Hørby sogn

(H. kom.) omgives af Karup, Volstrup, Albæk, Skæve og Torslev so. samt Horns hrd. (Lendum og Gerum so.). Den vestl. del af det fra n. til s. meget langstrakte so. er et storbakket istidslandskab, hvorigennem Hørby å, der sen. bliver til Sæby å, bevæger sig af sted i dybt nedskårne slyngninger, på et stykke dannende skel til Torslev so. De højeste punkter findes i bakkelandets ø.rand, hvor Nittens høje når 82 m og Enehøje 75 m. Ø. herfor falder terrænet de fleste steder temmelig brat ned mod en mere jævn flade af senglacial havbund, der gennem Sæbyåens dal strækker sig helt frem til Hørby bro og til Sveje og Ørvad, mens Hørby stat.by ligger på kanten af den tidl. havbund. Smukke skræntpartier kendetegner fl. st. kanten af morænen (fx. Harredal). Sydøstligst i so. træder istidslandskabet atter frem, men under mere jævne former. Mens bakkelandets jorder er temmelig frugtbare, er so.s sydl. dele mere sandede. Her er der en del skov (Kvistskov, Dybvadskov, Haven skov). Gennem so. går jernbanen Ålborg-Sæby (Hørby stat.), hovedvej A 10 og landevejen Hjørring-Sæby.

Areal i alt 1955: 4295 ha. Befolkning 1/10 1955: 1877 indb. fordelt på 471 husstande (1801: 665, 1850: 916, 1901: 1451, 1930: 1900). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1117 levede af landbrug, 325 af håndværk og industri, 92 af handel og omsætning, 80 af transportvirksomhed, 66 af liberale erhverv og administration og 147 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Hørby kirke (1408 Hørby) ved V. Hørby (u. efter 1804) m. planteskole og frugtplantage; Gl. Hørby m. andelsmejeri (opf. 1893); stat.byen Hørby – bymæssig bebyggelse m. 1955: 462 indb. fordelt på 148 husstande (1930: 372 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 således: 52 levede af landbrug m.v., 180 af håndværk og industri, 58 af handel og omsætning, 52 af transportvirksomhed, 42 af liberale erhverv og administration og 69 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. præstebolig, kom.kontor (opf. 1958, arkt. Willy Hansen, Hørby), Estrup skole m. so.bibl. (opret. 1942; 3600 bd.), Hørby Håndværkerskole, missionshus, alderdomshjem (opf. 1936, 10 pl.), stadion, hotel (i den tidl. højskole), H. Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1918; indskud 31/3 1959: 1,7 mill. kr., reserver: 138.000 kr.), filial af Sæby Bank, Risgård Andelsmejeri (opret. 1907), andelsvaskeri (1948), maskinfabr. Goliath, maskinstat., jernbanestat., postkontor og telf.central. – Saml. af gde og hse: Gundestrup (1610 Gunndestrup) m. skole; del af Stenhøj (resten i Lendum so.) m. fællesmejeri (opret. 1903), restaurant og telf.central; Sveje (1445 Sweymwlgard, *1496 Sweye); Ørvad (1560 Øruad; u. 1805); Vollerhede; Estrup (1499 Esdrop; u. efter 1804); Løgtved (1560 Løgtvedt); Brashede; Ropperhede; Baskær (1638 Bastkierd) m. filialkirke og skole; Kvisthuse. – Gårde: hovedgd. Hørbylund (*1319 Hørbylund) (10,3 tdr. hartk., 107 ha; ejdsk. 230, grv. 124); hovedgd. Haven (1560 Hafvende, 1662 Hafuen) (8,8 tdr. hartk., 131 ha, hvoraf 17 skov; ejdsk. 265, grv. 128); Ø. og V. Hale (1610 Haall); Follerbakken (1662 Falderbachen); Gerndrup (*1499 Giønderup); Bolet (1610 Buoellt); Mosen (1662 Moesen); Slyngen; Horslevmark (1638 Haslemarck); Nyholm (1350 Nyholm) (8,4 tdr. hartk., 94 ha, hvoraf 4 skov; ejdsk. 200, grv. 94); Kur (1610 Coer); Gammelholm (1350 Gammelholm); Rosenshave (*1501 Rosenhauffue); St. og Ll. Svangen (1638 Suangen); Klemmen (1638 Klemen); Kraghede (1638 Kraghede); Bunkhule (1567 Bunckehole); Favrholt (1567 Fagerholt); Ll. Skærping (1499 Skiærping); Ll. Fjem (1662 Lille Fimen); St. Estrup; V. og Ø. Sigen; Kæret (1662 Kieret); Dammen; V. og Ø. Mølgd. (*1500 Mølgaardtt); Trankær (*1526 Trankier); Bredmose (1610 Bredmoes); Rydsholt (1688 Rydsholt); Slyngborg (1638 Sløngborg); Skovende (1662 Schouend).

