Hørup sogn

omgives af Ulkebøl, Ketting og Tandslet so. og har en kystlinie på ca. 6 km mod Hørup Hav. So. adskiller sig fra det v.for liggende Ulkebøl so. både ved større højde over havet og ved et noget stærkere relief. Mod n. grænser det til Augustenborg-Mjang lavningen, og såvel her som langs kysten mod Hørup Hav træffer man zoner m. højder under 10 m. Størst højde, ca. 50 m, træffes ml. Mjang og Kirke Hørup. Hovedvej 8 deler Hørup so. i 2 ret forsk. landskaber. S.f. hovedvejen har man et svagt bølget bundmoræneland, nærmest en moræneflade i højder o. 20 m m. småbakker på 5–10 m. Den sydl. rand af denne flade er furet af små, bækførende dale, fx. Majbøl bæk og Kobæk, der begge er velmarkerede, delvis som skarpt nedskårne kløfter m. en bredere åbning mod Hørup Hav. N.f. hovedvej 8 præges terrænet af fladtoppede bakker, der hæver sig o. 20 m over et forgrenet system af lavninger m. en tendens til n.-s.-orientering. Lavningernes bund er undertiden ret fugtig engjord. N.f. landsbyen Mjang sænker overfladen sig som en jævn, flad skråning mod Mjang dam og går jævnt over i den nu delvis tørlagte søbund. Sognegrænsen mod Ketting so. følger den tidl. søbred. Kysten mod Hørup Hav er en klintkyst, som nu for største delen er »død« og bevokset m. krat og træer; skrænthøjden går op til 18 m. V.f. byen Høruphav er der dannet et marint forland, idet den lille, træklædte moræneknold Trillen er blevet forbundet m. den indenfor liggende klint m. strandvoldssystemer, der afspærrer den lille lagune Vælddam. Jordbunden består næsten overalt af moræneler, kun i den højeste del af so. omkr. Kirke Hørup kommer mere sandede og stenede jordbundsformer frem til overfladen. So. rummer et antal småskove, men hegn og kratbevoksede diger er ikke så udbredte som i andre egne af Als. Bebyggelsen præges af landsbyer, der navnlig mod n. er smukt bevarede; den største og fornemste af disse er Mjang, som i næsten uforstyrret form rummer alle elementer fra den østsønderjy. storlandsby m. undt. af kirken. Der er næsten ingen udflytning sket fra s. 1231 Mjang, og såvel gårdplanerne som gl. jordfordeling er bev. til vore dage. I so.s sydl. del er den største koncentration knyttet til Hørup-Høruphav, der fremtræder som en sammenvoksning af en landsby, et havne- og fiskeriområde m. en betydelig grad af bymæssig udvikling. So.s sydl. del karakteriseres endv. af et antal enkeltliggende storgde. Gennem so. går hovedvej 8 og sydvejen Sønderborg-Kegnæs. Jernbanen Sonderborg-Mommark er nedlagt.

