Kalundborg

Kalundborg by ligger næsten helt i Kalundborg købstadskommune, i Ars hrd., under 55° 40’ 50” n.br. og 11° 4’57” ø.l. (1°29’ 43” v.l. for Kbh.), beregnet for kirken. Byen ligger n.f. den inderste del af Kalundborg fjord, hvor den lave, 1 km lange, halvø Gisseløre, der er opbygget af strandvoldssystemer, danner en naturlig beskyttelse for byens havn. Fra K. er der ad jernbane og landevej 44 km til Holbæk, ad landevejen 39 km og ad jernbanen 41 km til Slagelse, og ad landevejen 105 km og ad jernbanen 111 km til Kbh. K. er udgangspunkt for statsbanernes overfart over Kolby Kås på Samsø til Århus.

Byens længdeakse forløber parallelt med fjordens n.kyst, og hovedgaderne går i hovedretning ø.-v. 2–400 m inden for kystlinien. Området mellem kysten og hovedgaderne er kun svagt skrånende, mens terrænet stiger stejlt umiddelbart n.f. disse. I Møllebakken nås en højde på 36 m, kun 200 m n.f. hovedgaderne. Mens Møllebakken er beplantet og udgør byens vigtigste parkområde, med vide udsigter ned over byen, fjorden og morænebakkelandet mod n., er hele området ml. Møllebakken og kysten fuldt bebygget med sammenhængende husrækker af huse på 1–4 etager. I den kompakte bebyggelses vestligste del ligger byens ældste kvarterer, med den særprægede, femtårnede kirke, der som byens vartegn kan ses langt bort. Bebyggelsen her er lavere og har en ældre karakter.

N.f. kirken strækker en tidl. sø, Munkesø, som nu er et engdrag 1 m o.h., sig ind mellem Ulshøj (40 m) mod n. og et lavere bakkeparti mod s. Dette sidste er for største delen bebygget med et villakvarter, ligesom her findes parklignende beplantninger. Villakvarteret fortsætter mod v., forbi kvarteret Hestehave, ud langs fjorden med en næsten ubrudt bebyggelse til Blindeinstituttet, der ligesom det 1 km vestligere kysthospital ligger i Raklev so. Et andet betydeligt villakvarter breder sig i bakkelandet ø.f. Møllebakken (Skt. Jørgensbjerg). Endvidere har bebyggelsen bredt sig i stråler ud langs landevejene til Holbæk og Slagelse. Langs Holbækvej ligger således forstadskvartererne Nyvang og Rynkevang (1324 Rinkæøughæ, *1361 Rinkøwe), det sidstnævnte i Årby kom., og langs Slagelsevej den betydelige forstad Kalundborg Lyng, der strækker sig mod s. over de lave strækninger, som udgør fjordens østl. fortsættelse.

Den vigtigste strøggade er Kordilgade, »Kordel« var opr. navnet på den østl., »nedre« bydel, der løber ø.-v. neden for Møllebakken, men også Skibbrogade, der herfra fører ned til havnen og banegården, er en vigtig forretningsgade. Fra Kordilgade fører Volden mod v. til byens gl. torv, hvorfra den gl. hovedgade Adelgade fører Videre mod v. Kordilgades østl. fortsættelse, Skt. Jørgensbjerg, deler sig i Holbækvej og Slagelsevej.

Den kompakte bebyggelse afgrænses mod s. af jernbaneterrænet. Byens banegård ligger n.f. havnen på jernbaneterrænenets s.side. Til havneområdet, der for en stor del ligger på opfyldt terræn, knytter sig betydelige industriarealer. På Gisseløre ligger radiostationen, der er Danmarks stærkeste.

K.s opland er frugtbart og stort; afstanden til de tilgrænsende oplandsbyer er betydelig. K. har derfor fra gl. tid været centrum for en betydelig handels- og håndværksaktivitet, som begunstigedes af den naturligt beskyttede havn. I dag er K. desuden et vigtigt centrum for trafikken ml. Sjælland og Jylland og ikke mindst en betydelig industriby, der ikke blot arbejder for de lokale markeder i byen og oplandet, men også afsætter visse produkter over hele landet.

Kalundborg kommunes samlede areal var 1950: 1395 ha og den samlede længde af gader og veje i 1953: 32,6 km. Af arealet var 1951 686 ha landbrugsareal, 5 ha gartnerier og frugtplantager, 2 ha skove og plantager (inkl. små- og læplantninger), 124 ha bebygget grund og gårdsplads, 126 ha private haver, 103 ha gader, veje, jernbaner olgn., 347 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde olgn. og 2 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtl. ejd. i kom. 53,7 mill, kr., deraf grundværdien 11,6 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1/10 1953 106,7 mill. kr.

K. købstads landdistrikt, der omgav den gl. købstadsbebyggelse mod n., v. og sø., indlemmedes i købstaden 1/4 1933. Heri lå i byens udkant den nu udstykkede Kalundborg Slots Ladegård (Kålund Kloster) og hovedgården Lerchenfeld (53 tdr. hartk., 292 ha, hvoraf 58 skov; ejdsk. 643, grv. 393); hovedbygn. opf. af godsejer Aug. Bang (1914–19). Landdistriktet omfattede desuden største delen af landtangen ml. Saltbæk vig og Sejerø bugt (L. Vrøj og St. Vrøj). På denne tange, ml. Raklev og Bregninge sogne, ligger Saltbækviggd. og L. Vrøj, gd. og hse. Også dette areal indlemmedes i K. kbst., hvortil det i forvejen hørte i kirkl. henseende.

Bygninger og institutioner.

Vor Frue kirke er ved sin sjældne form en af de mærkeligste kirkebygninger i Norden. Den har ganske vist som andre gl. kirker lidt nogen overlast i tidens løb, men ikke mere, end at man nu trods dens anselige alder på henved 800 år kan danne sig et pålideligt billede af dens opr. udseende. Alligevel rummer den gåder både vedrørende udformning og afstamning, fordi dens anlæg som centralkirke med 5 tårne i alt egl. ikke kendes andre steder.

At Esbern Snare grundlagde borgen, er sikkert nok. Skønt det intet sted siges med sikkerhed, er der næppe tvivl om, at han også har bygget kirken. De sen. års indgående undersøgelse af murværk og stil med påfølgende restaurering har da også blotlagt mangfoldige træk, der knytter denne kirke til Valdemarernes øvr. bygningsværker i Danmark (Sorø, Ringsted). K. kirke er da formentlig opf. i tiden 1170–90.

Stammen i kirken er et kvadratisk skib, der på 4 granitsøjler bærer det store centraltårn. Fra skibet udgår 4 lige lange korsarme, der ender i ottekantede tårne. Planen er således formet over et gr. kors og stammer utvivlsomt fra Byzans; mul. har der dog været sydeuropæiske mellemled, som vi nu ikke mere kender. Esbern Snares bygmester har til denne plan, der i Syden ville kræve kupler, føjet et udpræget nord. træk: den store tårnrigdom, der giver kirken et næsten krigersk præg. De sen. års udgravninger i øvrebyen har da også gjort det muligt at placere kirken som et led i omfattende fæstningsanlæg. Vor Frue kirke er således en borgkirke, om end egl. fortifikatoriske træk kun sparsomt er fremdraget.

Kirken er opf. nogenlunde i eet stræk. Enkelte fortandinger og brud røber standsninger og ændrede dispositioner, men længe har arbejdet ikke hvilet. Materialet er røde tegl; soklen er hugget i granit. Vinduerne er efter sidste restaurering højtsiddende og rundbuede og profilerede i kanten, rekonstruerede efter sikre træk på 3 opr. vinduer ind mod det sen. tilføjede sakristi. Der er 3 døre i alt. Kun den sydøstre er opr., men har længe været tilmuret. De 2 andre, i nordre og vestre tårn, er rekonstruerede efter sikre spor. De sidder i murfremspring, der foroven er afsluttet trappeformet. Gesimsen er flere rækker udkragende savsnit.

Tårnene, der nu giver bygn. en livfuld silhuet, var måske ikke planlagt fra begyndelsen, i alt fald næppe i deres nuv. udformning. Flere træk ved bygningshistorien synes at røbe det; i hvert fald er konstruktionen så dristig, at den nærmer sig letsindighed. De 4 tårnes indersider hviler direkte på korsarmenes tøndehvælvinger uden hverken vederlag el. aflastningsbuer; det store centraltårn bæres af skibets 4 granitsøjler, der vel er solide, men næppe synes bestemte til at bære så enorm en byrde, hvad der også sen. medførte en katastrofe, idet tårnet styrtede sammen 1827; det stammer i sin nuv. skikkelse fra restaureringen 1867–71 efter ældre opmålinger. Det har altid været opkaldt efter Jomfru Maria. De 4 andre tårne er nogenlunde velbevaret, om end i det ydre delvis skalmuret og forsynet med nye hætter o. 1870. Det østre tårn kaldes Skt. Anna, det vestre Skt. Gertrud, det søndre Skt. Maria Magdalene og det nordre Skt. Catharina. De har i de øvre stokv. smalle glughuller, men øverst er der åbninger, tvedelt ved småsøjler (opr. af teglsten); lysåbningen bag søjlen er smal som et skydeskår, et af de få træk, der direkte leder tanken hen på et befæstet anlæg. De ottesidede spir rejser sig nu bag smågavle, der for største delen er nye. Sikre er disse gavle kun på ø.- og v.tårnet. Klokkerne hænger i Skt. Anna og Skt. Catharina, nu i klokkestole; tidl., vistnok siden 1600t., hang de i åbne kviste (de s.k. »arke«).

