Ydby sogn

(Bodum-Y. kom.) omgives af Limfjorden (Næssund, Doverkil), Bodum so., Skibsted fjord, Lyngs, Helligsø, Gettrup, Vestervig, Hurup og Heltborg so. Grænsen til Bodum so. går delvis gennem det lave Brokær, et tidl. stenaldersund. Marint forland findes også langs Skibsted fjord, og af sa. oprindelse er den udtørrede og opdyrkede Sinderup vejle (det tidl. Thyholm vejle). Terrænet er mest jævnt bakket, men dog må fremhæves de særprægede bakker ved Ydby, hvor der er højder på indtil 50 m, og egnen ø. herfor, hvor vanderosion har skabt en række smukke dalkløfter. Her ligger Dover plantage, so.s største skov. Mod n. stiger terrænet gradvis til over 70 m. Undtagen mod ø. er jorderne overvejende lerede og frugtbare. Gennem so. går jernbanen Thisted-Struer (Ydby stat.), hovedvej A 11 og landevejene fra Ydby til Vestervig og til Doverodde.

Areal i alt 1955: 2767 ha. Befolkning 1/10 1955: 1279 indb. fordelt på 389 husstande (1801: 514, 1850: 836, 1901: 1186, 1930: 1395). Ved bek. af 30/3 1949 overførtes et areal på 59 ha (Revs by) fra Ydby til Hurup so.

I so. byerne: Ydby (1361 Øyby, 1367 Øwby, 1464 Øby, 1567 Yby; u. 1797) m. kirke, centralskole (opf. 1955, arkt. Hansen og Foged, Thisted) m. sognebibl. s. 669 (opret. 1942; 2600 bd.), kom.kontor, missionshus (opf. 1898), forsamlingshus (opf. 1914), K.F.U.M. og K.s feriekoloni Thybjerg, kom.lystanlæg i plantagen, sportsplads, afholdskro, Boddum-Ydby Sparekasse (opret. 1871; indskud 31/3 1960: 3,2 mill. kr., reserver 198.000), mølleri, teglværk, fabrikken Nofa (bageriovne), mørtelværk, jernbanestat., postkontor og telf.central; Dover (*1436 Doffuer, 1465 Dower; u. 1808) m. forskole; Doverodde m. kursted og feriepension, konditori, andelsmejeri (opret. 1887), A/S Doverodde købmandshandel m. pakhuse og mølleri, muslingerenseri, skibsbro og telf.central; Tvolm (* 1457 Twollom, 1512 Twolom; u. 1797); Flarup (1476 Flarup; u. 1788) m. forskole; Sinderup (*1459 Syndrup, 1464 Sinrop; u. 1797–98) m. frugtplantage. – Saml. af gde og hse: Sdr. Ydby m. forskole; Holmegde (*1476 Holmgaardt); Flaruphede. – Gårde: Dovergd. (1600 Dourgrdt); Skibstedgd. (1512 Skibstedgord); Ø. og V. Sejerskildegd. (1794 Zeierskiil); Revstorpgd. (1600 Reffstorp, Rostorp); Revs Hedegd. (*1534 Heedegaardt); Dover Vestergd. og Østergd.; Dovermøllegd. (1664 Doffuer Mølle); Kirkegd. (1608 Vedt Kierck); Ydbygd. (*1486 Ybigardt); Kortegd. (1600 Kuorttegrdt); Brændgd. (1606 Brendgrdt); Gundtoft Møllegd. (1600 Gundtoffte mølle); Lukshøjgd. (1664 Løgshøy); Troelsgd. (1688 Trolsgaard); Hovmarkgd. (skovriderbolig); Sinderupgd. (*1484 Sinderupgaardt); Flarupgd. (1788 Flarupgaard).

