Sædding sogn

(Bølling-S. kom.) omgives af Nr. Vium, Faster, Bølling, Hanning og Herborg so. Grænsen til Hanning so. dannes af Ganer å, til hvis nærmeste omegn den gl. bebyggelse er knyttet, og hvor de bedste jorder findes. Herudenfor ligger der en ret jævnt bakket overflade, der længst i n. når til 54 m. Gennem so. går jernbanen Skjern-Videbæk, der er nedlagt for normal drift.

Areal i alt 1962: 2140 ha. Befolkning 26/9 1960: 636 indb. fordelt på 164 husstande (1801: 152, 1850: 227, 1901: 362, 1930: 581, 1955: 679).

I sognet byerne: Sædding (1330–48 Sithyng; u. 1799) m. kirke, skole (opf. 1938) s. 523 m. børnebibl. og sportsplads, afholdshotel og posteksp.; en del af Rækker Mølle (resten i Hanning so.) m. missionshus, forsamlingshus, Hanning-Sædding Andelskasse og telf.central. – Saml. af gde og hse: Stensig (1498 Stensiig; u. 1795); Slumstrup Mark. – Gårde: Slumstrup (*1464 Slomstrup); Slumstrup Mølle (ml. ikke i drift); Rækker Møllegd.; Søndergd. (1522 Syndergaard); Meder; Stengd. (1686 Stengaard); V. og Ø. Kirkegd.; Lillehedegd.; Clausager (1688 Clausagerboel); Nørgd.; Solvang; Kærgd.; Fyrstenborg; Møllegd.; Bjergbo (1579 Bierrebo Eng).

S. so., der sa. m. Bølling so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nr.Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dejbjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 10. lægd og har sessionssted i Skjern.

Den lille kirke, viet til Skt. Laurentius, er en velbev. romansk bygn. af granitkvadre på skråkantsokkel, bestående af kor og skib samt et sen. tilføjet våbenhus ved s.døren. Ydermurenes kvadre er lagt i nogenlunde regelmæssige skifter, også i alle tre gavlspidser. I en kvader på n.siden er udhugget et stort mandehoved m. en uforståelig runeindskrift (DRun. 87). Begge skibets døre, som har enkle, retkantede karme, er bev., n.døren tilmuret, s.døren endnu i brug. I kirkens mure ses seks romanske vinduer, tre i koret (m. stregornamenter i bueslaget), to i skibets n.mur (alle endnu i brug), samt ét tilmuret på skibets s.side. Kirkens eneste tilbygn. er det senmiddelald. våbenhus, opført af munkesten, men m. nogen anvendelse af kvadre, bl.a. en romansk vinduesoverligger i v.muren, m. blændingsløs gavl og i det indre m. trappeformede sparenicher i de tykke mure. I kirkens indre, der dækkes af bjælkeloft og m. en velbev. romansk tagstol (Danmarks Bygningskunst. 1963. 29), er den smalle, romanske korbue bev. m. umage kragsten, smykket m. tovsnoning og rankemotiver. – På et muret alterbord, der har forsidepanel fra slutn. af 1500t., står en fløjaltertavle fra sa. tid, m. trekantgavle og stafferinger fra midten af 1700t.; dog er midtfeltets nadvermaleri nymalet 1941 af Einer V. Jensen m. altermaleriet i Nysogn (Hind hrd.) som forbillede. To alterstager skænket 1631 af Rasmus Ibsen og Berite Nielsdatter. Enkel knæfaldsskranke m. udsavede balustre fra 1700t. Et korbuekrucifiks fra o. 1500 hænger på skibets n.væg. Romansk font af granit m. tovsnoede arkadeindfatninger (Mackeprang.D. 323); lille, nederl. dåbsfad fra 1600t. Prædikestol fra 1624 (skåret årst. på opgangspanelet) har enkeltprofilerede rammer og smalle arkadefelter m. evangelistmalerier fra 1700t., fremdraget 1941. En tidl. præstestol, nu degnestol, har skåret årst. 1588. I korets ø.gavl hænger en unggotisk, skriftløs klokke (Uldall. 8). Nyt orgel 1960 (Frobenius). Kirkeskib, tremastet skonnert »Regine«, 1939. På skibets v.væg hænger et par mindetavler om den kierkegaardske slægt, 1) 1821 til minde om Michael Pedersen Kierkegaards legat »Niels Sedings Minde« og 2) 1943 for M. A. Kierkegaards legat »Michael Pedersen Kierkegaards Minde«. På skibets s.væg er 1935 opsat en marmortavle for Søren Kierkegaard. Et lille epitafium fra 1631 m. støbte blyrelieffer til minde om ovenn. Rasmus Ibsen, † 1644, og Berite Nielsdatter, er 1924 afgivet til Nationalmuseet. Ny series pastorum er anbragt over den tilmurede n.dør. I våbenhuset findes en udslidt gravsten (over Christen…) fra 1600t.