I det indre virker kirken meget lille, særlig efter at rummet ved sidste istandsættelse fik pudsen afbanket og står blankt med mørke, røde teglsten. Skibet er delt i 9 fag, der dækkes af grathvælvinger, som i midten bæres af de 4 granitsøjler. Disse er hugget i 2 stykker med skaftringe på midten; de er for største delen fornyet 1870. Gjordbuerne støttes af vægpiller med halvsøjler ind til alle de smallere sideskibe. Men ind mod hovedaksen i koret og ved indgangen har gjordbuepillerne slanke søjlestave indfældet i fladen. Således er længderetningen fra døren i Skt. Gertrud til alteret i Skt. Annas tårn markeret på en lempelig måde. Korsarmene dækkes af tøndehvælv, tårnenes polygonale afslutninger af mangesidede grathvælv. Søjlernes baser og kapitæler samt vægpillernes indfældede halvsøjler er alle af den sjæll.-lombardiske teglstensstil, helt romansk, fra slutn. af 1100t.

I århundredernes løb kunne Vor Frue kirke ikke undgå ændringer og tilbygninger. Efter en lidt usikker overlevering (Petrus Olai) skal den være brændt 1314; det kan kun have været træværket i tag og spir, ikke den egl. stenbygn., der var intakt lige til 1827. I 1400t. føjedes en tostokværks sakristibygn. til kirkens nordøstre hjørne; det er en sengotisk grundmuret bygn. i 2 stokv. med kamtakkede, blændingsprydede gavle. Det egl. sakristirum i underste stokv. har 4 små hvælvingsfag, båret i midten af en smal ottekantet granitsøjle. Et ligeledes s. 355 sengotisk våbenhus ud for skibets sydøstdør forsvandt 1870. Den største forandring skete dog først ved centraltårnets sammenstyrtning 7/9 1827. Katastrofen kom ikke ganske uventet, men man havde ikke fået gjort noget for at hindre den. Hele midtpartiets indre med søjler og hvælvinger blev knust; dele af granitsøjlerne henligger endnu på kirkegården ved den gl. præstebolig. Kirken blev nødtørftig istandsat med fladt, gipset loft, om end man gerne så rummet rekonstrueret i sin opr. skikkelse. Først 1867–71 foretoges en meget gennemgribende istandsættelse under ledelse af arkt. V. Tvede. Midtskibet med søjler og grathvælvinger samt centraltårnet genskabtes på grundlag af billeder og ældre opmålinger. Rekonstruktionen af enkeltheder som portaler og vinduer var dog næppe helt fyldestgørende, idet datiden ikke var helt fortrolig med den romanske teglstensstil. 1916–21 blev kirken på ny restaureret. Denne gang gjaldt det overvejende det indre, der pietetsfuldt blev istandsat. Søjlebaser og vinduer rekonstrueredes, væggene rensedes for cementpuds, et enkelt senromansk kalkmaleri i korets nordvindue blev fremdraget; også portalerne genskabtes med deres murfremspring, alt efter sikre spor i murværket. Arbejdet lededes af arkt. Andreas Clemmensen, bistået af Mogens Clemmensen.

Dele af kirkegårdens gl., middelald. hegnsmur er bevaret, dog er indgangsportalerne nyere. Om kirkeladen se ndf. En sengotisk præstebolig ved hegnsmuren er også i behold (se ndf.); begge disse bygninger giver sa.m. den femtårnede kirke og andre gl. stenhuse i nabolaget hele denne del af øvrebyen et umiskendeligt præg af middelalder.

Litt.: J. J. A. Worsaae i Danske Mindesmærker. I. 1877. 1–7. Mogens Clemmensen og Vilh. Lorenzen. Kallundborg Kirke. 1922.

Inventar. I det murede alterbord fandtes 1870 et relikviegemme af bly, der atter indmuredes i det. Altertavlen er et rigt, barokt snitværk af Lorentz Jørgensen, ret nøje svarende til Køge og Helsingør, m. relieffer af Kristi fødsel, nadveren, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten og i st.f. søjler figurer af de fire evangelister; den er skænket 1650 af Hans Lindenov, lensmand på K. slot, og hustru, Chr. IV.s og Kirstine Munks datter Elisabeth Augusta, hvis våben er anbragt på den; øverst ses Fr. III.s monogram. På alteret står et lille forgyldt malmkrucifiks fra 1100t. og to par sengotiske alterstager. Den romanske granitfont har om kummen en smuk palmetbort (Mackeprang. D. 92). Prædikestolen, fra 1870, har malerier af A. Dorph: evangelisterne og Paulus. I koret hænger en lysekrone, skænket 1713 af rådmand Chr. Vorndran og hustru Karen Jensdatter Woller. Af kirkens fire klokker er den mindste, »den blå klokke«, fra 1502 (Olaus Benedicti, Uldall. 112), de øvr. fra 1699 (Stephan Scherrenbein), 1732 og 1939. I kirken hænger fire epitafier (Lund. Portrætter. IX. 94) over Sidsel Jensdatter, † 1578, malet trætavle m. versificeret indskr., i sdr. korsarm; 1621, over købmand Hercules Øuerbergh, udsk. ramme af Anders Nielsen Hatt i Roskilde m. familiemaleri (syv pers.), i sdr. korsarm; opsat 1661 over sgpr. Lauritz Nielsen Gram af hans hustru Maren Pedersdatter, maleri af familien (syv pers.) stående inde i kirken, i ndr. korsarm; 1695, borgm. Niels Nielsen Siersted og hustru Anna Hansdatter, sort marmortavle i sandstensramme, i sakristiet.

Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

I kirkegårdens nv. hjørne og indføjet i kirkegårdsmuren ligger ligkapellet; det er en senmiddelalderlig bygning, mulig opr. præstebolig. Den er opf. af røde s. 356 munkesten i munkeskifte, er ikke særlig stor, men havde opr. 2 stokværk. De kamtakkede gavle, der vender mod ø. og v., har rektangulære blændinger, hvis bund på de 3 midterste i østre gavl er mønstermuret i zigzag; i gesimshøjde er der på alle 4 sider et savskifte. Opr. var bygn. ved et bjælkelag delt i 2 stokv., der fik lys gennem en række små vinduer, alle fladbuede i spidsbuet spejl. På væggene i øverste stokv. fandtes kalkmalerier og en indskrift med gotiske minuskler: »Laus in deo in perpetuum« (lovet være Gud i evighed). Indgangen til nederste stokv. var fra kirkegården gennem en smukt profileret dør. – I tiden efter reformationen var huset bolig for rektoren ved byens latinskole, og efter dennes nedlæggelse 1739 har det været fattigskole og senere fattighus. 1877 blev det istandsat og omdannedes til ligkapel; bjælkeloftet mellem de 2 stokv. fjernedes, indgangsdøren gjordes bredere, men de gl. vinduesåbninger bibeholdtes.

En senmiddelalderlig kirkelade ligger, indføjet i hegnsmuren, i kirkegårdens sø. hjørne. Den er opf. af munkesten i munkeskifte, men med stærkt flikket og fornyet murværk. I gavlene mod n. og s. har der været opr. og nu genåbnede portgennemkørsler; bygn. kaldes sædvanlig »dronning Margretes vognport«. Den omdannedes senere til latinskole, men benyttedes efter dennes nedlæggelse 1739 til vognport og materialhus for kirken. I sidemurene er der lyssprækker, der indvendig sidder i fladbuede blændinger. Bygningen, der i tidens løb var stærkt medtaget, blev 1918–19 underkastet en istandsættelse. Gavlenes kamtakker, der var forsvundne, blev genopsat, blændingsdekorationen blev genfremstillet, og portene åbnedes på ny. Det indre blev genskabt som eet stort rum. Laden, der 1905 var erhvervet af Nationalmuseet, blev 1918 på ny overdraget til kirken.

Litt.: Dan Lund i AarbHolbæk 1937. 121–39.

På den 1886 nedlagte Vor Frue kirkegård findes en del gravsten, de fleste fra 1700t., et par enkelte præstegravsten fra 1600t.; den ældste, der opr. lå foran alteret, er en figursten over rigsråd Knud Pedersen Gyldenstierne til Tim, † 1552, og hustru Sidsel Gyldenstierne; han var lensmand på K. slot, mens Chr. II sad fangen der. Ved den forrige rest. blev et lille kapel på kirkens sø.side nedrevet, og 12 kister derfra nedgravedes på kirkegården. På kgd. var endv. begr. teaterkritikeren Peder Rosenstand-Goiske, † 1803, og maleren C. G. Kratzenstein-Stub, † 1816.

Litt.: Chr. Christensen i Kallundborg Avis, 9/7–21/7 1936.

Metodistkirken Bethesda, i Bethesdagade, er indv. 14/6 1891.

Missionshuset Bethania, s.f. Skt. Olai kirkegård, opf. 1892.

Sømandshjemmet i Skibbrogade har læsestue og opholdslokaler for tilrejsende søfolk.

Kristelig Ungdomsforening (KFUM & K.) ejer og har lokaler i Missionshotellet Strandlyst v. havnen.

Om den 1886 nedlagte Vor Frue Kirkegård se ovenfor.

