Brande sogn

(B. kom.) omgives af Thyregod, Give og Blåhøj so., Ringkøbing a. (Skarrild so. i Nr. Horne hrd. og Arnborg so. i Hammerum hrd.) samt Skanderborg a. (Ejstrup so. i Vrads hrd.). Grænsen til Hammerum hrd. dannes af Holtum å og sen. af Skjern å. Denne sidste gennemløber so. forbi Dørslund, på begge sider af hvilken åen er stemmet op og danner langstrakte søer. Skjern å får desuden tilløb af Brande å gennem denne by. Mange steder ses i ådalene gl. engvandingskanaler, der nu i højere grad tjener forsyningen med frisk vand til ørreddammene. De sa. åer er også yndede lystfiskerlokaliteter. Ø.f. Brande og Skjern åer domineres landskabet af vidtstrakte hedesletter, mens bakkeøerne træder mere i baggrunden. Den største af disse ligger n.f. Dørslund og når i Nørrebjerg 72 m (trig.stat.). Hedesletten er dog ikke overalt ganske plan, men mere el. mindre omformet af vinderosion, der har skabt de smukke indsande, der fx. findes i nærheden af Holtum å. I øvrigt har læplantninger stor udbredelse. I den vestl. del af so. har bakkeøerne større udbredelse. Her ligger således Sandfeld Bjerge, der når 74 m (trig.stat.), og den største af dem alle ml. Brandlund og Uhre (Pasbjerg 77 m). Den er ved Karstoft å og en række mindre tilløb til denne skilt fra bakkeølandskabet ml. Drantum og Risbjerg (Brunbanke 77 m) og området v.f. Skærlund (Sandknotterne). Grænsen ml. hedeslette og bakkeø fremtræder de fleste steder som stejlkanter, der tydeligt følges af den gl. bebyggelse, der også er knyttet til ådalene m. deres rige enge. s. 1072 Mod sø. ligger en del mose (Pilkmose), og rundt om i so. ses rester af tidl. brunkulsbrydning, som ved Sandfeld og n.f. Risbjerg. Hedearealer findes endnu fl. st., ikke mindst på indsandene, men plantager (Sandfeld og Brande plantager og mange flere) og læplantninger er vidt udbredte. Gennem so. går jernbanerne Vejle-Herning og Grindsted-Silkeborg (Lundfod og Drantum hpl.), der krydses i den store stat.by Brande, men desuden passeres so. af hovedvej A 18 og den kommende diagonalvej ml. Esbjerg og Randers.