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Volstrup so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Volstrup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 451. og har sessionssted i Sæby.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk v.forlængelse samt våbenhus mod n. fra 1800t. Den romanske bygning er opf. af granitkvadre på karnissokkel. Begge de retkantede døre er bevaret, den i s. tilmuret, den ndr. i brug. Ud over korbuen, der har spinkelt profilerede karmsten, er der i øvrigt ikke bevaret gl. enkeltheder. I sengotisk tid forlængedes skibet mod v. med et fag, opf. af munkesten og udflyttede kvadre. Rummet åbner sig mod skibet ved en spidsbue, og der er i væggene ansatser til et hvælv, der dog næppe har været opf. Rummets vestligste part er afskilret som materialrum, og taggavlen er ligesom det meste af s.siden fornyet med nye teglsten, vistnok 1884, da også største parten af skibets s.side blev omsat. Korgavlen har øverst i spidsen en lille, vistnok helt fornyet blændingsdekoration. Våbenhuset, der er uden karakteristiske enkeltheder, er vist fra anden halvdel af 1800t. – På korbuens underflade har der været fremdraget kalkmalerier fra midten af 1500t. og derunder vist fra 1300t. (bispehelgen), alt nu overkalket. – Altertavlen er et maleri fra o. 1860 af Elisabeth Jerichau: Kristus velsigner brødet og vinen. Smuk, sengotisk sølvkalk fra o. 1500. Nygotiske stager; et par drejede træstager er nu i Vends. hist. Mus. Lille, stærkt ophugget, romansk granitfont. Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Prædikestolen er et enkelt snedkerarbejde i renæssance fra o. 1600 ligesom stoleværket fra sa. tid. Klokken, der bærer det fejlagtige årstal 1630, er støbt 1639 af Fransiscus Voillardi på kirkegården i Hjørring (AarbVends. 1937. 6). – Gravsten over Jesper Thordsen til Hørbylund, og hustru Mette Matzdatter, † 1566, lagt 1589 af Niels Jonsen Viffert til Torstedlund (CAJensen Gr. 675). Kisteplade for jmfr. Kirsten Juel Nielsdatter, † 1674.

Filialkirken i Baskær ved Ålborg-Sæby-landevejen er opført 1909 (indv. 19/12) af arkt. L. Olesen. Det er en rød murstensbygn. i romanske stilformer, bestående af apsis, kor og skib med fritstående klokkestabel. Skibet har bræddeloft, og dets v.ende er indrettet som våbenhus med en søjleportal af granit på s.siden. Det enkle alter består af et kors. Kirken rest. 1957.

Ved kgd. et af beboerne rejst mindesmærke over Niels Jensen, lærer i Baskær 1865–1905.