Den nuv. kirkegård, Skt. Olai Kirkegård, v. byens nordl. udkant, opr. anlagt 1831, udvidet gentagne gange, senest 1951, omfatter nu 5,67 ha. Her ligger bl.a. begr. lægen og forf. H. A. Hertz, † 1863, præsten og andelsmanden H. C. Sonne, † 1880, boghdl. O. H. Delbanco, † 1890, lægen og personalhistorikeren F. L. E. Smith, † 1893, seminarieforst. John Klingemann, † 1915. godsejer, s. 357 etatsråd E. Holm, † 1917, borgmester, folketingsmand Fr. Andersen, † 1944, lokalhistorikeren, kredslæge J. S. Møller, † 1950. Endvidere fællesgrav for eng. flyvere og fællesgrav for ty. soldater, begge fra krigen 1939–45, samt et stort, smukt træ-mindekors over forliste søfolk fra K. i de to verdenskrige.

Rådhuset, ved torvets ø.side, ligger på den gl. slotsplads, opr. opf. 1854 for ca. 30.000 rdl. som råd-, ting- og arresthus for K. samt Ars-Skippinge herreder, overtaget 1940 af K. byråd, efter forhandling med justitsministeriet, og ombygget til rådhus med kontorer og byrådssal. Justitsministeriet overtog i stedet den tidl. tekniske skole og indrettede heri politistation og retslokale. Selve arrestbygningen forblev uforandret, idet der dog blev anlagt en færdselsgang til retslokalerne.

Det kommunale skolevæsen (fællesundervisning for drenge og piger siden 1901) omfatter skolen ved Torvet og skolen ved Volden. 1953 var der tilmeldt 1250 elever. Skolen har en 4-årig grundskole med 675 elever, en særskole-afd. med 50 elever, en eksamensfri mellemskole med 250 elever og en eksamensmellemskole m. realklasser på 275 elever. Ved skolevæsenet er ansat 2 skoleinsp., 2 viceskoleinsp., 8 overlærere og 25 lærere og lærerinder samt 2 timelærere. Der er til skolevæsenet knyttet skolelæge, skoletandlæge, børnebibl., børnelæsesal og fritidshjem.

En ny grundskole er under opførelse i den østl. bydel med indretning af i alt 14 klasseværelser og gymnastiksal.

Lundemarksskolen er en privat skole, der drives som grund-, mellem- og realskole, med ca. 175 elever.

Kostskolen Kålund Kloster – i tilknytning til Lundemarksskolen – drives privat og har ca. 50 elever (drenge og piger i alder 7–17 år). Skolen er beliggende i Kålund Klosters hovedbygning (se s. 364).

Teknisk skole ejes af Kalundborg Håndværkerforening, der oprettede den første skole 1863 i lejede lokaler. 11/12 1887 fik skolen egen bygning (nu politistationen), og 30/10 1939 indviedes den nuv. skole (i Vænget) m. 7 klasseværelser samt festsal i kælderen. Skolen benyttes om sommeren til vandreherberg (Dansk Vandrelaug).

Kalundborg Handelsskole (opret. 1898) drives af Kalundborg Handelsstandsforening og anvender skolelokalerne i skolen ved Torvet.

Kalundborg Bibliotek (i Ole Lunds gård, se s. 364) opret. 1901, er centralbibliotek for Ars-Skippinge og Løve hrdr. samt Samsø, rummer 27.000 bd. foruden 2900 bd. i børnebiblioteket i sa. bygn.

Kalundborg og Omegns Museum, der har lokaler i den Nationalmuseet tilhørende Lindegård (se s. 363) er oprettet 26/3 1908, åbnet 16/7 1910, udvidet og omordnet 1912–14, 1930–32 og 1953–54, således at museet nu råder over hele Lindegården, hvor samtl. lokaler efterhånden vil blive indrettet til museumsbrug. Saml. består af genstande fra K. kbst. samt Ars-Skippinge og Løve hrdr. og omfatter: forhistorisk saml., saml. af genstande fra K. og omegn fra middelalder til nyere tid, byhistoriske saml., en række borgerstandsinteriører bestående af empirestue, barokstue og rokokosal, apotek, endvidere bondeinteriørerne Jerslevstue, Røsnæsstue, vævestue m.v., håndværkersaml., saml. af landbrugsredskaber olgn. samt endelig en enestående dragtsaml., omordnet og opstillet i fuldt moderne lokale 1953. Denne saml. omfatter en komplet repræsentation af særprægede s. 358 egnsdragter fra Røsnæs, foruden andre vestsjæll. folkedragter, højerestandsdragter og en omfattende tekstilsaml. fra såvel by som omegn. Til saml. hører tillige en 1952 opstillet modelby af Kalundborg o. 1650, skænket af K. kommune. (Ill. vejledning v. kredslæge J. S. Møller. 1936).

Amtssygehuset. Det første sygehus for både byen og amtets landkommuner blev opf. 1872 ved rådhuset (bygn. indgår nu i skolen ved Volden). 1924 opførtes et nyt sygehus ved Nørre Allé (arkt. Ejnar Andersen) m. plads til 67 samt en epidemiafd. m. plads til 25 patienter. Ved sen. udvidelser er der nu i alt på sygehuset plads til 145 senge. 1950 blev der opf. 2 boliger for funktionærer og sygeplejersker.

I alderdomshjemmet Højbo v. Møllebakken er indrettet 40 værelser og 2 sygeværelser.

Kommunen har forskellige steder i byen opført 4 ejendomme til aldersrentenydere med i alt 44 lejligheder.

Kalundborg Asyl (Børnehave) stiftet 1840, indrettet i egen bygn. Volden 7, har plads til ca. 60 børn i alderen 2–7 år.

Dansk Røde Kors Børnehave oprettet 1952, Nørre Allé 59–61, har plads til ca. 33 børn i alderen 3–7 år.

Det tidl. Strandhotel Kærhus på Kystvejen blev 1953 købt af det kgl. Blindeinstitut på Røsnæs (se under Raklev so.) og vil 1954 blive indrettet til hjem for 15 skolepligtige blinde børn med supplerende defekter.

Børnekurstedet Esbernhus (opret. 1913) på Kystvejen har plads til ca. 25 børn i alderen 3–12 år.

Håndværkermestrenes Fond og Fribolig, Torvet, opret. 1850 af den da stiftede Haandværksmestrenes Forening (fra 1862 kaldet Haandværkerforeningen; Litt.: Kalundborg Haandværkerforening 1850–1925, udg. 1924). Bygn. opf. 1856 afgiver fribolig for 8 trængende håndværksmestre og saadannes enker.

Kalundborg Haandværkssvendes Fond og Fribolig, Slotsgade, opført 1882, m. 8 lejligheder (delvis fribolig).

Foreningen Sømandshjemmet Enigheden har siden 1877 ejet ejd. i Strandstræde, m. 14 lejligheder (forbeholdt medl., event. som fribolig for aldersrentenydere).

Odd-Fellow Logen »Andreas Holck« ejer logebygning og forretningsejendom i Skibbrogade.

Frimurerlogen »Esbern Snare« ejer logebygning på Lundevej.

Af understøttelsesforeninger kan i øvrigt nævnes: Brødrenes Hjælpeforening (stiftet 3/11 1884) og Kalundborg Broderlige Hjælpeforening (stiftet 4/3 1897).

De kommunale værker: Gasværket, opf. 1894, sen. udv., årl. prod. 1.033.000 m3. Vandværket: det første opf. 1894, er sen. udv. m. vandværket i Tranemose (v. Lerchenfeld) 1935 og vandværket i Dejvad (15 km ø. for byen i Avnsø so.) 1950. Årl. vandforbrug 1 mill. m3.

Elektricitetsværket, opf. 1908, udv. 1930 m. en 600 hk dieselmotor og 1939 m. en 1100 hk dieselmotor. Værket er medinteressent i Isefjordsværket og Nordvestsjællands Elektricitetsværk og modtager strøm derfra. Der afsættes årlig 5 1/2 mill. kwt.

Banegården er opf. 1875 (opr. tillige til posthus og telegrafst.). 1944 opførtes Vænget en forstærkerstation, hvortil 1948 telegraf- og rigstelefonekspeditionen s. 359 overførtes. I tilslutning til forstærkerstationen opførtes nyt Postkontor, taget i brug 1951.

Toldkammeret, v. banegården, er opf. 1874.

På halvøen Gisseløre findes Kalundborg Radiofonistation, der 1927 blev opret. som Danmarks hovedsender m. en 7,5 kw langbølgesender. Antennen bæres af 2 stk. 100 m. fritstående tårne. 1933 blev dette anlæg udskiftet m. en 60 kw langbølgesender. Ved dobbeltprogrammernes indførelse 1/10 1951 oprettedes her yderligere en 100 kw mellembølgesender m. en 144 m høj af barduneret gittermast som antenne. I løbet af 1954 vil en 200 kw sender overtage langbølgeprogrammet, og i denne anledning er tårnenes højde forøget til 117 m.

