H. 1712 skødede skovrider Ingv. Jacobsen († 1716) den (18 tdr. Hartk.) til Peder Tonboe til Hundsbæk, som 1714 skødede den til J. L.v. Müllen, sen. til Daugd.; 1720 skødedes den til skovrider Joh. s. 1166 Brandt († 1740), 1724 til ritm. Peder Reedtz († 1728). 1730 tilhørte gden Jørgen Ludvigsen, 1733 sen. justitsråd Mich. Johs. Mule († 1772), som 1767 fik skøde på kronens rettighed i H. for 1282 rdl. samt Gauerslund kirke (60 tdr. hartk.) og kirkegods (12) for 7200 rdl.; han skødede 1772 H. (18, 60 og 19 tdr. hartk.) for 10.000 rdl. til Chr. C. Hvass († 1797), som frasolgte en del af jorderne. 1799 tilhørte den landvæsenskommissær Iver Nyeboe († 1829), 1821 landvæsenskommissær, cand. jur. kammerråd Ditlev Monrad († 1863), som o. 1854 solgte den (24 tdr. hartk.) for 69.500 rdl. til H.Jensen, der 1860 solgte den for 101.000 rdl. til enkefru Damm, Odense. Hun solgte den 1868 til cand. phil. Chr. Løwe, der 1880 afstod den for 180.000 kr. til Peder E. Andresen; 1882 købte Vilhelm Thor Dyrhauge Elmqvist den for 171.000 kr. og solgte den 1919 til Ingvard Skou, som 1958 solgte den til P. Ejby Hansen for 850.000 kr.

Litt.: DLandbr. V. 193–95.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning udgør et trefløjet anlæg, hvis hovedfløj er opf. 1842 i én etage over høj kælder m. gennemgående frontispice m. trekantsfronton og halvt afvalmede gavle; huset, der på hjørnerne er rustikbehandlet, er ved korte forbindelsesbygn. forbundet m. de helt enkle sidefløje. Gden brændte 1718.

En herregd. i Sellerup tilhørte 1445 Per Henriksen (Prip), 1512 sønnen Henrik Pedersen (Prip), 1537 Anders Hansen Lindenov († 1562), hvis datter bragte den til sin mand Steen Bille til Vandås, som 1574 mageskiftede den til Fr. II; 1579 blev den forlenet til skovrider Peder Ulf, og kongen gæstede flere gange gden, når han var på jagt (JySaml. 1. Rk. VI. 1876–77. 17–18).

En herregd. i Brøndsted tilhørte 1511 Christiern Pedersen (Glambek), 1536 og 1543 hans søn Niels Christiernsen (Glambek).

Hr. Lars Jonsen (Panter) gav 1329 bl.a. en gd. i Børkop til et præbende ved Ribe domkirke. Brejninggård mageskiftede Knud Venstermand 1578 til kronen.

Væbneren Per Regelsen el. Ruggel skrives 1435 og 1438 til Hvilsbjerg.

Børkop vandmølle (fredet i kl. B) er en vinkelformet bindingsværksbygn. fra ca. 1830 m. vandml. (m. to overfaldshjul) i den vestre og beboelse i den ndr. fløj. Den blev istandsat 1960 med tilskud fra Det særlige Bygningssyn og Nationalmuseets Mølleudvalg og blev 1962 afbildet på 10-øres-værdien i fredningsfrimærkeserien (Anders Jespersen i AarbVejle. 1961. 29–35).

