Bogense

Bogense by ligger helt i Bogense købstadskom. i Skovby hrd. under 55° 34’ 2,9” n.br. og 10° 5’ 22” ø.l. for Grw. (2° 29’ 18,2” v.l. for Kbh.), beregnet for kirkens spir. Afstanden til Odense er ad jernbanen 38 km og ad landevejen 31 km, til Middelfart 29 km ad jernbanen og 30 km ad landevejen, til Assens 42 km og til Lillebæltsbroens begyndelse på Fynsiden 33 km ad landevejen. Byen ligger på Fyns n.kyst på lavt og fladt, marint forland umiddelbart ud mod det nordligste Lille Bælt. Til købstadskom. hører lave engstrækninger, der ved diger må beskyttes mod havet, således Østereng (0,2–0,7 m o.h.; * 1504 Østerør Enge) ø.f. byen, og Lillestrand (÷0,1–0,4 m o.h.) sv.f. byen. Visse steder findes lidt højere områder ml. disse enge og havet, således Østerø (2,3 m) ud for en del af Østereng og Fogense land (4,1 m; *1504 Foennse) ud for Lillestrand. Ø.f. Østereng udmunder Ålebæk (*1504 Aallebech), der på kom.s område løber ml. diger, og hvis udløb reguleres ved sluse og pumpestation. Ø.f. Ålebæk ligger den vestligste del af Gyldenstens inddæmmede strand, et engareal 0,1–0,7 m o.h., på kom.s område, og ud for dette halvøen Store Stegø (*1504 Stoere Stegøe), der når 4,7 m. S. og sv.f. byen findes lidt højere, dyrket land, indtil 8 m, med husgrupperne Fogense Huse, Bogensemark, Gungerne, Almindehuse og Kræmmerkrog.

Hovedgaden i B. by, Adelgade, forløber fra havnen mod ø.s.ø. godt 600 m, danner så et knæk på ca. 90°, fortsætter mod sv. i gaden Forstaden, som går over i landevejen, der ved kommunegrænsen deler sig i vejene til Odense og Middelfart. Den gl. by, med 1–2 etages huse i sammenhængende husrækker, ligger omkr. Adelgade og n. herfor. Kirken ligger ud til vandet, og umiddelbart sø. herfor Torvet, der ved den korte Torvegade forbindes med Adelgade. På Torvet findes byens højeste punkt, 10,5 m o.h. Fra Torvet forløber Skt. Annagade parallelt med Adelgade, til hvilken den forbindes ved Rådhusstræde og Østergade. Fra Østergade fører Gyldenstensvej mod ø. og fortsætter s. om lavningerne i en landevej, der over Otterup fører til Odense (42 km). S.f. Adelgade ligger byens banegård og posthus, og sporarealet danner byens afslutning mod sv. Ud langs Forstaden strækker en bebyggelsesstråle med overvejende ældre huse sig mod s., og ved landevejskrydset ved kommunegrænsen findes husgruppen Tyrekrog (1688 Tyre Krogs Løcke). Havnen er lang og smal, omgivet af 2 moler af 50–100 m bredde og næsten 700 m længde. Ml. den nordl. mole og stranden indenfor er skabt en tangedannelse, som nu har afspærret en s. 146 lille sø neden for kirken. N.f. byen findes ved kysten et lille anlæg, og i Skovby sogn, lige uden for byen, en løvskov, Fredskov, der fungerer som B.s lystskov.

B. er oplandsby med et ikke helt lille, meget frugtbart opland med en gennemgående velsitueret befolkning. Handelen med dette opland er B.s vigtigste erhvervsfunktion. Der er dog en ikke ringe industri (svineslagteri, skibsbyggeri, bryggeri, maskinfabrikker, garverier), men byens afsides beliggenhed i forhold til de vigtige trafiklinier har ført til stagnation. Oplandshandelen foregår i konkurrence med Odense, der kan byde større udvalg.