Af andre bygninger kan nævnes: Andelsbankens afd. (opret. 1940), egen bygn. fra 1939, Handelsbankens afd. (opret. 1921 ved overtagelse af den likviderede Kalundborg og Omegns bank) egen bygn. fra 1912, ombygget 1937, Landmandsbankens afd. (opret. 1883), egen bygn. fra 1916, Hotel Postgaarden m. teatersal, bygn. fra 1898 (ejes nu af Arbejdernes Fællesorganisation i Kalundborg) – alle beliggende i Kordilgade – Kalundborg Svane Apotek i Lindegade (se ndf. s. 364) biografteateret Biografen i Skibbrogade (drives af kommunen), Jernbanehotellet på havnepladsen og Kalundborg brandstation m. havnefogedbolig samt Zoneredningskorps v. havnen.

Lystanlæg o.l. Fra Vester Havnevej til sportspladsen ved Gisseløre fører Strandstien (opr. anlagt som Strandpromenaden af Kalundborg Forskønnelsesforening, langs fjorden). Ved sportspladsen ligger den kommunale Søbadeanstalt samt Gisselørerestauranten (ejes af kommunen). I byens vestl. udkant ligger plantagen Ellinglund, med Kalundborg Skøjteløberforenings skøjtebane. Tæt derved ligger den kommunale lejrplads med hus til opsynet og teltpladser for såvel vandrere som automobilister. Kålund Klosters have er nu offentlig park (fra 1948).

På Møllebakken n.f. byen, der i ældre tid var en nøgen bakke m. 7 stubmøller, er der nu et stort anlæg, hvorfra man har en smuk udsigt over byen og fjorden. Anlægget påbegyndtes 1866 af købmand O. M. Thrane, men er senere overtaget af kommunen. I tilslutning til anlægget findes en restauration, Møllebakke-Pavillonen. På Møllebakken findes tillige Kalundborgs vandtårn, hvortil der er adgang i sommertiden. Herfra storslået udsigt over omegnen. Til Møllebakken fører køreveje fra ø., v. og n., medens der fra s. fra Kordilgade fører en smuk, beplantet stentrappe op til anlægget (anlagt 1931 af private). På Møllebakketrappens afsatser er opstillet en Genforeningssten (indskrift: »Atter det skilte bøjer sig sammen« og årstallene 1864–1920, samt: »Kalundborgs borgere rejste denne sten«) samt en buste (af Gunnar Hammerich 1935) af indenrigsminister Ove Rode, der repræsenterede Kalundborg-Samsø-kredsen 1910–27 (indskrift under busten »1867–1933«, og på soklens fod »Tro imod det bedste i vort danske Sind«. (Begge sten var tidl. opstillet ved kirken). På Skt. Jørgensbjerg står Fredsstenen, grænsemærket for byens gl. retsområde, en granitsten m. indskr. »Fredssteen er Callundborg Wartegn« (Hugo Mathiessen. Gl. Vartegn, i Vor Fortid. 1917). 494–95).

I Kalundborg findes flg. mindeplader: Ejendommen »Gyths gård« Torvet 12 »Her fødtes Sigrid Undset Aar 1882« (jf. ndf. s. 364 f.; Jul i Kalundborg. 1943. s. 360 3–5), ejendommen Skibbrogade 8 »Maleren Johan Thomas Lundbye, født i dette Hus 1/9 1818, faldet i Slesvig 26/4 1848. Han satte Spor i dansk Malerkunst«, ejendommen Skibbrogade 19 »Her dræbtes den sagesløse unge Jørgen Manniche Aftenen før den tyske Kapitulation 4/5 1945 ramt af tyske Kugler«.

Af større industrivirksomheder nævnes: Kalundborgs Andels Svineslagteri, der blev opført 1896, udvidet 1953–54. Beskæftiger 65 arbejdere og funktionærer. 1952 blev der slagtet ca. 50.000 svin. – A/S Kalundborg Olieraffinaderi, der ligger ved østhavnen, beskæftiger ca. 40 arbejdere. – Motorfabriken A/S Bukh, opført 1915, beskæftiger ca. 200 arbejdere. Erhvervede 1950 et areal på 16.346 m2 ved den nye østhavn, hvorpå der blev opført en ny fabriksbygning med et bebygget areal på 5.850 m2. – A/S Lidano producerer mælke- og iskræmpulver. Eksporterer bl.a. til Mellem- og Sydamerika samt Afrika. – A/S Dansk Svovlsyre- og Superphosphatfabrik, København, der overtog det tidligere skibsværftsareal, opførte 1929–30 en ny, moderne fabrik; fabriksarealet andrager 6,2 ha, fabrikken har egen kaj; årlig produktion 55.000 t 75% svovlsyre og 140.000 t superfosfat, 175–250 arbejdere. – Endv. Margarinefabrikker, dampmølle, møbelfabrikker, metalvarefabrikker, trævarefabrik, bogtrykkerier.

Af andre virksomheder kan nævnes Øernes Andelsselskab for Indkøb af Foderstoffer, A/S Importkompagniet, A/S Kalundborg Kul Kompagni, Det sjællandske Frøavlskompagni A/S, Kalundborg Tømmerhandel, A/S Kalundborg Trælastkompagni, B. P. Olie Kompagni A/S. I/S S. P. Jensen & Co.

I byen udkommer »K. Folkeblad« (og »Samsø Folketidende«), grl. 1907, medens »Holbæk Amts Venstreblad« og »Sjællands Posten« har lokalredaktioner.

Havnen, ved den dybe og let tilgængelige K. fjord og beskyttet af halvøen Gisseløre, har gode betingelser, og den har også i ældre tid været regnet for Sjællands bedste havn næst Kbh.s. Den har fra middelalderen været meget stærkt benyttet, da en stor del af overfarten til Jylland gik over K., hvorfra der også i sin tid eksporteredes meget korn til Norge og England. På et tidspunkt var 24 skibe hjemmehørende i K. I mange år fandtes kun to broer, Smakkebroen og Koffardibroen. Det er dog først i 1800t., at der er gjort noget alvorligt for havnen. Den gamle skibbro, der deltes i en vestl. arm, som benyttes af færgesmakkerne (Smakkebroen), og en østl. til handelsskibenes brug (Koffardibroen), er fjernet for at give plads til dampskibsfarten; 1853–54 opførtes der en stenmole m. m., og senere er der foretaget nye udvidelser, således 1898, da bolværket udvidedes mod s. (Jf. Dan Lund. Fra Vikingbaad til Motorskib, Jul i Kalundborg. 1938. 11–15). 1874 blev jernbanen ført til K., og samtidig blev der etableret fast dampskibsforbindelse med Århus.

Samtidig med en havneudvidelse 1883 ud for jernbanestationen blev ø.molen anlagt. I årene 1908 til 1913 foretoges store havneudvidelser mod v., hvorved Koffardibroen og resten af Smakkebroen forsvandt. 1917 foretoges den store opfyldning mod ø., hvor ingeniør V. Henckel anlagde et skibsværft med flydedok. 1918–19 beskæftigede værftet ca. 1200 arbejdere. 1919–20 havde forholdene imidlertid udviklet sig således, at det blev nødvendigt at foretage en likvidering af værftet. 1925 blev den nye ø.havn med 7 m bassinet anlagt. 1929, da Dansk Svovlsyre- og Superphosphatfabrik havde overtaget det tidl. skibsværftareal, anlagdes på s.siden et bolværk. Ud for dette bolværk og i sejlrenden blev der s. 361 uddybet til 8 m. Den sidste havneudvidelse blev foretaget 1940, da den nuv. oliehavn blev anlagt, og samtidig hermed blev sejlrenden til oliehavnen uddybet til 9 m. K. er således en af de få provinshavne, som har en vanddybde på 9 m. 1954 udgør havnens samlede areal 313.000 m2, og bolværkslængden er 1425 m, hvortil kommer 420 m kaj ved fiskerihavnen. Bolværkshøjde 1,6–1,9 m. Største havnedybde er 9 m ved 150 m kaj. Frilager ved havnen. Ved havnen findes kornelevator, transportabelt elektr. lossespil, silopakhus, havnespor og bunkerkulstation. Havnevæsenet bestyres af et havneudvalg, under hvilket sorterer en havnefoged. Gennem fjorden fører en række røde ledefyr, på Gisseløre findes et fyr med hvidt hurtigglimt (og tågesirene), og fra Gisseløre fører grønne ledefyr til havnen. Ved havnen er der lods, som lodser mod s. til Korsør og Nyborg, mod v. til Fredericia, mod n. til Frederikshavn og mod ø. til Helsingør.

Jernbaner. Anlægget af den nordvestsjællandske jernbane blev (efter fremkomsten af forsk. projekter, bl.a. det at føre banen over Frederikssund og på en fast bro over Roskilde fjord) if. lov af 26/2 1869 overdraget til det sjæll. jernbaneselskab ved konc. af 2/10 1871. Den 79 km lange bane fra Roskilde over Holbæk til K., der byggedes af Privatbanken, har, når alt medregnes, kostet ca. 9,6 mill. kr., men stod kun selskabet i 7 1/3 mill.; den åbnedes 30/12 1874, foreløbig dog kun for en indskrænket drift indtil 1/5 1875. Ved de sjæll. jernbaners køb if. lov af 2/7 1880 overgik den sa.m. selskabets øvrige baner til staten. (J. Duus. Nordvestbanens Tilblivelse, AarbHolbæk. 1944, 94–115). Om K. -Værslev-Slagelse s. 362 banen se under Slagelse. Der er projekteret dobbelt spor fra Værslev til K. Færgefarten over Samsø til Århus overgik sept. 1914 fra DFDS til staten, og den besørges nu af moderne hurtigtgående motorskibe.

