Køng sogn

(K. kom.) omgives af Odense hrd. (Verninge so.), Svendborg amt (Nr. Broby so. i Sallinge hrd.), Hårby, Flemløse, Søllested og Ørsted so. Især den sydl. del er et stærkt kuperet bakkeland, hvor Dolebanke når 72 m. De fleste steder ligger bakkerne uden orden, men ved Højbjerg og Knoldshøj (86 m) danner de rækker fra ø. til v., markerende grænsen for et isfremstød fra s., som længere vestpå har fulgt Alenbæks retning. Det under isen fremvældende vand har dels udgravet tunneldalen, der strækker sig s.-n. gennem Køng, og hvori Hårby å i nutiden løber sydpå, og dels aflejret gruslagene i Glamsdalen. Helt mod n. i so., i Glamsbjerg Hegn, findes spor efter et endnu ældre isfremstød, delvis i form af grusbakker, og samtidig hermed dannedes den tunneldal, der fra den 30 ha store Søholm sø strækker sig mod n. Foruden nævnte grusede partier findes der lette, sandede jorder ml. Gummerup og Højrup, men derudover er bunden ret leret. I Hårby ås dal ligger Bjørnemose, i sø. Højrup Lung, mens skovene mest findes i den nordl. del (Kalkerup skov, Glamsbjerg Hegn, dele af Skanneshave). Glamsdalen er om sommeren et samlingssted for idrætsstævner og møder. Gennem so. går jernbanen Tommerup-Assens (Glamsbjerg stat.), og i Glamsdalen krydses landevejene Odense-Assens og Bogense-Fåborg.

Areal i alt 1950: 2529 ha. Befolkning 7/11 1950: 2837 indb. fordelt på 824 husstande. (1801: 990, 1850: 1388, 1901: 1957, 1930: 2767). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 983 levede af landbrug m.v., 1011 af håndværk og industri, 238 af handel og omsætning, 139 af transportvirksomhed, 108 af administration og liberale erhverv og 316 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 42 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Køng (*1327 Køynge; u. 1793) m. kirke, præstebolig, forsamlingshus (opf. 1891, udv. 1955), rekreations- og kurhjem (»Ådalen«), vandml., s. 492 vandværk, gartneri, remskivefabr. og trævarefabr.; Gummerup (1383 Gummæthorp; u. 1793), sammenvokset m. Køng, m. skole, kom.kontor, hjemstavnsgd. (Landmålergården, museum, se ndf.), andelsmejeri (opret. 1887, ombygget 1909), andelskølehus, maskinstat. og elværk; Højrup (1383 Høthorp; u. 1795) m. forsamlingshus og andelskølehus; Glamsbjerg stationsby (*1368 Gliimszbieriig, 1435 Glømsbergh, *1509 Glamßberg; u. 1799) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 1151 indb. fordelt på 351 husstande; fordelingen efter erhverv i Glamsbjerg stationsby og nedenn. Glamsdal tilsammen var 1950 flg.: 189 levede af landbrug m.v., 682 af håndværk og industri, 183 af handel og omsætning, 114 af transportvirksomhed, 87 af administration og liberale erhverv og 178 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 36 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, skole (opf. 1889, udv. 1903, ny bygn. indviet 1956), fri- og efterskole (opret. 1899), teknisk skole (opret. 1908), handelsskole, Køng Folkehøjskole (se ndf.), bibl. (opret. 1926, 5000 bd., egen bygn.), missionshus, alderdomshjem (opf. 1934, 22 pl.), rekreationshjem (»Boserup Minde«), vandrehjem, stadion, friluftsbad, politistat., redningskorps, apotek, biograf, hotel, filial af Assens Bank (opret. 1912), Køng Sogns og Omegns Sparekasse (opret. 1924; indskud 31/3 1955 3,7 mill. kr., reserverne 0,2 mill. kr.), mejeri, elværk, vandværk, (anl. 1908), bryggeri, smelteostfabr. (opf. 1948, 90 arb.), margarinefabr., (»Vestfyn«), G. Kassefabr. og Savværk, G. Trævarefabr. og Savværk (60–100 arb.), møbelfabr., G. Emballagefabr. (65 arb.), Moses Gartneri (2 1/2 ha under glas, bl.a. orkideer, 50 arb.), betonvarefabr., cementvarefabr., tagstensfabr., gymnastikdragtfabr. (opf. 1921, 20 arb.) remskivefabr., maskinfabr. (»Hjortholm«), bogtrykkeri, jernbanestat., posthus og telegrafstat. samt telefoncentral; Glamsdal, sammenbygget med Glamsbjerg – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 318 indb. fordelt på 94 husstande; om fordelingen efter erhverv se ovf. – Holte (1514 Holtwm, 1662 Holte; u. »fra Arilds Tid«), s. herfor skole. – Saml. af gde og hse: Glamsbjerg Grave; Bodebjerg; Alenbækshuse; Søholmshuse; Rommerhuse; Langerud; Fladmose; Højbjerg (1560 Høgebierig) m. vandværk; Knoldshøj; Dolebanke; Hedekrog; Hededamshuse; Knold; Højrupled m. skole og (ø. herfor) ml. – Gårde: hovedgd. Søholm (1443 Siøholme) (30,8 tdr. hartk., 201 ha; ejdsk. 380, grv. 234); Bondegd.; Hillerup; Skyttegd.; Bærholm (1662 Beyerholm); Hjortholm (1600 Hiortholm); Skovgd.; Højbjerggd.; Skrinshave (1600 Skrinshaffue); Bækhusgd. (1600 Beckhusz); Trætholm; Lundegd.; Damgd.; Sjosholm; Storkegd.; Tjenergd.

K. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so. So. udgør 3. udskrivningskr., 184. lægd og har sessionssted i Assens.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke har tårn i v., skib m. tilbygget våbenhus mod s. og stort kapel mod n., samt kor m. flad altervæg. Kernen, der stammer fra romansk tid, og som omfatter hele skibet og den vestl. del af koret, er opf. af rå kamp m. hjørnekvadre. I koret findes to nu helt tilmurede romanske vinduer. Den runde korbue og skibets velbev. s.dør stammer fra kirkens ældste tid. N.døren ses i udvendig murfremspring, men er tilmuret. I den sen. middelalder undergik kirken store forandringer. Koret forlængedes mod ø. af teglsten og fik to smalle krydshvælv, mens skibet fik tre, lidt bredere, krydshvælv. Korgavlen har blændinger under glatte kamme; indad, bag alteret, har korvæggen ligeledes blændingsdekoration. De øvr. tilbygninger er fra middelalderens seneste tid, alle opf. af granit blandet m. tegl: et anseligt n.kapel m. to fag krydshvælv og høj, glat, kamtakket gavl, endv. et våbenhus s. 493 ud for s.døren m. nyere gavl i 1700t.s stil samt et højt tårn m. pinakelprydede, n.-s.vendende gavle; på tårnets ø.side en bindingsværkskvist m. en klokke. 1865 afdækkedes ved J. Kornerup en kalkmalet dekoration m. årst. 1563. På triumfmuren n.f. korbuen fandt man 1926 under det tykke pudslag to små sandstenstavler, det ene prydet m. et kors, det andet m. et utydeligt relief og en næsten ulæselig runeindskrift.

På kgd. er begr. lægen Holger Bisgaard, † 1943.

Altertavle i renæssance, o. 1600, fra sa. værksted som Gamtofte, m. våben for Niels Skinkel til Søholm og fru Hilleborg Aschersleben; indsat maleri: hyrdernes tilbedelse, fra 1700t. Sengotiske alterstager. Gotlandsk kalkstensfont af keglestubtype m. fire mandshoveder på foden (Mackeprang. D. 382); nederl. dåbsfad o. 1625. Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1500. Rester af krucifiksfigur fra 1200t. i Nationalmus. Prædikestol i renæssance 1620 af sa. mester som Gamtoftes, hjørnehermerne dog skåret af en svend. Degnestol fra 1490 i Stiftsmus. Klokker: 1) 1631 og 2) 1775, M. C. Troschell. Gravsten af granit over ACD, † 1792, s.f. våbenhuset.