B. kom.s samlede areal var 1950: 745 ha og den samlede længde af gader 1955: 16,4 km. Af arealet var 1951 470 ha landbrugsareal, 2 ha gartnerier og frugtplantager, 2 ha skove og plantager, 86 ha bebygget grund og gårdsplads, 105 ha private haver, 51 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 20 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., og 9 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 19,5 mill. kr., deraf grundværdi 3,7 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes s. 147 gensidige Forsikringsforening samt Bygningsbrandforsikringsforeningens medlemsselskaber indtegnede ejendomme var 1955: 44 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken (viet Skt. Nicolaus el. Skt. Mikael) ligger ved torvets nv.-ende tæt ud til den høje strandbrink på en rummelig, bevokset kgd. (sidst udvidet 1944). Den hvidkalkede bygn. består af kor og skib fra romansk tid, sengotiske korsarme og tårn, mod sædvane rejst i ø., våbenhus v.f. sdr. korsarm fra 1857 og ligkapel ved ndr. korsarm fra 1874, udvidet 1933.

Den romanske bygn., kor og skib, er opf. af kampesten med profileret kvadersokkel under koret, der mod s. har en tilmuret præstedør. I sengotisk tid føjedes til skibet korsarme af tegl med kamtakkede blændingsgavle af nordfynsk type, den ndr. med trapperuder, og kormurene forhøjedes. Der indsattes hvælv overalt, i kor og skib krydshvælv, i ndr. korsarm otteribbet. Sydkapellets hvælv er fornyet i renæssancetiden. Tårnet, der er rejst ø.f. koret og hvis hvælvede underrum benyttes til sakristi, er flere gange ændret, således 1588, da Jacob Madsen fortæller, der blev bygget på kirken, 1731 efter lynnedslag og endelig 1760 da det øverste af murværket og det høje ottesidede, spåntækte spir var nede. Sydkapellet er i øvrigt rest. 1720, og skibets v.gavl er ombygget 1820.

Altertavlen er en stor søjlebygning i højrenæssance fra 1588 med maleri fra 1824, »Kristus i Gethsemane«, skænket af kammerjunker P. Bardenfleth og vistnok s. 148 malet af ham. Alterkalken fra 1794 er i nyklassisk stil. Sengotiske alterstager med tre skaftringe og gennembrudte lyseskåle. Romansk granitfont med ranke af midtfynsk karakter, arkadefrise og firesidet fod med dobbeltarkader (Mackeprang.D. 140). Sengotisk korbuekrucifiks fra slutn. af 1400t. Prædikestolen er et anseligt højrenæssancearbejde fra 1604, vistnok af den sa. Harmen Gerstenkorn, der også har skåret en løs fylding med opstandelsen. Stoleværket indeholder rester fra o. 1600. Lysekroner: 1) 1654, givet af Jost Fechtel fra Hamborg; 2) 1705 givet af Kirsten Sonnesdatter, Chr. Pedersen og Kirsten Michelsdatter Lermand. Klokker: 1) Den lille kl., senromansk fra beg. af 1200t., vistnok af sa. støber som den i Skeby (Uldall. 12); 2) 1516, med påkaldelse af jomfru Maria og relieffer af Himmeldronningen og Kristus som verdens frelser, sikkert af den nederlandske støber Hinricus de Campen d. Æ. (Uldall. 250–51). I sdr. korsarm hænger et lille epitaf i bruskbarok med godt korsfæstelsesmaleri, opsat 1647 af Niels Jensen, præst til Skt. Knuds kirke i Odense over hans forældre (rest. 1913). Kirken er rig på gravsten over byens »borgeradel« i renæssancetiden. Af disse nævnes: 1) Borgm. Erik Nielsen, † 1500, og hustru Anne, interessant figursten, hvor hustruen mod sædvane bærer et stort slagsværd.; foruden et opr. bomærkeskjold ved figurernes fødder er der o. 1560 over deres hoveder hugget adelsvåben for slægterne Bogense og Galskyt (CAJensen. Gr. nr. 91); 2) rådmd. Jørgen Persen, † 1533(?), og hustru Anne Ericksdatter (CAJensen. Gr. 257); 3) Clavs Ericksen, † 1550, og hustru Maren Bangsdatter, † 1545, figursten m. arkader og adelsvåben (CAJensen. Gr. 538, AarbOdense. IX. 575); 4) borgm. Jep Madsen, † 1577, og hustruer Elin Jørges, † 1580, og Maren Nielsdatter, † 1612, figursten m. tre figurer (CAJensen. Gr. 541); 5) o. 1580, fragment af figursten m. tre fig., kvinde ml. mænd (CAJensen. Gr. 720); 6) Margrete Niels Bangis datter, † 1583, lille figursten m. barn i svøb (CAJensen. Gr. 721); 7) o. 1590, rådmd. og byfoged Rasm. Lavrsen Kremer, figursten m. to fig. og bomærkeskjold (CAJensen. Gr. 760); 8) o. 1600, rådmd. Niels Bang og hustruer Mette, datter af borgm. Peder Hegelund i Ribe, † 1595, og Karen, datter af Claus Madtzen i Kiel, fragmenter fundet 1915 (CAJensen. Gr. 761; AarbOdense. IX. 578); 9) 1620, Claus Bang, † 1592, og Karen Nielsdatter samt dennes anden mand borgm. Søren Per Hegelund, † 1618, sort figursten. I kirkemuren smukt monument over sgpr. Hans Jacob Fich, † 1852, m. portræt og relief og på kgd. firkantet søjle af sandsten over faldne i de slesvigske krige.