Areal i alt 1960: 15.464 ha. Befolkning 26/9 1960: 6593 indb. fordelt på 1994 husstande (1801: 594, 1850: 966, 1901: 2168, 1930: 4684, 1955: 6545). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1849 levede af landbr. m.v., 2134 af håndv. og industri, 594 af handel og omsætning i øvrigt, 703 af transportvirksomhed, 400 af administration og liberale erhverv, 179 af anden erhvervsvirksomhed og 680 af formue, rente, understøttelse olgn.; 54 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Brande (*1329 Brynied, o. 1330 Brvnld, sidste halvdel af 1300t. Brønyld, 1438 Brunlæ, 1567 Brandle; u. 1800) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 4151 indb. fordelt på 1373 husstande (1930: 2213, 1955: 3885); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 104 levede af landbr. m.v., 1810 af håndv. og industri, 536 s. 1073 af handel og omsætning i øvrigt, 589 af transportvirksomhed, 367 af administration og liberale erhverv, 172 af anden erhvervsvirksomhed og 549 af formue, rente, understøttelse olgn.; 24 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., kapellanbol., baptistkirke (opf. 1910), to kom.skoler: Præstelundskolen (opf. 1955–56, arkt. P. Hougård Nielsen og Nørgård Pedersen) og Nordre skole, der indtil nye skolebygn. bliver opf. n.f. byen har til huse i den gl. skole (opf. 1910–11, arkt. Gundlach-Pedersen, udv. 1917, 1924 og 1935), handelsskole (i tidl. teknisk skole, opf. 1923, arkt. Boe), bibl. (på Nordre skole; opret. 1865; 13.600 bd.), administrationsbygn. (i tidl. realskole, opf. 1923, arkt. Perch-Møller, omdannet til kom.kontor 1957), missionshus (opf. 1898, ny bygn. 1957), sygehus (opf. 1911, udv. 1918, 1931, 1937 og 1961, nu overtaget af amtet som efterbehandlings-syge-hus og fødeklinik), Brande Bank (opret. 1912, ny bygn. 1937; 31/12 1962 var aktiekap. 500.000 kr., reserverne 338.000 kr., udlånene 7,5 mill. kr., indlånene 7,0 mill. kr.), Brande Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1873, egen bygn. 1938, udv. 1961; 31/3 1963 var indskuddene 12,2 mill. kr., reserverne 586.000 kr.), filial af Herning Handels- og Landbrugsbank (opret. 1910, egen bygn. 1923, omb. 1941), Brande Hotel, Madsens Hotel, højskolehjemmet Hotel Dalgas (opf. 1888, omb. og udv. m. ny sal 1954–55, arkt. Fischer og Hempel), apotek (opf. 1917, arkt. N. Christof Hansen), alderdomshjem (opf. 1952, arkt. Thestrup), biograf (opret. 1912), sportsplads, Falckstation (opf. 1952), elektricitetsværk (anl. som privat 1910), vandværk (privat, anl. 1908, udv. flere gange), vandrerhjem, Brande Avis, lokalredaktion for Vejle Amts Folkeblad (egen bygn.), markedsplads (n.f. byen), kommunalt anlæg, andelsmejeri (opret. 1899, nye bygn. 1931–32), museum (museumssamfundet stiftet 1928, rekonstrueret 1936, samlingerne i lejede lok. ved Teknisk skole), jernbanestat. (krydsningssted for banerne Vejle-Herning og Bramminge-Funder), rutebilstat., posthus og telf.central; erhvervsvirksomheder: A/S Dammann Asfaltfabr., Dansk Andels Ørredseksport, A/S Dansk Ørredfoder, Brande Motor Co., Brande Auto- og Traktor Co., flere tekstilfabr., møbelfabr., kartoffelmelsfabr., farveri, teglværk, savværk, maskinfabr., trævarefabr., cementvarefabr. og handelsgartnerier; Borup (1610 Borup; u. 1797); St. Langkær (1524 Langker Mark, 1610 Langkier; u. før 1805) m. andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1923) og dambrug; Drantum (1664 Drantum; u. 1794) m. forsamlingshus og jernbanehpl.; Skærlund (1638 Skierlund; u. 1803) m. filialkirke, forskole og forsamlingshus; Uhre (*1329 Vræ, 1610 Wffre; u. 1800) m. filialkirke, centralskole (opf. 1953, arkt. Boe), afholdshjem, ml. og andelsmejeri (Urekilde, opret. 1890, omb. 1904); Brandlund (*1329 Lund, 1610 Brandlund; u. 1790). – Saml. af gde og hse: Dørslund (1420 Dysling, Døseling; u. 1796 og 1801) m. Midtjysk Elektricitetsforsynings Selskabs Kraftstation ved Skjern å (opf. 1922); Flø (1610 Fløe; u. efter 1805); Flø Hse; Blæsbjerg (1664 Bleszbierre; u. efter 1805); Lundfod (1632 Lundtfoed; u. 1800) m. jernbanehpl.; Arvad (1638 Arrevad; u. 1803); Grarup (*1488 Graarup; u. 1797) m. Hedeselskabets virksomhed for fremstilling af trækul, trætjære og raftehegn; Skerris (1573 Skerrits; u. 1797); Nørre Askær (1610 Askier, 1683 Nørre Arskier; u. før 1805); Sønder Askær (1683 Synder Arszkier; u. 1804); Hyvild (1578 Hyffuitgaard, 1638 Hyvild; u. 1798); Risbjerg (1524 Riisberre Mark, 1610 Riisberj; u. 1796); Tarp (1638 Tarp, 1664 Thorp; u. 1801); Sandfeld (1610 Sandfeild); Sandfeld Bjerge (1664 Bierre, 1683 Sandfeld Bierge, -Birre); Brande Harrild (*1352 Harride, 1610 Harild, 1664 Wester Harild); Overgde; L. Langkær (1638 Lill Langkier; u. 1794); Alkærlund (1664 Algierlundt); Uhre Mark; Bundgde; Kærby; Kronborg; Kragsighuse (*1329 Braksuk, sidste halvdel af 1300t. Kraaksik). – Gårde: Brandholm (1638 Braandholm); Sandfeldgd.; Sandfeldbjergegd. m. teglværk; Usseltoft (1664 Wszelltofft); Nørland; Husumgd. (1664 Huszum; u. 1794); Brogd. (1664 Brødgaard, 1683 Bro(e)gaard); Nørholm; Østerholm; Nyholm; Kokmosegd.