Statens Åndssvageforsorgs Forsorgscenter for Sydøstjylland m.v., Brejning (Den Kellerske Anstalt) oprettedes 1865 af døvstumme- og åndssvagelærer Joh. Keller og overgik 1/10 1895 til en af staten kontrolleret, selvejende stiftelse, som efter lov af 5/6 1959 gik ind under en selvejende stiftelse, Statens Åndssvageforsorg. Anstaltens areal er, inkluderet den sen. tilkøbte Fuglekærgd., 188 ha, hvoraf ager 66, eng 14 og skov 57, medens resten optages af bygninger, haver m.m.; hartk. ca. 25 tdr., ejdv. 9.050.000, grv. 545.000 kr.; arealet er dannet ved sammenlægning af 3 bøndergårde (Brejninggd., Katrinehøj og Møllegd.), hvortil kommer Fuglekærgd. Ved hjælp af et statslån på ca. 1 1/2 mill. kr. blev der i 1898–1901 opf. et større bygningskompleks (arkt., prof. V. Klein) m. 700 pladser, sen. udvidet til 1337. Anlægget grupperer sig på 3 terrasser; arbejdshjemmene er hvide, asylerne gule og skolehjemmet rødt; i centrum ligger en administrationsbygn. m. overlægebolig; ud for den står en stor granitsten m. en kort indskr. om anstaltens historie. Til anstalten hører. sygehus, kirkegård m. ligkapel, cellebygn., dampvaskeri, vandværk m. et 30 m højt vandtårn. Til centralanstalten er knyttet 2 overlæger, 11 andre læger og ca. 550 funktionærer.

Under centralanstalten hører desuden kostskolen i Brejning m. 180 drenge og piger, Fuglekærgd. i Brejning m. 26 unge mænd, alderdomshjemmet i Børkop m. 31 mænd. Herunder hører endv. Koldingfjordskolen (Nr. Bjert so.), et drengehjem i Juelsminde (Klakring so.), »Skovbrynet« (Stouby so.), beskæftigelsesværksted i Vejle, skoler i Horsens, Vejle, Herning, Skjern og Grindsted og en børnehave i Kolding.

Indre Missions Folkehøjskole i Børkop oprettedes 1889 og lededes de første år af lærer Christiansen, sen. af pastor O.Olesen i Gårslev (sen. biskop i Ribe), fra 1895 af Fr. Thomsen († 1916), der udvidede den meget; 1917–45 var A. S. Dam forstander, 1945–47 S. Borello, 1947–49 A. Lindholm og fra 1949 Edvard Jensen. – 1949 blev højskolen sygeplejeforskole.

Holmans hrd.s tingsted fandtes 1638 i Bjergkrog i Andkær Sønderskov.

En genforeningssten er rejst i haven til Tidsvildegd. i Andkær.

Ø.f. Brejning By ligger i et kuperet Landskab det skovbevoksede Voldsted Trindhøj, et af Landets smukkeste Eksempler paa en s.k. Motte af tidlig Type.

Borganlægget udnytter en isoleret, naturlig Banke af oval Grundplan. Et Stykke oppe ad de ret stejle Skraaninger er anlagt en indtil 2 m bred, tør Voldgrav m. en omgivende Ringvold. Inden for Graven rejser den egl. Borgbanke sig afsluttet foroven m. en lille, plan Topflade, ca. 6 × 8 m, hvorpaa ses brændt Ler, maaske fra en lerklinet Bygn., som har rejst sig paa Topfladen.

Den ovenomtalte Gaard i Sellerup har ligget paa flad Mark n. f. Sellerup. Der er paa Pladsen opbrudt Murrester.

Sø.f. Brøndsted By ligger ved Rands Fjord, 500 m v.f. Sognegrænsen et stærkt forstyrret Voldsted, »Herregaarden«, anlagt paa den nordøstl. Spids af en naturlig Højning, der tidl. har været helt omgivet af Vanddrag. Selve Voldstedet (ca. 20 × 30 m), der kun hæver sig lidt over den omgivende Eng, angives ved en Grav at have været skilt fra Højningen. Graven er nu ikke synl., men Højningen har en lille Skrænt ud mod Voldstedet. Svage Teglstensspor. En ca. 35 m lang, 5 m bred Vejdæmning fører over Engen til Voldstedet.