Filialkirken i Glamsbjerg er opf. 1911–12 i romansk stil (indv. 24/3 1912), arkt. N. P. Jensen, af røde mursten og tækket m. glaserede tegl; den består af skib i korsform, halvrund korafslutning og tårn m. pyramidespir; kirkens indre er overhvælvet. Opførelsen kostede 35,000 kr., hvoraf staten ydede 18.000.

Søholm tilhørte 1443 væbn. Johannes Boesen af Gyrstinge-slægten, 1535 Philip Heidersdorf († tidligst 1583) og senest fra 1573 dennes svoger Gabriel Skinkel († 1600), der fulgtes af sin enke af 3. ægteskab, Anne Ottesdatter Rantzau († tidligst 1610). Næste ejer var Gabriel Skinkels slægtning Niels Skinkel († 1641), hos hvem Herluf Daa 1624 fik indførsel, ligesom også tidl. fru Karen, Vilh. Dresselbergs enke, skal være indført i S. Niels Skinkel har imidlertid været i stand til at fastholde gden, som siden ejedes af enken, Hilleborg Jørgensdatter von Aschersleben († tidligst ml. 1678 og 80). Hun fulgtes af sønnen, gehejmeråd Morten Skinkel († 1691), s. 494 som 1686 tillige købte Krengerup (se s. 486) og Brahesholm (se s. 490). Hans enke, Anne Cathrine Pedersdatter Charisius († 1705) tilkøbte 1695 Verninge og Køng kirker og efterlod S. sa.m. halvdelen af Krengerup til broderdatteren Anna Barbara Sophie Charisius († 1745), g.m. oberst Augustus von Kaphengst († 1711). Efter hendes død kom S. ved højesteretsdom 1747 til hendes søstersøn, etatsråd, stiftamtmand og højesteretsassessor Chr. Stockfleth († 1750), hvis datter Christiane Stockfleth († 1768) kort før sin død ægtede gehejmekonferensråd Fr. Vilh. Conrad greve Holck († 1800), der 1770 skødede S. til generalmajor Chr. Schøller til Margård († 1778), som efter at have frasolgt kirker, bøndergods m.v. 1772 skødede S. til Peder Hellesen. Han skødede den 1776 til kmh. Fr. Sigfred lensgreve Rantzau († 1822), som på ny forenede den m. Krengerup og Brahesholm, med hvilke S. havde fælles ejere til 1953, da den arvedes af fru Agnes Tersling, f. Rantzau. – Godsark. LAF.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 558–59.

Den ø.-v.gående hovedbygn. (opf. 1855–58) består af et enkelthus, i et stokv. m. høj kælder. Bygn., der er symmetrisk om en midttværakse, er gulkalket m. hvidkalkede detaljer; taget er dækket af skifer. N.f. hovedbygn. ligger avlsgården, hvor tre af længerne åbner sig mod hovedbygn. og sa.m. denne danner en gårdsplads. S.f. hovedbygn. ligger den store, gl. have, der skråner ned mod søen, ved hvis vestre bred ligger voldstedet af en ældre hovedbygn. (se ndf.). Den gl. gård (opf. af Philip Heidersdorf) blev nedrevet i slutn. af 1700t.

Højrup er formodentlig det »Høgerup«, hvortil Jens Pedersen (Panter) skrives 1387. Den synes at have haft ejere fælles m. Løgismose (se s. 500), thi 1504 skriver Karl Bryske fra Løgismose sig af »Høgroppe«.

Søholm Voldsted er indskaaret i Søholm Søs vestre Bred. Mod Landsiderne afskærer 4–7 m. brede Grave den uregelmæssigt firsidede Borgplads, der maaler 41 × 32 m og desuden har et Fremspring ud i Søen paa den sydligste Halvdel af Ø.siden. Lidt tilbagetrukket fra Søen findes Fundamenter af en lang Bindingsværksbygning (34 × 10 m). Vest derfor laa den egl. Gaardsplads med Brønd. Selve Voldstedet, der nu er tæt bevokset, er mul. ældre end de ovf. omtalte Bygninger fra Heidersdorfs Tid.

