Eltang sogn

(E.-Sdr. Vilstrup kom.) omgives af Elbo hrd. (Taulov so.), Kolding fjord m. Gudsø vig, Nr. Bjert, Nr. Bramdrup, Almind og Sdr. Vilstrup so. Det ret kuperede terræn, der ved Eltang kirke når 70 m, hører til Taulovmorænen, der dannedes af et sent isfremstød gennem Lille Bælt og Kolding fjord, og som overskred den dødisfyldte Elbodal uden at fylde denne ud. I dalen munder den ganske imponerende Hulskov kløft på skellet til Sdr. Vilstrup. Det kraftigt kuperede landskab ml. Elbodalen og fjorden er især udformet af erosive kræfter og giver vejstrækningen Kolding-Snoghøj en speciel karakter, bl.a. en storslået udsigt (Galgebakke 54 m) over den lavvandede, strandengskransede Gudsø vig, hvori Hovens odde m. Hovens skov strækker sig ud. I v. ligger Lilballe skov. Gennem so. går den østjy. længdebane (Eltang stat.) og hovedvej A 1.

Areal i alt 1960: 1722 ha. Befolkning 26/9 1960: 620 indb. fordelt på 193 husstande (1801: 833, 1850: 1277, 1901: 1380, 1930: 656), 1955: 650).

I sognet byerne: Eltang (*1231 Ælmtungæ, 1325 Ælmætungh; u. 1772–74) m. kirke (2 km nv.f. stationsbyen), centralskole (for E. og Sdr. Vilstrup; opf. 1963, arkt. Sig. Madsen), bibl. (opret. 1939; 3200 bd.), missionshus (opf. 1892), kom.kontor (opf. 1962), alderdomshjem, Eltang og Sdr. Vilstrup Sparekasse (opret. 1883; 31/3 1962 var indskuddene 500.000 kr., reserverne 51.000 kr.), sportsplads og posteksp.; Nr. Stenderup (1308 Stendorpmark, *1484 Stenderup; u. 1763 og 1780) m. præstegd. (opf. 1782); Lilballe (1459 Lilbaly; u. 1772–74) m. forskole (opf. 1942) og forsamlingshus; en del af Gudsø (resten i Taulov so.). – Gårde: Eltanggd. (14,0 tdr. hartk., 84 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 370, grv. 214); Nr. Stenderupgd. (13,1 tdr. hartk., 88 ha, hvoraf 22 skov; ejdv. 376, grv. 179); Østerholm (12,5 tdr. hartk., 76 ha, hvoraf 12 skov; ejdv. 355, grv. 167); Buhlseje (11,9 tdr. hartk., 81 ha, hvoraf 20 skov; ejdv. 387, grv. 183); Sandagergd. (11,8 tdr. hartk., 92 ha, hvoraf 14 s. 1191 skov; ejdv. 370, grv. 200); Hesselly (8,4 tdr. hartk., 79 ha, hvoraf 22 skov; ejdv. 330, grv. 151); Højvang; Stensagergd. Jydekroen ved landevejen. På Hovens odde et spejder-førertræningshus.

E. so., der sa. m. Nr. Bjert so. og Sdr. Vilstrup so. udgør én sognekom. og sa. m. Sdr. Vilstrup so. ét pastorat under Brusk og Nr. Tyrstrup hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Harte so., bortset fra, at E. so. hører under 39. skattekr. (Fredericia) og under amtsskyldkr.s 5. vurderingskr. (Holmans-Elbo).

