Ovtrup sogn

(Ovtrup kom.) omgives af Lunde, Nr. Nebel, Henne, Ål og Janderup so. og Varde kbst. S.grænsen dannes for en del af Søvig bæk. Hele so. ligger på den svagt bølgede Varde bakkeø m. overvejende sandmuldede jorder; de største højder (40 m) findes ved sognegrænsen mod sø. (ved Orten plantage). Heder findes næsten ikke i so.; en del plantager findes på tidl. hedejord omkr. Rottarp og Søvig; en del enge findes langs den bæk, der løber gennem Ovtrup by, ligesom i den nu udtørrede Rolfsø. Gennem so. løber banen Varde-Nr. Nebel (Ovtrup stat.) og landevejen Varde-Nymindegab.

Areal i alt 1960: 4740 ha. Befolkning 26/9 1960: 1456 indb. fordelt på 429 husstande (1801: 604, 1850: 739, 1901: 966, 1930: 1374, 1955: 1493). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 821 levede af landbr. m.v., 228 af håndv. og industri, 68 af handel og omsætning i øvrigt, 68 af transportvirksomhed, 54 af administration og liberale erhverv, 19 af anden erhvervsvirksomhed og 187 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ovtrup (1330–48 Vgthorp; u. 1787) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 513 indb. fordelt på 177 husstande (1930: 303, 1955: 453); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 27 levede af landbr. m.v., 179 af håndv. og industri, 57 af handel og omsætning i øvrigt, 48 af transportvirksomhed, 52 af administration og liberale erhverv, 19 af anden erhvervsvirksomhed og 129 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole (opf. 1958, arkt. Jac. E. Kjær) m. børnebibl., bibl. (i alderdomshjemmet; opret. 1927; 4000 bd.), missionshus (opf. 1896), højskolehjem m. forsamlingssal (tidl. kro, købt af beboerne), alderdomshjem (opf. 1950), lystanlæg (anl. 1937), sportsplads, Outrup Andelskasse (stiftet 1917 som landets første), andelsmejeri (opret. 1883, udv. 1909, 1946 og 1958), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Vittarp (1487 Wyptorp; u. 1791–1801). – Saml. af gde og hse: Rottarp (1486 Radtorp, 1494 Rotorp); Skyhede (1486 Skyheth; u. 1787); Søndertange; Torbøl (1486 Thorebøle; u. 1792); Gammelgde (1606 Gammelgaardt); Dejrup (1606 Derup, Derrup; u. 1792); Allerslev (1502 Allersløff; u. 1787–91); Galkær; Løftgde (1502 Løfftgordh); Gadegd. (1606 Gaadgaardt); Revsgd. (1606 Reffsgaardt; u. 1787f.); V. Debel (1606 Debell, 1688 Wester Develd); Skolborg; Bækhuse (1606 Bøckhusse, 1664 Beckhusz; u. 1794); Tinghuse; Randsig; Bål (1606 Bøell, 1664 Baall); Heltoft (1502 Heltofft); Søvig Huse; Søvig Mark. – Gårde: Søviggd. (1606 Siøgaardt, 1664 Siøvigge Hgd.); Nybo; Torbølgd.; Snur-om kro.

O. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Lunde so. ét pastorat under Ø. Horne og V. Horne hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lunde so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 54. lægd og har sessionssted i Varde.

