Ellested sogn

(E. kom.) omgives af Ørbæk so., Gudme hrd. (Gislev og Ryslinge so.) samt Herrested so. Ved skellet til Herrested løber Kastel el. Villumstrup å i en dyb dal mod nø. I det temmelig højtliggende, men ret jævne land (højeste punkt 93,6 m) har smeltevand under istidens gletsjerdække omkr. herregården Lykkesholm udskåret et helt system af korte, dybe dale, hvoraf flere er søfyldte og med skovklædte skråninger. Dalene ender næsten alle brat i sv., hvor isen, der dengang dækkede Østfyn, må have stået med sin rand. Nu sker afvandingen af området i nordøstl. retning til Ørbæk. Dette landskab hører til Fyns smukkeste egne, men er ret upåagtet, fordi det næsten ligger gemt nede under de højtliggende plateauflader med deres gode, lermuldede jord. Kun n.f. Lindeskov er jordbunden lidt sandet. So. er rigt på skræntskove som Nyhave, Sandholt, Folehaven, Damskov, Plantagen, Nymølle Løkke, Høllen (Gammelbæk) og Hestehaven. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fåborg (Ellested stat.) og landevejen Nyborg-Ringe-Assens.

Areal i alt 1950: 1178 ha. Befolkning 7/11 1950: 457 indb. fordelt på 115 husstande. (1801: 283, 1850: 329, 1901: 426, 1930: 477). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. s. 910 grupper: 277 levede af landbrug m.v., 110 af håndværk og industri, 14 af handel og omsætning, 7 af transportvirksomhed, 4 af administration og liberale erhverv, 41 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ellested (*1374 Elvested, *1374 Eluerstet, 1381 Eluestethe) m. kirke, skole (opf. 1934) m. sognebogsaml. (opret. 1935; 1600 bd.), forskole (opf. 1912), forsamlingshus (opf. 1906), kom.kontor, andelskølehus, møbelsnedkeri, jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Kullerup (1414 Kuldorp, her?; 1460 Koldropp; u. 1794); Lindeskov (1414 Lindeskog; u. 1790) m. andelskølehus. – Saml. af gde og hse: Magelund Huse; Nederby. – Gårde: hovedgd. Lykkesholm (1380 Løkkesholm), under Ravnholt (71,9 tdr. hartk., 399 ha; ejdsk. 944, grv. 644). – Gammelmølle (o. 1600 Gamle Mølle), tidl. vandml. – Nymølle (1672 Nye Mølle; se ndf.).

E. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Gislev so. i Gudme hrd. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Avnslev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 63. lægd og har sessionssted i Ringe.

Kirken, består af kor og skib samt et tårn mod ø., opf. oven på koret. Kernen er en romansk kvaderstensbygn., der omfatter koret og de østl. partier af skibet, og som hviler på en profileret sokkel. I korets ø.væg ses som ud- og indvendig niche et opr. vindue, tilmuret i lysningen. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod v. af tegl, blandet m. den opr. v.gavls kvadre, ml. hvilke både på n.- og s.siden ses en romansk gravsten, i n.muren tillige et par romanske sokkelsten. Den gotiske v.gavl, der har blændinger i gavlfeltet, er af munkesten i munkeskifte. Samtidig indbyggedes et krydshvælv i koret, mens skibet opr. var fladloftet. Mens tårnet over koret er af uvis alder, dog overvejende sandsynligt sengotisk, fik kirken i renæssancetiden (slutn. af 1500t.?) en prydelig fladbuefrise under en frise af reliefkors. Korbuen, der var muret af kvadre blandet m. tegl, er kun bev. for den ndr. halvdels vedk., mens s.siden, uvist hvornår, er forhugget af hensyn til prædikestolens opgang. Ved en istandsættelse 1857 fjernedes skibets vestl. hvælving, og hele skibet dækkedes af tre nye hvælv. Samtidig nedreves et våbenhus ved s.siden og erstattedes af et nyt ved v.gavlen.

Altertavle, maleri: Kristus på korset, sign. A. Dorph 1857. Sengotiske alterstager. Romansk granitfont af Storebæltstype, m. rankebort (Mackeprang. D. 112); sydty. dåbsfad o. 1550 m. årst. 1594 og våben for Laurids Skram til Hastrup (ved Vejle) og hustru Maren Bille. Jernbundet pengeblok 1742. Tavle m. en af sgpr. Jens Madsen Faber († 1719) forfattet indskr., der melder, at kirken og dens ornamenter blev istandsat 1693 af Erik Sehested til Lykkesholm og fru Margrethe Ramel. Een klokke, omstøbt 1899. En ganske lille, tidligromansk krucifiksfigur af ben fra o. 1100 er i Nationalmus. – Romansk granitgravsten m. kors, i skibets s.væg.