Haven var i 1500t.s første halvdel en selvejerbondegd., hvori admiralen Otte Knudsen Rud s. 246 til Møgelkær († 1565) 1560 erhvervede kronens rettighed; H. blev derefter lagt under Sæbygård, og Otte Rud el. en af de flg. ejere må have tilforhandlet sig selve ejendomsretten til gden, hvorved den blev en alm. fæstegd. Otte Ruds enke Pernille Oxe døde 1576, sønnen Knud Ottesen Rud barnløs 1589, hvorefter rigsråden Peder Munk (Lange) til Estvadgård købte Sæbygård med underliggende gods; han brugte senest fra 1622 selv avlingen til H. og udvidede dens tilliggende betydeligt. Efter hans død 1623 besad enken Sofie Pedersdatter Brahe H. til sin død 1638, da gden tilfaldt broderen Otte Pedersen Brahe til Krogholm († 1642), siden dennes søn Manderup Brahe til Torbenfeld. 1662 var den bortfæstet til en bonde, og bygningen »var ikke anderledes end en ringe præstegd. og fluks forfalden«. Efter Manderup Brahes død 1666 solgte enken Birgitte Nielsdatter Trolle, sen. friherreinde af Brahetrolleborg 1668 Sæbygård, men bortforpagtede en kort tid H., indtil hun 1672 skødede den m. en del fæstegods til ridefoged på Asdal Hans Pedersen Holst, der af rentekammeret fik godkendt, at H. (1688: 22,45 (24,35) tdr. hartk. m. 165 tdr. land under plov) var en gl. adelig sædegd. Hans enke Anne Jørgensdatter Hald († 1728) ægtede o. 1684 Peder Jensen til Bøgsted († 1713), som 1688 nævnes til H.; hun skiftede vist forinden, hvorved H. el. en andel deri kom til datteren Beate Sofie Hansdatter Holst, g. m. Henrik Lauridsen Bugge til Linderumgård, som 1689 var enebesidder af gden. På skiftet efter ham 1695 udlagdes den (31 tdr. hartk.) til den mindreårige søn Hans Henriksen Bugge, adlet 1720, der derefter var gdens ejer til sin død 1759; hans eneste søn Arnoldus Dyssel Bugge døde 1763, og gd. og gods forblev i enken Elisabet Bugges besiddelse til hendes død 1769. If. hendes testamente af 1765 skødedes derefter 1770 Bøgsted og H. m. tiender og bøndergods for 60 rdl. pr. td. hartk. til Niels Bentzen Jespersen til Høgholt. Efter hans død 1774 og enken Else Katrine Kjeldsens n.å. solgtes H. (25 5/8 tdr. hartk., 5 1/2 tdr. hartk. skov- og mølleskyld, bøndergods 117 1/8 tdr. hartk. ager og eng + 7/8 tdr. hartk. skovskyld) for 15.020 rbdl. til gdens forp. Chr. Pedersen Meyling († 1816), som 1801 (skøde n.å.) solgte gd. og gods for 31.000 rdl. til propr. Jens Jørgensen Gleerup til Knudseje, som 1823 gik fallit og døde s.å. H. (22 3/8 tdr. ufri hovedgdstakst, tiende 10 tdr. hartk., skovskyld 4 3/8 tdr., fæstegods 89 tdr. hartk. og mølleskyld 1 td.) solgtes derefter 1824 for 5000 rbdl. sølv til hans broder, propr. Lars Gleerup til Dybvad († 1835), der havde pant i H., men allr. 1828 (skøde n.å.) solgte gden m.v. for 14.500 rbdl. sedler til Peder Tøgersen Mollerup († på H. 1839); denne videresolgte 1837 ejendommen (19 1/2 tdr. hartk. ufri hovedgdstakst, 4 3/8 tdr. skovskyld, fæstegods: 33 tdr. hartk. ager og eng og 1/4 td. skovskyld) for 13.900 rbdl. sølv til sen. landvæsenskommissær Chr. Mollerup († 1864), som 1844 (skøde n.å.) afstod den for 43.800 rbdl. sølv til jægermester Niels Andreas Undall, der 1847 opførte en ny hovedbygn. Efter hans død 1892 solgte enken Henrikke Louise Katrine Gleerup († 1902) 1897 H. for 180.000 kr. til sønnen Caspar Laurids Undall, som 1907 solgte den for 225.000 kr. til propr. P. A. Hansen, tidl. til Høgholt, der n.å. bortmageskiftede den til propr. P. Christiansen. Denne udstykkede fra H. Sdr. Haven (27,5 ha) samt 6 mindre landbrug og endelig 1913 gden V. Haven (106,5 ha), som han selv overtog, mens hovedparcellen s.å. solgtes til landbrugskand. Chr. Peen. I de flg. år skiftede gden hyppigt ejer, indtil propr. Anton P. Olesen 1921 overtog den. Hans enke solgte den 1942 til de nuv. ejere J. G. og J. B. Christensen.