B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s vestre provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringive so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 101.a og b 102.a og b lægd og har sessionssted i Give.

Brande by (4151 indb. i 1960) ligger ved et af de vigtigste vej- og jernbaneknudepunkter i det indre Jylland. Byen ligger under 55°56’19” n.br. og 9°8’29” v.l. for Grw. (3°26’11” ø.l. for Kbh.), beregnet for banegården. Fra Brande til Vejle er der ad jernbanen 49 km og ad landevejen 40 km, til Herning ad jernbanen 24 km og ad landevejen 25 km, og til Grindsted ad jernbanen 28 km og ad landevejen 29 km. Brande ligger på en sandet, ufrugtbar hedeslette ca. 8 km v.f. de yderste moræner fra sidste istid. Terrænet er meget jævnt, ca. 50 m o.h., og kun ved vandløbene, der berører byområdet (Brande å og dens lille, nordl. tilløb Goldbæk), ligger det nogle meter lavere. Ca. 2 km n.f. bycentret kommer opdæmningssøerne ved Skjern å mere og mere til at fungere som grønne områder for byen. Byens hovedgade er Storegade, som fører landevejen Vejle-Herning (hovedvej A 18) gennem byen. Den er B.s dominerende forretningsgade og trafikåre. Torvet må betragtes som bycentret; det er beliggende på det sted i Storegade, hvorfra der s. 1075 er kortest vej til jernbanestationen, der forbindes med Torvet ved den korte Jernbanegade. Fra Torvet udgår ligeledes Torvegade, der sa. m. Øster Allé fører fra Storegade under jernbanen ca. 400 m sø.f. stationen; denne vej fortsætter i Viadukten nø.f. jernbanen, hvor der er opstået en ny bydel med et primært stjerneformet vejnet. Sv.f. Storegade, på venstre bred af Brande å, er opstået nye kvarterer med bl.a. idrætsanlæg.

B., der opr. var en landsby, er som knudepunkt i det midtjy. jernbanenet vokset op til en anselig by. Den ligger i den købstadsløse, midtjy. region, hvor hedens opdyrkning inden for det sidste årh. har skabt en stærkt øget erhvervsmæssig aktivitet, og hvor behovet for et centrum med urbane funktioner har været væsentligt større end de fleste andre steder i landet. Ligesom den sydligere by Grindsted har Brande derfor vist en pludselig og stærk vækst af folketallet efter de store midtjy. baneanlæg (som fandt sted 1914–20). Brande er en ret vigtig oplandsby, selv om befolkningen i Brandes handelsopland vel i reglen vil søge til Vejle el. Herning for vigtigere el. større indkøb. Som industriby er den af stærkt voksende betydning, og det må forventes, at dens trafikale centralbeliggenhed også fremover vil give industrien øget betydning. Byen har bl.a. levnedsmiddelindustrier (slagteri, mejeri, kartoffelmelsfabrik m.m.), tekstilindustrier (herunder trikotageindustri), trævareindustri (møbelfabrikker m.m.) og metalindustri. Den meget indbringende ørredeksport har anlæg i byen. I Brande krydses de to statsdrevne, jy. diagonalbaner Vejle-Herning-Struer og Randers-Silkeborg-Bramminge-Esbjerg; hovedvej A 18 (Lillebæltsbroen-Vejle-Herning-Holstebro) passerer gennem byen, og flere s. 1076 amtsveje stråler ud herfra. Den ligger desuden centralt i rutebilnettet. Endelig bør nævnes, at den er et vigtigt centrum for den økonomiske virksomhed i Midtjylland.

