Vær sogn

(V.-Nebel kom.) omgives af Søvind so., Horsens fjord, Stensballe sund og Nørrestrand samt Nebel og Ørridslev so. Det meste af so. er et stærkt kuperet bakkeland (højeste punkt 84 m), der skyldes et isfremstød fra sø., hvorved det eocæne Søvindmergel er blevet rodet kraftigt op. Kun ved Stensballe finder man mere jævnt bakkeland m. karakter af et drumlinlandskab, visende isens retning fra øsø. til vnv. I so. den 3,2 ha store Vær sø og ø. herfor den interessante, lille landsby Blirup m. sine sammenbyggede gde. Jorderne hører til de bedste i hrd. trods de mange stejle bakkesider. Mod s. ligger Bækkemade skov, Kærskov (1683 Kieren), Brakør skov (1683 Brochø) og Elbæk Strandskov, der er besøgte udflugtssteder. Gennem so. går jernbanen Horsens-Odder s. 708 (Husodde trb. og Haldrup stat.) og landevejen Horsens-Odder-Århus.

Areal i alt 1960: 1643 ha. Befolkning 26/9 1960: 1224 indb. fordelt på 376 husstande (1801: 585, 1850: 691, 1901: 769, 1930: 1008, 1955: 1223).

I so. Vær kirke (*1340 Were) m. præstegd.; byerne: Stensballe (*1361 Stensballe; u. 1782)–bymæssig bebyggelse m. 1960: 369 indb., fordelt på 116 husstande (1955: 319); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 82 levede af landbr. m.v., 94 af håndv. og industri, 95 af handel og omsætning i øvrigt, 25 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 44 af rente, formue, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (Vær-Nebel fællesskole, udv. 1960–62, arkt. H. P. Nielsen), bibl. (i skolen; opret. 1940; 2600 bd.), forsamlingshus (opf. 1888), kom.kontor (opf. 1962, arkt. Broch Christensen), sportsplads, kro, A/S Østergaards Frøavl m. frørenseri og tørreri (ca. 100 arb. og funktionærer) og telf.central; Haldrup (*1475 Hallerup, 1511 Haldrupp; u. 1782)– bymæssig bebyggelse m. 1960: 228 indb. fordelt på 78 husstande (1955:272); erhvervsfordelingen var flg.: 64 levede af landbr. m.v., 84 af håndv. og industri, 21 af handel og omsætning i øvrigt, 6 af transportvirksomhed, s. 709 10 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 38 af rente, formue, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. forsamlingshus (opf. 1887), afdelingsbibl., jernbanestat. og posteksp.; Meldrup (1485 Mellerwp; u. 1782); Blirup (1582 Blyrup, 1611 Blirup; u. 1782); Sundet (1683 Sundhuset) og Husodde (m. jernbanehpl. og pavillon), villaforstæder til Horsens. I Sundet var der 1960: 302 indb. fordelt på 84 husstande (1930: 119, 1955: 209 indb.). – Saml. af gde og hse: Værholm (1485 Wære holm; u. 1782); Bjerggde (Stensballe Bjerge); Rævbjerg; Strandskov m. jernbanehpl.; Havmarken. – Gårde: hovedgd. Stensballegd. (*1465 Stenszballigaardt; 40,0 tdr. hartk., 405 ha, hvoraf 213 skov; ejdv. 1450, grv. 628).