Litt.: Sig. Nygård. Herregården H. og dens Ejere, AarbVends. II. 1917–18. 59–88. Anton Jakobsen. Bidrag til Hovedgaarden H.s Hist., Vendsyssel Folk og Land. I. 1908. 41–52. Sv. Christiansen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 371–75. DLandbr. VII. 1935.

Lidt s.f. hovedgden Haven lå Havens vandml. (også kaldet Baskær mølle), der fik vand fra Grydebæk og væsentlig kun malede for hovedgden. I 1680erne var den kun en lille ml. O. 1840 anlagde Havens ejer propr. Chr. Mollerup († 1864) en vejrml. på Baskærfælled; den afløste vandml. og fik ved anlægget af landevejen Nørresundby-Sæby øget betydning.

Litt.: Anton Jakobsen i AarbVends. X. 1933–34. 315 f.

Til Hørbylund skrev en Peder Nielsen sig 1319. 1460 har den mul. tilhørt Jens Vognsen (Vognsen af Stenshede). Sen. ejedes gden af Jesper Tordsen (Vognsen af Hørbylund), som måske allr. 1516, men i hvert fald 1532–38 skrives til H., der gik over til sønnen (af 2. ægteskab med Mette Madsdatter Viffert († 1566)) Mads Jespersen (Vognsen af Hørbylund) († tidligst 1536). H. skal dog allr. 1536 af Jesper Tordsen være tilskødet hustruens brodersøn Mads Jonsen (Viffert) († tidligst 1556), g. m. Karen Markorsdatter (Rodsteen) († tidligst 1568). Deres datter Mette Madsdatter (Viffert) († 1597), g. m. Morten Krabbe (af Østergård) til Bøgsted († 1566) ejede den siden. 1616 skrev Palle Rodsteen til Lundsgård m.v. († 1643) sig til H., der dog snart efter ejedes af Otte Kaas (Sparre-K.) til Søgård m.v. († 1647), hvis søn Erik Kaas (Sparre-K.) 1626 skrev sig til H. Sidstnævntes farbroder Mogens Kaas (Sparre-K.) til s. 247 Tidemandsholm og Ås (Børglum hrd.) var indført i H., som han 1625 pantsatte til Adolph Philip v.d. Wisch til Krabbesholm m.v. († 1668), hvis fader Henrik v.d. Wisch til Glasau († o. 1640) 1630 på sønnens vegne fik gden udlagt som brugeligt pant, men derefter straks overdrog den til Malte Sehested til Boller (Børglum hrd.) m.v. 1632 solgte ovenn. Erik Kaas (Sparre-K.) H. til jomfru Kirstine Juul, som derefter beholdt gden til sin død sst. 1674. H. deltes derefter ml. to af hendes søskendebørn. Den ene halvdel tilfaldt hendes brodersøn Niels Axelsen Juul til Bjørnholm og Gunderup, kom ved indførsel til hans svigermoder Elisabeth Friis (af Haraldskær) til Gundetved († 1677), enke efter Axel Iversen Juul til Kvistrup m. v. († 1671), men solgtes af hende til herredsfoged Mattias Petersen (Søltoft); denne døde 1689, hvorefter hans del af H. udlagdes til fru Helvig Krabbe (af Østergård) til Vrejlevkloster († 1697), enke efter Peder Juel († 1676); hun skødede 1691 H. (11 tdr. hartk.) og noget fæstegods til Holger Pachs til Sæbygård. Den anden halvdel arvedes af hendes søstersøn Gjord Galt til Viumgård og kom efter hans død 1684 til enken Eva Unger († 1694), som 1692 solgte den til ovenn. Holger Pachs, der sål. samlede hele gden (1688: 19,59 tdr. hartk. m. 197,5 tdr. land under plov) under sig. Efter hans død 1698 ejede enken Elisabeth Bille H. til sin død 1723, da gden arvedes af to svigersønner, kancelliråd Lage Beck Arenfeldt til Knivholt og Bangsbo († 1735) og kaptajn Niels Rosenkrantz til Brusgård († 1746); sidstn. solgte straks sin del til sin ovenn. svoger, efter hvis død enken Anne Sophie Pachs († 1763) 1739 (skøde n.å.) solgte H. (21 7/8 tdr. hartk.) og o. 102 tdr. hartk. fæstegods til forp. på Stenshede Anders Christensen Brønnum. Ved hans død 1774 solgtes H. (22 tdr. hartk. hovedgdstakst, 22 3/4 tdr. hartk. tiender og 214 1/2 tdr. hartk. bøndergods) på auktion s.å. (skøde 1775) for 16.000 rdl. til Søren Bering († 1837), som 1802 for 36.700 rdl. afstod den til et konsortium (byfoged, justitsråd Michael Brandt i Hjørring († 1812), kammerråd Arent Hassel Rasmussen på Bratskov, overkrigskommissær Johs. Chr. Brønnum til Tidemandsholm († 1823) og Niels Fr. Hillerup til Børglum kloster († 1819)), som frasolgte alt fæstegodset og udstykkede gden. Dennes hovedparcel (14 tdr. hartk.) solgtes 1802 til godsejer Fr. Joachim Abel til Boller (Børglum hrd.) († 1850), som 1805 videresolgte den til den tidl. ejer Søren Bering, som 1806 solgte gden og Gerum kirke (14 tdr. hartk.) m.v. for 16.000 rdl. til F. J. Abel. Denne solgte 1812 H. og Gerum kirke m.v. for 17.000 rdl. til propr. Peter Chr. Nissen, som straks afstod halvdelen af H. til Anton Hverring, hvorefter de n.å. i fællesskab skødede ejendommen for 3750 rbd. s.v. til A. H. Rasmussen, der 1826 på grund af skatterestancer blev den fradømt. Den kgl. kasse solgte den s.å. på auktion (skøde 1827) for 700 rbdl. sedler (skødet har 1056 rbdl. s.v.) til krigsråd Niels Riis Lassen. Ved hans død 1869 overgik den til sønnen amtsrådsmedlem Anton Gregers Lassen og ved dennes død 1911 til brodersønnen Niels Riis Lassen. Siden overtog Sæby Bank H., men solgte 1932 gden for 149.800 kr. til propr. A. S. Voetmann, der 1944 solgte den til den nuv. ejer H. P. H. Flensted.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 102–04.