I 1952/53 er i retning mod Århus overført 153.000 rejsende og 11.500 automobiler og i retning mod K. 159.800 rejsende og 11.900 automobiler. Fra K. station er i sa. år befordret 77.000 rejsende og afsendt 151.000 t. gods.

Fra K. udgår følgende bilruter: K.-Asnæs-Nykøbing Sj., K.-Bjørnstrup-Røsnæs havn, K.-Blindeinstituttet-Kysthospitalet, K.-Gørlev-Slagelse, K.-Ruds Ved-by-Sorø, K.-Svinninge-Holbæk, K.-Fuglede, K.-Svebølle, K.-Værslev-Hørve, K.-Særslev.

Gamle huse. Byen er rig på maleriske, gamle stræder og smøger, ofte med stentrapper, omgivet af lave, kalkede, teglhængte småhuse. Navnlig i byens vestl. del omkr. kirken er dette gammeldags købstadspræg bevaret, og der er i det sidste halve hundrede år ved fredninger og servitutter gjort meget for i fremtiden at kunne fastholde det karakteristiske gl. bybillede, der også for kirkens virkning i byen og i landskabet er så afgørende. K. udmærker sig endvidere bl. alle da. købstæder ved at have fire middelald. stenhuse i behold, alle i den vestl. del. Foruden de to, der er omtalt under kirken (se s. 355 f.), ligger der på hjørnet af Præstegade og Skibslågestræde et pynteligt, rankt lille senmiddelald. stenhus opf. i to stokv. med hvælvede kældre af røde munkesten, det har middelald. skiftegang med spidsbuede blændinger om vinduerne, savskifte under tagskægget og trappegavle, af hvilke den østl. er glat, formodentlig fordi den har stødt op til en anden bygn., medens den vestl. er prydet med blændinger. Mod s. har der været et trappetårn, der har formidlet adgangen til begge stokv. Kun den nederste del af tårnet er nu bev. som kældernedgang. I det indre findes rester af kalkmaleridekorationer. Om husets ældre historie vides intet. I 1800t. tjente det en tid som sygehus, senere beboedes det af private. 1905 købte konsul W. F. Bestle huset og skænkede det til Nationalmuseet. Det blev rest. 1935 af C. M. Smidt, ved hvilken lejlighed de fladbuede vinduer i spidsbuede spejl rekonstrueredes.

Bedre historisk kendt er den anselige middelald. gård, Adelgade 6–8, som har været i de sen. katolske Roskildebispers eje. (1401 nævnes »bispegården« i K., 1539 nævnes et hus, der har været stald til den gl. biskopsgd. og 1440 og 42 et øde stenhus, der kaldtes den gl. biskopslade). Den nuværende vinkelbygning har antagelig udgjort syd- og vestfløjen i en firlænget gård. Den vestl. fløj, gavlhuset, blev 1539 overladt byen som rådhus og brugtes som sådant til det nye rådhus’ opførelse 1854. Arresterne fandtes dels i kælderen, dels i stueetagen ved siden af rådhussalen. Tingstuen og arrestforvarerens bolig lå i sen., nu forsv. tilbygninger i n. og s. Vestfløjen er rest. 1953–54 (ved Aage Roussell) og indrettet til byarkiv, medens sydfløjen anvendes til beboelse. Begge bygn. er opf. i senmiddelalderen af munkesten. Vestfløjen står ukalket med spidsbuer om døre og vinduer i gavlen ud mod gaden. Den glatte gavlspids er sen. ommuret. I sydfløjen, der er gulkalket, er de spidsbuede vinduesblændinger i nederste stokv. tilmurede, og der er indsat alm. små vinduer. I det lave øvre stokv. er bev. en ejendommelig dekoration bestående af firkantede blændinger adskilte ved lodrette vredne stave.

På Adelgades søndre side op mod kirken ligger en statelig række bindingsværkshuse i to stokværk. De to nærmest kirken, nr. 19 og nr. 17, »Schous Gaard«, stammer fra beg. af 1600t. De er knægtbyggede både til gaden og til gården og har mønstermurede tavl i rige variationer og akantusdekorationer på knægtene. Nr. 19 blev rest. 1907 (ved C. M. Smidt) hvorved de opr. små vinduesstørrelser genskabtes i stedet for sen. indsatte, større vinduer. Også i nabohusene, nr. 15 og 13, står der renæssancebindingsværk bag de pudsede façader. I nr. 13 ses endnu de udskårne knægte under tagskægget.

Fra det udskårne bindingsværks sidste periode stammer Lindegade 1–3, hjørnet af Skibbrogade. Huset, der er i to stokv., har bruskbarokke vrængmasker på knægtene. På dørhammeren er skåret: »Gvd welsigne din Indgang oc bevare din Udgang INBH 1681.«

Fra forsk. tider stammer det store bindingsværkskompleks lige v. f. kirken, Lindegården, der efter traditionen har fået navn efter lensmanden på K., Christian IV.s svigersøn, Hans Lindenov. Sen. har gården været ejet bl.a. af Joachim Gersdorff og af statholder Jørgen Bjelke. Ældst af bygningerne fra ca. 1650 er nordfløjen langs Algade, fraregnet de sidste syv fag mod v., der rummer »riddersalen« med smukke rokokodekorationer. Disse fag hører konstruktivt til vestfløjen, der tillige med sydfløjen er opf. ca. 1755 af amtsforv. Rasmus Salten, der endvidere ombyggede østlængen og mellemlængen. Også i fagene lige ø. for s. 364 riddersalen og i sydlængens østende (havestuen) indrettede Salten værelser med rokokodekorationer, beslægtede med Lerchenborgs udsmykning. Endelig 1785–86 opførtes den søndre gårds østlænge. I 1800t. var gården købmandsgård. Da den 1907 truedes med nedrivning, købtes den af etatsråd G. Bestle, der 1921 skænkede den til Nationalmuseet. Siden 1910 har Kalundborg og Omegns Museum (s. 357) haft til huse i gården, der er blevet rest. på forskellig vis.

Barokken er karakteristisk repræsenteret ved det lille gavlkvisthus, Adelgade 10, med den smukke gadedør. »Bryggergården«, Kordilgade 83, er i sin grundstamme ligeledes en barokbygn. med »brudt tag«, men noget ændret i 1793.

Fra 1700t. er endvidere det toetagers grundmurede pakhus, Skibbrogade 41, den lille akcisebod på Skt. Jørgensbjerg ved indkørslen til byen, samt den statelige Lund’ske købmandsgård, Kordilgade 1–3, med en 15 fag lang, glat bindingsværksfaçade i to stokv. Jf. s. 357.

Blandt K.s gl. huse må også omtales Kålund Kloster, den tidl. hovedbygn. på Kalundborg slots ladegård. Den imponerende, to stokv. høje og 87 m lange bygn., hvis forbillede må søges i Asiatisk Kompagnis pakhus på Christianshavn, er bygget af general Christian Lerche til Lerchenborg 1751–52, formodentlig med J. C. Conradi som arkt. Ved lisener er façaden inddelt i 35 fag med portgennemkørsel i det særlig fremhævede midtparti, der bærer Lerches våben. 1949 har den helfløjede avlsgård måttet vige for en vejudvidelse. Jf. s. 357 og 370.

Fra ca. 1763 stammer apoteket, Lindegade 4 et lidt provinsielt, men festligt dekoreret rokoko-gavlkvisthus med mansardtag opf. for apoteker Andreas Lorentzen Beck formodentlig af Kalundborgbygmesteren Philip Hartmann. Huset er 1921 rest. af arkt. Mogens Clemmensen.

Et 1901 nedbrændt hus, Kordilgade 36, havde en med apoteket meget nær beslægtet façade. Navnlig denne brand 1901 i forb. m. de krav til modernisering, som en levende forretningsgade stiller, har i Kordilgade kun efterladt få huse i den gl. skikkelse. Trods ændringer fremviser endnu husene nr. 9, 11, 13 og 15 prøver på nobelt købstadsbyggeri fra omkr. 1800. I gården til nr. 8 er bev. en smuk svalegang, men navnlig bag den nordl. husrække i Kordilgade op mod Møllebakken findes endnu maleriske gårdinteriører, fx. gården nr. 69 fra 1822 og nr. 61 med et imponerende pakhus.

Fra nyklassicismens tid stammer »Gyths gård«, Torvet 12 (mindeplade se s. 359).

Litt.: C. M. Smidt. Fra det gl. Kalundborg, AarbHolbæk. 1908. 113–33. – Om Lindegården: C. M. Smidt i Arch. IX. 1907. 453–62. J. S. Møller. Lindegaarden, AarbHolbæk. 1941. 37–105; 1942. 5–84. – Om den Lundske Købmandsgaard: O. Lund. Af Livet i den gamle Købmandsgaard, Erindringer fra K., s. 365 AarbHolbæk. 1910. 39–76; 1911. 50–105. – Chr. Elling. Lerchenborg og den vestsjællandske Rokoko, AarbHolbæk. 1934. 137–61.

Indbyggerantallet i K. kommune var 7/11 1950: 8603 fordelt på 2851 husstande (1801: 1322, 1850: 2490, 1901: 4322, 1930: 6926), inkl. forstaden Rynkevang i Årby kom. 1950: 8704, 1930 (inkl. Rynkevang samt Skt. Jørgensbjerg, der indlemmedes i kbst. 1933): 7506 indb.