V. so., der sa. m. Nebel so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Voer og Nim hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Østbirk so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 145. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygninger, tårn mod v. og våbenhus mod s., samt en lille udbygning mod n. fra slutn. af 1700t., da hele bygn. gennemgik omfattende reparations- og ombygningsarbejder. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på s. 710 skråkantsokkel, men af opr. enkeltheder ses kun de to retkantede døre, s.døren i brug, den mod n. tilmuret. I sengotisk tid er der i koret indsat et otteribbet hvælv, og korbuen ændredes. Mul. har også skibet ved denne lejlighed fået hvælv, der sen. er nedtaget, idet rummet nu dækkes af fladt loft på stor hulkel, vist fra slutn. af 1700t., da murene også forhøjedes m. små mursten. Også det i sin kerne sengotiske v.tårn er helt præget af sen. ombygninger. Underrummet, der er indr. som gravkapel (se ndf.), har grathvælv fra o. 1700, og i vindfløjen på tårnets stærkt svejfede pyramidespir står årst. 1764. Våbenhuset har svære, sikkert sengotiske mure, men også det er omformet, idet gavlen 1788 har fået prydgesimser af sa. karakter som på den lille udbygn. mod n., der rummer opgangen til orgelpulpituret. – I korhvælvet skimtes svage kalkmalerispor. – Altertavlen, der rummer dele fra 1699, skænket af baron og baronesse Krag, men helt omdannet i slutn. af 1700t., flankeres af sidedøre og lukkede stole i provinsiel Louis XVI, har malerier af Moses og Kristus med verdenskuglen samt evangelisterne i Thranernes stil. Et sen. altermaleri af F. Storch fra 1873, Gethsemane, er ophængt. Kalk fra 1800t., oblatæske 1792 m. støbt krucifiks og initialer for Jens Carl Krag-Juel-Vind og Mette Johanne Reedtz samt mestermærke for Nicolai Brandt, Horsens (Bøje 2116). Stager i sengotisk form m. skarpe skaftringe. Lille krucifiks af stuk i barokstil. Romansk granitfont af Horsenstype m. primitive fladrelieffer af løver og menneskeskikkelser (Mackeprang.D. 138–39, 261–62). Sydty. fad o. 1550–75 m. Habsburgernes våben. Prædikestol 1587, et smukt ungrenæssance-arbejde m. grotesker og Rosenkrantz-våben. Lysekrone 1695, givet af Fr. Krag og Charlotte Amalie Griffenfeld. Maleri fra 1700t. af Luther og ukendt gejstlig. Orgel fra slutn. af 1700t. anbragt på et pulpitur i udbygningen mod n. I begge sider af skibets v.ende pulpiturer fra slutn. af 1700t. m. malede apostle. Klokke 1637 af de lothringske støbere Francois Racle og Michel Vovllemot, hvis arbejder andetsteds i landet er sign. m. navnet F. Voillardi. – I gravkapellet i tårnrummet, over hvis bue står: »Her lagdes Kragh og Griffenfeld og her hædres dansk blod og dyd af efterslægten«, er der fire trækister m. rigets kansler Peder Griffenfeld, † 1699, hans hustru Cathrine Nansen, † 1672, datteren Charlotte Amalie Griffenfeld, † 1703, og dennes mand baron Fr. Krag, † 1728. På Griffenfelds kiste er der en dobbelt kisteplade. På den øverste, oplukkelige, står der en kort, nøgtern gravskrift og på den derunder skjulte en meget lang, medfølende skildring af hans sørgelige skæbne (Marmora Danica II. 183. ArkivMus. 2. Rk. I. 109). I kælderen under skibet er begr. Fr. Krags tredie hustru Edele, † 1751, samt flere af den Kragske fam. Epitafium 1678 over sgpr. Jens Pedersen Bai, † 1687, og to hustruer m. gode portrætter i senbarok ramme m. sæbebobleblæsende engel som på epitafium i Falling (s. 336). Under våbenskjoldet står også årst. 1681. I kapellet epitafium m. portrætmedaljon over Fr. Krag, † 1728. I våbenhuset smuk gravsten over Folmer Rosenkrantz til Stensballegård, † 1586, Margrethe Gyldenstierne til Tim, † 1581, og to sønner, der begge hed Knud. Den ellers meget velbevarede figursten m. kriger og frue har mistet den nederste del m. indskr. (CAJensen. Gr. 634). Desuden sten over to brødre, begge ved navn Casper Ernst Ramsland, døde som børn 1778 og 1784, samt over gartner Otto Frederichsen Winther, † 1809, og Ane Magrethe Skriver, † 1826.

Litt.: A. J. Gejlager. V. Kirke og nogle af dens Præster, ØstjyHj. 1951. 104–12.