Hørbylunds vandmølle nævnes allr. 1638 og lå under Hørbylunds hovedgårdstakst, men solgtes til selveje i beg. af 1800t. Møllehuset ombygget 1916.

Litt.: Anton Jakobsen i AarbVends. XI. 935–36. 2 f.

Enestegden Kraghede skødedes af fru Eline Jensdatter, enke efter Niels Iversen (Vognsen af Stenshede) til Tveden, til Morten Vognsen (af Stenshede) til Tamstrup, som senest 1537 solgte gden til Godske Vognsen (af Stenshede) († senest 1568); Jesper Tordsen (Vognsen af Hørbylund) forholdt ham K., men dømtes 1537 af rettertinget til at udlevere den. Siden kom gden til kronen, der 1578 mageskiftede den til rigsadmiral Peder Munk (Lange) til Estvadgård og Sæbygård († 1623). 1664 var den en fæstegd. under Hørbylund. 1688 beboedes K. af løjtn. Hans Axel Pors til Ullerup og Momtoft; den havde da kun 3,93 tdr. hartk.

Sveje Møllegård m. møllested o.a. pantsatte Anders Andersen Petz til Holm (nu Rosenholm) († tidligst 1475) 1445 til provsten i Børglum hr. Jon Jensen og kapitlet sst.; han havde fået S. med sin hustru Cecilie, der havde arvet den og andet gods i søskendeskifte efter Jens Frost.

Ved Hørby præstegard, en fra præstekaldet solgt gd., fandtes en vandml. 1901–23. (Jf. Anton Jakobsen i AarbVends. XI. 1935–36. 4).

Wulf Breide († senest 1621) skrev sig til Baskær, som han havde fået med sin ægtefælle fru Inger Johansdatter Urne.

