Mørke sogn

(M. kom.) omgives af Thorsager og Bregnet so., Kalø vig, Hornslet so. samt Sønderhald hrd. (Hvilsager so.). Den sydl. del er opfyldt af de randmorænebakker, som dannedes ved isfremstødet gennem Kalø vig, og som fl. st. når over 100 m (Trehøje 106 m, Bavnehøj 102 m), og fra disse er der en storartet udsigt over Kalø vig og de omliggende randbakker. N.f. Gl. Mørke ændres landskabet totalt og bliver til en lav, noget bølget slette, stærkt præget af smeltevandets virksomhed og sen. omformet af vinderosion og forsumpning. Egentlig hedeslette er det flade bassin omkr. Ryom å, der danner skel til Thorsager, og Mørke kær ved grænsen til Hornslet so. er af sa. oprindelse. De bedste jorder findes i bakkelandet mod s., hvor kysten mod Kalø vig frembyder gode bademuligheder. Lidt skov og plantage findes hist og her, størst er Balskov mod sv. Gennem so. går jernbanen Århus-Ryomgård-Grenå (Mørke stat. og Dagstrup trb.), hovedvej A 15 samt en landevej fra denne til Randers.

Areal i alt 1961: 2785 ha. Befolkning 26/9 1960: 2099 indb. fordelt på 625 husstande (1801: 645, 1850: 845, 1901: 1628, 1930: 1913, 1955: 1962). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 760 levede af landbrug m.v., 596 af håndværk og industri, 162 af handel og omsætning i øvrigt, 133 af transportvirksomhed, 63 af administration og liberale erhverv og 213 af aldersrente, pension, formue olgn.; 40 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Mørke (*1416 Myrke, *1446 Myrky; u. 1791) og Mørke stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 672 indb. fordelt på 216 husstande (1930: 494, 1955: 624); efter erhverv fordelte befolkningen sig i flg. grupper: 19 levede af landbrug m.v., 291 af håndværk og industri, 88 af handel og omsætning i øvrigt, 97 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv og 69 af aldersrente, pension, formue olgn.; 18 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1906, udv. 1911 og 1940–43), so.bibl. (i skolen; opret. 1935; 2950 bd.), kom.kontor, kommunalt lystanlæg (anl. 1960), biograf, Mørke Hotel, Landevejskroen, Mørke Bank (filial af Randers Discontobank), Mørke Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1868; 31/12 1962 var indskuddene 1,9 mill. kr., reserverne 81.000 kr.), ml. (motorml. m. korntørreri), andelsmejeri (Lykkestrup), Mørke Eksportslagteri (opret. 1919), A/S N. Kjærs Korn- og Foderstofforretning m. silo og korntørreri, Mørke Møbelsnedkeri, Mørke Cementvarefabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Bale (*1416 Balw, *1423 Balu; u. 1783) m. ml.; Ugelbølle (*1459 Vgebyll; u. 1784) m. skole (3-klasset) og afdelingsbibl.; Ommestrup (1430 Ommestorp; u. 1791) m. skole, privat hvilehjem og 2 teglværker; s. 1037 Dagstrup (*1452 Daghstrup; u. 1791) m. forskole og afdelingsbibl. – Saml. af gde og hse: Lang Mørke; Ommestrupgde; Falkærgde; Løkken; Heden; Tokhøj. – Gårde: Tykærgd. (1338 Thuekier, 1442 Tidkier, 1486 Tydkier); Balskov (*1459 Balskow); Rodkærgd.; Teglværksgd.; Trælgd.; Kirstinehøj; Hulbækgd.; Østergd.

M. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Thorsager so., dog under a.s 4. folketingsopstillingskr. (Hornslet). So. udgør 4. udskrivningskr., 297a. og b. lægd og har sessionssted i Hornslet.