Areal i alt 1960: 2491 ha. Befolkning 26/9 1960: 1540 indb. fordelt på 465 husstande (1930: 1358, 1955: 1514). – Fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 524 levede af landbr. m.v., 516 af håndv. og industri, 105 af handel og omsætning i øvrigt, 43 af transportvirksomhed, 65 af administration og liberale erhverv, 20 af anden erhvervsvirksomhed og 204 af formue, rente, understøttelse olgn.; 63 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kirke Horup (Hørup kirke) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 236 indb. fordelt på 72 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 20 var beskæftiget ved landbr. m.v., 107 ved håndv. og industri, 30 ved handel og omsætning i øvrigt, 19 ved transportvirksomhed, 23 ved administration og liberale erhverv, 2 ved anden erhvervsvirksomhed, og 32 levede af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole (opf. 1965, arkt. Chr. Brix), bibl. (i skolen; opret. 1921; 3400 bd.), kom.kontor (opf. 1951, arkt. Brix), kro, filial af Folkebanken for Als og Sundeved, andelsmejeri (opret. 1888 af et 1867 opret. fællesmejeri), posteksp. og telf.central; Hørup (*1483 Hodorp, 1535 Horup, 1604 Hörup; u. 1794) m. præstegd., kro og brandstat.; Høruphav (*1690 Høruphaff; u. 1794) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 438 indb. fordelt på 145 husstande (1930: 286, 1955: 405); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 47 var beskæftiget ved landbr., fiskeri m.v., 201 ved håndv. og industri, 46 af handel og omsætning i øvrigt, 7 ved transportvirksomhed, 38 ved administration og liberale erhverv, 13 ved anden erhvervsvirksomhed, og 65 levede af formue, rente, understøttelse olgn.; 21 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. Hotel »Baltic«, savværk, toldkontrolstat. og anlægsbro; Mintebjerg (1483 Mynteberghe; u. 1784) m. mosteri (i tidl. mejeri); Majbøl (1483 Madebul; u. 1772); Mjang (1483 Meyangk, 1486 Meyang; u. 1778); Lambjerg (her? *o. 1400 Langberges marke, *o. 1480 Lamberchgardt, 1533 Lamberch; u. 1794); Lambjergskov (1483 Lamberghschouwe; u. 1794). – Saml. af gde og hse: Majbøl Løkke ; Egemose ; Mjanghøj. – Gårde: Majbølgd. (*1605 Maybyllgard) m. aftægtsboligen Peberbjerg (190 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 1600, grv. 801); Hørupris; Skivegd.; Trompetergd.; Tjørnemosegd.; Paradis; Hovløkke; Lambjerglund; Tomhave; Julemosegd.; Lindegd.; Snejbjerggd.; Bjørnemose; Skårtoft; Majbølroj; Kådsager; Kærgd.; Kildegd.; Mintebjergryde. Skovløberhuset Lambjerghus.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Sønderborg provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ulkebøl so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 195. lægd og har sessionssted i Sønderborg.

