Simested sogn

(S. kom.) omgives af Ålborg a. (Binderup, Kgs. Tisted, Durup og Stenild so. i Gislum hrd.) samt Hvilsom, Hvam, Ø. Bølle og Testrup so. Et engdrag, hvori Nørager å strømmer mod n. til Lerkenfeld å, danner skel til Ålborg a., mens den ligeledes af brede enge omgivne og regulerede Simested å skiller so. fra Hvilsom. Den nordl. del er et stærkt bakket randmorænestrøg (Hverrestrup bakker), hvori Bavnehøj når 70 m. Bakkerne er rige på stejle, lyngklædte skrænter, vandhuller og noget skov og plantage. Størst er Skatskov ved Højslev vandml. Den sydl. del er mindre højtliggende, men med en tydelig bakkeorientering fra øsø. mod vnv. Her ligger den dybe Bystrup dal, der åbner sig i Simestedådalen, og der er adsk. moser og kær. I øvrigt er jorderne jævnt gode uden for bakkestrøgene. s. 273 Gennem so. går jernbanen Hobro-Løgstør (Simestedstat.), hovedvej A 13 og landevejen Hobro-Løgstør.

Areal i alt 1960: 3786 ha. Befolkning 26/9 1960: 1226 indb. fordelt på 363 husstande (1801: 429, 1850: 630, 1901: 1088, 1930: 1288, 1955: 1316). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 957 levede af landbrug m.v., 154 af håndværk og industri, 50 af handel olgn., 46 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv og 104 af aldersrente, pension, formue olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Simested (*1495 Semestedt, 1501 Simistet, Simestet; u. 1785 og 1796–97) m. kirke, præstebol., centralskole, bibl. (i skolen; opret. 1891; 2700 bd.), missionshus, sportspl., afholdshotel, filial af Ålestrup Sparekasse, andelsmejeri (opret. 1913), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Torup (her? *1396 Todrup, Totrup, 1466 Tharupp, 1477 Thorop; u. 1796) m. Boldrup jernbanehpl.; Hverrestrup (1477 Viriestrop, 1478 Hværæstrvp; u. 1785, 1792 og 1794) m. Eveldrup (1477 Evelstrvp, 1524 Eebelstrvp, 1546 Ebbildrvp) præstegd. – Saml. af gde og hse: Guldager (*1470 Gulagger, 1483 Gulagher, 1499 Guldager; u. 1796); Båndrup (1524 Barndrop, Bandrvp; u. 1787); Skedshale (*1454 Skiedshale; u. 1801); Korsø (*1472 Korsberg, Korses, 1524 Kaarszøø; u. 1802) m. forskole og bibl. (i skolen; opret. 1918; 1300 bd.); Dalsgd. Hse (1524 Dalsgardt). – Gårde: hovedgd. Korsøgd. (1664 Korszøegaard; 11,0 tdr. hartk., 238 ha, hvoraf 74 skov; ejdv. 470, grv. 171); Grandgd.; Bjergegd. (*1512 Biergraff, Bierge gard); Højslev ml.

S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Testrup so. ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Bølle so. So. udgør 5. udskrivningskr., 317. lægd og har sessionssted i Ålestrup.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk tårn i v. og våbenhus fra 1884 mod n. Den romanske kirke er opf. af granitkvadre på karnisprofileret sokkel. Begge døre er bev., n.døren i brug, s.døren tilmuret. S.døren overdækkes af en stenbjælke m. lille græsk kors under sparremønster. Et enkelt opr. vindue er bev. i korets n.mur. I sengotisk tid tilføjedes mod v. tårnet, hvis krydshvælvede underrum har spids tårnbue. En fritrappe på n.siden fører op til mellemstokv., og gavlene, der vender mod ø. og v., er glatte. Ved sa. tid indbyggedes et otteribbet krydshvælv i koret, og korbuen udvidedes vistnok, dog med benyttelse af de gl. kragsten. Skibet har bjælkeloft. Bygn. er gentagne gange underkastet omfattende reparationer for brøstfældighed, og våbenhuset er fra 1884. – Altertavle 1883 med maleri, den korsfæstede, af A. Dorph. Kalk 1722 af Ålborgmesteren Ths. Hansen Pop (Bøje. 1477). Romansk granitfont, glat kumme på tovstavprydet pyramidestub-fod. Prædikestol 1884 med evangelistmalerier. Orgel skænket 1891 af frk. Behrend. Et maleri af Lars Hellevad til Korsøgård, der har hængt bag orgelet, er ikke forefundet 1961. Klokke af mesteren Petrus de Randrusia o. 1440 (Uldall. 160). – På kgd. n.f. koret romansk gravsten af granit m. relief af processionskors.