Y. so., der sa. m. Bodum so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vestervig so. So. udgør 5. udskrivningskr., 237. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Kirken, i katolsk tid viet Skt. Morten, brændte natten til 6/11 1742. Den romanske granitkvaderbygning består af kor og skib med to (opr. tre) sengotiske tilføjelser: †sakristi og våbenhus i n., tårn i v. Spring og profil i den to skifter høje skråkantsokkel henh. o. 2,50 og 4 m v.f. skibets ø.hjørner antyder, at koret er opført før skibet og derfor enten en tid har stået som et lille, selvstændigt kapel el. tilsluttet en ældre †kirke. Af opr. vinduer ses ét blændet i korets (omsatte) ø.mur, mens skibets tre n.vinduer endnu er i brug; fire overliggere, de tre fra skibets s.vinduer, sidder indmuret i våbenhuset. S.døren er tilmuret, n.døren i brug, men stærkt udvidet; mul. er den halvrunde sten (med helgengrav), som ligger øverst i det sengot. alterbord, n.dørens opr. tympanon, og døren har da været af »engelsk« type som fx. Hurup. I det indre står kor og skib, der begge har bjælkelofter, m. delvis kvaderklædte vægge; den lille korbue er stærkt ildskørnet. Tårnet, fra o. 1500, er af kvadre forneden, munkesten foroven. Det lille, krydshvælvede tårnrum (siden 1929 ligkapel) har en smal, rund (nu blændet) bue til skibet, lyssprækker i n. og s. (blændet), nyere vindue i v. Adgangen til mellemstokv. er ad en fritrappe i n. Glamhuller og gesims ændret efter branden og sen., gavle i n. og s. Våbenhuset, ligeledes fra o. 1500, af kvadre og munkesten, skånedes af branden, men er sen. ændret (dør og vinduer fra 1929). Sakristiet, af granitkvadre, synes nedbrudt før 1794. Korets n.- og s.-vindue er fra 1905, skibets tre falsede, uregelmæssigt spidsbuede vinduer er gotiske. Kirken står m. blanke granitkvadre, men hvide kalkstriber om vinduer og under sugfjæl, tårn og våbenhus hvidtede. Fyrretræstagværkerne er blytækt på kor og tårn, teglhængt på skib og våbenhus. 1905 blev korets ydre kvaderbeklædn. omsat og delvis fornyet. 1929 hovedistandsattes kirken (arkitekt Jens Foged). – 1929 fremdroges naive kalkmalerier, ornamentslyng og draperier på triumfvæggen, sikkert fra o. 1742.

Inventaret fornyedes efter branden efter akkord m. snedker Jens Willadsen Bundgaard i Skjoldborg. Af hans arbejder findes nu kun korbuekrucifikset m. sidefigurer (en yppig Magdalene sidder ved korsets fod), prædikestolen (seks arkadefag, fire m. evangelistmalerier) m. himmel og v.pulpituret (tretten fag m. malerier af Kristus og apostlene) m. to malede hængestykker forestillende kirkens brand 1742 og indvielsen 1/12 1743. Af inventar fra 1743 er til Nationalmus. indgået alterskranken, træ-døbefonten m. låg, dele af korskranken, mens Adam-og-Eva-figurer fra o. 1650 er i Thisted Museum. Det øvr. inventar: Alterbord, se ovf. Altertavle fra 1577, meget anselig, købt efter branden af major Moldrup til Vestervig og formentlig stammende fra klosterkirken, en lutheransk fløjtavle m. to trekantgavle, malerier 1747 (»Renoveret s. 670 Ao 1747, A. Gundahl pinx.«) helt i Jens Thranes maner (Gundahl var hans svend): Nadveren i midten, til siderne Kristus på korset (efter van Dyck) og Opstandelsen. Genrestaureret 1930. Alterkalk 1743 af J. K. Sommerfeldt, Ålborg. Alterstager 1655, verdslige bordstager m. våben og initialer for sal. Peter von Gersdorff og Anne Lykke. Granitdøbefonten (sign. B. J. 1914) efterligner den romanske tybo-type. Dåbsfad af malm, sydty., o. 1575, med »Spejderne«. Det nye stoleværk er delvis kopieret efter det ældre. Pengeblok 1779. Orgel skænket 1896 af lærer Meiner og hustru. Klokke 1918. På kgd., hvis nye, murede portal m. køre- og ganglåge efterligner den tidl. fra gotisk tid, er der en anselig oldtidshøj. Følgende gravsten kan nævnes: 1) H. A. Kirk, sognedegn, † 1821, granitkvader. 2) »1816 den 28. Janr. Jeg hastig ud af Verden gik, og ved et Skud jeg Budskab fik. L(ars) J(ensen) Y(dbye)«, granitsten. – På kgd. er endv. begr. landmanden og politikeren Edvard Neergaard, † 1874, og den nørrejyske stænderdeputerede Laurids Borberg, † 1875.

På Kappel mark i Flarup skal der have ligget et † kapel, se ovf. s. 664).

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 701–11.