Stensballegård tilhørte 1361 Troels Jonsen (Benderup), 1386 og 1411 sønnen hr. Jep Troelsen (Benderup), 1420 fru Johanne; derefter arvedes gden fra far til søn i slægten Rosenkrantz: 1437 hr. Timme Nielsen († o. 1457), rigsråd hr. Niels Timmesen († o. 1485) og dennes enke Inger Gyldenstierne († o. 1525), Axel Nielsen Rosenkrantz († 1551), Folmer Rosenkrantz († 1586) og Gert Rosenkrantz. Sidstn. døde barnløs 1600, og hans enke Anna Friis (af Haraldskær) havde S. »i forlening af sin afdøde husbonde«, til hun 1628 el. 1629 døde i stor gæld. Gden arvedes af en svigersøn til Gert Rosenkrantz’ søster Berte, Mogens Pax († 1642), der 1634 gav sin søn Christoffer Pax til Rask († 1650) skøde på en trediedel af S.; sen. fik han hele gden (1638:90 1/2 tdr. hartk.), og 1655 solgte hans enke Hilleborg Bille den og Værholm til Dorte Galde, men handelen må være gået tilbage, for 1661 solgte Hilleborg Bille S. (125 tdr. hartk.) og gods til rentem. Henrik Müller, der 1673 af kongen fik tilskødet birkeretten til S. birk. 1689 skal S. have tilhørt etatsråd Albrecht Schumacher Gyldensparre, men 1690 ved hans brordatter Charlotte Amalie Griffenfelds ægteskab m. baron Frederik Krag være kommet til denne (efter gl. matr. 72, efter ny 47 1/2 tdr. hartk.). Fr. Krag fik 1692 kgl. bevilling på at lægge 14 tdr. hartk. af Stensballe by under gdens hovedgdstakst og tilkøbte 1695 Endelave; efter hans død 1728 tilhørte S. hans enke Edele Krag († 1751) og hans døtre Vibeke Cathrine († 1755) og Charlotte Amalie Krag († 1771). Disse oprettede 3/11 1748 if. faderens testamente S. til stamhus (62 tdr. hartk., Værholm 14, gods 274, tiender 88 samt Endelave 146, tiende 18 tdr.). Dette skulle tilfalde deres afdøde søster Ide Margrethe Krags søn baron Jens Juel-Vind til Juellinge († 1776), s. 711 der 1771 forenede Kragernes navn og våben m. sit eget. Han tiltrådte s.å. stamhuset på den betingelse, at det ikke måtte forenes m. Juellinge, når der var flere sønner, men skulle være et secundogenitur. Den næste besidder var sønnen, kmh., generalmajor, baron Jens Carl Krag-Juel-Vind, der forenede det m. stamhuset Sæbygd., der var tilfaldet hans hustru Mette Johanne Reedtz, og 1807 føjede navnet Arenfeldt til sit eget. Heller ikke dette stamhus måtte forenes m. S., så længe der var flere børn, og da han døde 1855, fulgte derfor hans ældste søn, major, baron Jens Holger Krag-Juel-Vind-Arenfeldt († 1858), dennes bror baron Frederik Siegfried Krag-Juel-Vind-Arenfeldt († 1866), derefter baronesse Sophie Cathrine Krag-Juel-Vind-Arenfeldt († 1878), til hvem den sidstlevende bror, baron Preben Krag-Juel-Vind-Arenfeldt havde afstået sin successionsret, da han selv ønskede at beholde Sæbygd. Da han 1867 døde som den sidste mandlige descendent, overtoges stamhuset af gehejmeråd, lensgreve Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg († 1896); under dennes søn, lensgreve Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg († 1923) ophævedes stamhuset 29/12 1920. Godssalget var begyndt allr. 1853; 1924 afstodes ca. 72 ha til udstykning. Lensgrevens arvinger solgte 1927 S. til et konsortium, af hvis medlemmer Axel Høyer, tidl. til Rodsteenseje, 1928 fik skøde og s.å. solgte gden til grev Hans Benedikt Ahlefeldt-Laurvig, som 1951 overdrog den til sønnen, grev Ditlev Ahlefeldt-Laurvig. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. Westergaard i DSlHerreg. IV. 1945. 443–48. Ejler Haugsted. Hoveriet paa et østjydsk Gods, i AarbAarh. 1908. 75–90. DLandbr. V. 1933. 710–13.