Den hvidkalkede, tegltækkede kirke ligger på en høj bakke, omtr. midt i so. Kgd. hegnes i nv. af jordfyldte kampestensdiger, til de andre sider af stensætning op mod bakkens skrænter. Det fritstående klokkehus, af eg, på kgd.s sydl. del er tidligst omtalt 1589; i sin nuv. tilstand er det hovedsagelig fra 1689, men egl. er det et middelald. hus, hvis enkelte dele næsten alle er blevet udskiftet ved en række istandsættelser (indskårne årst. 1670, 1689, 1731); pyramidetaget er nu dækket af skifer. Kirken består af romansk kor og skib, unggotisk v.forlængelse, gotisk korforlængelse m. mul. samtidig tagrytter, vistnok middelald. våbenhus mod s., og på korets n.side s. 1232 et sakristi fra 1840. De romanske bygningsdele, af kampesten, er formentlig bygget i to afsnit, hvoraf det formodentlig ældste, koret og skibets ø.hjørner, er uden sokkel. Skibet, m. detaljer i munkesten og tykkere mure, har profileret granitkvadersokkel. Indvendig ses de tilmurede og ødelagte døres rundbuede halvstens stik; n.døren, der bryder sokkelen, har formentlig været udstyret m. et tympanon, der i fladt relief har to løver om menneskehoved; nu indmuret umiddelbart v.f. dørstedet. To opr. vinduer bev. som nicher i skibets n.mur, ét i korets; halvdelen af rundbuet vinduesmonolit ligger på kgd. Skibets unggotiske v.forlængelse er opført af genanvendt materiale blandet m. munkesten i munkeskifte. S.dør i brug, n.dør tilmuret, begge spidsbuede m. én henh. to omløbende trekvartrundstave og hulled, henh. retkantede led; n.døren har baser m. vulst, begge har terningkapitæler, udført i tegl. Et rundbuet vindue i n. og s. står som indvendig blænding. Forlængelsens gavl er sidst ommuret 1888 (jernankre) og da forsynet m. kamtakker. Formodentlig o. 1400–50 er koret forlænget m. genanvendt materiale samt gule og røde munkesten og overhvælvet m. to fag krydshvælv. Ø.gavlen m. to vistnok opr. støttepiller har stort, spidsbuet vindue (tilmuret), flankeret af to spidsbuede blændinger (den sydl. udfyldt), herover savsnitsfrise og tre højblændinger. Den nordl. mur har spidsbuet dør, der må have ført til †sakristi. Støttepillerne på korets n.- og s.side er senmiddelald. (tre omtalt 1589). I ø.væggen to vægskabe (det ene har jernbeslået dør og jerngitter m. gennemstukne sprosser) og to blændinger, der formentlig er opr., medens fladbuet piscina er sen. tilføjelse. Våbenhuset er formentlig fra 1500t.s første halvdel (tidligst omtalt 1589); den kamtakkede gavl er fra 1889. Skibets tagværk er samtidig med dets v.forlængelse, korets m. dets ø.forlængelse. Fra sa. tid kan tagrytterens underbygning stamme; den firkantede lanterne stammer fra en reparation 1752 (indskåret årst.); det ottekantede spir blev istandsat 1874–76 efter lynnedslag og tækket m. skifer. På korets s.side tagkvist fra 1784 m. urskive (jf. sejerværk). To vindfløje: 1) 1760 og initialer, mul. for sgpr. Otto Franck; på klokkehuset. 2) Hane, ældre end 1752, på tagrytteren. I det indre har den i gotisk tid omsatte triumfmur spids korbue, flankeret i n. af spidsbuet sidealterniche. Skibets gråmalede bræddeloft må være fra 1770–71; på gesimsbrættet mod n. er afdækket lille felt m. indskr.: renoveret 1787 N C. Kirken benyttedes under treårskrigen til krudtmagasin af den da. stat og istandsattes 1851–52. Ved restaureringen 1939 fjernedes en række kalkmalerier fra renæssancetiden i skibet, mens der på triumfvæggen mod s. bevaredes tre våbenskjolde, fra o. 1400–50 (kun det midterste var velbevaret, alle hjelmtegn stærkt fragmentariske); på korets ø.væg bevaredes en dekoration fra o. 1500. Under korbuen og korets gjordbue kalkmalet dekoration fra nyere tid. – Kirkens indre præges af barokke farver, fremkaldt og suppleret 1939 af P. Kr. Andersen. Muret alterbord, omsat 1851; dækket af panel 1939. Altertavlen er sammensat af dele fra meget forsk. tid. Ældst er midtskabet m. de tolv apostle fra tiden efter 1425. Predellaen, fra o. 1500 (siden 1939 ophængt på n.væggen), har maleri, der aldrig har været overmalet, m. Kristus som smertensmand, flankeret af Maria og Johannes; yderst står Katharina af Alexandria og Maria Magdalene. Det nuv. predellamaleri, den sidste nadver, er opsat 1688 af provst Johs. Krag. Midtskabets akantusbaldakin er mul. udf. 1694 af den i so. boende billedskærer Anthon Günther Frese. Sit nuv. udseende fik tavlen 1738, da Claus Evertsen udførte det akantusindrammede topstykke, der krones af krigsrustet engel og på siderne har basunblæsende englebørn, samt skabets vinger og krucifikset foran apostlene, mens Hans Ebbesen udførte topstykkets opstandelsesmaleri og stafferede tavlen; tavlen rest. 1939 ved P. Kr. Andersen. På Sønderborg slot er bev. rester af tre sengotiske sidealtertavler: 1) O. 1425, pietå, vel fra et †Kristi legemsalter. 2) O. 1475, Maria m. barnet, trædende på måneseglen; 1755 stod den endnu i sit skab ved triumfmurens v.side. 3) Beg. af 1500t., Skt. Jørgen til hest. Af kirkens altersølv er kun en sygekalk fra ældre tid; den er sammensat af gotisk knop, fod fra 1599 (indgraveret årst.), omdannet 1773; bægeret er mul. fra sa. år. Alterstager, af sengotisk form, hvilende på tre meget store, siddende løver. Alterskranke fra 1939. Romansk døbefont, af granit, m. lave arkader og tovstav; omvendt krydsende rundbuer på foden (Mackeprang.D. 317). Nederl. dåbsfad, o. 1650, m. jagtscene i bunden samt jæger og dyr på randen. Dåbskande, 1825, af messing. På skibets n.væg unggotisk korbuekrucifiks, o. 1300, antagelig fra sa. værksted som Kettings; sidefigurerne nu på Sønderborg slot; korsets evangelistengel fornyet 1939. Femfaget prædikestol i ungrenæssance, 1578; arkadernes hjelmede våben tilhører salig Thomas Sture til Helleved- og Gammelgård († 1563), hans hustru Berta Sture, svigersønnen Hans Blome og deres eneste datter Kathrine Blome; på hjørnerne leddelte fantasisøjler, svejfet underbaldakin m. masker; ved opgangen en 1700t.s balkon; rest. 1939. En himmel fra sidst i 1700t. lagdes da på våbenhusloftet. Det enkle stoleværk restaureredes 1844, døre fra 1858; under v.pulpituret er bev. en række renæssancegavle og et par ældre døre. En præstestol fra ca. 1840 fjernedes 1939 fra koret og er nu på loftet. s. 1233 Pulpitur i v. m. stump af n.pulpitur, i dets nuv. form fra 1867 og 1939. Herpå et orgel, 1865, Marcussen og Søn, Åbenrå. Ældre, jernbundet pengeblok. I blændingen på korets n.væg kalkmalet præsterækketavle fra 1604, suppleret 1744; en præsterækketavle på træ er nu i våbenhuset. Tre præstemalerier på skibets n.- og s.vægge: 1) Otto Franck, f. 1702, † 1767. 2) Chr. Schwensen, f. 1764, † 1845. 3) Chr. Carl Aug. Schwensen, 1888, malet efter fotografi af frk. B. Scheel i Christiania. I korets v.fag lysekrone, 1767, m. graveret indskr. for Otto Franck og hustru Lucia Helvig. Kirkeskib, 1749 (malet årst.), tremastet fuldrigger m. ét lag kanoner. To andre skibe, yngre end 1850, nu på Sønderborg slot. Sejerværk, skænket 1784 af Chresten Jørgensen og Karen Chrestens (indskr. på urskiven), værket leveret af smed Nikolai Nikolaisen, Mommark; skiven fornyet 1814. Fire klokker: 1) 1571, kaldet Maria-klokken, skriftløs, bortset fra det utydelige årst.; indtil 1945 i tagrytteren, nu i våbenhuset. 2) 1882, støbt af I. I. Radler og Sønner, Hildesheim, nu i klokkehuset sa. m. 3) 1920, genforeningsklokke, støbt i De Smithske Jernstøberier, Ålborg, som nr. 4) 1946, i tagrytteren. Epitaf, 1689, over provst Hans Knudsen Krag, f. 1635, † 1697, og tre hustruer Cathrina Lauritsdatter, Eleonora Elisabeth Brandt, Anna Laurits Harboes datter, maleri sign. P. Hansen i storakantusramme; siden 1940 på skibets n.væg. På loftet tre lyseskjolde fra midt i 1800t. over sgpr. Chr. Schwensen, † 1845, og hustru Sophie Friederikke Lovise, f. Jessen 1779, † 1847, samt skolelærer Chr. Lassen, f. 1798, † 1857. S.f. koret gravsten, o. 1775, genanvendt for Fr. Petersen af Bromølle, † 1846, og hustru Anna Catharine, † 1829. På kgd. »Præstefamilien Schwensens Begravelse« m. ni hvide marmorplader fra 1800t. Desuden minder over da. soldater, døde 1864, so.s faldne i 1. verdenskrig og gravsten over overgendarm Niels Paulsen Korsgaard, død i ty. koncentrationslejr 1944. På Sønderborg Mus. empiregravminde (urne på sokkel), af eg, over provst H. G. Brolund, f. 1723, † 1795.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2355–83.