På kgd., der ved en 1936 opført stenmur er sikret mod oversvømmelse ved højvande, er begr. landstingsmand, etatsråd C. Pagh, † 1912.

Missionshuset, Bethel, Teglgårdsvej, opf. 1899.

Ting-, råd- og domhus, Østergade, er opf. 1921 i 2 etager m. 2 sidefløje (arkt. J. V. Jepsen); i kælderen arkivrum og museum (opret. 1920 af Museumsforeningen for B. by og omegn); i stuen politistat., politikontor, detentionslokale, dommerkontor, kæmner- og borgmesterkontor m.m.; på 1. sal retssal, dommerkontor, byrådssal m.m.; i tagrytteren hænger den gl. rådhusklokke, støbt 1591 af Mathias Bennick, skænket af 3 bymænd. – Arresthuset m. 12 pl. og arrestforvarerbol.

Kommuneskolen, på hj. af Skovvej og Gyldenstensvej, opf. 1908, i 2 etager af røde mursten (arkt. A. Petersen); udv. 1912 m. en skolepavillon i 1 etage, ombygget 1936 til 2 etager, røde mursten; skolen har 14 klasselokaler, 5 særlokaler, s. 149 gymnastiksal, badeanstalt, bibliotek og pedelbolig. Der er 640 elever (heraf 202 i mellem- og realklasserne).

Teknisk skole, Skt. Annagade, opret. 1865 af B. Haandværkerforening, fra 1890 egen bygn. i italiensk renæssancestil i 2 etager af røde mursten (arkt. A. Petersen); 4 klasselokaler; 1 forstander, 4 lærere og 50 elever; er om sommeren vandrehjem. – Handelsskolen, opret. 1910 af Handelsstandsforeningen, har lokale i kommuneskolen; der undervises i 3 klasser til handelsmedhjælpereksamen; 1 forstander, 4 lærere og 50 elever.

B. folkebibliotek, har lokale Østergade 16, opret. 1900, selvejende institution, 5000 bd.

Teatersal findes på B. Hotel. Byen har een biograf.

Sygehuset, opf. 1930 af amtet og byen, er sen. moderniseret; 36 pl.

Alderdomshjemmet »Solgården«, opf. 1950 af byen og omkringliggende kommuner (arkt. H. Ricka), 30 pl.

Af andre institutioner nævnes: Niels Jensens Stiftelse, Adelgade, opret. af købmand Niels Jensen, † 1836, og hustru Christiane Wöldiderich, † 1857, m. bol. for 2 trængende, især enker, fortrinsvis af legatstifterens familie, bestyres af byrådet og 2 af legatstifterens efterkommere. – Poul Christensen og Hustrus Stiftelse, Adelgade, opret. 1910, m. 1 fribol. for enker efter embedsmænd og købmænd s. 150 og deres ugifte døtre. – »De Gamles Hjem«, Gyldenstensvej, opret. 1913 af B. Haandværkerforening, m. 5 fribol. for gl. familier.

B. Børneasyl, Teglgårdsvej, opf. 1903–04 (arkt. A. Colding), selvejende inst., ca. 40 børn.

Nø.f. byen, ud til B. Strand, findes Lystanlægget på 3,3 ha, anl. 1913 (havearkt. Birger Erboe); det ejes af et interessentskab af borgere. Her rejstes 1920 en genforeningssten; pavillon »Arken« (1953). Omkr. anlægget ejer kommunen arealer, som udlejes til kolonihaver; endv. en tennisplads; fra anlægget fører en sti over de lave enge til Fredskoven (m. pavillon), der tilhører grevskabet Gyldensten, men er overladt kommunen som lystskov. – Søbadet Bellevue.