Korsøgård erhvervede rigsråd hr. Morten Jensen (Gyrstinge) kort for sin død omkr. 1447. Den arvedes af sønnen rigsråd Oluf Mortensen (Gyrstinge), hvis datter Anne bragte gden til sin mand Peder Skram (Fasti) († o. 1540). Derpå ejedes den af deres søn Erik Skram (Fasti) († 1568), men beboedes 1543 af Christen Grøn. Allr. 1563 ejede Laurids Eriksen Skram (Fasti) († 1587) K., der af hans datter Maren, enke efter Jakob Hardenberg, 1624 blev efterladt til søsterens datterbørn Oluf og Lisbeth Daa (g. m. Jakob Ulfeldt), der 1634 solgte den til hr. Mogens Kaas (Sparre-K.) († 1656). Hans søn Erik Kaas ejede den (10 tdr. hartk.) 1663, og den siges da tidligere at have været en bondegd. Han mistede den 1666, da Christen Olufsen i Viborg gjorde indførsel i den. 1681 solgtes den til Peder Benzon til Havnø († 1701); Niels Benzon kompletterede den 1702 på sine broderbørns vegne med 200 tdr. hartk. bøndergods. 1721 solgte ritmester Hans Benzon K. (14 tdr. hartk.) m.m. til Christoffer Rosenørn til Hersomgd. († 1745). På auktion efter dennes søn oberstløjtn. Peder Rosenørn 1775 blev den (14, 45 og 210 tdr. hartk.) for 22.500 rdl. købt af Conrad Jørgen Friis († 1778). Hans dødsbo solgte 1778 K. på auktion for 20.000 rdl. til Lars Hellevad († 1823) og hans fætter H. A. Tegder († 1811), der 1796 for 7200 rdl. blev eneejer og frasolgte en stor del af godset. Hans enke Kirstine Schaarup ægtede 1812 M. Galthen Kruuse († 1825), der fortsatte godssalget. 1828 fik forvalter Ch. E. Agier for 14.700 rdl. skøde på K., som Kirstine Schaarup dog ejede endnu ved sin død 1837; derefter købte A. M. Lund († 1863) den for 12.000 rdl. Hans søn P. H. Lund solgte 1864 K. til rigsgreve Christen Frederik Ernst Rantzau († 1870), hvis enke Emilie Weitzmann 1871 solgte den (15 1/2 tdr. hartk.) og Hvilsom kirke (18) m.m. for 29.000 rdl. til forpagter W. Fritze. 1887 blev K. ved tvangsauktion udlagt til Landmandsbanken i Kbh. for 80.000 kr., s.å. afhændedes den for 117.500 kr. til N. J. Poulsen († 1888), efter hvem den arvedes af cand. jur. A. S. Behrend († 1890). 1892 købtes den af V. Løhde, men kom til Jydsk Kreditforening, som 1896 solgte den for 84.000 kr. til Th. Schmidt, der 1915 solgte 130 ha til Viborg Amts Udstykningsforening og 1931 solgte hovedparcellen til Chr. Greve. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sv. Christiansen i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 586–89. DLandbr. VI. 512–13. JySaml. 4. Rk. VI. 42–43, 113 m.fl.

Hovedbygningen, der tidl. var af bindingsværk fra midten af 1700t., er totalt ombygget 1911 og udvidet 1951, mens de store avlsbygninger af kampesten fra 1870erne endnu står.

I so. nævnes tidl. gden Hedegård (1683 Hedegaard) og en mølle Tasdal (1558 Thasdall), der vistnok har ligget ved Tordal bro.

Hvor Viborg-Aalborgvejen passerer Simested Aa har der været en hvælvet, middelald. Stenbro, svarende til Løvel (se S. 327). Rester fandtes 1900 (H. Matthiessen. Viborg Veje, 1923. 37).

Skove: N. i so. langs hovedvej A 13 ligger Skatskov, der overvejende består af egekrat; rester af et tidl. større skovområde. Terrænet er delvis meget bakket og med mange smukke partier. Det samlede areal er 106 ha, der er opdelt på flere ejere. S. i so. ligger Korsøgård plantage, anl. 1886, 39 ha, der hovedsagelig er tilplantet 1890–1910, og Troldskoven plantage, ca. 18 ha, tilplantet omkr. 1945. Begge disse plantager tilhører Korsøgd. Herudover findes flere plantager på tidl. lyngbakker (Hverrestrup bakker).

Fredede oldtidsminder: 2 langdysser, et dyssekammer, 2 langhøje, den ene 75 m lang, og 88 høje; af disse sidste ligger de 37 på den lange bakkeryg Hverrestrup bakker; en af disse er den anselige Bavnehøj, og her ligger også dyssekammeret. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse og 122 høje. – I Langemosen ved Hverrestrup er fremkommet et betydeligt offerfund fra yngre bronzealder: hængekar, halsring, 3 armringe. En jernalders boplads kendes n.f. Torup.

I Simested so. fødtes 1813 botanikeren S. Drejer.

S. havde ved reformationen Hvam og Hvilsom som annekser. I klemmebrev af 1555 bestemtes, at der skulle holdes en kapellan med bolig i Hvam; men 1805 nedlagdes embedet, og samtidig blev Hvam og Hvilsom ét pastorat. 1817 blev Testrup anneks til S. 1825 blev Hvam og Hvilsom igen annekser til S., medens Testrup blev lagt til Gislum og Vonsild i Ålborg a., og 1859 blev de lagt til Vester- og Øster Bølle; 1879 udskiltes Hvam og Hvilsom, og Testrup kom igen til S.