E. so. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 103–105. lægd og har sessionssted i Kolding.

Den hvidkalkede, blytækte kirke ligger på en nø.skrånende bakke, omgivet af kampestensdiger m. en muret køreport og ganglåge. Kirken består af kor, skib, våbenhus mod s. samt et tårn ved skibets v.gavl. Kor og skib er fra romansk tid, opf. af rå kamp m. tilhugne hjørnekvadre og på profileret sokkel. På n.siden er bev. to romanske vinduer. N.døren, der er tilmuret, ses som blænding. S.døren, der endnu er i funktion, er udv. i nyere tid. Korgavlen, i hvilken der tidl. fandtes tre tilmurede vinduer, er 1943 helt nymuret. Senmiddelald. tilbygninger af munkesten er tårnet, m. saddeltag, hvælvet underrum og spidsbue ind til skibet, samt våbenhuset m. fordybede murfelter (jf. Sdr. Vilstrup). Kirken er gentagne gange rest.; tårnets tre sider er således skalmuret i nyere tid (årst. 1788 på v.siden hentyder mul. hertil). Ligeledes har skib og våbenhus i nyere tid fået gesimser af træ og murede tandsnit. I det indre, hvor korbuen er noget udv., dækkes koret af et gipsloft, medens skibet har gråmalet bjælkeloft. Altertavlen i renæssance fra o. 1600 har fod- og hovedstykke, begge m. udsavede sidevinger; i hovedfeltet et nyere maleri (Gethsemane), sign. C. Schleisner 1877, skænket af N. Th. Flensburg. Tavlen er s. 1192 stafferet 1925 m. sølv og guld på rødbrun grund. På alterbordet står to sæt alterstager: 1) senbarokke m. snoede skafter (uden indskr.) og 2) skænket 1934 til minde om N. Th. Flensburg og hustru. Romansk font af granit m. arkademotiver på bugen. Prædikestolen fra slutn. af 1500t. er i renæssance m. toskanske prydbæltesøjler som ramme om rundbuede felter; staffering 1925 som alteret. Et velbev., stort korbuekrucifiks fra senmiddelalderen er ophængt på s.væggen. Fra et pulpitur, der fjernedes 1900, er bev. en planke, som beretter, at det var opsat 1686 »i Hr. Peder Clausen Emmeløfs Tider«. Det nuv. stoleværk er nyere fra slutn. af 1800t. Ved s.døren en gl., høj, jernbeslået pengeblok af eg. Series pastorum på v.væggen. I våbenhuset to gravsten: 1) over Christen Jørgensen Bul, † 1652, 2) over sgpr. Jørgen Hansen Seidelin, † 1780. Klokken er støbt 1588 af Mathias Benninck.

Eltanggård tilhørte 1825 L. Soell, 1850 (14 1/2 tdr. hartk.) hans svigersøn kammerråd Th. F. Thomsen († 1900) og fra o. 1875 hans søn Andreas N. F. Thomsen, som 1894 solgte den til Iver Christoffersen Lucht, hvis enke 1902 afhændede den for 97.000 kr. til Chr. Peter Johansen, der 1913 solgte den for 129.000 kr. til A. Moos. 1923 kom den for 252.000 kr. til kapt., kammerjunker, baron Heinrich Haxthausen († 1945), 1928 til Jydsk Landhypothekforening og s.å. til A. M. Andersen. 1937 købtes den af A. A. Simonsen og 1960 af H. († 1962) og N. C. Sandager.

Litt.: DLandbr. V. 281–83.

Hovedbygn. udgør et trefløjet, grundmuret anlæg, hvis midterfløj, der er i én etage over høj granitkvadersokkel, vistnok går tilbage til 1787. 1877 blev fløjen omb. og fik samtidig for hver ende et højt, gennemgående, toetages tværhus m. stærkt blindingsværksdekorerede kamgavle.

Nørre Stenderupgård tilhørte 1773 (under navnet Stenderup Avlsgd., 5 1/2 tdr. hartk., gods 16) overauditør, justitsråd Søren H. Seidelin († 1798), sen. borgm. i Horsens kancelliråd Andr. Flensburg († 1790), fra 1782 hans søn Th. Flensburg († 1830), der var præst i so., og fra 1816 dennes søn Andreas N. Flensburg († 1843), hvis enke Christina Birg. Monrad 1844 ægtede kbmd. i Århus, borgerkapt. C. Bentzen († 1857), hvorefter hendes svoger Niels Thygesen Flensburg († 1881) på auktion købte gden (17 tdr. hartk.), som kom til hans søn Christian August Flensburg, 1893 til dennes bror Andreas Vilhelm Flensburg og 1899 til dennes søn Niels Thygesen Flensburg. 1933 købtes den af J. N. Nielsen († 1955), hvis enke, fru Martine Nederby Nielsen, 1962 overdrog den til sønnen J. Nederby Nielsen.