Efter erhverv fordelte folkemængden i K. inkl. forstæder sig 1940 i flg. grupper: 497 levede af landbrug, 3405 af håndværk og industri, 1339 af handel og omsætning, 902 af transportvirksomhed, 594 af administration og liberale erhverv, 979 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 137 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1952 var der ved K. toldsted hjemmehørende flg. skibe over 20 brt.: 2 dampskibe m. i alt 3893 brt., 9 motorskibe m. i alt 28.141 brt. og 3 sejlskibe m. motor m. i alt 149 brt.

Skibsfarten på K. omfattede 1952: 1313 indgående skibe m. 248.894 t. gods, hvoraf 247 m. 227.495 t. fra udlandet, og 1313 udgående skibe m. 114.900 t. gods, deraf til udlandet 296 skibe m. 38.176 t. Af det udlossede gods var 72.600 t. kul og koks, hovedsagelig fra udlandet, 34.551 t. mineralske olier, hovedsagelig fra udlandet, 116.390 t. mineraler, især svovlkis, råfosfat olgn. til svovlsyre- og superfosfatfabrikation (hovedsagelig fra udlandet) og 15.106 t gødningsstoffer fra udlandet.

Der var i K. købstad 1/1 1953 i alt 419 automobiler, hvoraf 217 personbiler, 13 drosker, 10 rutebiler m.v. og 179 vare- og lastvogne samt 65 motorcykler og 58 cykler m. hjælpemotor. 9 omnibusruter på fra 15 til 60 km udgår fra byen. På disse ruter kørtes i sommeren 1953 ca. 9000 km ugtl.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 267 håndværksog industrivirksomheder m. i alt 1700 beskæftigede og 4755 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 27 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 192 beskæftigede og en omsætning på 30,4 mill. kr., 135 detajlhandelsvirksomheder med 400 beskæftigede og en omsætning på 17,1 mill. kr., samt endelig 28 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 118 beskæftigede og en omsætning på 2,1 mill. kr.

Kreaturholdet var i juli 1951: 49 heste, 220 stk. hornkvæg, (heraf 114 malkekøer), 70 svin og 2587 høns.

Finansielle forhold. Kom. driftsindt. udgjorde 1951/52 2.805.000 kr., skatterne indbragte 2.274.000 kr. (heraf opholdskom.skatten 2.002.000 kr., erhvervskom.-skat 18.000 kr., og aktieselskabsskat 121.000 kr., ejendomsskyld 52.000 kr., grundskyld 64.000 kr.), afgifter og kendelser 112.000 kr., overskud af vandværker ÷ 20.000 kr., gasværker 90.000 kr., elektricitetsværker 208.000 kr.

Af udg., i alt 2.751.000 kr., var sociale udg. 745.000 kr., udg. til skolevæsen 317.000 kr., biblioteksvæsen 41.000 kr., medicinalvæsen 288.000 kr., rets- og politivæsen 1000 kr., vej- og kloakvæsen 338.000 kr., gadebelysning 17.000 kr., snekastning 6000 kr., off. renlighed i øvrigt 52.000 kr., brandvæsen 17.000 kr., administration 244.000 kr. Kommunens formue udgjorde 31/3 1952 9,3 mill. kr., hvoraf 5,3 mill. kr. i faste ejd. og 3,1 mill. kr. i værdipapirer olgn.; kom. gæld 2,8 mill. kr. og legatkapitalen 189.000 kr. Havnens indt. var 1951/52 483.000 kr., dens udg. 472.000 kr., dens formue 3.269.000 kr. og dens gæld 2.537.000 kr. Kommunens skatteprocent var 1952/53 9,3, ligningsprocenten 9,5.

K. udgør i kirkl. henseende eet so. og eet pastorat under Ars og Løve hrdr.s provsti. Der er en sgpr. og en residerende kapellan.

Øvrighed. Byrådet består af 11 medl.

K. hører under 13. retskreds (K., tingsted i K.), 10. politikr. (K.), er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Holbæk amtsstuedistrikt m. amtsstue i Holbæk, K. lægekr., 14. skattekr. (K.), 15. skyldkr. (Holbæk amtr.kr.), amtets 4. folketingsvalgkr., dets 3. forligskr. og udgør 2. udskrivningskr., 370. lægd. Kalundborg kbst. er sessionssted for lægderne nr. 1. og 352–370.

K. købstad udgør tillige m. en del af Årby kom. 38. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 10. politikr.

Kalundborg slot.

Navnet K. (i ValdJb. Kalundæburgh og Kalændæburgh, Saxo: Kalunda urbs; navnet kommer af kå, ɔ: allike) opstår først, da Esbern Snare o. 1170 havde anl. den faste borg og mulig kirken her. Man ved dog, at der tidl. har ligget et lille bysamfund i bunden af den rolige og dybe fjord, som bar navnet Hærvig, og hvor ledingsflåden samledes flere gange. Det er således sandsynligt, at man må søge det ældste bysamfund omkr. Kordilgade, på det flade land neden for Møllebakken. Kordel (1401 Cordel, *1361 Cordale) regnedes i middelalderen for en særlig bydel, der opr. havde sin egen kirke, viet til Skt. Olaf; og den dag i dag har denne s. 367 bydel sit særl. præg som det travle handelskvarter i modsætning til det højereliggende, mere stillestående kvarter omkr. kirken. Dette kvarter, øvrebyen, har været en i Danmark enestående befæstet bydannelse, grl. af Esbern Snare o. 1170. Ved hjælp af en kopi af et kort fra 1650 i Nationalmuseet, suppleret af arkæologiske undersøgelser gennem det sidste halve hundrede år, er man i stand til at danne sig et ret pålideligt indtryk af det befæstede, middelald. K.

Den egl. befæstede by var anl. på en lille banke, strækkende sig fra ø. til v. i en længde af lidt over 300 m og ca. 200 m bred på det bredeste sted. På det højeste sted opførtes den femtårnede kirke. Byen beskyttedes på alle sider af ringmure og voldgrave, der fik vand fra den mod n. liggende Munkesø. Men desuden var der anl. to egl. borge for enderne af byen, adskilt fra denne ved vandgrave, men dog så nært knyttede sammen med den befæstede by, at hele anlæget var at betragte som en forsvarsmæssig enhed. I forhold til den nuv. by strakte det gl. befæstede K. sig fra Lindemannsstræde i ø. til Lindevænget i v., hvor der nu ligger sparsomme fundamentrester af den vestre borg. Mod s. fulgte voldgraven nogenlunde de nuv. gader Bag Slotsgraven og Lundevej og mod n. Skolegade. Af hele dette store anlæg er der nu, foruden kirken, kun de omtalte fundamenter i Lindevænget tilbage.

Det i den sen. middelalder så berømte K. slot var identisk med den østligste af de to borge. Det led så meget under Karl Gustafs besættelse af Sjælland 1658–60, at det snart efter gik helt i forfald, og ikke en sten over jorden vidner nu om dette store bygningskompleks’ beliggenhed; men takket være afbildningerne fra 1600t. får man et indtryk af slottet. Det bestod af en indre kerne, fem sammenbyggede længer omkr. en gårdsplads med brønd i midten, det hele omgivet af en ringmur. Byens nuv. rådhus er opf. næsten midt i dette indre slotskompleks. Hovedbygn. var i flere stokv. Den nordøstl. fløj havde i hver ende et tårn; her s. 368 fandtes endvidere riddersalen, medens et kapel lå i den sydøstre fløj. (1364 nævnes Skt. Georgs kapel, 1457 Johannes Evangelists kapel). Et af tårnene benyttedes til fangetårn. Et stykke uden for den indre ringmur stod endnu en ringmur med mindre halvrunde og større firkantede tårne, forbundet med ringmuren om byen. Ml. slottets indre ringmur og byen var en voldgrav. Imellem de to ringmure, dels sammenbygget med den ydre, dels fritliggende, lå flere bygninger og tårne, af hvilke borgens egl. fangetårn, Fars Hat, mod n. var rundt, mens de andre. Folen i nø.hjørnet, Malttårnet og Bryggerstårnet mod sø. samt Smedetårnet mod sv., havde firkantet grundplan. Det højeste og sværeste af tårnene var Folen, der lå frit ml. ringmurene. Heri gemtes rigets dressel ɔ: arkiv, (se C. C. Werlauff. Efterretninger om det gl. Rigs-Arkiv paa K. Slot, i Ny Minerva 1807. 4. Kvartal. 97 ff.). Ved en gravning 1910 stødte man på grundstenen til Fars Hat, der viste sig at have haft en udvendig diameter på 8 m, og 1926 fandtes de ca. 3 m svære grundmure til Folen. Langsiden i dette vel Danmarks største middelald. tårn målte 17 m. Om de indre bygningers alder kan intet siges, men det er sandsynligt, at den ydre ringmur med de svære tårne stammer fra Valdemar Atterdags tid.

Af selve bymuren fandtes der 1907 rester ved højbyens nordvestre hjørne. Der spores i disse ruiner to byggeperioder, idet der først har stået en meget svær, ca. 2,5 m tyk bymur med et halvrundt hjørnetårn, som sen. er blevet afløst af betydelig spinklere mure og et kvadratisk hjørnetårn. Disse ruiner ligger nu synlige. Også byens sydvestre hjørnetårn med et par stræbepiller er fundet. En del af tårnet strækker sig ind under Lindegårdens bygninger, hvor murrester er afdækkede 1952–53. Hvor Algade udmunder lige v. for Lindegården, synes der at have ligget et svært firkantet tårn og et porttårn, der formidlede adgangen over den daværende grav til et tilsvarende porttårn på den vestl. borg.

