Vodder sogn

omgives af Arrild, Højrup, Spandet, Roager, Rejsby, Brøns og Skærbæk so. So. Danner en vestl. fortsættelse af det store bakkeøområde i naboso. Højrup. De fra Højrup og Spandet so. kommende småbække, Gånsager å, Renbæk og Holbæk samt mod n. Nørrebæk-Rejsby å, gennemløber Vodder so. i sydvestl. og vestl. retning i hver sin lavning, hvor åløbet ligger i et leje, omgivet af kærjorder. Derved deles so.s bakkeøflade i 3–4 strimler, hvoraf den nordligste er den største. Forskellen i højde ml. ryggene og lavningerne er kun 5–10 m, og den terrænmæssige overgang er ganske jævn, men der er en væsensforskel m. h. t. jordbund og vandøkonomi. Lavningerne har en bredde af 1/2–1 km og har stor jordfugtighed; de mellemliggende strimler af bakkeøterræn har vekslende jordbund, s. 569 navnlig mod ø., m. aldannelser; de højere strækninger er noget prægede af afblæsning. I den østl. del af so. udbreder de fugtige lavninger sig og dækker over halvdelen af arealet; ryggene er her ganske smalle og lave. Bebyggelsen er hovedsagelig samlet i landsbyer, der bortset fra Vodder ligger på de højeste dele af ryggene langs disses længdeakse. De østl. smårygge har dog kun en enkelt el. nogle få gårde. I ældre tid fandtes i den østl. del af so. betydelige områder m. hede og moser, men disse er nu for en stor del taget ind til dyrkning. I sv. er et tidl. lyngklædt fygningsområde nu blevet beplantet. Gennem so. går den gl. vejlinie ml. Brøns og Højrup. Amtsbanen er nedlagt.

Areal i alt 1960: 4533 ha. Befolkning 26/9 1960: 1030 indb. fordelt på 287 husstande (1860: 520, 1910: 958, 1921: 876, 1930: 897, 1955: 1086). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 619 levede af landbr. m.v., 141 af håndv. og industri, 21 af handel og omsætning i øvrigt, 32 af transportvirksomhed, 87 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed og 98 af formue, rente, understøttelse olgn.; 18 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vodder (*sidste halvdel af 1200t. Otær, Oter, 1293 Otthær, 1486 Wodher; u. 1780, hede og fælled 1802) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1959, arkt. C. Skodborg), bibl. (i skolen; opret. 1921; 2850 bd.) og filial af Tønder Landmandsbank; Frifelt – bymæssig bebyggelse m. 1960: 229 indb. fordelt på 74 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 19 levede af landbr. m.v., 94 af håndv. og industri, 11 af handel og omsætning i øvrigt, 26 af transportvirksomhed, 17 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed og 44 af formue, rente, understøttelse m.v.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kom.kontor, sportsplads, kro, ml., Vodder-Roager Andelsmejeri (a.s største mejeri, opret. 1886), posteksp. og telf.central (automatisk); Gånsager (1317 Guthinsakermark; u. 1781, hede og fælled 1802) m. skole (opf. 1904) m. afdelingsbibl., forsamlingshus og lystanlæg (omkr. tidl. karpedamme); Birkelev (1393 Bierkløf; u. 1775, hede og fælled 1785, mose m.m. 1802); Åved (*sidste halvdel af 1200t. Aauitth, 1293 Awith; u. 1781). – Saml. af gde og hse: Gammelby (1683 Gammel bye); Birkelev Nørremark, m. afdelingsbibl. (i tidl. skole); Birkelev Søndermark; Renbækgd.; Gejlbjerg; Holbæk (*1328 Holbeck); Gånsager Vestermark; Sønderhede (u. 1862); Østerhede; Østerlund; Stavedskov; Vrå (*1513 Wraagaards marck, 1638 Vraagaard). – Gårde: Fængselsafdelingen Renbæk, hvorunder hører Hønninggd. i Arrild so. (211 ha, hvoraf 37 skov; ejdv. 380, grv. 64); Højersminde; Åvang.

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Højrup so., bortset fra at Vodder so. hører under 5. folketingsopstillingskr. (Tønder). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 150. lægd og har sessionssted i Toftlund.