Landmålergården i Gummerup blev 1930 købt af Vestfyns Hjemstavnsforening og 1931 åbnet som Vestfyns Hjemstavnsgård. Den er bindingsværksbygget i 4 længer. Stuehuset er opf. 1826, mens udlængerne er ældre. Disse er sulebyggede, ɔ: tagkonstruktionen bæres af en ås, der hviler på en række stolper, »suler«, ned gennem midten af bygningen; en byggemåde, der tidl. var alm. over hele Fyn.

N.f. Køng ligger ved Hårby å en vandmølle, som stadig er i drift m. et overfaldshjul og en turbine. Møllen er sammenbygget med en 4-længet gd.

Forsv. landsbyer: Marknavne i so., nævnte 1682, viser, at der har ligget 4 forsv. landsbyer. I sognets sydvestligste del s.f. Vibjerg lå Hillerup (1682 Hilderop Skifte, 1790 Hellerup Mark). Ml. Vibjerg og Køng lå Skinderup (1682 Skinderupss Bierigs Skifte, 1790 Skinderbjerg). I den østl. del af so. ved Højrup fandtes Korup (1682 Koropes Stykker). Ved Søholm har ligget et Kalkerup (1682 Kalcherup Hafve). I 1600 nævnes gården Moßegaard i Gummerup, i 1688 gården Holm i Højrup og huset Schinder Huuß ved Søholm.

Skove: Til Krengerup skovdistrikt hører Glamsbjerg Hegn (69 ha) og Kalkerup skov samt lidt skov n. i sognet. Andre skove, ofte spredt, tilhører forsk. gårde, således Hjortholm skov (17 ha).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men v.f. byen kendes pladsen for to sløjfede høje; efter Pont.Atlas skal der ved Køng have været »nogle offersteder og hedenske begravelser«. – Ved Bærholm og Søholm sø findes mindre stenalderbopladser. Ved Højrupled findes en urnegravplads fra yngre rom. jernalder; fra sa. tid stammer en bronzestatuette af en mandsfigur m. en kort runeindskrift, der ikke kan tydes; den er fundet ved Køng.

Mindesten for Ambr. Stub 1905 ved fødehuset og i højskolens have. – Mindesten for kvindernes valgret. – Mindesten for læge Holger Bisgaard ved lægebol. i Glamsbjerg. – Mindesten for forstanderparret ved friskolen sst. Anna og P. J. Skriver 1944.

Køng folkehøjskole oprettedes 1877 i Køng (1880 flyttet til Glamsbjerg mark (Glamsdalen)) af Niels Kierkegaard, der ejede den til 1919. 1919–22 var H. Juhl Andersen ejer, hvorefter Olaf Skov var forp. 1922–24, ejer 1924–35 og 1937–50; skolen, bl.a. med delingsførerkursus, ledes nu af Arne Winther (DFolkehøjsk. II. 1940–41. 161–66).

So. var 1687–1727 anneks til Verninge i Odense hrd.

I Gummerup fødtes 1705 digteren Ambrosius Stub, i Køng so. i øvrigt 1837 kemikeren V. Storch, 1880 lægen Holger Bisgaard.

Litt.: John M. Møller i AarbOdense. III. 1915. 364–66. H. J. Dinesen sst. V. 1925. 509–25. FynskHj. IV. 1931. 33–41, 93–95; V. 1932. 37–43, 103–07; VI. 1933. 57–59, 107–09; VII. 1934. 110–12; VIII. 1935. 49–52, 137–39; IX. 1936. 111–12; X. 1937. 127–28; XI. 1938. 127–28; XII. 1939. 111–12. Vestfynsk Hjemstavn. 1950. 47. Om friskolen: A. Ankerstrøm. Friskolen i Danmark gennem hundrede Aar. III. 1949. 26 f.