Lykkesholm hed i den ældste tid Magelund, hvilket navn sen. er overtaget af en bondegd., som 1733 lagdes under L.s hovedgdstakst, og siden af nogle hse på stedet. M. nævnes første gang 1329, da den ejedes af en fru Kirstine. Kort efter tilhørte den en holstensk adelsmand hr. Gert Høcken, som pantsatte den til Peder Nielsen Brok († 1339), der 1333 for 200 mark sølv i kølnsk vægt pantsatte M. og M. fang til Claus Blok. Sen. ejedes M. af Peder Broks søn Albert Brok († barnløs 1376), hvis enke ved nyt ægteskab m. Witte Iven Krummedige bragte denne hovedparten af M. Han afhændede den til brødrene Johan (Henneke) og Hartvig Hummersbüttel, som 1380 pantsatte »Maghelund et Maghelundefang, et alias Løkkesholm dicta« til marsken hr. Evert Moltke († senest 1381), hvis broder hr. Fikke Moltke til Kyse af Hartvig Hummersbüttels søn Hartvig Hummersbüttel fik skøde på L. Sa.m. sin broder hr. Johan (Henneke) Moltke til Torbenfeld († 1398 el. 99) skødede Fikke Moltke 1391 L. til dronn. Margrete, der 2 dage sen. skødede den til væbn., sen. ridder Johan (Henneke) Olufsen Bjørn til Søholm († senest 1416). Han efterlod to døtre, Hille († senest 1423), g.m. hr. Axel Andersen (Mule) til Kærstrup, og Helene († 1451), g.m. hr. Steen Basse til Tybjerg († 1448), hvilken sidstn. L. tilfaldt ved skiftet efter svigerfaderen 1416. 1423 købte han tillige af Axel Andersen en part, som denne havde arvet efter sin søn Jens Axelsen. 1449 skiftedes der ml. enken og Steen Basses slægtning hr. Torben Bille († 1465), hvilken sidstn. synes at s. 911 have fået 1/3 af L. Det øvr. tilfaldt ved Helene Bjørns død Torben Billes svoger hr. Oluf Axelsen Thott til Vallø († 1464), som i hvert fald 1451 forligedes m. Torben Bille om dette fordelingsforhold, men efter en trætte 1454 synes at have måttet afgive en del af sin part til sine medarvinger. Efterhånden er dog Torben Bille el. i hvert fald sønnen, væbn., sen. ridder Bent Bille († 1494), der 1471 3 gange havde læst låsebrev på L., blevet eneejer. Herefter er L.s historie ukendt, indtil den ved midten af 1500t. var kommet i Eiler Rønnows († 1565) besiddelse. Hans datter Birgitte Rønnow († 1590) bragte den ved ægteskab til Henning Jørgensen Qvitzow til Sandager († 1569). Efter hendes død ejedes L. af sønnen, kancellisekr., sen. landsdommer Eiler Qvitzow († 1640), som døde stærkt forgældet. Allr. før hans død forhandledes der om L.s afståelse til kongens kansler hr. Chr. Thomesen Sehested til Stovgård († 1657), men først efter hans død kom handelen endeligt i stand 1640. Chr. Thomesen forøgede L., bl.a. 1648 m. jus patronatus til Gislev kirke, og fulgtes af sønnen, kancellisekr., sen. krigskommissær Erik Sehested († 1683), der 1679 af kongen købte jus patronatus til Ellested kirke. Han efterlod L. til enken, Margrethe Ramel († 1699), der fulgtes af sønnen Otte Sehested († 1718), som 1714 ved auktion solgte L. (453 tdr. hartk.) for 29.300 rdl. kr. til søsteren Mette Margrethe Sehested († 1715), enke efter kapt. Vincents Steensen Kaas († 1709). Ved hendes død tilfaldt den søsterdatteren Margrethe Rammel von Winterfeldt († 1759), g.m. løjtn. Hans Fr. Kaas († 1723), som 1721 mageskiftede L. mod Lungholm til justitsråd, sen. etatsråd Børge Trolle til Nakkebølle († 1739), der 1730 ved auktion solgte den (510 tdr. hartk.) for 27.000 rdl. til amtmand, etatsråd, sen. gehejmeråd Theodor Adeler (fra 1758 Lente af Adeler) († 1767), som forbedrede gd. og gods, bl.a. ved som nævnt 1733 at lægge bondegden Magelund (knap 8 tdr. hartk.) under hovedgdstaksten. Efter enken, Leopoldine Cathrine Rosenkrantz’ død 1768 skødede arvingerne 1769 L. for 71.000 rdl. til krigsråd Otto Lindegaard († 1778), som fulgtes af enken, Ane Cathrine, f. Bendtz († 1798), der m. stor dygtighed drev gden, som hun efterlod til sønnen, kancelliråd, sen. justitsråd Salomon Lindegaard († 1825). Han fulgtes af enken, Johanne Marie, f. Kolding († 1838) og denne af sønnen, sen. etatsråd Otto Lindegaard († 1875). Hans søn, jægerm., sen. hofjægerm. s. 912 Peter Salomon Lindegaard († 1916) solgte 1913 L. (ca. 1100 ha) for 1.370.000 kr. til et konsortium, der efter frasalg af en del ejendomme 1914 solgte den (ca. 600 ha) for 1.000.000 kr. til kmh. Chr. Sehestedt Juul til Ravnholt († 1941), m. hvilken gd. L. endnu har fælles ejer. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Kai Uldall i DSlHerreg. III. 1943. 319–30. DLandbr. III. 1930. 125–27. P. Lindegaard. Historiske Meddelelser over Lykkesholm. 1910. Birger Isaksen. Lidt om Lykkesholms Fæsteri. FynskeAarb. V. 1953–55. 23–31.