Kirken, som 1754 angives viet til Skt. Laurentius, består af kor og skib fra romansk tid, unggotisk v.forlængelse og tre sengotiske tilføjelser: tårn mod v., sakristi mod ø. og våbenhus mod n. Koret er af tuf og tegl, det lidt yngre skib af granitkvadre, alt på granitsokkel, som under det østl. afsnit er rigere (attisk) profileret end i v.partiet. Kormurene er ved hjørne- og midtlisener delt i hver to blændingsfelter, som på ø.gavlen afsluttes m. trappe- og rundbuefriser. Gavlens midtlisen har en udv. til et vindue, der nu står som indvendig blænding. Mod n. har koret 2 og skibet 2 vinduer, alle tilmurede. Ved skibets forlængelse er begge døre flyttet mod v. I det gl. dørsted mod n. er den indvendige, spærformede afslutning endnu kendelig. Den høje, smalle korbue har tufstens kragbånd. I koret er indbygget en gotisk krydshvælving. V.forlængelsen, rimeligvis fra o. 1300, er over hulkantet granitsokkel opført af udflyttede granitkvadre blandet m. munkesten. Mod n. er bev. et lille, smiget, spidsbuet vindue. Tårnet, af Tørninglentype, s. 570 er som de øvr. tilbygninger af munkesten. Tårnrummet, m. samtidig krydshvælving, er 1879 indr. til våbenhus og forsynet m. en søjleportal mod v. Våbenhuset foran n.døren har meget tykke mure m. indvendige spareblændinger. En kamin er i sin nuv. skikkelse af nyere dato. Sakristiet, der med sin halvcirkulære grundplan og lisendelte murflade minder om en apsis, har et halvkuppelagtigt hvælv, fladbuet dør til koret og mod ø. en piscina m. blyrør. Kirken, der står hvidkalket og blytækt, har sine opr. tagværker i behold. En hovedrest. (arkt. R. Graae og Sv. Aa. Aakjær) er påbegyndt 1964; i planen indgår genåbning af n.døren, således at våbenhuset på ny kan tages i brug efter sin bestemmelse, fjernelse af indskudsmur i tårnbuen samt rest. af skibets bræddeloft fra 1766, som under overmaling fra 1845 og beklædning fra 1920 har en velbev. rokokodek., malet m. rødbrunt og hvidt på blå bund. – På det romanske, af tuf og tegl murede alterbord står en sengotisk, trefløjet skabsaltertavle fra sidste halvdel af 1400t. Midtskabet indeholder en Golgatha-gruppe flankeret af Johannes Døber og Skt. Laurentius, fløjene har apostelfigurer; rest. 1953 m. farver fra 1700t. (P. Kr. Andersen). Fra et sidealter stammer en kunstnerisk fremragende figur, forestillende kirkens værnehelgen, Skt. Laurentius, m. bog og rist (den sidste fornyet). En rest., herunder fjernelse af en hvid overmaling, forestår. To sæt alterstager af gotisk type, det ene par mul. af noget yngre dato. Døbefonten består af en middelald., råt tilhugget granitkumme på granitfod fra 1965 (billedhugger V. Vitus Nielsen). Et fragment af en romansk fontekumme af granit er 1953 fundet i kirkediget. I fonten et glat messingfad fra o. 1700; et fontelåg fra 1600t. har en tid været ude af brug, ventes restaureret. Korbuekrucifiks af Jes Lind 1890. Af et sengotisk krucifiks er kun fødderne tilbage. Prædikestol fra 1655 af Ribe-type, svarende til den i Farup i Ribe a. (IX. s. 571 1042). I storfelterne findes nytestamentlige relieffer, på hjørnerne korintiske søjler; trods det sene tidspunkt bærer stolen et udtalt præg af renæssance. En nyere overmaling ventes fjernet ved en forestående restaurering. Lydhimmelen er af Tønder-type og bærer årst. 1609. Stolestader fra o. 1925. En skriftestol fra 1700t. ventes efter rest. opstillet i sakristiet. Middelald. egetræsdøre er bev. i våbenhuset og ml. kor og sakristi. Series pastorum fra o. 1880. Klokken er omstøbt 1913. I tårnrummet hænger en messeklokke, støbt af Hans van Damme i Hamborg 1582. Et epitafium over sgpr. Damianus Johannsen († 1683) og hustru Anna Pedersdatter († 1698) er opsat 1698 af deres ældste søn; har ligget på loftet, men ventes rest. og genophængt. En mindetavle over 24 i 1. verdenskrig faldne er ophængt 1923.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 281–92.