Majbølgård nævnes 1605, men er da en alm. bondegd. m. Hans Nielsen som indehaver. Den har dog nok tidl. været en lille, adelig junkergd., og rester af denne har kunnet ses på en af M.s s. 1234 marker til langt ind i 1800t. 1640 inddrog hertug Hans Chr. af Sønderborg 2 gde i Majgård og 3 i Mintebjerg og dannede af dem sa. m. noget ødegods Majbølgård Ladegd., der fik et areal på 355 tdr. å 260 kvadratroder. 24 bønder og 16 kådnere i Mintebjerg og Lebøl måtte yde hoveri til den. Ved den sønderborgske hertuglinies konkurs 1667 kom den til kongen. Af dens forpagtere nævnes 1666 Claus Boy, 1670 tidl. amtsskriver på Kronborg Joachim Ernst Baltzer († 1679), 1674–89 Jens Jørgensen Møller († 1689), 1690–96 Rudolph Fr. Jessen, 1701–28 dennes søn rådmand i Sønderborg Barthold Jessen († 1728) og derefter Boy Hansen († 1753), tidl. forpagter på Nygård og Østerholm. 1742 brændte avlsbygningerne, og forpagteren Boy Boysen († 1771), søn af ovenn. Boy Hansen, fik mod selv at genopføre bygningerne 1744 M. i arveforpagtning. Samtidig afløstes hoveriet. 1764 overdrog kongen M. til hertug Frederik Chr. d. Æ. af Augustenborg, men arveforpagtningsforholdet skulle opretholdes. Boy Boysens enke havde efter 1771 M. sa. m. sin mand i 2. ægteskab, provisor ved Sønderborg apotek Otto Caspar Müller. Sønnen af 1. ægteskab Boy Boysen havde den fra 1786–91, da han gik konkurs. Ved tvangsauktionen fik hertug Frederik Chr. af Augustenborg ejd. for højeste bud, og den blev nu regulær forpagtergd. under Augustenborg. Chr. Jørgensen var forp. 1791–1800, Peter Iversen († 1831) 1800–16 og løjtn. Thomas Jessen fra Sønderborg († 1855) 1816–47; sønnen Hans Henrik Jessen († 1903) var først forp., men købte 1863 ejd. af den da. stat, der 1852 havde overtaget M. sa. m. de andre augustenborgske godser. Sønnen Thomas Jessen, der var forp. fra 1874, fik skøde 1893, og dennes søn Hans Henrich Jessen blev ejer 1912. M. ejes nu m. et areal på 190 ha af sidstn.s søn Thomas Jessen.