Af forsv. gde i so. nævnes Drækgård (1683 Drechgaarden) ved Hvilsbjerg, Bjerggård (1683 Bierregaardens tofft) og Brunkesbol (*1467 Brunkes boell). Nogle huse i den sydl. del af Andkær kaldtes Krambodlag, den sydvestl. del af Andkær Paddekær.

Skove: Der findes betydelige skove, især mod n. langs Vejle fjord. Andkær Strandskov (1683 Strandschoven) er opdelt i et stort antal parceller, der overvejende tilh. gde på egnen. Den vestl. del, Munkebjerg skov, 71 ha, hvoraf bøg 50 ha, eg 2 ha, andet løvtræ 3 ha og nåletræ 11 ha, ejes af A/S Munkebjerg Badehotel. Den østl. del, Vigen skov, 82 ha, hvoraf bøg 15 ha, andet løvtræ 3 ha og nåletræ 52 ha, tilh. ambassadør O. Sehested. De største parcelejere er i øvrigt gdr. Erik Lehmann, 21 ha, entreprenør Daugaard D. Nielsen, Målholm, 32 ha, ing. Poul Dybdal Nielsen, Boeskær, 33 ha, og Frost’s planteskole, Børkop, 30 ha. En pel. på 20 ha, Tidsvildes skov, tilh. propr. N.A.Madsen, Børkop. Andkær Strandskov og den v. herfor liggende Sellerup skov, danner sa. m. Vinding skov i Vinding so. et samlet skovparti på 660 ha, fordelt på i alt 74 ejere. Terrænet i disse skove er stærkt kuperet. Der findes mægtige bakker m. dybe kløfter. Jordbunden veksler fra magert sand til mere lerblandet grus og sand. Skovene er præget af at være delt ml. mange ejere, og bevoksningsforholdene er meget blandede, men bøg er dog den dominerende trævækst. Fl. st. vokser takstræet vildt som det eneste sted i Danmark. Munkebjerg skov drives naturligt som lystskov. Terrænet er forholdsvis fladt, oppe hvor hotellet ligger, og her findes smuk, gl. bøgeskov. De stejle skrænters bevoksning derimod er ret værdiløs som skov betragtet. Andre skove i so., der ligeledes er opdelt på mange ejere, er Brejning skov, hvoraf 52 ha tilh. De Kellerske Anstalter. Træartsfordelingen i dette parti: bøg 33 ha, andet løvtræ 5 ha og nåletræ 12 ha. Gauerslund skov (1579 Gorslunde Skov) danner sa. m. Gårslev skov i Gårslev so. en samlet skovstrækning på 129 ha, fordelt på 49 ejere. I Gauerslund skov mærkes et voldsted, »Trindhøj«, se ovf. Langs so.s v.grænse ligger på stærkt kuperet terræn Andkær Sønderskov (1683 Synderschov), 66 ha, m. 20 ejere. Helt mod s. finder man endelig Børkop skov.

Fredede oldtidsminder: En sten m. talr. skålgruber, fundet i en høj, nu opstillet lidt derfra, ved vejen s.f. kirken. – Sløjfet el. ødelagt: To stengrave og 25 høje, der alle lå i den sydl. del af so. I præsteindberetning fra 1638 nævnes Gavls Grav, der mul. har været en langdysse, og nogle »kæmpesten« på Brøndsted mark. – Ved Holtserhage er fundet en skaldynge fra yngre stenalder og jernalder. I Brøndsted skov er under en sten fundet to pragtøkser fra bronzealderen; da de er ganske tyndt støbt om en lerkerne, må de være forfærdiget til offerbrug.

I G. so. fødtes 1820 dragonen Peder Hansen Andkjær, som i 1848 alene tilfangetog en fjendtlig kaptajn.

Litt.: J. J. Ravn. En Slægt fra Børkop Ml., AarbVejle. 1912. 85–93. Niels Brøndsted. Byen og Slægten Brøndsted, smst. 1956. 136–79. Vider. II. 443–59.