På kgd. er begr. ridefogeden og forf. J. F. Camerer, † 1792.

Stavedskov har ikke som nævnt i Trap⁴ IX. 292 været en adelsgd., hvorfra den i Vestslesvig udbredte slægt Stagherskov har sit navn. Aflydlige grunde kan de to navne ikke sammenstilles. Stavedskov har været en skov, der i 1500t. har tilhørt dels hgden Vesterbæk i Roager so. og dels Høgsbrogård i Hviding so. Sen. er der opført en mindre gd., kaldet Stavedskov, på sognegrænsen til Roager, som efter brand 1906 flyttedes til Vodder so.

Holbæk, tidl. hgd. Arnfast Harne på Før skødede 1328 sin part i gden, som han havde fået ved ægteskab, til Løgum kloster. 1333 skødede Markvard Rikardsen ligeledes til Løgum kloster sin andel i H., som han havde arvet efter Knud Jensen. Gden er sen. gået ud af klostrets eje.

Holbæk Voldsted N.f. Gaansager er forlængst fuldstændig sløjfet.

I Gånsager har den Lund-Kjær’ske gd. været i sa. families eje fra 1789, da Peter Adsersen købte den af Maren Hansdatter. 1845 overtog sønnen Jens Madsen Lund den opr. af to haderslevske halvgde bestående ejd. m. et areal på 123 ha; 1871 blev sønnen Hans Peter Lund ejer; 1909 svigersønnen Niels Andersen Kjær. Fra 1948 ejer Hans Peter Kjær den nu 114 ha store ejendom.

Vodder. 1351 bortpantede hertug Valdemar Vodder so. til Valdemar Sappi; 1400 udleverede hr. Jon Litle til Henneke Limbæk det til hans oldefader udstedte pantebrev.

Gånsager. 1317 skænkede borger i Ribe Jens Voltersen til sit kapel ved Vor Frue kirke i Ribe jorder på Gånsager mark, som han havde købt af Peder Jensen, en broder til provst Knud Sleet i Århus. 1438 nævnes en mand Tol af Gånsager.

Birkelev. 1393 solgte Laurends Jensen (Skram) af Emmerlev til Lage Degn sin hustru Elisabeth Pedersdatters gd. i Birkelev.

Hans Vilh. Riber Schøler (1811–75), medbestyrer af Rødding højskole 1844, var 1843–46 præst i Vodder.

Renbæk. Et stort, uopdyrket areal, 115 ha, blev 1935 købt af staten og opdyrket sa. m. andre arealer i Skærbæk og Arrild so. fra en arbejdslejr, opret. af et privat konsortium. 1943 blev det overtaget af fængselsvæsenet, som nu her har en permanent fængselsafdeling m. 211 ha.

1599 var der 89 ottinger i Vodder so. 6 af dem lå til Riberhus, 8 til Løgumkloster, 74 til Haderslevhus og 1 tilhørte kapitlet i Ribe. 3/3 1663 fik grev Schack kgl. skøde på 1 gd. i Birkelev og 1 i Vodder, begge af kapitlets gods. Foruden disse 2 gde var der 1664 en kongerigsk gd. i Vodder, som var velb. Lauge Billes kirketjener. I matriklen fra 1688 anføres de 2 gde under Schackenborg og 1 gd., tilh. kongen. Den blev 9/3 1722 skødet til amtsforv. Nic. Clausen. De var ansat til 9–6–1–1 tdr. hartk. i gl. matr. og 9–0–3–2 1/4 tdr. i den nye. 1787 var der 2 gde i Vodder og 3 huse i Birkelev, 1860 var der 2 gde i Vodder og 2 huse i Birkelev, hvoraf det ene var kro. Af de 520 pers. i so. var de 24 el. 4,6 % kongerigske. De schackenborgske ejendomme hørte under Lustrup birk, 1812 Riberhus birk, hvortil den kongerigske gd. i Vodder også hørte fra birkets oprettelse i 1735.

Ved testamente af 1400 havde Løgum kloster fået gods i Birkelev. 1514 fik klostret lavhævd på 1 gd. i Gånsager, og 1 gd. i Birkelev nævnes i et lavhævdsbrev fra 1532 over klostrets gods i Hviding hrd. I jordebogen 1607 opføres 1 gd. i Birkelev og 1 i Gånsager, begge m. 2 beboere. Også 1704 var der kun de 2 gde i Vodder so. under Løgumkloster a. De hørte under fogderiet Skærbæk og var tingpligtige til Hviding hrd. 1860 var der 1 gd. i Birkelev, 2 i Gånsager, hvorpå der boede 28 personer.

