Fuglslev sogn

(Tirstrup-F. kom.) omgives af Hyllested so., Mols hrd. (Dråby so.) samt Feldballe og Tirstrup so. Mod sø. ligger der et bakket morænelandskab med dødiskarakter (Brøndhøj 61 m), hørende til den østjy. israndslinie. I litorinatid invaderedes de lave partier ml. bakkerne af havet, der trængte så langt mod v. som ind i den 310 ha store Stubbe sø, der således er en afspærret havbugt. Fra isranden strømmede smeltevandet mod n. og v., udformende den hedeslette, der stort set opfylder resten af so. De meget stærkt sandede jorder, der hører til hrd.s ringeste, er rige på plantager. Gennem so. går jernbanen Grenå-Ebeltoft (Gravlev stat. og Stubbe hpl.).

Areal i alt 1961: 1797 ha. Befolkning 26/9 1960: 229 indb. fordelt på 69 husstande (1801: 259, 1850: 386, 1901: 327, 1930: 319, 1955: 262).

I so. byerne: Fuglslev (o. 1300 Fugsløf, *1484 Fogelszløff; u. 1796) m. kirke; Gravlev (*1424 Groweloe, *1430 Groæløt, 1461 Growløff; u. 1795–96) m. cementstøberi s. 982 og jernbanestat. – Gårde: Søholt (1726 Søeholt). Ved Stubbe sø jernbanehpl.

F. so., der sa. m. Tirstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lyngby so. So. udgør 4. udskrivningskr., 345. lægd og har sessionssted i Ebeltoft.

Kirken (i katolsk tid: Vor Frue kirke), som ligger frit ved smukke engdrag, består af et gotisk langhus m. et smalt, pyramidedækket tårn ved v.gavlen. Af den opr. romanske kirke, som må have haft kor og skib af rå og kløvet kamp, anes nu kun spor i n.muren. I løbet af middelalderen er en v.forlængelse (mul. et påbegyndt tårn) kommet til, på indersiden af marksten, på ydersiden af tegl, i munkeskifte. I sengotisk tid er hele s.siden og koret brudt ned, og kirken forlængedes mod ø. i det nye langhus’ bredde; samtidig overhvælvedes hele bygn., og koret fik mod ø. en tresidet afslutn. Tårnet, der efter sit udseende har ret ubest. alder, er opf. af munkesten i polsk skiftegang, var opr. åbent fortil m. en rundbuet arkade og kan formentlig være bygget o. 1500; dets åbne side er i slutn. af 1800t. blevet lukket, og et våbenhus indrettedes forneden. I kirkens mure ses endnu spor af ældre bestanddele; begge de gotiske døre er tilmuret, på n.siden spores den atter tillukkede arkade ind til et forsv. kapel, og ved s.siden har der tidl. ligget et våbenhus. – Altertavlen m. kopi 1908 (af Luplau Janssen) efter maleri af C. Bloch, i rigt udsk. ramme, er 1953 overført hertil fra Vor Frelsers kirke i Horsens; den tidl. tavle fra slutn. af 1800t. (vandringen til Emaus) hænger nu på s.væggen. Romansk granitfont, hvis kumme smykkes af tovsnoninger. På korets n.væg hænger et lille senmiddelald. krucifiks. Nyere prædikestol og stolestader. I koret står en anselig, sengotisk præstestol fra o. 1500 m. Århusbispen Niels Clausens våben. Partiet bag alteret blev 1704 indr. til begravelse for Jørgen Arenfeldt til Rugd. (et malet panel, der if. traditionen gengiver riddersalen på Rugd., og som stod i koret, er 1901 overført til Koldinghus; panelet skal tidl. have haft portrætter af Jørgen A. og hustru). I begravelsen, der nu er sløjfet, stod under gulvet kisterne m. ovenn. Jørgen A., † 1717, hans hustru Ellen Christine Below, samt Sophia Below, † 1709, Margrethe Marie A., † 1716, og Nelle Margrethe A., † 1717; beslagene fra kisterne findes nu på Koldinghus.