Ringmuren om byen (den yngre ringmur) med de vekslende halvrunde og firkantede tårne er formodentlig opf. samtidig med den østl. borgs ydre ringmur og tårne.

Ved v.enden af højbyen lå den vestre forborg, skilt fra byen ved en bred voldgrav. Denne borgs grundplan blev genfundet ved grundudgravning 1907. Nationalmuseet erhvervede derefter pladsen, det s.k. Lindevænge, og i de flg. år blotlagdes ruinen. Borgen, der har haft en uregelmæssig femkantet form, var omgivet af en ringmur og havde i hjørnet mod v. et porttårn, ligesom der midt på langsiden mod ø. var et porttårn, der korresponderede med højbyens vestre porttårn på gravens anden side. Også ved borgens sydøstre hjørne synes der at have stået et tårn, hvis sydmur har hvilet på et par svære murpiller ud i graven. Langs den sydvestre ringmur har ligget en bygn. med kælder i den østl. ende. Denne kælder, opført af kampe- og munkesten, er delvis bev. med kældertrappen og rester af en bagerovn. Her fandtes løstliggende et 8-kantet søjleskaft med tilhørende trapezkapitæl af granit. Også langs den nordvestre ringmur har der ligget en bygn., der på et vist tidspunkt har været nedbrudt s. 369 og er genopf. en meter smallere end opr. Hele murbehandlingen tyder på, at de omtalte ruiner af vestre forborg stammer fra romansk tid, sandsynligvis opført af Esbern Snare. Vestre forborg blev ikke i middelalderens løb udbygget i sa. grad som den østre. På et vist tidspunkt blev der midt i borggården opf. en mægtig, 45 m lang, treskibet hestestald, til hvis s.side der har sluttet sig en rundbygning, 15 m i diameter, sandsynligvis et ridehus. (Sammenlign hestestald v. Gurre slot, ovf. s. 101). Ruinerne i Lindevænget er nu tilgængelige for offentligheden.

Litt.: C. M. Smidt. Fra det gl. K., i AarbHolbæk. 1908. 113–33. Sa. Kalundborg, i NationalmusA. 1936. 21–36. Hugo Matthiessen. Folen paa Kalundborg Slot, i AarbHolbæk. 1927. 182–200. Vilh. Lorenzen. Hvor laa det ældste Kalundborg Slot, i AarbHolbæk. 1924. 53–65.

Kalundborg slot og ladegård (Kålund Kloster). Esbern Snare anlagde o. 1170 en borg ved Hærvig, den fik navnet K. Borgen gik over til hans datter fru Ingeborg af K., g.m. drost Peder Strangesen († 1241). 1262 blev den inddraget under kronen, fordi hun havde støttet Abel i hans kamp mod kongen. 1285 blev borgen plyndret af den no. fribytter jarl Mindre Alf. Erik Mændved gav den i forlening til sin broder Christoffer; da denne blev konge, fik den hallandske herremand Knud Porse († 1330) K. i forlening, enken hertuginde Ingeborg beholdt det til 1341, da hun afstod det til Valdemar Atterdag, som forinden forgæves havde forsøgt at tage det med magt. 1360 holdtes stort danehof på slottet. Bl. lensmændene på K. kendes Jens Ever 1364, Herman Flemming 1397, Anders Jepsen Lunge 1419, Torbern Jensen (Sparre) 1439, Joachim Flemming 1444–45, Anders Jensen (Passow) 1454, Didrik Jensen (Quitzow) 1465, Hans Navl 1470–77, Jep Lang 1490–1504, Lasse Navl 1504, Peder Lauridsen Baden 1511–14, Christian Rantzau 1514–17, Hans Krafse 1517–23. 1482 fik dronn. Dorothea K. som enkesæde, og her døde hun 1495. Slottet blev ofte benyttet som statsfængsel, bl. fangerne var domprovst Jacob Lange, der deltog i Jens Grands strid med Erik Mændved 1294; biskop Rudolf af Skara og grev Otto af Repin blev indsat her efter slaget ved Falköping 1389. 1520 blev Sten Stures enke, fru Kirstine Gyldenstierne, hendes moder fru Sigrid Banér, hendes børn Gustav og Magdalena og nogle sv. adelsfruer anbragt s. 370 her. Da Chr. II 1523 flygtede fra Danmark, var Claus Eriksen (Ravensberg) lensmand på K. Han overgav det ved en list til Mogens Gøye og fik derved smædenavnet »Slippeslot«. Under grevens fejde blev slottet erobret af grev Christoffer, og Lange Herman fik det i forlening, men han måtte 1536 overgive det til Mogens Gøye. Det havde derefter lensmændene: Knud Pedersen Gyldenstierne 1536–52, Steen Rosensparre 1552–66, Peder Bille 1566–80, Sten Brahe 1580–81, Herman Juel 1581–85, Frans Rantzow 1587–88, Hak Ulfstand 1588–91, Korfitz Viffert 1591–92, Steen Brahe 1592–1620, Kai Rantzau 1620–23, Otte Brahe Pedersen 1623–24, Hans Lindenov d.æ. 1624–39, Hans Lindenov d.y. 1639–58, Joachim Gersdorff 1658–62. 1549 fik den fangne Chr. II ophold p. K., og her døde han 1559. Blandt sen. fanger var den sv. gesandt Steen Eriksen 1565 og den sv. feltherre Carl Mornay 1566–73. Christoffer Dybvad blev anbragt her for sine angreb på adelen 1620–22. Militært havde slottet ikke længere betydning. 1658 blev det taget af svenskerne og sprængt i luften. Hans Lindenov d.æ. lagde nogle af landsbyen Urøs gde. under K. ladegård, og Hans Lindenov d.y. nedlagde resten 1647. 1664 blev K. ladegård med 136 tdr. hartk. og 6782 tdr. hartk. bøndergods udlagt til Gabriel Marselis. Sønnen Frans Marselis fik gden efter ham og fik den 1687 gjort til en fri sædegd. (1688: 139 tdr. hartk., 342 tdr. land. under plov). 1702 købte Carl greve Ahlefeldt, Tranekær († 1722) gden. Den blev efter hans død udlagt til grevinde Walter og købtes 1724 på auktion af den eng. købmand Christoffer Watkinson. Dennes arvinger solgte 1742 K. til general Christian greve Lerche til Østrupgd., der 1752 opførte den nu stående hovedbygning. Han opret. 1755 stamhuset Lerchenborg, hvorunder K. ladegd. blev lagt. 1792 solgte Georg Flemming greve Lerche gden til landvæsenskommissær Peder Kraft for 70.000 rdl., denne solgte den 1796 til kommandør Peder Stub, der 1807 overdrog den til sin svigersøn Jacob Schnell for 196.000 rdl. Efter dennes fallit købtes den 1826 af Christian v. Barner († 1864), sønnen Leopold Theodor v. Barner († 1868) overtog gden, som hans enke Mathilde Leontine Margarete f. Feddersen beholdt til 1887, da den mangeårige forp. Otto Frederich Christian Anton Lawaetz († 1914) købte den.

O. F. C. A. Lawaetz overdrog den 1907 til sønnen, forp. C. A. N. Lawaetz; denne gav den navnet Kålund Kloster og overdrog den 1942 til sine 8 børn, som 1946 solgte den til dyrlæge W. Lænkholm for 1.600.000 kr.; efter at have frasolgt en del jord, bl.a. til Kalundborg kom., solgte han 1948 K. til et udstykningskonsortium, der helt har udstykket gården; avlsbygningerne er nedrevet og hovedbygn. solgt til skolehjem.

Litt.: Godsark. LAS. – William Norvin i DSlHerreg. I. 1944. 453–60.

Den to stokv. høje, ca. 87 m lange hovedbygn. er opført 1752 af Chr. Lerche (hvis navn står over porten), da det gl. gråbrødrekloster var nedbrudt. Jf. s. 364.

Lerchenfeld blev opret. som avlsgd. under grevskabet Lerchenborg af jord fra Kalundborg ladegd. o. 1790 med 47 tdr. hartk. og 225 tdr. hartk. bøndergods. 1792 købtes den af forp. på Kalundborg ladegd. Adolph Christian Windersleff, som 1802 solgte den til amtsforv. Christian Agerup og forp. Ole Rasmussen for 68.000 rdl. 1805 købte forp. på Bavelse Hans Henrich Friesleben L. for 89.000 rdl. og han solgte den 1809 til Niels Giersing, Nørager, og gross. Peder Rudolf Vilhelm Mariboe, der igen 1811 solgte gden til gross. Christian Rothe († 1852) for 150.000 rdl. Sønnen Carl Rothe overtog den 1845, efter hans død året efter solgte enken Hedvig Valborg Rothe gden til Christian v. Barner, som s.å. afhændede den til forp. Søren Larsen, der 1854 afhændede den til apoteker, statsråd Emil Holm († 1917). Holm solgte den 1914 til Aug. Bang til Cathrinebjerg, der opførte den nuv. hovedbygn.; han solgte den 1919 til ritmester, kmjkr. O. F. G. R. v. d. Maase, som 1928 solgte den for 1/2 mill. kr. til godsejer A. Poulsen, tidl. Hillerødsholm. 1946 købtes den af den nuv. ejer, godsejer E. M. Clausen, Hvedholm, for 910.000 kr. Jf. s. 352.