1542 var der i Vodder 2, i Birkelev 7 og i Gånsager 4 ejendomme, som hørte under Tørning len. O. 1710 var der i Vodder 4 halve fæstegde under Haderslev a. samt et landbol, i Birkelev 1 totrediedelsgd., 11 halvgde og 1 trediedelsgd., 3 af gdene var selvejergde, 8 fæstegde. Hertil kom 3 landbol. I Gånsager var der 1 treottendedelsgd., 6 halvgde, 2 kvartgde og 1 ottendedelsgd., 5 af disse var selvejergde, 5 fæstegde. Der var 1 landbol. I Åved var der 1 trekvartgd., 1 halvgd., 1 trediedelsgd., 1 kvartgd. og 1 sjettedelsgd., alle fæstegde. Ejendommene var ansat til 9 1/2 plov (JB).

O. 1825 var der i Birkelev 1 helgd. og i Gånsager 2 halvgde under Løgumkloster. De var ansat til 35 og 50 skattetdr. Under Haderslev a. var der 2 helgde, 2 syvottendedelsgde, 8 trekvartgde, 10 halvgde, 7 kvartgde, 1 bolsted, 4 forbedelser, 3 kåd, 14 inderster og 1 jordløst hus. Ansættelsen i de enkelte byer var: Birkelev 618 tdr., Gånsager 490 tdr., Åved 177 tdr., Vodder 288 tdr. og Vrå 25 tdr. Udsæden i de slesvigske dele af so. var: 119 tdr. rug, 157 tdr. havre, 99 tdr. byg og 58 tdr. boghvede. Kreaturholdet: 125 okser, 183 malkekøer, 151 ungkreaturer, 107 heste, 254 får, 2 svin, 110 bistader (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 127 da., 0 ty.; 1884: 83 da., 2 ty.; 1912: 130 da., 37 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 481 da., 31 ty. (tilrejsende 108 da., 6 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 300 da., 8 ty.; 11/4 1924: 262 da., 9 ty., 21 S.; 2/12 1926: 287 da., 22 ty., 27 S.; 24/4 1929: 290 da., 16 ty., 43 S.; 16/11 1932: 269 da., 20 ty., 48 S.; 22/10 1935: 318 da., 19 ty., 63 S.; 3/4 1939: 426 da., 14 ty.; 28/10 1947: 422 da., 6 ty.; 5/9 1950: 427 da., 6 s. 573 ty.; 22/9 1953: 433 da., 12 ty.; 14/5 1957: 440 da., 7 ty.; 15/11 1960: 464 da., 7 ty.; 22/9 1964: 457 da., 5 ty.

Skove: Spredt forekommer gl. løvskov, fx. Vrå skov, ca. 12 ha. Mod sv. på tidl. hede Birkelev-Sønderhede plantage, 114 ha, hvoraf 107 ha bevokset overvejende m. rødgran og rødgran og bjergfyr i blanding. Ejd., der tilh. A/S Birkelev-Sønderhede plantage, er tilplantet i årene 1920–27. Ca. 13 ha er tilplantet 1958. Renbæk plantage, 199 ha, hører under Lindet statsskovdistr. (jf. Højrup so. s. 567).

Fredede oldtidsminder: Lige n.f. Birkelev plantage et areal m. en større høj og 30 tuegrave; dernæst 4 høje. – Sløjfet el. ødelagt: En stengrav og 18 høje; lige n.f. Gånsager har der været en gruppe på 6 høje, hvoraf kun én er bev. – Jernalders urnegrave er fundet fl. st.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Toftlund herredsfogderi, fra 1889 til Roager amtsforstanderskab. Ved indførelsen af den prøjsiske administration deltes so. i kommunerne Gånsager, Vodder (m. Frifelt) og Birkelev, hvoraf sidstn. dog 1879 sammenlagdes m. Vodder kommune.

Personsregisterdistr.: Til 1920 Skærbæk, derefter selvstændigt distr.

I V. so. fødtes 1837 præsten, kirkehistorikeren og højskoleforstanderen L. Koch og 1854 den nationale foregangsmand gdr. Peter Tønder.

Litt.: Præste-Indberetning fra 1768, SdjyAarb. 1913. 103 ff.