Lundum sogn

(L.-Hansted kom.) omgives af Tolstrup og Hansted so., Nim hrd. (Tamdrup so.) samt Østbirk so. Mod ø. ligger et ret jævnt og frugtbart bakkeland, men mod v. er landskabet kraftigt eroderet af vandløb, som danner dybe slugter ned mod Hansted-tunneldalen, hvori Hansted å danner skel til Nim hrd. Langs n.grænsen løber Holtvad bæk mod ø. De lermuldede jorder er delvis skovløse og hører til de bedste i hrd.

Areal i alt 1960: 1059 ha. Befolkning 26/9 1960: 443 indb. fordelt på 116 husstande (1801: 275, 1850: 498, 1901:415, 1930:476, 1955:414).

I so. byerne: Lundum (*1390 Lundum; u. 1786) m. kirke, præstegd., sportsplads, savværk (i tidl. ml.), dambrug (ved tidl. elværk), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Lundumskov (*1349 Lundomskouff; u. 1783) m. forskole (opf. 1923, arkt. Larsen; so. er tilsluttet centralskolen i Egebjerg, Hansted so.), bibl. (i skolen; opret. 1937; 1900 bd.) og forsamlingshus (opf. 1889, udv. 1961). – Saml. af gde og hse: Heden; Ødekirke Hse; Skytteled. – Gårde: Dagmarsgd. (12,0 tdr. hartk., 76 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 335, grv. 189); Stenkær (10,2 tdr. hartk., 83 ha; ejdv. 450, grv. 197); Lundum Møllegd. (1578 Lundum Mølle); Lundumgd.; Engholm.

L. so., der sa. m. Hansted so. udgør ét pastorat under Voer og Nim hrdr.s provsti, Århus stift, og én sognekom., hører under 41. skattekr. (Horsens), men i øvrigt under de sa. kr. og sa. tingsted som Østbirk so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 158. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den højtliggende kirke består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus fra 1700t. mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre og en del frådsten på skråkantsokkel. Den rektangulære s.dør, der er noget udv., er i brug, medens den tilmurede n.dør kun spores svagt. Af opr. vinduer, alle tilmuret, spores et på korets og to på skibets n.side. I det indre har koret i sengotisk tid fået et krydshvælv, mens skibet har et buet træloft fra 1800t. Det sengotiske v.tårn er opf. af munkesten og genanvendte kvadre. Dets underrum, der har otteribbet hvælv, åbner sig mod skibet ved en bred spidsbue. Af gavlene, der vender i ø.-v., er den mod ø. bev. m. rig blændingsdek. af tvillingrundbuede højblændinger m. lille, dobbelt rundbueblænding i toppen over savskifter. V.gavlen er vistnok fra 1700t. 1886 føjedes til tårnet et trappetårn af store, røde mursten på granitsokkel. Det lille våbenhus m. kantgesims langs taggavlen er vistnok fra slutn. af 1700t. Ved en ombygning af det indre o. 1880–90 fik triumfmuren nygotiske former. – Altertavle i renæssance fra beg. af 1600t., nu helt afrenset og m. indridset bill. på træ, Kristus velsigner menigheden, af Fjeldskov. Stager i renæssance, o. 1590–1600. Romansk granitfont m. glat, foroven gnidret profileret kumme på ny fod. Lille krucifiks fra 1600t. Prædikestol i højrenæssance, o. 1600 m. smalle fyldinger og toskanske hjørnesøjler. Skriftløs klokke, ret ubestemmelig, men vist fra nyere tid.

En kgl. vildtbanesten m. Chr. VI.s navnetræk og årst. 1743 står ved Dagmarsgd.

Skove: Mod sø. en del af Rådved-Kærsgård plantage (resten i Hansted so.), i alt 40 ha. Plantagen er anl. 1903. Til præstegden hører 7 ha, til Dagmarsgård 5 ha og til en gd. i Lundum 5 ha.

Fredede oldtidsminder: På Julianelyst mark det smukke, firsidede dyssekammer Gammelmand m. en stor dæksten; i Julianelyst skov en mindre høj. – Sløjfet el. ødelagt: 5 høje. – Ved Lundumskov og Ødekirke Huse er der fundet lerkargrave fra ældre romersk jernalder.

Litt.: J.P. Bøttiger. En Salmebogssag fra 1858, Kirkehist.Saml. 1887–88. 300f.