For landstingsmand, etatsråd C. Pagh, † 1912, rejste B. Haandværkerforening 1913 en granitstøtte m. portrætmedaljon (billedhugger A. Hansen) på Kirkebakken; omkr. mindesmærket en indhegnet plads med bænke, herfra smuk udsigt over havet. – En mindesten for kredslæge P. Trautner, † 1936. 1934 rejste en privatmand, vicekonsul W. Fønss, i Adelgade en kopi af Mannekenpisfiguren i Bruxelles.

Jernbanestationen, Jernbanegade, er opf. 1883 og rummer lokaler for Postkontoret og Telegrafstationen. – Ved havnen ligger Havnehuset og Toldkammeret, opf. 1846 (arkt. N. S. Nebelong), rest. 1905.

Af andre bygn. kan nævnes det gamle Rådhus i Skt. Annagade, i 2 etager, opf. 1846–47, arkt. H. P. Rasmussen m. fl., blev 1922 af byrådet solgt til Odd-Fellowforeningen »Kattegat« til foreningsbygn.; der er lagt servitut på ejend. for at bevare façaden urørt. Den gamle Skole på Torvet opf. 1853 i 2 etager, nu alm. beboelse.

Hoteller: Hotel B., Landmandshotellet, og afholdshotellet Hotel Nordfyn.

Der findes flg. pengeinst.: Spare- og Laanekassen for B. og Omegn, opret. 1854, egen bygn. opf. 1910 i Adelgade (arkt. N. Jacobsen), udv. 1943 (arkt. A. Eriksen), 2 etager af røde håndstrøgne mursten og granit m. frontispice m. svungne gavle. – B. Bank, opret. 1897, ny bygn. opf. 1952 af røde mursten i Adelgade (arkt. Klein & Wemmelund).

I B. udgives en avis, B. Avis, opret. 1859.

Kommunale værker: Gasværket, ved havnen, er anl. 1896 (ing. Th. R. English), udv. 1944 (ing. Kragh Müller). – Elektricitetsværket på vestre havnemole er anl. 1912 (ing. A. Sørensen), nu strømkøbende af I/S Fynsværket; 1942 opf. en aeroml. til udnyttelse af vindkraften. – Vandværket, anl. 1910 (ing. Øllgaard) ved Neder-Mølle, nyt vandværk er anl. 1952 ml. Adelgade og Slagterivej, vandtårnet i Teglgårdsstræde er tillige indrettet som udsigtstårn.

Af industrivirksomheder kan nævnes: B. Andelssvineslagteri (opret. 1896), andelsmejeri (opret. 1893), bryggeri, garveri m. 100 arb., planteskole, frugtlager (A/S, opret. 1952), læderfabr., pelsberederi, skaleksportfirmaer (eksport af strandskaller), trælasthandel, B. Jernstøberi og Maskinfabr. (især landbrugsmaskiner, opret. 1852), Nordfyns Maskinfabrik, B. Skibs- og Bådebyggeri, to bogtrykkerier samt en fiskeauktionshal, bygget på andelsbasis.

Havnen er anl. 1827–44; tidl. var der ingen, men skibene ankrede på reden, og varer transporteredes i fladbundede pramme fra strandkanten; havnen ved Langødyb benyttedes som vinterhavn. P. gr.af pengemangel måtte det første arbejde udføres frivilligt af borgerne, 1829 opnåedes lån af statskassen på 2000 rdl., hvorefter der i den flade strand udgravedes en kanal, som kantedes m. bolværker. Da den hurtigt sandede til, opførtes et værn (2 stenmoler); denne bådkanal kunne kun rumme 20 småskibe på 4 fod, så større skibe fortsat måtte ankre på reden, indtil de gl. moler forlængedes 1842. 1874 og 1894 udvidedes og uddybedes havnen (3,5 m), svajeplads anlagdes 1883, og havnepladsen udvidedes 1911. Havnen består af 2 ca. 625 m lange, mod nv. udskydende stenmoler (ombygget 1950–53), der indeslutter det 22 m brede bassin, dybde 4,2 m, havneplads på 42.000 m². Ved v.kajen findes gasværk, elværk, kalkværk, skibsbyggeri og fiskepakhuse, ved ø.kajen pakhus, kulplads og tømmerplads. Desuden findes jernstøberi, maskinfabr., bedding for skibe på indtil 100 t. Havnevæsenet bestyres af det af byrådet nedsatte havneudvalg m. borgmesteren som formand. På ø.molen et rødt fast fyr. Lods, der lodser fra havet til havnen.