Kirken, der er indv. til Skt. Bartholomæus, og som mulig engang har været herredskirke (Ny kirkehist. Saml. III. 837), består af apsis, kor og skib, tårn mod v. og våbenhus ved s.døren. De ældste partier stammer fra romansk tid og er opført dels af granit, dels af rhinsk tuf. Opr. har man bygget et kor m. apsis af granitkvadre samt anlagt den østl. del af skibet, korbuen medindbefattet, af sa. materiale på profilsokkel. Arbejdet er da standset en tid, men blev fortsat, rimeligvis sen. i 1100t., da skibet blev fuldført i tuf, bedst bev. på n.siden, hvor den gl. opdeling af murfladerne m. lisener og rundbuefriser endnu ses. Koret, der er meget langstrakt, synes sen., uvist hvornår, at være forlænget mod ø., hvilket atter forudsætter, at man har genopført apsis på sit nye sted m. de gl. materialer. S.døren er bev. N.døren skimtes svagt, men dens placering røbes tydeligt ved ydermurens opdeling ved lisener. Et romansk vindue findes endnu i korets n.side, medens en romansk vinduesoverligger er indmuret i apsis. I skibets n.mur findes 6 rundbuede vinduer, mulig alle fra ældste tid, men dog utvivlsomt forstørrede. Kirken er blytækket; apsistaget har som topfig. et gl. mandshoved; blytaget er stemplet 1876, i tårnets vindfløj læses 1876. I den sen. middelalder indbyggedes der gotiske hvælv, to fag i koret, tre i skibet. Tårnet, som har pyramidetag, er i sit anlæg sengotisk. Understokv. er hvælvet og åbner sig mod skibet m. en rundbuet arkade. Altertavlen er et maleri, Kristus i Emaus, malet 1898 af Cilius Andersen; den tidl. altertavle fra o. 1620 er nu i museet på Koldinghus. Romansk font af granit (Mackeprang.D. 166). Prædikestolen, der ved skåret årst. er dat. 1582, er af den vestjy. type i tidl. renæssance m. balusterstave i hjørnerne og tætskåret akantusværk i felterne. Stoleværk fra sa. tid, beslægtet m. gavlene i Henne kirke; på en af gavlene står årst. 1578. I koret et epitafium over Rasmus Bundesen til Søviggd., † 1761, og hustru Gertrud Marie Vejrum. Rester af Søviggd.s herskabsstol er anv. som orgelskranke; fyldingerne er stafferet i rokoko m. initialerne TS og GS, mulig hentydende til Thøger Sterm og hustru. Series pastorum i koret. Kirkeskib: fuldrigger »Haabet« fra 1934. I tårnet en skriftløs klokke. – Den gl. skole østl. ved kgd. er 1950 omdannet til ligkapel, arkt. Rolf Graae og arkt. Richard Aas.

Søviggård ved den østl. ende af den udtørrede Filsø oprettedes til hovedgd. 1639 af Christoffer Hvas til Hennegd. († 1658) ved sammenlægning af bøndergårdene Vig i Janderup so. og Søgård i Ovtrup so. Hans enke Anne Staverskov († 1678) solgte den (23 tdr. hartk.) 1669 m. gods (1662: 75 tdr. hartk.) til ridefoged på Riberhus Anders Nielsen († o. 1710), som kort efter blev g. m. datteren Hedevig Elisabeth Hvas († 1721), der 1717 sa. m. sin søn Christoffer Hvas skødede S. (18 tdr. hartk.) og halve Hesselmed for 8000 rdl. til Oluf Krabbe til Nandrup († 1728). Han skødede den 1723 m. gods (18 og 218 tdr. hartk.) for 9000 rdl. grov kur. og 3000 rdl. kr. til amtsforv. i Ribe Rasmus Bundesen († 1761), som 1758 tilkøbte Filsø ø (5 tdr. hartk.) fra Hennegd. Hans enke Gertrud Marie Vejrum overdrog 1762 gden til svigersønnen Thøger Reenberg Sterm, som frasolgte en del af godset. 1785 tilhørte gden hans enke Gertrud Bundesen, men s.å. solgte Thøger Sterms broder Peder Sterm sin arvepart i boet efter hende til den anden arving, Thøger Sterms svoger, sgpr. i Gram Johan Herman Brorson († 1799), g. m. Magdalene Cathrine Rasmusdatter Bundesen. Han solgte den (18 tdr. hartk.) 1786 for 6000 rdl. til kapt., landvæsenskommissær J. A. Myhlenphort († 1802), der 1799 skødede den til Christen Stockholm til Hennegd., som fik tilladelse til at udstykke den i 102 parceller. Hpcl. (6 1/2 tdr. hartk.) købtes 1802 af kapt. Conrad Vilh. Gyldenfeldt († 1836), som 1832 skødede den (7 tdr. hartk.) til ritm. Andreas Carl Rosenørn († 1841), hvis bo 1843 solgte den til Andreas Peter Schmidt, der kort efter skødede den til O. Johnsen og K. Andersen. 1852 købte P. H. G. Wiborg den (8 tdr. hartk.) af K. Andersen og T. M. Teilmann og videresolgte den 1856 for 16.000 rdl. til Christen Jensen Alsing. 1878 tilhørte den ritm. Benzon, 1880 kom den ved auktion for 45.600 rdl. til V. Beyer, som 1882 solgte den for 80.000 kr. til Jørgensen, der 1885 solgte den for 100.000 kr. til murerm. Sprung. 1886 udlagdes den ved tvangsauktion til Landmandsbanken, som s.å. solgte den til forv. Petersen fra Rynkebygd., men banken måtte atter overtage den og solgte den (8 tdr. hartk.) 1890 for 40.000 kr. til et konsortium. 1900 købtes den af brødrene Jens og Chr. Lyhne, som 1907 delte gden i Gl. og Ny Søviggd., af hvilke Jens L. beholdt Gl. S. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 293.