Skibstedgård skal 1551 være ejet af Poul Nielsen og 1595 af dennes søn Christen Poulsen. 1632 solgte Jytte Brok († 1640) den til Stalder Kaas (af slægten Mur-K.), der synes at have solgt den til broderen Christen Kaas. Han angives at have pantsat den til Stalder Kaas 1632 og 1637, men udlagde den (12 tdr. hartk.) 1669 som mødrene arv til sine børn, og hans søn Hartvig Kaas skrev sig også siden til den. Allr. 1669 blev dog halvdelen ved indførsel udlagt til Laurids Bering i Viborg. 1684 skrev Theodor de Luneville el. Longueville og Margrethe Kaas (datter af Christen Kaas) sig til S. og 1691 Jakob v. Holten, der 1695 solgte den til rådmand Laurids Nielsen i Thisted. Han skødede den (6 tdr. hartk.) 1697 til den tidl. ridefoged på Nørtorp Mikkel Christensen († 1706), hvis enke ægtede Søren Kammersgaard, der 1713 solgte S. til Dorthe Linderot, som atter 1720 solgte den ved auktion for 751 rdl. til Andreas Fr. Opitz til Lydum. Han solgte den 1729 til Mikkel Pedersen Qvistgaard, forp. af Sindinggård, der 1744 skødede den (11 tdr. hartk.) ved auktion for 1000 rdl. til Peder Damgaard, som 1746 afhændede den for 900 rdl. og tre gulddukater til Ernst Hjelm Hviid. Denne solgte 1752 S. (11 og 35 tdr. hartk.) for 2100 rdl. ved auktion til herredsfoged Andreas Høyer til Irup, der 1755 solgte den for 800 rdl. og fire speciesdukater til Chr. Pedersen »Schibsted el. Uldsted« († 1775). Gården var da på 6 tdr. hartk. og betegnes som en ukomplet, men tiendefri sædegård. Bøndergodset var 37 tdr. hartk. Chr. Pedersens enke Maren Tøfting døde 1785, og 1787 solgte arvingerne S. (6 tdr. hartk.), ufri jord under den (14) samt tiender og gods (32 og 26) for 6795 rdl. til deres broder Peder Schibsted († 1810). Straks efter kom gården til Niels Sørensen, som o. 1815 solgte den til Laurs Djørup til Aunsbjerg. Han afhændede den kort efter til Niels Larsen, som frasolgte en del af jorderne efter bevilling af 1821. Derefter tilhørte den F. J. L. Eyber, som solgte den til Poul S. Breinholt til Bodum Bisgård († 1897) og apoteker G. A. Eyber i Thisted. De afhændede den 1858 for 20.000 rdl. til Lars Djernæs, som 1865 skødede den (14 tdr. hartk.) for 28.000 rdl. til Niels Juelbye Sand Stokholm (svoger til Poul S. Breinholt; † 1892), hvis svigersøn Andreas Eske Carl Bendixsen († 1902) 1866 overtog den. 1893 kom den til hans søn Poul Stokholm Bendixsen, som 1903 solgte S. til Thorning Christensen Riis, der 1915 afhændede den til hestehandler Mølbjerg, Struer, og P. Rokkjær. De udstykkede gården, og hovedparcellen (66 ha, ca. 7 1/2 tdr. hartk.) tilhørte derpå sidstnævntes søn Niels Rokkjær. Han solgte den 1918 til et konsortium, som s.å. afstod den til Andreas Nielsen, der solgte den til entreprenør Høje Christensen. 1945 blev S. overtaget af staten. Nuv. ejer H. Eriksen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Fra Skibstedgaard, AarbThisted. 1947. 21–39.

Sinderupgård tilhørte i 1400t.s midte Vestervig kloster, som dog endnu 1487 tilkøbte sig en part deri af Jep Andersen (slægten Grubbe af Særslev). Han gav i øvrigt 1486 med sin hustrus og sin faders tilladelse Ydbygård som sjælegave til Dueholm kloster, hvor de havde udset sig deres begravelsesplads. Allr. 1460 havde Jep Andersens far Anders Jepsen opladt Ålborg Helligåndshus en gård i Hornum hrd. for en gård i Ydby (»Øøby«) og mod gudstjeneste, formentlig den gård i Refs hrd., som Helligåndshuset havde fået af Mikkel Lauridsen (slægten Saltensee af Linde).

1476 gjorde brødrene Peder Høeg og Eskild Nielsen (af slægten Banner) lovhævd på to gårde i Flarup, som havde tilhørt deres forfædre i 80 år.

Holmgård og H. mølle blev 1479 skødet til Vestervig kloster af Mikkel Lauridsen (slægten Saltensee af Linde).

Peder Thomesen Barfod solgte 1681 til dr. Laurids Foss en bondegård i »Thoulum« by, kaldet Balsgård, som han selv for nogle år siden havde boet i.

1537 førte Jens Markvardsen Rodsteen proces mod Helligåndshuset i Ålborg om Brændgård, som tildømtes førstnævnte, hvis forfædre havde skænket det til Helligåndshuset for sjælemesser. På B. døde 1694 ovenn. Peder Thomesen Barfod og hans hustru Kirsten Navl, som havde boet der i mange år.

