Elbo herred

Købstad: Fredericia, se s. 838. Sognene: Ullerup, Vejlby, Erritsø, Bredstrup, Taulov.

Elbo herred omgives af Vejle fjord, Lille Bælt samt Kolding fjord m. Gudsø vig, mens Elbodalen danner skel til Brusk og Holmans hrdr. De ret jævne, lerede morænejorder hører til Jyllands bedste, og kuperet terræn findes egl. kun omkr. Gudsø vig, hvor en gletsjer gennem Lille Bælt har skudt Taulovmorænen op.

Herredets areal, inkl. Fredericia kbst., udgjorde 26/9 1960: 10.359 ha, deraf landbrugsareal 6885 ha og vandareal ca. 100 ha. – Indbyggerantallet, inkl. Fredericia kbst., var 26/9 1960: 35.639 indb. fordelt på 12.098 husstande (1801: 6022, 1850: 8207, 1901: 16.997, 1930: 24.015, 1955: 33.205). – Husdyrholdet var juli 1962: 117 heste, 7532 stk. hornkv. deraf 2998 malkekøer), 15.434 svin og 71.711 høns.

I kirkelig henseende udgør Elbo hrd. sa. m. Holmans og Jerlev hrdr. ét provsti – Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti (Haderslev stift) – m. i alt 16 pastorater.

Elbo herred omtales ikke i Valdjb. Det har dengang sikkert været en del af Almind hrd., det sen. Brusk hrd. 1476 nævnes Ælnbo og 1479 Eelnæbo herreds ting. Det område, som sen. blev Elbo hrd. kaldtes i 1300t. og sen. for Enldæ, Elnd olgn., som mul. er lig med ordet elende, der betyder udlændighed. Elbo er således Elundboeraes hrd. Det er dog også muligt, at Enldæ skal fortolkes som »indhulning ligesom en rende«, hvilket passer godt med de geografiske forhold, idet Elbo hrd. ved Rands fjord og forsk. vandløb er skilt fra de to nabohrdr. Der kan derfor heller ikke være tvivl om, at »hr. Tockys ombudsområde (exactio) utæn wadn«, som nævnes i ValdJb., er identisk med Elbo hrd. Wadn betyder vandene og må være brugt om den å, der går gennem Elbodalen, nu Spangå, samt de vande, der slutter sig hertil, Gudsø vig, Holme sø, Taulov sø og Rands fjord.

Gudsø i Taulov so. hørte tidl. til Brusk hrd.

Elbo hrd. blev 20/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688, forenet m. Holmans og Brusk hrdr. 26/12 1718 blev denne jurisdiktion en del af det nyoprettede Koldinghus birk. Ved dettes nedlæggelse 30/11 1770 kom disse tre hrdr. på ny til at udgøre en selvstændig retskr. 13/6 1771 blev fem so. af Brusk hrd. dog lagt herfra til Jerlev, Anst og Slavs hrdr. Viuf og Eltang so. kom 1871 under Nørre Tyrstrup hrd. 1919 blev Elbo hrd. en del af retskr. nr. 44, Fredericia kbst. m.m., fra 1956 retskr. nr. 50. 1956 blev Vinding so. i Holmans hrd. lagt under retskr. nr. 46, Vejle kbst. m.m. Elbo hrd. kom 1919 under politikr. nr. 33, Fredericia kbst. m.m. Vinding so. hører fra 1956 under Vejle politikr.

Elbo herredsting var måske opr. i Erritsø so., hvor navnet Tingskov forekommer. 1766 oplyser sognepræsten: »Den remarkableste høj i hele so. er en på Nebel mark, hvor det hele herreds beboere i gl. tid har haft deres samlingsplads eller stævne, hvor siden har stået Elbo herreds tinghus, omgivet med 3 rader store sten. Denne høj kaldes endnu Stævnshøj«. I nærheden af Stævnshøj, der lå lidt ø.f. Taulov kirke, er der en Skalkhøj, hvor retterstedet vel har været. Nær herved var Stokkebjerge.

Ved de tre hrdr.s sammenslutning blev det bestemt, at det fælles ting skulle være ved Herslev. Tinggården i Herslev nævnes 1695, et tinghus 1706. Koldinghus birketing blev holdt i Viuf, i det s.k. gevaltigerhus. 18/8 1741 blev det flyttet til rådhuset i Kolding. Fra 1770 har tingstedet været i Fredericia.

Elbo hrd. i Almind syssel hørte i middelalderen under Hønborg, der første gang nævnes 1369. Hønborg len blev 1557 indløst og lagt under Koldinghus len, fra 1660 Koldinghus a. 1796 blev Elbo hrd. en del af det i h. t. resol. af 4/9 1793 og 27/5 1796 oprettede Vejle a.

Hrd. hørte fra gl. tid under Ribe stift. 1922 blev det en del af det nyoprettede Haderslev stift. Det var et særskilt provsti, indtil det ved reskr. af 4/5 1804 blev forenet m. Holmans hrd. 1817 indgik det i Vejle a.s provsti, som opløstes 1833 i h. t. kgl. resol. af 8/11 1828. Derefter udgjorde Elbo hrd. sa. m. Holmans, Jerlev og Brusk hrdr. et provsti indtil 1900, da det ved resol. af 5/4 blev delt. Det ene af de nye provstier omfattede Holmans, Elbo og Jerlev hrdr.

Litt.: ValdJb. II. 68. 71f. Mogens Lebech i JySaml. 4. Rk. VI. 1928–30. 192–29, 201–42. 5. Rk. II. 1935–36. 212, 320f., AarbVejle. 1930. 30f. P. Eliassen. Historiske Strejftog i Kolding og Omegn. 1923. 134f. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 329–40. Præsteindberetn. 1638, DSaml. 2. Rk. IV. 79f. J. J. Ravn. En hist.-topografisk Beskrivelse af Sognene i Holmans og Elbo Herreder. 1919. Sa. og H. Ussing. Stednavne i Holmans og Elbo Hrdr., Namn och Bygd 1916. 17–48.