Det meget anselige gårdsanlæg stammer i hovedtræk fra 1700t.s første halvdel, men er dog kun bev. i stærkt ændret skikkelse. Hovedbygningen er en smuk, ret dyb, hvidkalket, grundmuret længe, opført på tjæret kampestenssokkel, der bliver høj i s. p.gr.af terrænets fald. Bygn., der har halvt afvalmet tag (opr. stråtækt, nu teglhængt), skal være opf. 1711, men blev 1726 repareret på tag og fag. Ved forrige årh.s midte er en gennemgående frontispice tilbygget.På forstuevæggen er bev. en oliemalet portrætgruppe fra 1700t. af forpagterfamilien Boy Hansen. I hovedbygningens forlængelse er to gl., fritliggende sidefløje, ligeledes m. halvvalme.

Den mod hovedbygningen vendende, symmetrisk opbyggede ladegård består af tre fritliggende længer af meget betydelige dimensioner. De nu stærkt fornyede bygn. er opført af forpagteren Boy Hansen efter en brand 1744 og stod stråtækte, til de i 1930’rne blev hængt m. tegl. Den sdr. længe er af bindingsværk; på den ndr. står bygherrens forbogstaver og årst. 1744. Til gden, der ligger kønt ved en dam på v.siden af en sænkning, fører en stor allé af elm og lind.

Under Majbølgd. nævnes 1640 »Galleshöes theill«.

Hertugen af Augustenborg overtog 1764 Majbølgd. len, som sa.m. Rønhave, Sønderborg Ladegd. og Kegnæsgd. len kom til at udgøre en særl. tingkreds, Augustenborg Sdr. hrd., der fra 1777 havde fælles herredsfoged m. de 2 andre augustenborgske tingkredse. Indtil 1819 el. 1820 blev tinget holdt på Sønderborg slot, derefter blev det flyttet til Augustenborg.

Ved patent af 2/3 1853 blev Majbølgd. len indlemmet i Sønderborg amt. 20/8 sa. år blev det bestemt, at de 3 augustenborgske tingkredse skulle udgøre én ret, Augustenborg herredsting, der skulle holdes på Augustenborg. Lenet kom 1867 under Augustenborg amtsret, som 1871 blev forenet m. Sønderborg og Broager amtsretter.

Majbølgd. len omfattede gods i Mintebjerg og Lebøl.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i SdjyAarb. 1942. 40–44. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 72–74.

Præstegården i Hørup, der er fredet i kl. B, udgør en ualmindelig smuk helhed. Stuehuset er opf. 1764–69 ved bygm. Christian August Bohlsmann i bindingsværk m. gul, vandskuret murstenstavl på høj, tjæret sokkel; det ret korte hus beherskes af den brede, gennemgående frontispice, hvori dørpartiet er fint udformet m. bred, profileret gerigt. Gårdsrummet lukkes af to parallelle avlslænger, opf. år 1800 i vandskuret gulstensmur på sokkel af store granitkvadre og m. høj tagrejsning. Det helstøbte, lille anlæg m. de bløde, halvt afvalmede stråtage har bev. en ualmindelig fin stemning, hvortil beliggenheden i en stor, gl. have for enden af en elmetræsallé stærkt bidrager.