Hovedbygningen ligger frit på en lille højde over en nu tørlagt vig af Filsø og omgives af sænkninger, der er rester af de grave, der i sin tid omsluttede såvel borggård som ladegård, og som vistnok var under anlæg 1654. Amtsforv. Rasm. Bundesen skal if. Pont.Atlas have »i Stand sat og til deels nye opbygt« den da trefløjede bindingsværksborggård. Den nuv. hovedfløj opførtes dog af Thøger Reenberg Sterm 1766, mul. til dels af ældre bygningsmaterialer og opr. stående i blank rødstensmur, stråtækt m. gennemgående, afvalmet frontispice i to etager og halvt afvalmede gavle. Det noble hus, der prydes af svære, hvidkalkede pilastre m. skaftring og en af pilastre og trekantsfronton opbygget portal på midten, gennemgik desværre o. 1940 en hensynsløs ombygning, hvorved gårdfaçadens frontispice nedtoges til portalen, gavlene førtes op og taget blev hængt m. tegl, medens muren overcementeredes. De tidl. sidefløje er vist nedrevet i forb. m. gårdens udparcellering 1798, hvor samtidig gravene blev tilkastet.

På Oluf Krabbes gård Debel døde Birte Marie Galt, g. m. Chrf. Hvas, 1718.

Herredstinget har en tid (efter 1572?) været holdt ved O.; 1638 holdtes det på en firkantet plads nø.f. kirken. S.f. Rottarp, hvor Tinghuse ligger, sås indtil for få år siden mange gl. vejspor, der førte dertil.

Ved landevejen Varde-Nymindegab tæt ved Vittarp rejstes 1940 en mindesten for hedeopdyrkeren gdr. Peder Poulsen, Vittarp (1876–1939).

Skove: På tidl. hede ligger Ovtrup plantage, 121 ha, der er tilplantet i årene 1904–24. Arealet omfatter også Rottarp plantage. Ejd. tilh. et aktieselskab.

Fredede oldtidsminder: 20 høje, hvoraf Lyrehøj s.f. Ovtrup og Kirkehøj på Søvig hede er ret store, den sidste noget forgravet. På Søvig mark, langs skellet mod Janderup, findes en langstrakt højgruppe m. 5 høje, foruden 11 sløjfede. Af en anden langstrakt gruppe omkr. Tinghuse på 13 høje er kun én bev. – Sløjfet el. ødelagt: 102 høje. I en høj ved Søvig fandtes en kvindegrav fra ældre bronzealder m. halskrave, bælteplade, ravknapper, blå glasperler m.m. – En guldbrakteat m. runer er fundet ved Revsgd. (H. K. Kristensen i AarbRibe. 1944–47. 487–89).

O. var indtil 1917 i kommunal henseende forenet m. Lunde so.

Litt.: J. Heltoft. Bidrag til Outrup Sogns Skolehistorie, AarbRibe. 1923–27. 658–78. H. K. Kristensen. O. So. 1933–35.