Billum sogn

(Janderup-B. kom.) omgives af Janderup og Ål so., Ho bugt og Skast hrd. (Hostrup so.); grænsen mod sidstn. er Varde å, i hvis her meget brede dal der findes udstrakte enge m. marskdannelser; grænsen mod Ål dannes på en strækning af Kelst bæk. I øvrigt optages det meste af so. af den her ret lavtliggende Varde bakkeø (største højde, 20 m, ved sognegrænsen v.f. Nr. Billum), der har ret gode jorder, for en del m. lerunderlag; kun s.f. Billum findes en smal strimmel hedeslette. Engene mod s. har tidl. været beskyttede af diger, der dog blev gennembrudt af stormfloder 1909, 1911 og 1923. Af skov er der kun et par små plantager. Gennem so. går banen Varde-Nr. Nebel (Billum stat.) og landevejene Varde-Oksbøl og Esbjerg-Billum (Tarphage-vejen).

Areal i alt 1960: 1875 ha. Befolkning 26/9 1960: 716 indb. fordelt på 207 husstande (1801: 382, 1850: 509, 1901: 695, 1930: 726, 1955: 774).

I sognet byerne: Billum (1324 Bælium; u. 1797), delt i kirkebyen og stationsbyen, m. kirke, centralskole (opf. 1910, udv. 1942, 1962 og 1963, arkt. Jac. E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1908; 2250 bd.), missionshus (opf. 1931), forsamlingshus (opf. 1891, udv. 1926), kom.kontor (i lejet lokale), 4 pensionistboliger (opf. 1962, arkt. Have Jørgensen), friboligen »Knudsens Minde« (skænket kom. af Hans Knudsen, Varde), sportsplads (anl. 1926), afholdshotel, Billum Andelskasse (opret. 1917), ml. (el. drift), andelsmejeri (opret. 1882 ved Burgd., flyttet 1888), planteskole, mink- og chinchillafarme, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Tarp (1342 Belium thorp, 1486 Tarp, 1494 Torp; u. 1797); Kelst (sidste halvdel af 1400t. Kelst; u. 1797) m. svineavlscenter og minkfarm. – Saml. af gde og hse: Billum Gde; Vesterager; Nr. Billum; Hannevang (1291 Hanærwangh). s. 786 – Gårde: Billumgd. (1638 Billomgaard); Burgd. (1589 Burgaard); Kærgd. (1661 Wed Kier, 1688 Kiern boell); Bjerggd.; Hannevanggd.

B. so., der sa. m. Janderup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Ø. Horne og V. Horne hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Janderup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 55. lægd og har sessionssted i Varde.

