Bjerring sogn

(Bjerringbro kom.) omgives af Hjermind og Bjerringbro so., Houlbjerg hrd. (Gullev og Sahl so.) samt Vindum og Mammen so. Ved grænsen til Houlbjerg hrd. løber Gudenåen mod ø. i en bred dal med sandede jorder og begrænset af erosionsskrænter, hvori flere korte sidedale munder (Vindum dal, Harpedal). I øvrigt er terrænet ret fladt og med overvejende lermuldede jorder. Mod sø. ligger Bjerring skov, et besøgt udflugtssted. Gennem so. går banen Langå-Viborg-Struer.

Areal i alt 1960: 1175 ha. Befolkning 26/9 1960: 484 indb. fordelt på 131 husstande (1801: 181, 1850: 273, 1901: 438, 1930: 450, 1955: 412).

I so. byen: Bjerring (1346 Beringh, 1355 Byring, 1472 Bieringh, Beringhæ; u. 1789) m. kirke, præstegd., skole (7-klasset, opf. 1910) m. bibl. (opret. 1939; 1100 bd.), missionshus (opf. 1901, rest. 1951), forsamlingshus (opf. 1901, rest. 1935) og andelsmejeri (opf. 1886, omb. 1898 og 1950). – Saml. af gde og hse: Bjerring Hede; Nedermark; Vagthøjsfald. – Gårde: Serupgd. (1346 Seythorp).

B. so., der sa. m. Bjerringbro so., Hjermind so., Hjorthede so. og Lee so. udgør én sognekom., Bjerringbro kom. (opret. 1/4 1955, se under Bjerringbro so.) og sa. m. Mammen so. ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vinkel so. So. udgør 4. udskrivningskr., 517. lægd og har sessionssted i Bjerringbro.

Kirken, der ligger højt m. udsigt over Gudenådalen, er en romansk kvaderstensbygn. bestående af apsis, kor og skib m. sen. tilføjet tårn mod v. og et våbenhus ved n.døren. Den opr. kirke, hvis mure hviler på dobbelt profilsokkel, har kraftigt formede firesøjlede portaler af Viborgtype mod n. og s., hvoraf den sdr. er tilmuret, mens den ndr., der i sit tympanonfelt har relief m. to løver, stadig er i brug (Mackeprang. JG. 102 ff.). Portalerne sidder tæt ved v.gavlen og fører ind til en forhal, der er adskilt fra skibet ved en rundbuet arkade, og hvis tykke mure tyder på, at den opr. var beregnet på, at den skulle danne underdelen af et, mul. aldrig fuldført, tårn (opmålt i Studierejser af Kunstakademiets Elever 1876. II. pl. 7). Kirkens mure er delvis omsat 1889. Det senmiddelald. tårn, der har glatte gavle mod n. og s., er forneden opf. af granitkvadre, foroven af munkesten, men stærkt skalmuret i sen. tid; kirken vides således at være repareret 1754 (Pont.Atlas. 661). Våbenhuset af røde mursten på granitsokkel byggedes 1889 som erstatning for et ældre af bindingsværk ved den ovenn. rest. 1889 (arkt. Cl. Aug. Wiinholt); ved sa. lejlighed blev korbuen fornyet og udv. I det indre dækkes kor og skib af bjælkeloft, der i ny tid er dekoreret; apsis har halvkuppelhvælv, og tårnrummet, som åbner sig mod den romanske forhal m. en rundbue, er krydshvælvet. En kalkmalet dekoration fra o. 1520, fundet 1888, blev atter tildækket (MagnPet.K. 15). Altertavlen fra 1617 er et snedkret renæssanceværk m. tredelt hovedstykke, sidevinger og topstykke; i midtfeltet, indrammet af korintiske søjler m. bosserede prydbælter, er indsat et korsfæstelsesbillede, i topstykket Opstandelsen, begge sign. Stephan Viggo Pedersen 1928; det ældre altermaleri (også Korsfæstelsen) hænger nu i forhallen, mens det tidl. maleri fra topstykket (Den opstandne Frelser) står bag altertavlen, på hvis bagside er malet m. nyere skrift: »Opført 1617, rest. 1890«. På alterbordet svære malmstager fra 1690. Glat romansk granitfont m. lille nederl. dåbsfad fra 1600t. Prædikestolen, der er fra sa. tid som altertavlen el. lidt sen., har løvemasker på postamentet, derover balusterformede korintiske søjler; i felterne nyere evangelistmalerier. I tårnrummet hænger series pastorum, skænket 1692 af sgpr. Rasmus Christensen Fog, † 1714, hvis gravkrypt under koret blev fremdraget og atter tilmuret 1889.

Litt.: AarbViborg. 1942. 50 ff.

Peder Vendelbo ejede 2 gde i Bjerring og 1 gd. i Serup. Hans arvinger pantsatte den til Tyge Buzel, der 1346 overdrog dem til Skt. Budolfi kirke i Viborg.

I so. har ligget en bebyggelse Harpendal (1664 Halbendall).

I B. er 1920 rejst en genforeningssten.

Skove: Ø. i so. ligger den ca. 50 ha store Bjerring skov, der er delt i skifter. Skifterne tilhører for største delens vedkommende gde i omegnen.

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men der har været 30 høje, der hovedsagelig lå i fortsættelse af højrækken i Vindum so.

I Bjerring so. fødtes 1869 politikeren Marie Hjelmer.