Det Nordfynske Jernbaneselskab, B.-Otterup-Odense, åbnet 1882, A/S, har sæde i B. Det Nordvestfyenske jernbaneselskab A/S i Odense.

De 4 rutebilforbindelser går til Assens, Middelfart, Nørreby og Odense.

Færgeforbindelsen med Klakring nedlagdes 1854. Det Forenede Dampskibsselskab s. 152 opretholdt en rute Kbh.-Bogense 1872–1930, kombineret med rute på først Fredericia, sen. Vejle og enkelte andre byer.

Gamle Huse. Under Forhuset Adelgade 44 (Bryggergaarden) skjuler sig en smuk gotisk Kælder, der dækkes af fire Krydshvælvinger, baaret af en svær Midterpille. Østergade 2, »Landbohjemmet«, er et i det ydre velbevaret 10 Fag langt Bindingsværkshus i 2 Stokv. Bygningen synes opført i to Omgange, idet Knægtene og det dekorative Udstyr paa Façaden i den nordl. Halvdel en forsk. Ældst, fra ca. 1600, er den nordl. Halvdel, hvis Renæssanceknægte afviger fra den sydl. Halvdels Knægte, ligesom Overgangsfoden paa denne lidt yngre Del af Huset bærer Præg af Bruskbarokken. Ved en Istandsættelse 1934 fjernedes Hvidtekalken fra Façaden. Fra Renæssancen skriver sig endv. de 22 nordligste Fag af den anselige 2 Stokv.s Bindingsværkslænge Østergade 19, der strækker sig fra Skt. Annagade til Teglgårdsvej. Det udkragede 2. Stokv. bæres af Knægte med Volutprofil. Façaden brydes af en malerisk lille Karnap med hjelmformet Tag. Den sydl. Ende af Længen samt Bindingsværkslængen mod Skt. Annagade er yngre. Af glatte yngre Bindingsværksbygninger kan i øvrigt fremhæves Pakhusene i Adelgade paa Hjørnet ved Kirkestræde samt Adelgade 54, i 2 Stokv. med Tandsnitsgesims. Af de tidl. ret talrige Louis 16.-Porte og -Døre, som udførtes af en lokal Snedker, kaldet à la greque-Snedkeren, ses Prøver i Skt. Annagade 17 og Østergade 19. Trods alvorlig Forvanskning af Façaden gør Ejendommen Adelgade 56, en stor grundmuret 2 Etagers Bygning, sig endnu gældende i Gadebilledet med sin af Empire prægede Arkitektur.

Det gl. Raadhus i Skt. Annagade, opf. af Arkt. H. P. Rasmussen m. fl. 1846–47, er trods sin beskedne Størrelse en smuk Prøve paa Tidens officielle Monumentalbyggeri. Det grundmurede 7 Fags Hus, der dækkes af et lavt afvalmet Tag, er i to Stokv., hvoraf det nederste i det ydre virker som høj Kælder. Et lavt, trekantet Gavlfelt kroner Midterfaget med den høje Dør.

Torvet, der omsluttes af lave, ensartede Smaahuse fra Beg. og Midten af 19. Aarh., har Krav paa særlig Interesse p.Gr.af dets harmoniske Helhedsvirkning, som de gl. Trærækker langs Husene understreger og giver Karakter. Det monumentale Kirketaarns Sammenspil med den stilfærdige Plads gør dette Købstadsparti til et af de mest indtagende i Landet.

Indbyggerantallet i B. kbst. var 7/11 1950: 3133 indb. fordelt på 991 husstande (1801: 760, 1850: 1497, 1901: 2168, 1930: 2550).