Om den ældre hovedbygn. på S. meddeler en i den nuv. sdr. sidefløj indsat m. Rosenkrantz- og Gyldenstjerne-våbnet prydet stentavle, at »Der Mand Schref 1582 Aar lod Jeg Folmer Rosenkrantz det siiste Hus bygge paa Dene Gaard«, men vi kender ellers intet nærmere til dette anlæg. Da S. 1690 tilfaldt sen. statholder, baron Frederik Krag, tog denne straks fat på at skabe en tidssvarende beboelse, der blev udformet som et klart disponeret, strengt symmetrisk bygnings- og parkanlæg af imponerende udstrækning. I al sin store simpelhed i opbygningen var S. indtil 1928 intet mindre end vort bedst bevarede og mest anskuelige eksempel på den ældre enevældes krav om klar disposition og konsekvent gennemført orden og helhed. Hovedbygn. består af et i to stokv. over høj kampestenssokkel opf., smalt, grundmuret, hvidkalket nifagshus samt to lavere liggende, én-stokv.s sidefløje, hvortil der i n. (1867) og s. (1943, arkt. Vagn O. s. 712 Kyed) er føjet korte tværfløje. Over hovedhusets v.façade, hvor en høj, tosidet fritrappe giver adgang til stueetagen (portalen nyere), rejser en kraftigt profileret trefagsfronton sig foran det afvalmede tag. Under hovedgesimsen, der er ført igennem under mezzaninetagen, er anbragt bygherrens og dennes hustrus monogrammer samt årst. 1692. Ø.sidens fronton er spinklere dimensioneret og mangler mezzanin. Ved arbejdet på dette anlæg, opf. bag en (nu tilkastet) halvkredsformet grav, hvis nærhed hindrede, at bygn. kunne åbne sig mod ladegården, men tvang sidefløjene om mod haven, anvendte baron Krag bygm. Ernst Brandenburg, der efter byggeriets afslutning 1693 efter baronens anbefaling til storkansler Conrad Reventlow for denne opførte Clausholm som et større og rigere udstyret anlæg af S.s type. Medens der her fra grunden byggedes af nyt, forekommer det rimeligt at antage, at der på S. i et vist omfang indarbejdedes ældre murværk og bygningsdele i anlægget.

Den meget anselige, stråtækte, nu nedrevne, trelængede bindingsværks-ladegård, der stod færdig 1694, lå v.f. hovedbygn. ud til landsbygaden og udgjorde ved sin storslåede, aksiale udformning i samspillet m. det ganske jævnaldrende herskabshus et enestående faststøbt og velbev. hele. Godsejer A. Høyer påbeg. 1928 nedrivningen, og den enkle hovedbygn. trykkes nu af det tomrum, der har afløst den sluttede borggd.

Anlæggets stærkt betonede længdeakse fortsættes v.f. hovedbygn. i en 1 km lang elmeallé op til toppen af Kraghøj; i den egl. park trækkes længde- og tværaksen myndigt op af to lindealleer af sjælden størrelse og skønhed.

Her er – foruden en lille Amor-statue af Th. Stein (tidl. på Tranekær) – 1956 rejst en obelisk (arkt. Ebbe Berner) i anledning af kmh., greve Hans og grevinde Sophy Ahlefeldt-Laurvigs guldbryllup.

Litt.: Vilh. Lorenzen i Dansk Herregaardsarkitektur fra Baroktiden. I. 1930. 104–7. Sa. i Danske Herregaards haver. X. 1935. 255–71.

Stensballegård birk synes at have eksisteret allr. i senmiddelalderen. 1545 gjorde ridemænd ret birkeskel og markeskel ml. Hallerup og Tyrrestrup og ml. Hallerup og Søvind so. Hele Vær so. har vel hørt under birket. 30/9 1673 fik Henrik Müller birkeret til Stensballegård birk, hvortil alle de bønder måtte svare, som lå til Stensballegård, Værholm og Tyrrestrup, el. som han måtte tilforhandle sig i Skanderborg og Stjernholm a. 1751 hørte 273 tdr. hartk. under Stensballegård, 205 tdr. under Tyrrestrup. Godset lå i Vær, Ørridslev, Søvind og Gangsted so. Tyrrestrup blev 1/6 1792 henlagt under Voer hrd. Fra 1796 var herredsfogden i Voer-Nim hrdr. også birkefoged i Stensballegård birk.