Den hvidkalkede, blytækte kirke består i sin kerne af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. Den præges nu stærkt af ombygning 1939, da den udvidedes m. sideskib og sakristi mod n. Den romanske bygn., kor og skib, er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder ses efter ombygningen kun korets rundbuede ø.vindue, et tilmuret vindue i korets n.væg og et i skibets s.væg, der står som indvendige nicher. Den runde korbue er m. sine kragsten hårdt ophugget. Ved ombygningen 1939 (arkt. Lønborg-Jensen) blev der i koret indsat et krydshvælv, og skibets tøndehvælv af træ erstattedes af et bjælkeloft. Det meste af n.muren blev fjernet, og der opførtes her et sideskib, udad formet som en kapelrække m. tre spidsgavle, hvortil føjer sig et sakristi ved korets n.side m. en fjerde. I s.døren indsattes en ny søjleportal m. romaniserende tympanon, og våbenhuset fra reformationstiden blev ombygget. Det sengotiske tårn, der kun i ringe omfang berørtes af ombygningen 1939, har krydshvælvet underrum, der åbner sig mod skibet ved en spids tårnbue. Dets murværk er en del omb. 1724, og vistnok 1737 fik det sit nuv. pyramidespir, der har svajet opskalk. Spiret skyldes sgpr. Jens Risom († 1756), der også lod foretage andre byggearbejder. – Alterbordet, der er muret og har helgengrav, dækkes af panelværk fra 1624 m. malerier af Kristus som verdensdommer og evangelisterne. Altertavlen er et snitværk i lidt gnidret renæssance m. store evangelistfigurer, sikkert samtidigt m. alterbordspanelet, med opr. malerier, i storfeltet nadveren, i topstykket korsfæstelsen og opstandelsen. Messingstager i barok, balusterformede m. stort kugleled. Syvarmet stage, givet 1946 af R. og J. Søndergaard. Smedejerns knæfald 1939. Den romanske granitfont, der er brutalt ophugget, har glat kumme m. randprofilering og terningformet fod. Graveret, nederl. fad o. 1625 m. løve i skriftbånd: D. Henricus Coster. Prædikestol i renæssance fra beg. af 1600t. m. Kaas-våben. På hjørnerne evangelistfigurer og i felterne relieffer af syndefaldet, Isaks ofring, korsfæstelsen, kobberslangen i ørkenen og bebudelsen. På en stolegavl står der Hans Lange, Karen Clausdatter, 1604 (ejere af Brandholm). Lille krucifiksgruppe fra 1600t. En apostelrække af alabast i sakristiet er vistnok ital. arb. fra baroktiden. I det nye sideskib er anbragt en dørfløj fra o. 1550 m. stolpehængsel. To klokker, begge støbt af Smithske Støberier, Ålborg, den ene 1948 til minde om 5/5 1945. – Under tårnet har der været begravelse (for fam. Risom?) og under koret for Brandholms ejere. I tårnrummet er herfra opsat kisteplader over Conrad v. Høvelen, † 1689, og hustru Sibylle Gøye, † 1724, samt over Niels Parsberg, † 1710, og hustru Elisabeth v. Høvelen, † 1741. Udslidt gravsten, efter sigende over so.s første lutherske præst, hr. Søren. I våbenhuset to udslidte 1700t.s gravsten.

Filialkirken i Skærlund, der er opf. 1895–96 (indv. 23/2 1896) efter tegn. af A. Wiinholt af røde mursten, er en korskirke m. ottekantet centraltårn, der rummer en kuppel, hvilende på tromper. Korsfløjene har åben tagstol, og der er store spidsbuevinduer. Alterprydelsen er et simpelt trækors. Sydty. dåbsfad o. 1550–75 m. det Habsburgske våben.

Filialkirken i Uhre er opf. 1917–20 (indv. 2/8 1920) af arkt. Ulrich Plesner. Det er en ret ejendommelig bygn. af røde, håndstrøgne mursten bestående af et kort korparti, skib og tårn mod v. Skibet er indvendig udformet som en korskirke m. tøndehvælv udgående fra et centralparti m. grathvælv, båret af ottekantede søjler m. granitkapitæler og små hjørnekamre – det fjerne forbillede synes at have været Kalundborg kirke. Inventar i typisk »skønvirke«stil af ferniseret eg. Altermaleri, Kristi fødsel, af Meinhardt, 1922. Bygn. var 1963 under hovedreparation.