Kirken består af romansk kor og skib, gotisk tårn i v. og våbenhus i s. De ældste dele er opf. af store, velhuggede granitkvadre på skråkantet sokkel; korets præstedør i s. og skibets to døre er retkantede og helt el. delvis sokkelbrydende; skibets s.dør, som er den eneste utilmurede, har på karmstenene hjørnesøjler og på overliggeren et (fra runestensornamentikken kendt) kringlemotiv (Mackeprang.JG. 287); ved begge s.døre og over våbenhusets findes romanske billedkvadre (de to m. mandædende løver, jf. Mackeprang.JG. 233). Bev. i tilmuret stand er endv. korets to vinduer samt to i skibets n.mur og ét i s. Korets ene og skibets tre hvælvinger er senmiddelald. ligesom den spidse korbue. De to tilbygn. er af munkesten i munkeskifte, men stærkt skalmuret i renæssancetiden, da våbenhuset forhøjedes, og tårnets n.-s.-gavle ommuredes. Det hvælvede tårnrum har spids arkade til skibet; mellemstokv. (m. klokken) er nu tilgængeligt fra skibets loft, men i nø. findes en tilmuret dør til fritrappe. Kirken står hvidkalket, m. tegltækte fyrretagværket, blyindfattede ruder og gulve af firkantede, gule fliser. – 1954 blev der iagttaget spor af kalkmalerier på skibets vægge og hvælv, bl.a. vistnok Jens Iversen Langes våbenskjold (indberetn. ved Egmont Lind 1953). – På kgd. et ligkapel fra 1893. – Inventar: Alterbordet består vistnok kun af glatte fyrrebrædder. Altertavle i senrenæssance, fra 1631 (Trap 4.) firsøjlet (ældre vinger?), m. store frifig. af evangelisterne, de to flankerende storfeltet m. tarvelig, nyere maleri (Kristus og Maria Magdalene), de to andre på hver side af topstykket m. ligeledes nyere maleri af den himmelfarende frelser; istandsat 1931 (Povl Jensen). Alterstager o. 1600 m. klokkefod. Den halvrunde alterskranke fra 1700t. forsynedes 1931 m.nye, udsavede balustre (en opr. ved alterbordets s.side). Romansk granitdøbefont m. dobbeltløver, der har fælles, fremspringende menneskehoveder; kors og symmetrisk bladværk på fod (Mackeprang.D. 283f.). Nederl. dåbsfad m. citherspillende Orfeus blandt dyrene, i tæt rankeslyng. Nyere prædikestol i renæssancestil, m. arkader. Nye stolestader. Middelald. kirkekiste som i Todbjerg. Lille oliemaleri, Kristi tornekronede hoved, på n.væg. Nyere salmenummertavler. Orgel (6 stemmer) på samtidigt v.pulpitur, skænket 1881 af gdr. Søren Bach i Ommestrup. Klokker: 1) 1790, ved »Reimer Klokkestøber i Randers Nr. 56«. 2) 1835, ved P. P. Meilstrup, Randers. – Mindetavle for Gothard Larsen, sgpr. 1903–21. Romansk gravsten, af ligtrætype, i våbenhusgavlen.

Ommestrupgårde tilhørte 1430 Lange Ove Ovesen (Mur-Kaas). 1575 ejedes den af kronen, der 1578 mageskiftede den til Berete Rosenkrantz til Hevringholm († 1586). M. Hevringholm fulgte O. til 1655 (fra 1608 delt i 2 gde; 1662: 20 tdr. hartk.), da den arvedes af Christence Lykke († 1667), g. 1. m. Frands Brockenhuus til Sebberkloster († 1660), 2. m. Frederik v. Arenstorff († 1689), der o. 1665 pantsatte O. til dr. med. Simon Pauli († 1680), Kbh., hvis arvinger afstod gdene til kronen, som udlagde dem til ryttergods. 1720 solgtes O. by til Joachim Gersdorff til Vosnæsgd., m. hvilken O. fulgte til 1821, da de to gde købtes til selveje.

Litt.: Aage Sørensen. O. Hovedgd. i Mørke So., AarbRanders. 1913. 66–112, 1914. 96–122, 1915. 62–96, 1916. 20–65. DStørreGde. I. 407–08.

Balskov var fra gl. tid 2 gde (à 10 1/2 tdr. hartk.) under Rosenholm. De blev 1843 sammenlagt (1844: 17 1/2 tdr. hartk.) af baron Hans Henrik Rosenkrantz, og hans bror baron Iver Holger Christian († 1887) lagde 1850 hertil 1 gd. (6 tdr. hartk.) i Ugelbølle. 1879 solgte han B. for 200.000 kr. til sin brorsøn, kmh., hofjægerm., baron Peter Christian Rosenkrantz († 1920), der 1893 solgte gden til sin brorsøn baron Hans Carl Oluf Rosenkrantz til Rosenholm († 1936). 1921 afgaves jord til 9 statshusmandsbrug. 1943 solgte lensbaronesse E. Rosenkrantz den til skovrider F. Ogstrup, Gl. Køgegd., der også købte den nærliggende Skrald skov, men 1959 overdrog denne til sønnen M. L. Ogstrup.

En folkehøjskole blev 1869 opret. i M. m. M. A. Appelt som forstander, og denne overtog 1879 s. 1038 skolen for egen regning. 1904 overtoges den af en stedlig kreds m. S. Kolstrup som forstander; 1921 nedlagdes den.

En genforeningssten fra en ødelagt gravhøj blev 1920 rejst i anlægget ved Mørke stat. En anden er 1921 rejst ved Ommestrupgde.

I Fælingshaven under Ommestrupgde findes en sundhedskilde.

I so. nævnes 1688 Palsengaard.

Skove: Den største skov er Balskov, 41 ha, hvoraf bøg 13, eg 2, ask og ær 10, andet løvtræ 4 og nåletræ 12. Skoven ejes siden 1943 af skovrider F. Ogstrup, Gl. Køgegård. Andre, mindre skove tilh. forsk. gde i so.

Fredede oldtidsminder: 4 høje, hvoribl. den ret anselige Dejrhøj ved Bale. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 4 langdysser, et dyssekammer og 32 høje. – Ved Balskov er undersøgt to lerkargrave fra ældre romersk jernalder.

Da Hvilsager 1851 ophørte at være anneks til M., blev Dagstrup by og Trællegd. overført fra Hvilsager til M. so.

Litt.: H. Birkelund. Ugelbølles Udskiftning 1784, AarbRanders. 1925. 116–22. Aage Sørensen. Et Husmandsbrug fra 1742, smst. 1945. 63–69.