Litt.: DLandbr. V. 289–90.

Hr. Jens Lavesen skødede 1308 5 1/2 mark sølv i jord i Eltang mark til brødr. Peder og Gøde, der samtidig fik tilskødet 2 gde i Stenderup af Niels Tap.

1947 blev der i den udtørrede Eltang vig udgravet resterne af et tidligt-middelalderligt skib, der nu findes i Kolding (Sigvard Skov i Kuml. 1952. 65–83).

Gdene Østergård (*1436 Østhergardt) og Vestergård (*1436 Vesthergaardt) ejedes af Inger Hermansdatter (Pennov), som 1436 skødede dem til Ribe domkapitel. I so. nævnes endvidere 1683 gden Vesterskov.

På en mark i Lilballe fandtes 1875 65 mønter, hovedsagelig da., ty. og nederl.; yngste mønt fra Fr. III 1653 (Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 144 nr. 21).

Ved rydning i en ellemose i Eltang fandtes 1860 under en stor sten en flaske. hvori 611 mønter fra tiden 1694–1734.

Ved gravning i en tørvemose i Eltang fandtes 1870 85 mønter: hanseatiske witten (21) og hulpenninge (44), eng. sterlinge (20), samt 5 små, forgyldte sølvsmykker, nedlagt ca. 1360–70. (Aarb. 1886. 145 nr. 14. Nord.Num.Årsskr. 1942. 115).

Ved Eltanggd. gjordes 1941 et betydeligt Sølvfund (i Nationalmuseet) fra Svenskekrigenes Tid.

Skove: En overvejende del af Lilballe skov ligger i Eltang so., endv. kan nævnes Hulskov og Hovens skov. De mange småskove tilh. i reglen egnens gde. Lilballe skov, Bramdrup skov (i Nr. Bramdrup so.) og Bjert skov (i Nr. Bjert so.) udgør et forholdsvis samlet skovområde på 106 ha fordelt ml. 36 ejere. Til so.s større gde hører flg. skovarealer: Østerholm, 12 ha, Nr. Stenderupgård, 22 ha, Sandagergård, 14 ha, og Buhlseje, 20 ha.

Fredede oldtidsminder: En langdysse uden kammer i Sletteskov; kamrets sten blev efter Fr. VI.s ordre benyttet til Gudsø bro. Dernæst to høje på Eltanggd. – Sløjfet el. ødelagt: En dysse s. 1193 og 21 høje, der især lå i so.s sydøstl. og østl. del. – I Gudsø vig er der opmudret talr. oldsager fra ertebøllekulturen, bl.a. en hel lerlampe.

Et brudstykke af en runesten, der er fundet nær Nr. Stenderup, findes nu i Nationalmuseet; den korte indskr., der synes at være middelald., kan ikke tolkes (DRun. 60).

I E. so. fødtes 1827 frimenighedspræsten N. P. Grunnet, 1853 forf. Alex Schumacher.

E.-Sdr. Vilstrup var tidl., indtil 1687, henlagt til Ribe bispegårds vedligeholdelse. 1924 blev Nr. Bjert udskilt fra E. som et særligt so.; i kommunal henseende skete der ingen ændring.

Litt.: H. H. Frydendahl. Blade af Lilballes Saga, AarbVejle. 1922. 73–80. Vider II. 461–65, IV. 322–23. P. Knudsen. Nr. Stenderup Præstegd., AarbVejle. 1925. 192–96.