Bebyggelsen i Høruphav har bev. meget af sin fine og karakterfulde helhed, om end de seneste års parcelhusbyggeri ganske har manglet den ældre byggeskiks kvaliteter. Stedets gl. præg af fiskerleje og ladeplads (tømmerpladser) er dog endnu overvejende, og de snævre, krogede stræder, hvorom de små, stråtækte, hvidkalkede el. gulstens huse skarer sig ml. haver og hække, s. 1235 har en egen indtagende og fordringsløs stemning. Over den beskedne fiskerbebyggelse hæver Hotel Baltics anselige bygn. sig; det 15 fag lange, to stokv. høje, gråmalede hus, der ligger lige over anløbsbroen, er opf. 1875 i en stram, arkitektonisk form, m. kraftige cordon- og hovedgesimser, dørindfatninger og hjørnepilastre.

Ved Høruphav og i Lambjerg er der krigergrave m. mindesten.

I Hørup er der en genforeningssten og ved foden af denne en mindesten for overgendarm N. P. Korsgaard, død i koncentrationslejr 27/11 1944.

I et skatteregister fra Sønderborg len 1483 opføres 12 mænd i Lambjergskov, 10 i Mjang – 2 af disse sad dog på sa. gd. – 2 i Knarmose, 4 i Majbøl, 11 i Mintebjerg – på 2 gde er der 2 besiddere – i Hørupskov 6 på 5 ejendomme. I et skatteregister fra 1514 er der 5 mænd i Lambjergskov, 2 i Knarmose, 4 i Lambjerg, 7 i Mjang, 7 i Majbøl, 4 i Hørupskov, 7 i Mintebjerg, hvortil kom 1 øde gd. I Sønderborg a.s Jb. 1535 er der under Lambjergskov opført 5 gde m. 7 besiddere, under Lambjerg 6 gde, 2 af disse havde kong Hans 1507 købt af Johan Bjørnsen til Nielstrup. I Mjang var der 9 gde m. 8 besiddere, i Knarmose 2, i Majbøl 7, i Hørupskov 5 m. 6 besiddere og i Mintebjerg 8 m. 9 besiddere. Hertil kom Bromølle.

Foruden de gde, som kong Hans havde købt af Johan Bjørnsen, havde kongen også erhvervet 3 gde i Majbøl, 1 i Mintebjerg og 1 i Mjang ved mageskifte m. biskoppen af Fyn, af Kirstine Jensdatter, enke efter Verner Pedersen Pil til Skovgde havde han fået 1 gd. i Lambjergskov og 1 i Hørupskov, og af 3 borgere i Flensborg købte han Lambjerggd.

Ved delingen 1564 fik hertug Hans den Yngre det kgl. gods i Hørup so., men først efter hans moder dronn. Dorotheas død 1571 kom han i besiddelse af det. Ved mageskifte m. kongen fik han desuden 1/12 1579 1 gd. i Mjang, som havde tilhørt Ryd kloster. Ved mageskifte m. samme 6/3 1584 fik han 5 gde i Mjang, 5 i Majbøl, 3 gde og 1 kåd i Lambjergskov, 3 gde og 4 s. 1236 kåd i Hørup, 3 gde i Mintebjerg, 2 gde og 1 kåd i Lambjerg. Der var her tale om gods, som kongen og det da. rigsråd hævdede hørte under riget, og som straks efter dronn. Dorotheas død var blevet lagt til Nyborg len. I en Jb. fra 1571 over dette gods nævnes flg. som fæstere under biskoppen i Fyn: 1 gd. i Mjang, 3 i Majbøl, 2 i Hørup og 2 i Mintebjerg. Nogle af disse var dog de gde, som kong Hans havde erhvervet fra biskoppen. Til Skt. Gertrud alteret i Skt. Nikolai kirke i Sønderborg havde hørt 1 gd. i Mjang, 1 i Lambjerg (el. Majbøl) og 1 i Mintebjerg, under kalentegodset er opført 2 gde i Mjang og 1 i Hørup, til kapellanen i Tandslet hørte 1 gd. og 1 kåd i Lambjergskov, til kapellanen i Hørup 1 gd. i Mjang, 1 i Majbøl, 1 gd. og 1 kåd i Lambjerg, på Hørup præstejord var der 4 kådnere, som drev fiskeri. Også de af Johan Bjørnsen købte gde opføres i Jb.