1350 omtales arvingerne efter en fru Cecilie af Nyholm. – Denne gd. havde 1688 14,03 tdr. hartk. m. 112,1 tdr. land under plov.

I so. fandtes ved en bro over Sæby å i 1600t. en vandml., Broens vandmølle, også kaldet Estrup vandmølle. Møllen er for længst nedlagt, men den dertil hørende gd. beholdt navnet Broens mølle.

Litt.: Anton Jakobsen i AarbVends. X. 1933–34. 299 f.

Ved gden Gerndrup skal i ældre tid have ligget en vandml. (jf. Anton Jakobsen i AarbVends. X. 1933–34. 314).

Under Haven nævnes 1662 gdene Fieldenn (1668 Fielleren) og Brastholt (1668 Brasholdt), i so.s sydl. del 1688 gden Tostesig.

V.f. Gaarden Toften ligger Voldstedet Volden, bestaaende af en hesteskoformet Vold, der er aaben mod V., og som omgiver en Borgplads. Foran Volden en Grav, der nu er tør ligesom det Engdrag v.f. Voldstedet, der formodentlig tidl. har været Sø, og som har beskyttet Borgpladsen paa det Stykke, hvor Vold og Grav mangler. I Ø. er en Gennemkørsel gennem Volden med en tilsvarende Dæmning over Graven. Ved en Undersøgelse 1958 (ved Vilh. la Cour) konstateredes det, at denne Adgang ikke er opr. Der er ikke fundet Spor af Bygn., hverken af Træ el. Sten.

Skove: En del skov. Vester Haven skov med Rævebakke skov, Kvistskov og Dybvadkær (i alt 55 ha, hvoraf bøg 1, eg 1, andet løvtræ 10 og nåletræ 43 ha), endv. til Haven Møllehave og Bitteby skov. Desuden spredte skove og plantager, således ved Hørby et større plantageareal (22 ha).

Fredede oldtidsminder: Ved Haven en runddysse med dæksten over kammeret; ved Hørbylund en langdysse med rektangulært kammer uden dæksten og en højrest med et stenkammer. Dernæst to langhøje og 46 høje, hvoraf flere er anselige: En meget stor og smuk høj ved Lille Skærping, Troldhøj ved Ørvad, de 3 Porthøje og 3 andre ved Haven, 3 høje ved Hørbylund, to ved V. Estrup og en ved V. Hørby. – Sløjfet el. ødelagt: Et dyssekammer, en langdysse, en ubest. stengrav, en langhøj og ikke mindre end 154 høje; disse sidste, ligesom de fleste af de bev. høje, findes fortrinsvis i sognets vestl. del, hvor der findes store grupper n.f. Hørbylund, ø.f. Hørby kirke, n.f. St. Estrup og v.f. Haven.

Ø.f. Haven er der fundet flere grave fra ældre jernalder, således ved Svangen en stensat grav og ved Klemmen en urnegravplads; ved Lille Estrup er fundet en stengrav fra ældre romertid. N.f. Hørby kirke har der ligget en gravplads med ca. 30 småhøje fra yngre jernalder; stedet nævnes i Pont.Atlas, hvor der siges, at der er en mængde høje »som grave på en kirkegård«. Ved Nørskovhus er der fundet 4 vikingetids sølvringe.

Risgård højskole ved Hørby oprettedes 1898 og havde 1904–06 forfatteren, sen. slotspræst Oscar Geismar som forst., nedlagdes 1911. (DFolkehøjsk. I. 1939. 375. Oscar Geismar. Erindringsbilleder. 1943. 63–70).

Ved Hørby Håndværkerskole (opret. 1910) er rejst mindesmærke for forst. Søren Rovsing († 1947).

Hørby fik kaldskapellani med præstebol. 1929, fra 1943 residerende kapellan.

Genforeningssten rejst 1920 i anlægget n.f. Hørby.

Ved klemmebrev 1555 blev Hørby anneks til Volstrup. I kommunal henseende var sognene forenede indtil 1847.

Ved Ørvad har været en hellig kilde, Saltkilden (Schmidt. DH. 131).

På Hørbylund fødtes 1625 admiral Markor Rodsteen.

Litt.: se Volstrup so.