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 297 levede af landbrug m.v., 1334 af håndværk og industri, 412 af handel og omsætning, 343 af transportvirksomhed, 265 af administration og liberale erhverv og 411 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 71 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 102 håndværksog industrivirksomheder med 561 beskæftigede og 1098 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 14 engros- el. dermed beslægtede virksomheder med 33 beskæftigede og en omsætning på 2,1 mill. kr., 56 detajlhandelsvirksomheder med 163 beskæftigede og en omsætning på 8,5 mill. kr. samt endelig 17 hotel- og restaurationsvirksomheder med 45 beskæftigede og en omsætning på 0,6 mill. kr.

Ved udgangen af 1954 var der ved B. toldsted hjemmehørende 1 sejlskib med motor med 41 brt.

Skibsfarten på B. omfattede 1954: 73 indgående skibe med 8628 t gods, hvoraf 47 skibe med 7043 t. fra udlandet, og 73 udgående skibe med 88 t gods, deraf 34 ledige skibe til udlandet. Af det udlossede gods var 3388 t kul og koks, udelukkende fra udlandet, 3922 t gødningsstoffer, overvejende fra udlandet, og 770 t sten, kalk og cement, udelukkende fra indenlandske havne.

Der var i B. kbst. 31/12 1955 i alt 216 automobiler, hvoraf 118 alm. personbiler, 9 drosker, 14 rutebiler m.v. og 71 vare- og lastvogne samt 6 motorcykler af scootertypen og 66 andre motorcykler. 5 af amtets omnibusruter på fra 14 til 54 km udgår fra el. berører byen.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1953/54 1.165.000 kr.; skatterne indbragte 1.035.000 kr. (heraf opholdskom.skat 901.000 kr., erhvervskom.skat 2000 kr., aktieselskabsskat 69.000 kr., ejendomsskyld 25.000 kr., grundskyld 29.000 kr.), afgifter og kendelser 58.000 kr., overskud af el.værker 33.000 kr., medens gas- og vandværker gav et underskud på henh. 1000 kr. og 3000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 1.165.000 kr., var sociale udgifter 311.000 kr., udg. til skolevæsen 162.000 kr., biblioteksvæsen 6000 kr., medicinalvæsen 156.000 kr., vej- og kloakvæsen 161.000 kr., snekastning 3000 kr., off. renlighed i øvrigt 29.000 kr., brandvæsen 17.000 kr., off. lystanlæg 14.000 kr. og administration 105.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1954 4,1 mill. kr., hvoraf 2,3 mill. kr. s. 154 i faste ejendomme og 1,5 mill. kr. i værdipapirer; kom.s gæld 2,0 mill. kr. og legatkapitaler 118.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1953/54 11,5, ligningsprocenten 10,60, 1954/55 henh. 11,4 og 10,30.

Bogense havn, der er kommunal, havde 1953/54 indtægter til et beløb af 33.000 kr., udgifter til 84.000 kr. og pr. 31/3 1954 en formue på 530.000 kr. og en gæld på ca. 5000 kr.

I Spare- og Laanekassen for Bogense og Omegn (opret. 1854) var indskudene 31/3 1955 15,1 mill. kr., reserverne 1,0 mill. kr. Bogense Bank (opret. 1897) havde 31/12 1955 en aktiekapital på 0,7 mill. kr., reserver 1,2 mill. kr.; indskudene i banken var 10,0 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør B. kbst. eet so. og eet pastorat under Lunde, Skam og Skovby hrdr.s provsti. So. betjenes af en sognepræst.

Øvrighed: Byrådet består af 11 medlemmer.

B. kbst. hører under 41. retskr. (Bogense kbst. og Skovby hrd. med Lunde-Skam hrd. og grevskabet Roepstorffs birk), har tingsted i B., hører under 30. politikr. (B.), er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Odense amtstuedistrikt med amtstue i Odense, Nordfyns lægekr. (B.), 34. skattekr. (B.), 21. skyldkr. (Odense amtr.kr.), amtets 6. folketingsvalgkr. og udgør 3. udskrivningskr., 176. lægd. B. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 165–176.

B. kbst. udgør 7. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 30. politikr.

Skove: Nø.f. byen et lille kommunalt lystanlæg (3 ha). Som lystskov for indbyggerne tjener den i nabosognet Skovby liggende skov, Fredskoven, der tilhører Gyldensteen gods.

Fogensemosen v.f. byen (delvis i Skovby so.) er i nyeste tid fredet som reservat for fuglevildt.

På Store Stegø findes en køkkenmødding.