Der var også en del adelsgods i Hørup so. I et skatteregister fra 1543 nævnes 1 gd. i Mjang, som tilhørte Otto Breide til Søbo. Dr. Hennick Kissenbrugge og Boye Paysen i Flensborg havde 1 gd. i Lambjergskov. Også til Gammelgd. lå der betydeligt gods i Hørup so. Da Hans Blome 1584 solgte gden til hertug Hans, fik denne 6 gde og 4 kåd i Mintebjerg, 2 i Mjang, 7 gde og 4 kåd i Hørup, 5 gde i Majbøl, 1 gd. i Benneris, 2 kåd i Lambjerg, 2 gde, 1 ml. og 1 mindre ejendom i Majgd. Af en Jb. fra beg. af 1600t. fremgår det, at hertugen 1585 købte 2 gde i Lambjerg af Jørgen Blome til Mjelsgd., og fra Ditlev von Rumohr havde han – før 1600 – erhvervet 2 kåd i Mjang. Af en optegnelse fra o. 1601 fremgår det, at han ved mageskifte med Diderik Høk 1590 fik 1 gd. i Mjang.

I fundatsen for Skt. Jørgens hospital i Sønderborg 1565 nævnes 5 gde i Mintebjerg. Det vides ikke, hvornår de er kommet fra hospitalet.

Ved delingen efter Hans den Yngres død 1622 kom Hørup so. til hertugen af Sønderborg. 1640 blev 2 gde i Majgde og 3 i Mintebjerg nedlagt, og på deres opbrudte jord blev der oprettet en ladegd. under Sønderborg: Majbølgd., hvis kobler blev særl. indhegnet. Ved Sønderborg-liniens konkurs 1667 kom Hørup so. på ny under kongen. I en Jb. fra 1668 opføres under Sønderborg len 13 gde og 4 kåd i Mjang, 10 gde, 10 kåd samt 1 øde kåd, 1 ml. og 24 præstekåd i Hørup, 13 gde og 8 kåd i Lambjerg. Her var der desuden 1 gd., hvis jord var blevet fordelt på de andre gde. I Majbøl var der 12 gde og 4 kåd. Til Majbølgd. len hørte 12 gde og 11 kåd i Mintebjerg samt 1 ml. ved Majbølgd.

Hertugen af Augustenborg fik 1746 overdraget Sønderborg Ladegd. på livstid. 1764 overtog han desuden Majbølgd. len, således at hele Hørup so. nu tilhørte hertugen. I et uddrag fra 1765 af Sønderborg a.s Jb. er under Sønderborg Ladegd. opført 13 gde og 4 kåd i Mjang, 10 gde i Hørup, som kort i forvejen var blevet egaliseret. Her var desuden 1 vindml., 1 færgemand og 7 kåd, hvortil kom 24 præstekådnere. I Lambjerg var der 13 gde og 1, der var fordelt ml. de andre bønder. Her var 7 kåd og 2 øde kåd. I Majbøl var der 12 gde og 6 kåd, hvoraf 1 var øde. I Mintebjerg under Majbølgd. len var der 12 gde og 16 kåd. Mølleren i Majbølgd. gav 24 rdl. i afgift. O. 1835 var der i Majbøl 11 helgde, 1 halvgd., 8 mindre ejendomme med jord og 1 uden, i Mjang 13 helgde, 13 mindre ejendomme med jord og 5 uden, i Hørup 10 helgde, 20 mindre ejendomme med jord og 41 uden, i Lambjerg 12 helgde, 1 halvgd., 17 mindre ejendomme med jord og 2 uden. I Mintebjerg under Majbølgd. var der 11 helgde, 2 halvgde, 15 mindre ejendomme med jord. Hertil kom kroen Bromølle, der hørte under Augustenborg len.