Dovergård ejedes fra 1840 af politikeren Edvard Neergaard († 1874), derefter af hans søn P. Neergaard († 1917), som 1903 afhændede den til Chr. Rokkjær. Gården er nu udstykket.

Dovergård, matr. nr. 4a af Dover, fremtræder trods mange nyere ombygninger samt nedrivning af en vestl. længe, der tidl. omsluttede en lukket gårdsplads, som et udmærket eksempel på de større nordjy. bøndergårde. Det bindingsværksbyggede stuehus med udskud ud for både en del af n. – og s.façaden har i en bjælke indskåret årst. 1797, if. traditionen refererende til udskiftning af bjælkelaget. N.længen, der er højremsbygget, er opf. 1831.

Tidl. nævnes i so. bebyggelsen Agerdige (1664 Aggerdige), bestående af en gd. og to huse, gdene Helvede (1688 Helvede) og Simensgård (1608 Simensgrdt) samt huset Voldshavehus (1688 Woldshaugehuus).

Skove: Dover plantage tilhører et aktieselskab af sa. navn. Den er på i alt 217 ha, hvoraf bøg 10 ha, eg 10 ha, andet løvtræ 18 ha, rødgran m.v. 120 ha og gran og løvtræ i blanding 17 ha. Plantagen, der er anl. 1888, er tilplantet 1890–1904. Den står på gennemgående god hedebund, men er en del udsat for blæstens skadelige indflydelse. Dog indeholder den smukke kulturer og smukke unge bevoksninger. Der gøres et betydeligt arbejde for at skaffe egnen en skov, som kan danne en værdig ramme om de talr. oldtidsminder. En mindre plantage ø.f. kirken er skænket til kom. af etatsråd N. Andersen, Søholm. I plantagen er rejst en mindestøtte s. 672 for ham. Mod n. i so. ligger en lille del af Emil Hennings plantage (jf. Hurup so. s. 663).

Litt.: Hans Kjær. Ydby Hede og dens Mindesmærker fra Oldtiden, AarbThisted. 1916. 98–110. C. F. Jensen. Dover Plantage gennem 50 Aar 1888–1938. 1938.

I en gård i Ydby har Cirkus Miehe vinterkvarter.

Fredede oldtidsminder: 7 langhøje og 113 høje. En stor del af dem ligger i tre store grupper ø.f. Ydby, i Dover plantage og på »oldtidskirkegården« s.f. denne; denne sidste indeholder 32 mindesmærker, større og mindre høje, tuer og en langhøj, en ualm. storslået gruppe på et højtliggende, lyngklædt, naturfredet areal. Gruppen ved Ydby indeholder 14 større og mindre høje og den i Dover plantage to langhøje og 14 høje, hvoraf flere er anselige; også bl. de andre er der flere store høje: Storhøj ved Ydby, Korshøj og de to Ejshøje ved Dover, Møgelhøj og Tinghøj ved Sinderup. – Sløjfet el. ødelagt: 85 høje.

Ved Sinderup vejle er påvist en boplads fra ertebøllekulturen; ved Ydby er fundet en grav fra ældre romersk jernalder med sværd, spyd, skjoldbule, kniv og 8 lerkar.

1741 stod der en runesten ø.f. Flarup, hvortil den skulle være flyttet fra den nærliggende Hellehøj; den er nu forsv.; indskr. lød: Troels satte sammen med Sønne stenen efter –.

Litt.: DRun. 186.

Ved Sejerskildegd. har ligget Sejers kilde og ved Ydby og Dover en hellig dam (Schmidt. DH. 133).

Flarupgårds vandmølle ved Gundtoft å blev øde i 1670erne. Gundtoft vandmølle længere nede ved åen havde 1688 været øde i 20 år (AarbThisted. 1940. 297f.)

Nogle gårde i Flarup (bl.a. Troelsgd.) synes i ældre tid at have hørt under Gettrup so. – Om Skt. Anne Kapel ved grænsen til Hurup so. se ovf. s. 664.

I so. fødtes 1835 entreprenøren og politikeren Niels Andersen.

Litt.: AarbThisted. 1931. 153 (om indskrifter). H.Kjær. Ved Ydby Kirkes Brand 1742, sst. 1934. 512 f. L. P. Borberg. Propr. L. P. Borberg til Dover Østergaard, sst. 1936. 182–215. Henr. Laursen. Ydby Kirkes Brand og Genopbyggelse, sst. 1939. 197–210. A. Bæksted. Flarup-Runestenen, sst. 1941. 89–107. Henr. Laursen. Strid om Kirkestole, sst. 1942. 198 ff. og 1950. 96 f. F. Elle Jensen. Læger contra Folkekirurger, sst. 1956. 125–31. Sa. Mere om Else Kusk, sst. 1959. 43–48.