I det flade vand uden for byen ligger Sælstenen (Schmidt. DK. 192).

Historie. Købstaden B. (*1327 Bogense, 1421 Bocnes) er formodentlig opstået i løbet af 1200t. på basis af en gl. landsby og måske et fiskerleje. Navnet betegner opr. det næs, hvorpå byen ligger; forleddet er trænavnet bøg, glda. bök. Byen lå helt ud til havet, der på dette sted var meget lavvandet. Der var endv. herfra en naturlig overfart til Jylland, og allr. i middelalderen har der været etableret en fast færgeforbindelse ml. B. og Klakring på nordsiden af indløbet til Vejle fjord. Jorderne omkring B. var meget frugtbare, og længere inde i landet lå et rigt opland. Den opr. landsby har utvivlsomt henhørt under krongodset Harritslevgård, og byen omtales bl. det gods, som 1327 i Nyborg tildømtes den sv. prins Erik Valdemarssøn, et barnebarnsbarn af Vald. Sejr.

Byens først omtalte privilegier stammer fra 1288, og de stadfæstedes 1327, 1425 og 1442. 1445 udvidedes privilegierne med et tilsagn om toldfrihed overalt i riget med undtagelse af Skånemarkedet. Fra 1449, 1485 og 1508 kendes nye stadfæstelsesbreve. 1514 udstedte enkedronning Christine et nyt stadfæstelsesbrev, der er meget udførligt og i detaljer fastsætter byens grænser og græsningsrettigheder. Endvidere tilstås der byen de sa. friheder, som Odense var i besiddelse af. 1517 tog Chr. II borgerne i sin beskyttelse. Brevet indeholder desuden et forbud mod at benytte de ulovlige havne, der var skudt op i byens opland.

Byen synes kun at have haft een kirke, indviet til Skt. Nikolaj. Mul. har der uden for byen ligget en Skt. Jørgensgård med tilhørende kapel. I et brev fra 1517 gives der tilladelse til anlæg af en vandml. v.f. det s.k. Skt. Jørgens kapel. Af andre middelald. stiftelser kan nævnes et gilde, indviet til Vor Frue.

Byens hovednæringsvej var landbrug, og der var rig græsning på de tilstødende frugtbare enge. I det ydre har byen sikkert ikke adskilt sig stort fra de omliggende landsbyer, og langt op i tiden var de enetages huse karakteristiske for byen. Skal man dømme ud fra bevarede skattemandtal og ansættelser til bådmandshold, var byen i middelalderens slutning og i beg. s. 155 af den nyere tid ret anselig i sammenligning med Fyns øvr. små købstæder. I byen levede flere kendte lavadelslægter, hvoraf den mest kendte havde tilknytning til den s.k. »Herregården« på Adelgade. Slægtens stamfader var Tue Nielsen, der levede i 1400t. Flere medlemmer af slægten ligger begr. i kirken, og den uddøde først 1616.

Ved siden af landbrug har borgerne været beskæftiget med kornhandel og handel med staldøksne. Hertil kom så indtægten ved færgefarten til Jylland, lidt håndværk og formodentlig også fiskeri. Af de bevarede privilegier fremgår det, at byen måtte være på vagt over for nærgående konkurrenter fra landdistriktet.

Ligesom andre fynske købstæder fylkede borgerne sig omkr. Chr. II, og under grevefejden gik man til angreb mod lensmandens gods. Efter slaget ved Øksnebjerg faldt man dog til føje under Chr. III og betalte de bøder, der blev pålagt byen. 1575 ramte en svær brandkatastrofe byen. Begivenheden er skildret i et lat. digt. Svenskekrigen 1658–60 gav byen et alvorligt knæk. Af byens 128 ejendomme var de 66 ganske øde, medens resten var mere el. mindre beskadiget. Det tog meget lang tid for byen at komme på fode igen. Af en indberetning om forholdene i byen 1735 fremgår det, at den økon. tilstand var meget sørgelig. B. var fra nu af Fyns mindste købstad. 1769 opgives indbyggerantallet til 430.

Efter reformationen oprettedes en lille latinskole i byen, men den fik aldrig nogen betydning og ophævedes 1740.