Hørup so. hørte indtil 1746 under Als Sdr. hrd. Da Sønderborg Ladegd. og Rønhave i dette år blev overtaget af den augustenborgske hertug, kom største delen af so. under den særlige tingret for disse 2 len. Fra 1764 hørte hele so. under Augustenborg Sdr. hrd., den fælles tingkreds for de 4 len, som hertugen havde erhvervet. Kun Bromølle lå under tinget for Augustenborg og Rumohrsgd. Ved patent af 2/3 1854 blev so. indlemmet i Sønderborg a., og 20/8 s.å. blev det en del af Augustenborg herredsting.

So. hørte fra gl. tid under Fyns stift, bortset fra nogle korte perioder efter reformationen. 1819 kom det under det nyoprettede bispeembede for Als og Ærø, 26/8 1864 under generalsuperintendenten i Slesvig, 1922 under det nyoprettede Haderslev stift. Indtil 1676 hørte so. under det fælles provsti fra Als, derefter under Als Sdr. hrd.s provst. Fra 1/5 1879 har det været en del af Sønderborg provsti.

Hertugen af Augustenborg fik jus patronatus til kirken 24/9 1764. Indtil 1694 var der et kapellanembede ved kirken.

Antagelig i Lambjergskov lå en bebyggelse Benneris (*1584 Bennris). Den nævnes endnu o. 1730. Hvor gårdene Knarmose (1483 Knarremosze) har ligget, er ikke helt klart, snarest ved Mjang. Majgårde (*1640 Maygarde), to gde s.f. Majbøl, blev nedlagt ved oprettelsen af Majbølgd. 1640.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 220 da., 2 ty.; 1884: 178 da., 11 ty.; 1912: se Ulkebol so. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 730 da., 64 ty. (tilrejsende 70 da., 27 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 306 da., 9 ty., 78 S.; 11/4 1924: 315 da., 12 ty., 169 S.; 2/12 1926: 328 da., 12 ty., 228 S.; 24/4 1929: 319 da., 21 ty., 231 S.; 16/11 1932: 332 da., 19 ty., 240 S.; 22/10 1935: 305 da., 41 ty., 253 S.; 3/4 1939: 675 da., 60 ty.; 28/10 1947: 707 da., 16 ty.; 5/9 1950: 667 da., 4 ty.; 22/9 1953: 690 da., 20 ty.; 14/5 1957: 756 da., 17 ty.; 15/11 1960: 790 da., 21 ty.; 22/9 1964: 831 da., 18 ty.

Skove: En del bønderskov, deribl. Mintebjerg skov. Til præsteembedet hører ca. 12 ha skov. Staten ejer Lambjerg Indtægt, 96 ha, der administreres under Sønderborg skovdistr., jf. Ulkebol so. s. 1228.

Fredede oldtidsminder: To langdysser, en hellekiste, 3 langhoje, 30 høje, 9 tuegrave, 5 skålsten, et voldanlæg og en stenalderboplads. De fleste mindesmærker ligger i skovene; således er der i Lambjerg Indtægt 2 langdysser (forstyrrede), 2 langhøje, 24 høje og 3 skålsten og i præstegd.s skov en langhoj, 2 større og en mindre høj og 9 tuegrave. Stenalderbopladsen er i banken Lille Trille ved s.kysten, hvor der er fundet oldsager fra yngre stenalder. Voldanlægget er Brovold, en kredsvold, der afskærer en landtunge, der har været omgivet af vand på de andre sider; der har i vikingetiden el. vel snarere i ældre middelalder ligget et mindre byanlæg; flere hustomter og grave har kunnet spores. – Sløjfet el. ødelagt: 3 langdysser el. høje og 55 høje, hvoraf nogle mul. har været stengrave. – Ved Majbølgd. er undersøgt en boplads m. hustomt fra ældre romersk jernalder; en anden boplads fra sa. tid kendes fra gden Paradis.

Litt.: J. Raben. Udgravningerne i Vikingebyen Brovold, Fra Als og Sundeved. VII. 1932.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Augustenborg herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Hørup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Hørup m. Kirke Hørup og Horuphav, Lambjerg, Majbol, Mintebjerg m. Majbolgård og Mjang. Under Sønderborg forstdistr. hørte Lambjerg Indtægt.

Personregisterdistr.: Hørup.

I H. so. fødtes ca. 1770 nationalbankdirektøren Jacob Thomsen.

Litt.: J. Raben. Fra Horup Sogn, Fra Als og Sundeved. XII. 1937. Vider. III. 79–86, V. 257–65.