Litt.: L. F. la Cour i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 377–81. AarbHolbæk. 1943. 67–91.

Historie. Om K.s anlæggelse og ældste historie se under K. slot. I ly af Esbern Snares borg opstod et bysamfund, der var befæstet med mure og tårne. Inden for dette byområde opførtes i slutn. af 1100t. den store femtårnede Vor Frue kirke (s.d.). 1200t. var en kraftig opgangstid for byen, der havde en betydelig søhandel. Da borgen 1341 erhvervedes af Valdemar Atterdag, begyndte K.s storhedstid. Meget tyder på, at Valdemar Atterdag har revet den gl. borg ned, flyttet den længere mod ø. og opf. en ny og større befæstet borg. Denne dannede rammen om en række vigtige rigsmøder 1357 og 1360, de s.k. danehoffer. På det sidste beseglede kongen den vigtige gensidige pagt mellem kronen og folket, der går under navnet Valdemar Atterdags håndfæstning af 1360. Også i den flg. tid var slottet rammen s. 371 om vigtige møder og store fester, og en række betydningsfulde dokumenter er udfærdiget her. I et af borgens svære tårne, det s.k. Folen (se ovf.), opbevaredes middelalderen igennem en række vigtige dokumenter. Kongernes hyppige besøg på slottet og de mange gæster, der fulgte hoffet, har betydet meget for det til borgen knyttede bysamfund.

Det middelald. bysamfund lå omkr. borg og slot oppe på bakkerne. I 1200t. indstiftedes et gråbrødrekloster i byen af grevinde Ingerd af Regenstein (mul. 1239). Kirken indviedes dog først 1279. Klosteret var beliggende på nuv. Kalundborg Ladegårds plads. I byen fandtes endvidere et Skt. Gertrudsgilde og et Skt. Knudsgilde. Man har bev. fortegnelser over det sidste gildes medlemmer fra 1300- og 1400t. Endvidere er der bev. et meget interessant drikkebæger fra dette gilde. Mod ø. uden for byen lå en Skt. Jørgensgård. Den sidste guardian for klosteret Melchior Jensen var påvirket af Luthers lære, og allr. 1532 blev munkene udjaget. Melchior Jensen endte sine dage som sognepræst i det nærliggende Raklev. Klosteret omdannedes til en ladegård til K. slot, og de gl. bygninger blev nedbrudt i løbet af 1700t. Foruden klosterkirken og Vor Frue kirke lå der i byens nordvestl. I hjørne endnu en kirke, kaldet Skt. Olai, der utvivlsomt har været byens egl. sognekirke. I ældre tid hørte Raklev so. ind under denne kirke, men da dette so. fik sin egen kirke, og borgerne beg. at bruge Vor Frue kirke, forsvandt betydningen af Skt. Olai kirke. Bygningen blev dog stående til 1800t., og da den lå højt, anvendtes den til sømærke. Selve bygn. brugtes som gravkapel.

Byens ældst kendte privilegier er givet af kong Hans 1485. De blev udvidet 1495, efter at byen var blevet hærget af en stor brand. Borgerne fik ved sa. lejlighed tilladelse til selv at vælge byfoged, og det pålagdes dem at forsyne husene med tegltage. K. var i middelalderen Sjællands 4. største by, og de hyppige kongebesøg på slottet har skabt liv i byen og givet god omsætning til borgerne. Endvidere havde byen et udmærket opland, og de gode besejlingsforhold stimulerede den inden- og udenlandske handel.

Ved udgangen af middelalderen var K.s storhedstid forbi. Slottet dannede ikke længere rammen om storpolitiske forhandlinger. K. blev en ganske alm. provinsby, hvor borgernes liv hengled uden større begivenheder. Grevens fejde var en svær prøvelse for byen, og 1617 ramtes den på ny af en heftig brand. I løbet af 1600t. flyttede adsk. borgere bort fra øvrebyen og slog sig ned nærmere fjorden og i det kvarter mod ø., som fra gl. tid benævnedes Kordel (nuv. Kordilgade). 1658–60 besattes byen af sv. tropper, og slottet blev ødelagt. De flg. 100 år har sikkert betegnet en stilstandsperiode for byen, men med landboreformerne i 1780erne og den stigende europæiske efterspørgsel efter da. korn pustedes nyt liv i de økonomiske forhold. I slutn. af 1700t. åbnedes en ny landevej til Holbæk, og der skabtes herigennem en bedre forb. med oplandet. Medens byen 1645 talte 1139 indbyggere, var befolkningstallet 1801 steget til 1322.

Også i 1800t. var korneksport ved siden af landbrug byens naturlige næringsveje. Hertil kom fiskeri på fjorden. K. var endvidere et vigtigt overfartssted til Jylland. Ved en forordn. af 1674 var smakkefarten til Århus blevet reformeret, og fra 1684 sejlede 2 smakker ugentlig i hver retning. Fra 1833 indrettedes dampskibstrafik med postsejlads, og Samsø og Tunø blev anløbet regelmæssigt. Da jernbanelinien Roskilde-Korsør var åbnet 1856, tabte forb. over K. sin betydning, og der åbnedes en konkurrerende rute Korsør-Århus. Det betød derfor meget for byen, at det efter års anstrengelser lykkedes at få anlagt en bane fra Roskilde over Holbæk til K., åbnet 1874. Fra 1868 havde D. F. D. S. besejlet ruten K.-Århus. Fra nytår 1875 fik denne rute en stadig voksende betydning.

Åbningen af jernbanen 1874 øgede byens betydning som udskibningshavn for korn og andre landbrugsprodukter, ligesom byen forsynede oplandet med en række vigtige forbrugsvarer. I 1700t. havde byen haft en omfattende handel på Norge. Efter Norges løsrivelse fra Danmark 1814 var det navnlig Englandshandelen, der havde betydning. Byen måtte imidlertid konkurrere hårdt med Holbæk om denne handel. Længe klarede man sig med en ret primitiv skibbro. 1853–54 anlagdes en ny stenmole, og også sen. er foretaget store havneudvidelser. 1898 fik K. ligeledes jernbaneforb. med Slagelse over Værslev. Fra sept. 1914 overtog staten dampfærgefarten til Samsø og Århus.

Fra midten af 1800t. voksede en industri frem. Af større virksomheder må nævnes Andelssvineslagteriet fra 1896, den elektro-mekaniske fabrik Avanti fra 1916 (nu margarinefabrik) og skibsværftet fra 1917, nu ophørt. Desuden oprettedes bryggerier, maskinfabrikker, savværker olgn.

1901 ramtes K. af en stor brandkatastrofe, der lagde henved 1/4 af byen i aske. Det var kvarteret mellem Kordilgade og havnen, der brændte. Også 1920 opstod der en omfattende brand. Udviklingen gik dog stadig fremad. 1901 talte byen 4322 indbyggere, og 1950 var s. 372 tallet steget til 8603. Byen havde 1921–54 socialdemokratiske borgmestre, men ved kommunevalget marts 1954 fik den borgerlige fællesliste flertal i byrådet.

Litt.: Beskrivelse over Staden Kallundborg tilligemed Hans Jacob Paludans Levnetsbeskrivelse, udg. af P. Paludan. 1788. M. M. Lund. Optegnelser om Kallundborg Kjøbstad. 1854. F. Algreen-Ussing. Bidrag til Kallundborgs Historie. 1859–60. Sa. Efterretninger om Kallundborg. 1869. Festskrift i Anledning af Kalundborg Handelsforenings 50 Aars Jubilæum. 1900. C. M. Smidt i AarbHolbæk. 1908. 113–33. O. Lund smst. 1910. 39–76; 1911. 50–105. Hans Rasmussen. Kalundborg. Gamle Bygninger. 1920. E. Marquard. Nogle Aktstykker vedr. Kalundborg By i ældre Tid, i AarbHolbæk. 1927. 106–35. H. Hjelholt. Kalundborg Bys Grundtakst 1791, AarbHolbæk. 1931. 101–12. V. Hermansen. Træk af Kalundborgs Historie i Middelalderen. smst. 1934. 119–36. Henrik Larsen. Kalundborg By og Omegn i Fortiden, smst. 1936. 125–58.

I K. fødtes 1599 skolemanden Hans Pedersen Kalundborg, 1649 Sophie Amalie friherreinde Lindenov, 1743 landmanden og officeren A. Falkenskiold, 1755 præsten Peder Paludan, 1756 broderen præsten Johan Paludan, 1818 maleren J. Th. Lundbye, 1824 forf. Adolph Hertz, 1839 præsten Carl Cederfeld de Simonsen, 1863 præsten Jul. Ifversen, 1864 præsten og forf. H. Lawaetz, 1873 kgl. kammersangerinde Margrethe Lendrop, 1877 general F. V. Olsen, 1882 den no. forfatterinde Sigrid Undset.

Fredede oldtidsminder: På Kålund Klosters jord, højt over byen, ligger den anselige Ulshøj. – Sløjfet: 4 høje; en af dem, Bavnehøj i Hestehaven, indeholdt flere grave fra ældre bronzealder; fra en høj ved Lerchenfeld haves en armring af tyndt guldblik over en bronzetråd fra yngre bronzealder. – Fra Byens Mose et togrenet, ornamenteret spidsvåben af hjortetak.