Den hvidkalkede, blytækte kirke, der består af rigt udsmykket apsis, kor og skib samt sen. tilbygget sakristi, våbenhus og tårn, er i sin opr. skikkelse et fornemt eksempel på Ribe-egnens tufstenskirker. Den romanske kerne, omfattende apsis, kor og skib, er opført på skråkantsokkel af granit, medens murene af tuf er leddelt ved lisener, der udløses i rundbuefriser under gesimsen. Apsis, der har rig udsmykning af lisener og halvsøjler m. arkadeblændinger og stigende rundbuefriser, er dog for en del fornyet af mursten ved en istandsættelse 1880. Et tilmuret, romansk vindue sidder over døren til sakristiet i korets n.side; alle de øvr. vinduer, af romansk form synes placeret i opr. leje, men er utvivlsomt alle fornyet og udvidet. Begge skibets døre er s. 787 bev., n.døren tilmuret, s.døren endnu i brug og anbragt i murfremspring m. enkle karme. Tilbygningerne er alle fra den sen. middelalder og er opført af munkesten i munkeskifte. Sakristiet har krydshvælv, våbenhuset har udsparede fladbuenicher i det indre; tårnet mod v. har i det ydre glatte gavle, medens det nedre tårnrum har krydshvælv og åbner sig mod skibet m. en høj, smal, spidsbuet arkade. Kirkens indre, der er usædvanlig højt, har bjælkelofter i kor og skib, medens apsis har halvkuppelhvælv; koret vides dog tidl. at have været krydshvælvet. Den romanske korbue er bev. m. enkelt profilerede kragbånd. – På alterbordet, der er muret af tuf, ligger en granitplade m. helgengrav. Altertavlen er et renæssancesnitværk, utvivlsomt fra beg. af 1600t., opbygget m. et storstykke, der er tredelt ved toskanske søjler, sidevinger og tvedelt topstykke. I felterne sidder nu de opr. malerier m. et nadverbill. i midtfeltet (et nyere maleri, der tidl. sad her, udført af P. Steffensen, er ved kirkens sidste rest. fjernet til fordel for det ældre maleri). Tavlen er if. malet indskr. stafferet 1647 og på ny 1763. Romansk granitfont, anbragt midt i koret (Mackeprang.D. 174); sydty. dåbsfad o. 1575. Prædikestolen, der har skåret årst. 1634, smykkes af joniske søjler som ramme om arkadefelter m. reliefskårne fremstillinger af de fire evangelister samt Kristus som Salvator mundi. Stolen var tidl. anbragt ved n.siden, men blev ved sidste rest. flyttet til s.siden. Kirkens stoleværk er overvejende gammelt m. enkle, høje s. 788 spidsgavle; på én af gavlene er skåret »Elin Gødis 1581«; på de andre er der rester af gl. nummerering. Kirken ejer en del middelald. træskulptur. På triumfvæggens n.side hænger resterne af en unggotisk krucifiksgruppe. Desuden er der rester af et Maria-alter samt Johannes Døber og Johannes Apostel; i Mariafiguren, nu anbragt i n.dørens niche, fandtes 1918 19 mønter fra Chrf. II.s og kong Hans’ tid, nu i Nationalmuseet. Endelig er der et senmiddelald. alterskab m. en korsfæstelsesscene, anbragt over n.døren. I sakristiet opbevares en præste- el. skriftestol, i lighed m. den i Janderup, men ikke så godt bev.; desuden smst. en lille series pastorum 1750. Klokken m. minuskelindskr. er fra 1432, støbt af mester Peter Jensøn på foranledning af stedets præst hr. Jacob (Uldall. 156f.). Ved en rest. 1956, udført under ledelse af arkt. Rolf. Graae og arkt. Richard Aas, blev alt inventaret renset og malet; der kom nye, blyindfattede vinduer, nyt gulv af gule mursten, ny orgelfaçade og el-varme, ligesom tårnet blev skalmuret. Kort før, i 1954, har man på triumfvæggen fremdraget en middelald., malet skjoldfrise.

Litt.: K. Høgsbro Østergaard. Arkæologiske Undersøgelser i B. Kirke, AarbRibe. 1952–55. 601–24. Alb. Fabritius. Skjoldefrisen i B. Kirke, smst. 1956–59. 93–97.

Billumgård var 1580 en adelig sædegd., der tilhørte Knud Henriksen. 1635 mageskiftede Otte Kruses enke fru Sophie Staverskov den til Ribe kapitel. 1688 var den (11 1/2 tdr. hartk.) udlagt til ryttergods, og 1722 skødede kongen den (2 halvgde) til Peder Endorph på Hennegd.

Hannevang var 1785 en ufri avlsgd. under Søvig, men tilhørte kort efter P. S. Sterm († 1800), hans enke Anne Marie Bjørn († 1816) og deres børn, af hvilke den topografiske forfatter N.S.S. († 1853) 1818 frasolgte en del parceller og 1820 på auktion solgte resten af gden (4 tdr. hartk.) til Mads Sørensen.

I Kelst plantage ses et kors af grønsvær i lyngen; korsarmene er 4,7 m lange og 1,6 m brede; her skal have stået en kirke, Højbjerg kirke; et lindetræ er plantet midt i korset.

I Klokkepyt n.f. Billum by skal Billum kirkeklokke være støbt.

Skove: Enkelte, mindre plantager, således Klægflæknings plantage, i alt 21 ha, fordelt på en nordl. (15 ha) og en sydl. del (6 ha).

Ved arbejder i Billum kirke fandtes 1954–55 88 spredt liggende mønter, hvoraf 39 da. fra Valdemar II–Fr. VIII (1910).

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1956. 211.

Ved gravning ved en gård i Tarp fandtes 1818 22 mest ty. speciedalere og mange småmønter med sidste årst. 1642.

Fredede oldtidsminder: 6 høje, hvoraf de 4 ligger i en gruppe (opr. på 12) på Billum hede n.f. byen. – Sløjfet el. ødelagt: 16 høje. – En lille tuegravplads fra keltisk jernalder kendes fra so.

Billum var et eget pastorat, indtil det ved kgl. breve af 28/3 1627 og 1/10 1629 blev anneks til Janderup, da kaldet var for ringe. Præstegården i Kelst blev anneksgård.

Litt.: Se Janderup so.