15/8 1823 blev det bestemt, at Stensballegårds birketing måtte flyttes til Horsens, hvor Voer-Nim hrdr. havde tingsted.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 208, 305.

Værholm var en bondegd. under kronen, men kom ved mageskifte til fam. Rosenkrantz på Stensballegd., der ejede den 1485. På skiftet efter Folmer Rosenkrantz († 1586) tilfaldt den hans datter Birgitte Rosenkrantz, g. m. Claus Nielsen Glambek til Rask († 1591), og oprettedes til hovedgd. Deres datter Sidsel Glambek, g. m. Morten Pax († o. 1646), solgte den (1638: 19 tdr. hartk.) 1648 til Christoffer Pax til Stensballegd. Dennes enke Hilleborg Bille solgte 1655 V. og Stensballegd. til Dorte Galde, men handelen må være gået tilbage, for 1656 solgte hun V. til Dorte Urne († 1699); sen. tilhørte den rentem. Henrik Müller og blev 1685 (30 tdr. hartk.) m. gods af ham udlagt til borgm. Jørgen Nielsen i Kbh., men 1691 blev V. af Thomas Finckes enke Drude Müller, Johs. Fincke og Frans Müller for gæld overdraget til Fr. Krag til Stensballegd. Da denne gd. 1748 oprettedes til stamhus, hørte V. (fri sædegårdstakst 14 tdr. hartk.) til det; ved sa. tid blev dens bygn. nedbrudt og de fleste jorder lagt under Stensballegd.

Vær so. var i sidste halvdel af 1700t. kendt for sit havebrug og benævntes »det jyske Amagerland«; grøntsager herfra blev bragt til torvs ikke alene i Horsens, men også i Århus, Skanderborg og Vejle.

En genforeningssten blev rejst i Stensballe 1920; en anden er s.å. rejst midt i Haldrup.

Forf. Anthon Jakobsen Gejlager († 1955) var lærer i Stensballe 1904–38.

Der har i so. ligget en landsby Ravnby (1546 Ravenby Mark), som var øde i midten af 1500t. Desuden nævnes Turrisgård (*1549 Turrisgaard) og Søgårdshus (1664 Søegaardtzhus).

Skove: En del skov i so.s østl. del, således Stensballe skov, 136 ha, m. partierne Lykkesskov, Bækmade skov, Kærskov, samt Brakør skov, 57 ha, og Elbæk skov, 20 ha. Navnlig den sidste er et meget søgt udflugtssted. Af det samlede areal, 213 ha, er de 196 ha bevokset således: bøg 117 ha, eg s. 713 27 ha, andet løvtræ 18 ha og nåletræ 34 ha. Skovene, der mod ø. og s. grænser til Horsens fjord, gennemskæres af Horsens-Odderbanen. Terrænet er til dels meget bakket. Klimaet er forholdsvis mildt og gennemgående ugunstigt for nåletræer. Jordbunden veksler fra ler over sandblandet ler og lerblandet sand til rent sand. Skovene, der hører under Stensballegård, ejes siden 1951 af Ditlev greve Ahlefeldt-Laurvig. Horsens kom. ejer to små skovstykker ved Horsens fjord – Husodde skov, 3,8 ha, m. pavillon og Strandskoven, 0,7 ha.

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer i Brakør skov og den ret anselige Galgehøj sø.f. Meldrup. – Sløjfet el. ødelagt: 9 høje. – Langs Stensballe sund er fundet en hel række mindre køkkenmøddinger.

Litt.: E. Haugsted. Hoveriet paa et østjydsk Gods efter Hoveriets Ophævelse, AarbAarh. 1908. 75–90. A. J. Gejlager. Uddrag af Provst Jens Schmidts Optegnelser om Væhr og Nebel So. 1771–99, smst. 1909. 19–61. Sa. Skolevæsenet i Væhr og Nebel So., smst. 1919. 142–63. Sa. Særlige Industrier i V. So., smst. 1921. 71–84. Sa. Persillekræmmere og Bondegartnere i V. So., smst. 1932. 178–87. Sa. Nord for Horsens Fjord (Danmarks Folkeminder nr. 55). 1946. Sa. Stensballe – en gammeldags By, ØstjyHj. 1950. 5–32.