På kgd. er bl.a. begr. politikeren N. C.Jensen, † 1924.

Brandholm skal Peder Terkelsen Væbner have fået m. sin hustru Else Juul. Han døde 1587 som sin slægts sidste mand, og B. arvedes af hans fættersøn Claus Strangesen til Nørholm († 1596), der også var sidste mand af sin slægt. Hans svigersøn Hans Lange til Lunderup solgte B. for 14.000 dlr. til Bendix Rantzau († o. 1616), der skrives til gden 1608–09. 1608 dræbte hans svigerfar Albert Skeel fogden på B., hvorfor han henrettedes 1609; hans datter Kirsten Skeel, sen. g. m. Peder Bille til Lindved, havde 1610 part i B. Gden kom til Jørgen Below til Hastrup († 1628 uden børn), hvis søster Sophie Below († 1650) 1631 solgte den til sin svigersøn Otte Gøye, som straks mageskiftede den til sin bror Eskil Gøye for dennes part i Tureby. 1638 var gden på 24 tdr. hartk. og tilhørte endnu 1639 Eskil Gøye, men 1641 Herluf Mormand, der 1647 måtte pantsætte den til hans børn Henrik, Sibylle og Birgitte Gøye. Sidstn.s mand Henning s. 1077 Quitzow og de to førstn. fik 1661 af Claus Sparre til St. Tanggd. m. fl. tilskødet B. (36 tdr. hartk.), der var blevet afbrudt og øde under krigen. Henrik Gøye døde ugift 1668; Henning Quitzow fradømtes gden p.gr.af skatterestancer, men fik den 1670 tilbage af kongen, og hans enke udlagde den 1682 til sin søster Sibylle Gøye og hendes mand Conrad v. Hövelen, hvem den også blev fradømt, men 1687 fik de den tilbage og afstod den straks til deres svigersøn Niels Parsberg († 1710), hvis søn Preben Parsberg havde den endnu 1717. 1731 testamenterede Karen Christensdatter B. (13 og 24 tdr. hartk.) til sine søstersønner Christen Nielsen af Assersbøl og Jens Nielsen Skjærlund; de skødede den s.å. for 920 rdl. til kbmd. i Horsens Claus Cordtsen († 1740). 1741 købte præsterne Johan Arensberg i Hvejsel og Jens Risom i Brande den (13 og 16 tdr. hartk.) for 1321 rdl. på auktion i J. N. Skjærlunds dødsbo; de lod 1743 opføre ny bindingsværksbygn. og skødede 1745 gden til Søren Bornemann (Endorf), som 1747 solgte den for 2250 rdl. til Christen Handrup († 1755). Dennes enke Cathrine Marie Ahler skødede 1756 B. for 2500 rdl. til forp. Niels Pedersen Hvidberg († 1765), som 1758 skødede den (13 og 16 tdr. hartk.) for 2300 rdl. til Laurids Jensen Brande (el. Brandt) († 1761), hvis enke Maren Kiersgaard († 1787) 1772 solgte B. for 2900 rdl. til sin bror hosekræmmer Niels Jensen Kiersgaard († 1795). Hans enke Karen Skaarup († 1815) skødede 1799 gden til sin svigersøn Otte Arrevad († 1835), der året før havde fået tilladelse til at udparcellere den. 1831 skødede han den (7 1/2 tdr. hartk.) til sin svigersøn Th. Chr. Christensen, der ejede den endnu 1860. – Godsarkiv i NLA.

Ovenn. Herluf Mormand nævnes 1661 til Langkær.

Hr. Lars Jonsen (Panter) gav 1329 bl.a. gden Lund til et præbende ved Ribe domkirke.

Peder Esgersen (Bryning) skødede 1420 gden Dørslund til bispebordet i Ribe.

Brande by m. præstegd. brændte næsten helt 1780 (Kirkehist.Saml. 3. Rk. V. 163f.). Byen var opr. ret ubetydelig; i præsteindberetn. 1638 hedder det: »Sognet er et Hedekald; derudi findes 44 hele Gaarde af Navn, men Gud maa vide, hvor armeligen en Part besidder deres Værelse«. Fra 1868 var her dog holdt markeder, og i 1880erne begyndte den at vokse stærkt ved tilflytning af handlende og håndværkere; men først efter banens anlæg 1914 tog den et stort opsving.