Slumstrup har vist tilhørt kongen, som har bortfæstet el. bortforlenet den. 1464–87 nævnes Christen Ibsen af S., og 1505 får Thomas Hansen den i værge af kongen på livstid på sa. betingelser, som Jens Ulf har haft. 1515 mageskiftedes den af kronen til landsdommer Ejler Bryske til Dallund († 1529), der 1523 pantsatte den til hr. Joachim Lykke, som 1527 overdrog pantet til Rasmus Clementsen. 1542 og 1568 tilhørte den Enevold Jensen (Sehested), 1578 Iver Lunge til Tirsbæk († 1587) og derefter hans enke fru Karen Bryske († 1624), en sønnedatter af ovenn. Ejler Bryske. Hendes broderdatter Lisbet Ejlersdatter Bryske til Tirsbæk (slægtebogsforfatterinden) var g. m. Henrik Bille, som 1638 ejede S. (28 tdr. hartk.) og 1652 solgte den til jomfru Elsebe Sandberg, der pantsatte den til Christen Pedersen, som 1672 overdrog pantet til grev Mogens Friis. Han udlagde s.å. S. m. gods (i alt 50 tdr. hartk.) som mødr. og fædr. arv til sin datter friherreinde Mette Friis, som m. sin mand amtmand Christoffer Lindenov til Frisholt 1697 skødede den til Peder Eilersen Schøllen († 1705), hvis enke Dorte Jørgensdatter Seidelin 1706 ægtede Søren Poulsen Schanderup. De døde begge 1709, og s.å. solgtes gden (23, mølleskyld 4 1/2 og gods 25 tdr. hartk.) ved auktion for 2460 rdl. til herredsskriver Johan Hagensen i Rye ml. († 1731), der 1714 skødede den til sin svoger Jens Poulsen Schanderup (sen. s. 524 til Ørnhoved), som 1720 skødede den (27 1/2 tdr., hvoraf 4 1/2 mølleskyld) og gods (24) til forp. på Søvig Thomas Thomasen Lund († 1750), hvis arvinger 1750 skødede den (27 1/2) m. tiender (42) og gods til deres broder og svoger Thomas Thomasen Lund (sen. til Lund på Mors). Han skødede den (27 1/2, 42 og 66 tdr. hartk.) 1754 for 8500 rdl. til amtmand Peter de Albertin († 1779), der opbyggede gden og 1777 skødede den (24 1/2, 25, 80 og ml. 3 tdr. hartk.) for 11.700 rdl. til sin svigersøn landvæsenskommissær Sv. V. v. Rosenvinge († 1824), som 1796 fik tilladelse til udparcellering og 1813 (skøde 1818) solgte den (18 tdr. hartk.), nogle tilkøbte jorder (3 1/2) og tiender (21) m.m. (i alt 76 tdr. hartk.) for 13.200 rbdl. r. s. til forp. på Lønborggd. Thomas Godt (sen. til Kjeldkær, † 1825), fra hvem den udlagdes til Statsgældsdirektionen, hvorefter den (21 1/2 tdr. hartk.) m.m. 1825 solgtes ved auktion for 1520 rbdl. sølv til den kgl. kasse, som 1828 skødede den for 5700 rbdl. sølv til H. Nic. Sønnichsen († 1851). Fra ham kom den ved auktion 1838 for 2470 rbdl. r. s. til Henrik Møller, der 1840 skødede den for 5053 rbdl. r. s. til Hans Nissen Schmidt, som 1845 solgte den (11 tdr. hartk. ufri hovedgårdstakst) for 9000 rbdl. sølv til A. C. Koefoed til Tim og hans søn Conrad Daniel K. 1863 kom den for 22.000 rdl. til engmester Niels Matzen, 1914 blev den (11 1/2 tdr. hartk.) af A. Andersen (sen. til Juellingsholm) solgt for 194.000 kr. til Dahl (tidl. til Juellingsholm), og 1918 afhændede Langbjerg Nielsen den for 425.000 kr. til kbmd. Tang Jensen og propr. S. Sørensen. Derefter tilhørte den propr. Lauridsen, som 1923 solgte den til Lambr. Jensen og Chr. Truelsen. 1925 blev den af M. Madsen og Chr. Nielsen udstykket i en hpcl. og 14 statshusmandsbrug. Hpcl. (4 1/2 tdr. hartk.) solgtes s.å. til Hans Hansen, der 1943 overdrog den til sønnen K. Skovgaard Hansen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 253–55.

I Kirkegd. ved kirken fødtes Michael Pedersen Kierkegaard, fader til forfatteren Søren Kierkegaard og biskop P. C. Kierkegaard. En bronzebuste af Søren Kierkegaard, skænket af L. Egelund i Østrig, skulle have været opstillet i kirken, men blev det aldrig. Ved vejen forbi kirken er der 1937 oprejst en mindesten for slægten.

En gd. Bundgård (1597 Bundgaard) har ligget i so.

Fredede oldtidsminder: En delvis ødelagt langdysse (ved Slumstrup), et dyssekammer og 25 høje; af disse er flere anselige: Højestehøj ø.f. Sædding og to høje ved Slumstrup, hvor der har været en gruppe på en halv snes høje. – Sløjfet el. ødelagt: 38 høje.

I S. so. fødtes 1834 politikeren A. J. Clausager.

Litt.: Thorkild Andersen. Kierkegaard-Slægten og S., AarbHards. 1933. 26–40.