Sømølle (1534 Siømølle dam) hørte sa. m. Skærsø til hr. Mogens Gøyes († 1544) mødr. gods og blev vist fra Jørgen Høeg (Banner) til Skærsø o. 1679 udlagt til handelsmand i Århus Dines Pedersen Winds († 1700), der 1680 skødede S. og Søholt (30 tdr. hartk.) til Frans Rohde, Kbh. Sen. ejedes den af byfoged i Ebeltoft Jørgen Rasmussen († 1699), hvis enke Øllegaard Poulsdatter s.å. skødede »Søe Møllegaard, nu Søe Mølleholt kaldet« (7 tdr. hartk.) m. ml. (6 1/2 tdr. hartk.) m.m. for 940 rdl. i kroner til herredsfoged Stygge Themsen († 1707). Dennes enke Cathrine Westerholtz ægtede 1710 ridefoged på Skærsø Adrian Becher († 1738) og solgte 1739 S. (9, skov- og møllesk. 7, gods 55 tdr. hartk.) for 6000 rdl. til konsumptionsforp. i Ebeltoft Jens Jensen Rohde († 1769), hvis enke Elisabeth Poulsdatter Helles († 1775) 1772 ved auktion solgte S. (i alt 87 tdr. hartk.) for 12.000 rdl. til sønnen Poul Helles Rohde († 1787). Han solgte 1785 S. m. gods (80), skov- og møllesk. (7) og 4 gde i Skovsgde (19 tdr. hartk.) for 14.630 rdl. til kapt., justitsråd Georg Christoffer Styrup († 1816), som 1795 solgte S. gd. og ml. (21), 8 huse m.m. ved auktion for 10.000 rdl. til Jacob Hanson til Lyngsbækgd. Derefter tilhørte S. birkedommer Søren Asch († 1801), hvis enke Sophie Amalie Begtrup († 1805) 1803 solgte den for 11.000 rdl. til Mads Olesen. Af ham købte J. Klitgaard, tidl. til Bangsbo, den 1805 for 18.000 rdl.; 1812 skødede han den (21 tdr. hartk.) for 56.000 rdl. til major J. L. Fischer-Benzon til Kokkedal. 1816 blev den af kammerherreinde N. A. M. Fønss, f. Ring, solgt for 22.000 rbdl. sølv, 1000 rbdl. sedler og 25 dukater til Peter Fønss, men han fallerede, og købekontrakten ophævedes 1821, hvorefter S. (21 tdr. hartk.) s.å. solgtes på tvangsauktion for 315 rbdl. sølv til pastor Kaae, der 1822 skødede den til Chr. P. Munch († 1838), hvorefter den kom til Holger Magnus la Cour. Han skødede den (15 tdr. hartk.) m.m. for 24.000 rbdl. til lensgrevinde Caroline Louise Holstein-Ledreborg, f. komtesse Lefeubre de Marpalu. Fra 1851 tilhørte den læge C. L. Schäffer, som 1890 solgte den (11 tdr. hartk.) for 54.000 kr. til forv. Olsen på Benzon. 1902 solgte red. Skjødsholm, Grenå, den til G. Fensmark; 1916 købtes den for 100.000 kr. af kommunelærer Kjartan Andersen, Kbh., til feriekoloni for kbhske skolebørn, men planen måtte opgives, gden kom atter i handelen, indtil den 1932 købtes af Erik Wied, der forbedrede den meget og plantede store arealer til.

Litt.: DStørreGde. I. 509–11.

I F. holdtes der tidl. marked 3 gange om året, men 1552 henlagdes det til Ebeltoft.

En genforeningssten er 1934 rejst i en plantage ø.f. F. by.

Skove: Søholt plantage, 158 ha, hvoraf løvtræ 31 ha og nåletræ, overvejende skovfyr, 89 ha. Ubevokset er 38 ha. Plantagen ligger gennemgående på meget tarvelig jord. 10 ha er tilplantet 1908, resten i tiden fra 1933 til 1956. Ejd. tilh. skovejer Erik Wied, Søholt. Gravlev Vestergård plantage, 38 ha, hvoraf tilplantet 35 ha, 1 ha løvtræ, resten overvejende skovfyr. Hovedparten af arealet er tilplantet siden 1950. Ejer er ing. S. Friis Jespersen, Klampenborg. Yderligere findes mange mindre plantager i so.

Fredede oldtidsminder: To runddysser, den ene m. dæksten, og en langdysse m. to kamre, det ene m. dæksten, alle under Gravlev. – Sløjfet el. ødelagt: 2 runddysser og 2 høje. – Ved Søholt er fundet to halsringe fra yngre bronzealder og ved Fuglslev en gravplads fra ældre romersk jernalder. Ved Gravlev er der en køkkenmødding.

I F. so. fødtes 1846 politikeren Chr. Hørdum.