Fra slutningen af 1700t. bedredes forholdene langsomt. 1801 var befolkningstallet steget til 760. Formodentlig skyldes fremgangen bedrede landbrugskonjunkturer. Det var dog stadig en stor gene for byen, at man ikke havde nogen ordentlig havn. Ikke en gang en skibbro var forhånden. De få fartøjer, der anløb byen, måtte omlade deres last i pramme. Omkr. 1800 begyndte man at inddæmme visse arealer v. og ø.f. byen, og kvægholdet kunne udvides. Fremgangen fortsatte langsomt i løbet af 1800t. Virksomme købmænd som Lars Borring og medlemmer af slægten Fahnøe oparbejdede en ikke ringe kornhandel. Man stod i forbindelse m. Norge og hertugdømmerne, men var økonomisk meget afhængig af Hamborg. 1827 tog man fat på at forbedre havneforholdene (se ovf.). 1824 ramtes byen af en ny brandkatastrofe, først og fremmest fordi mange af byens ejendomme endnu var stråtækte.

1836 forsøgte man at reorganisere færgefarten til Jylland, men den fik aldrig nogen større betydning, da landevejsforbindelsen til Odense var dårlig. 1854 nedlagdes færgefarten helt, også fordi færgefolkene ved havnens uddybning havde mistet den indtægt, som de hidtil havde oppebåret ved omladning af gods fra de opankrede skibe til prammene. Byen følte meget stærkt konkurrencen fra Odense, og den del af oplandet, der lå ø.f. landevejen B.-Odense havde fra gl. tid vænnet sig til at handle i Fyns hovedstad.

1850 var befolkningstallet steget til 1500, og det øgedes i løbet af de flg. 50 år til 2168. Fra midten af årh. anlagdes forsk. små industrielle virksomheder i byen, såsom maskinfabrikker og et jernstøberi. Sen. kom et andelsmejeri og et svineslagteri, men ingen af disse virksomheder fik noget større omfang. Man udvidede havnen både 1874 og 1894, og i forb. m. havnen anlagdes et mindre skibsværft. For at skabe en intimere kontakt m. oplandet åbnedes 1882 den private jernbane Odense-B. og 1911 strækningen B.-Brenderup med tilslutning til den s.k. Nordvestfynske Jernbane Odense-Brenderup-Middelfart. Det er dog et stort spørgsmål, om disse jernbaner i højere grad har kunnet stimulere erhvervslivet i B. (jf. ovf. s. 146). En stor del af omsætningen gik utvivlsomt til Odense. Selv om befolkningstallet er steget i løbet af 1. halvdel af 1900t., er B. stadig Fyns mindste købstad.

Fra 1859 har byen haft sin egen avis, nemlig venstrebladet »Bogense Avis.« Det er også partiet Venstre, der siden 1849 i overvejende grad har behersket valgene. Byens første folke-valgte borgmester var kredslæge P. H. Trautner, der tilhørte det rad. Venstre. 1925 erobrede socialdemokratiet flertallet, og red. N. Fledelius virkede som borgm. indtil 1943, da han efterfulgtes af den radikale sparekassedir. Georg Rasmussen. Ved valget 1954 generobrede socialdemokratiet flertallet, og sparekassebogholder Ejnar Kruse overtog borgmesterstillingen.

Litt.: Vedel Simonsen. Bidrag til Rugaards Historie. I. 1. hft. 1843. 137; 2. hft. s. å. 60 ff. Literis Mando (ɔ: S. H, Clausen). Bogense Byes og Skovby Herreds Topographi. 1859. Svend Larsen. Spare- og Laanekassen f. Bogense og Omegn. 1954. AarbOdense. III. 1915. 294–304; IV. 1916. 568–72; XIX. 1931. 128–29. A. Crone. De Bogense Herremænd, FynskeSaml. IX. 1884. 289–316. G. L. Wad. Fra Fyens Fortid. IV. 1924. 375–82. Nordvestfyn. 1935–36. 7–62.

I Bogense fødtes 1756 officeren Bonche Bonnichsen, 1773 biskop P. H. Mønster, 1798 sprogmanden L. S. Borring, 1801 den hist. forf. H. P. Giessing, 1819 lægen Theodor Aarestrup, 1837 handelsmanden R. S. Thal Larsen, 1848 marinemaleren Lauritz Holst, 1852 landøkonomen T. Westermann, 1868 stiftamtmand W. Oxholm, 1872 den da.-amerikanske storkøbmand Gorm Rasmussen.