Ved B. er der store brunkulslejer.

I et anlæg overfor kirken er der 1895 rejst en mindesten (granitsten m. portrætmedaljon, skænket af billedhuggeren L. Brandstrup) for E. M. Dalgas (indskr. af sgpr. J. H. Plesner).

Ved Grarup har mul. ligget en bebyggelse Ginderup (*1478 Ginderup, 1487 Giendrupp). Nis Munk skriver sig som vidne på Jelling sysselting både hertil og til Grarup. Ved Borup lå en gd. Agerskrog (1683 Agers Krog).

Ved gravning af en grøft til en vandledning til Brande skole fandtes 1908 en jydepotte, hvori lå 69 sølvknapper, en sølvtrækkenål og 38 dalere, hovedsagelig nederl. og ty., yngste mønt fra 1655.

Skove: Der findes en mængde plantager, hvoraf en overvejende del er små. Oftest indgår en plantage som en del i en landbrugsejd. De største plantager er: Sandfeld plantage, 231 ha, hvoraf 117 ha er bevokset. Den er anl. 1897 på fladt terræn og tarvelig hedejord. Ejer er dommerfuldm. F. J. Hvass, Nyborg. Gerds plantage, 69 ha, hvoraf tilplantet 57 ha, er en ung plantage, der overvejende består af skovfyr og bjergfyr. Den tilh. civiling. P. Kerrn-Jespersen, Kærballegård, Brande. Brande plantage, 48 ha, hvoraf tilplantet 46, anl. 1885, ejes af fru bankbestyrer S. Olesen, Brønshøj. Brande-Harrild plantage, 40 ha, ejes af Nis Nissen Jøker, Brande-Harrildgård. Hyvild Sande plantage, 36 ha, hvoraf tilplantet 35, er anl. 1908–20. Den tilh. Brande Ungdomsforening. Brande kom. plantage er på 91 ha, hvoraf tilplantet 75.

Fredede oldtidsminder: 101 høje og 4 langhøje; af højene er adsk. af anselig størrelse: Ved Brandlund ligger den 5 m høje Store Stendalshøj og 3 andre store høje; på toppen af Sandfeld Bjerge en anselig høj; i Hundehøj plantage Hundehøj; ved Dørslund Sorthøj; s.f. Uhre Brogårdshøj og Pasbjerg; på Flø hede en større, ret flad høj i en gruppe på 17 høje. Nv.f. Dørslund ligger en gruppe på 11 høje, ved Lundfod, nær ø.skellet, en gruppe på 6 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 142 høje. En stor del af disse høje har været stenalders enkeltgravshøje, hvoraf der er undersøgt en del. – Ved Uhre er fundet et hængesmykke af rav m. frynseornamenter fra ældre stenalder. Fra Pedersborg stammer et yngre bronzealders offerfund m. hængekar og bøjlenål.

I B. so. fødtes 1827 præsten Rasmus Lund, 1832 præsten M. A. S. Lund, 1850 tandlægen Marinus Kiær, 1893 musikhistorikeren Erik Abrahamsen.

Litt.: Klemen Pedersen. Fra Brande i Præsten Niels Chr. Clausens Tid, AarbVejle. 1908. 147–53. Johs. Hansen. B. By, i Jyske Byer og deres Mænd. III. 1916. T. Bundgaard Lassen. Af B. So.s Hist., AarbVejle. 1930. 185–93, 1935. 208–32, 1936. 226–39, 1939. 20–44. H. Thestrup. B. Haandværkerforening 1889–1939. 1939. T. Bundgaard Lassen. Andels-Kartoffelmelsfabrikken »Midtjylland« i B. 1917–42. 1942. Sa. og Lars Nielsen. B. So.s Hist. 1942. B.-Thyregod landboforening 1895–1945. 1945. T. Bundgaard Lassen. B. so. under besættelsen, AarbVejle. 1951. 147–83. B. Elektricitetsværk 1910–60. 1960.