Lykkesholm står på et lavtliggende voldsted, der mod n. og v. afskæres af en vinkelgrav og mod ø. og s. er omgivet af Gamle Mølledam og en nu næsten tilgroet arm af søen. Borggården, der ligger på den vestl. del af voldstedet, består af en midtfløj, portfløjen, fra hvis ø.hjørner der udgår to sen. tilbyggede sidefløje; det trefløjede anlæg lukkes mod ø.siden af et jerngitter. Midtfløjen, der er 26 m lang, er opf. i to byggeperioder. Ældst er den nordl. halvdel m. portgennemkørslen. Opr. har der her stået et kort hus, gennemskåret af en port. Murene, der er ca. 1 m tykke, er af røde mursten, lagt i krydsskifte, og m. den kvadermuring på v.siden og ndr. gavl, som man kender fra andre fynske herregårde. Huset består af en kælder, der har lave ribbeløse hvælvinger, og to stokv. Ml. stokværkerne er der gesimsbånd med småkonsoller, og ml. ndr. gavls vinduesglugger findes en oval blænding. Første stokv. er hvælvet og har to kamre s.f. porten, n.f. denne er der to større rum, af hvilke det østl. nu er forsynet m. søjle og loftsdek. m. påmalede våbenskjolde; under dette rum er der fundet rester formentlig af en vindeltrappe. I andet stokv. er det nordvestl. kammer hvælvet; foruden endnu et kammer indeholder dette stokv. en sal m. fladt loft. Gavlene er kamtakkede, den ndr. gavl er omsat 1716, og formentlig har L. da mistet sine svungne renæssancegavle. Dette korte hus menes at være opf. o. 1600 af Eiler Quitzow, og bygmesteren er mul. Dom. Baetiaz. Til den sydl. ende af dette hus føjedes i 1640erne en tilbygning, ligeledes i to stokv. og opf. på en sokkel af 3–4 skifter af granitkvadre, men uden den ndr. halvdels kvadermuring. Første stokv. er hvælvet. På denne tilbygn.s vestl. langside er et svært firkantet tårnfremspring m. sadeltag, det har tre stokv., hvoraf 1. og 2. var hvælvet, men kun andet stokv.s hvælvinger er bevarede. 3. stokv. har fladt bjælkeloft og her findes en kamin fra o. 1600; mul. har der mod ø. været to hjørnetårne, hvoraf det ene skal være nedrevet i 1780erne. 1668 blev den sydl. halvdel af midtfløjen rest.; et minde herom er en sten i ø.muren mod borggården m. dette årst. og Erik Sehesteds og Margrethe Ramels våbener m. monogrammerne E. S., I. H. S. og M. R.; da stenen nu sidder over en tilmuret dør, har man formodet, at Erik Sehested har ladet et trappetårn nedrive. I første stokv. er der fundet kalkmalerier stammende fra den opr. vægdekoration. Foruden denne grundmurede midtfløj har der været en sidelænge af bindingsværk, formentlig opf. i 1500t. af Henning Quitzow; den blev revet ned 1786 og gav plads for den nuv. nordl. sidefløj; den sydl. var blevet opf. 1784; de to sidefløje har trefags midtrisalitter, der foroven afsluttes m. trappegavle og er inddelt med vandrette forsænkede bånd. Samtidig restaureredes midtfløjen, og salen blev indrettet m. panelværk i nyklassisk stil og store vægmalerier. En kort fløj fra ndr. sidebygn. til graven blev sen. nedrevet. En ny rest. fandt sted 1914. En muret kvaderstensbro fører fra ladegården over vestl. grav; ml. broen og porten var der 1778 to mure. Foruden midtfløjens sydl. halvdel byggede Christen Thomesen Sehested ladegården, der lå v.f. borggården uden for graven; den var et uregelmæssigt grundmuret trefløjet anlæg, der for største delen brændte 1859. Endnu er bev. den vestl. længes porthus »Odense Port«, der i jernankre har årst. 1642 og Chr. Th. S.s og hans hustrus navnetræk. Nyere avlsbygn. blev opf. af O. og P. Lindegaard og sen. ombyggede.

I Skoven ca. 1 km NØ.f. Lykkesholm ligger Magelund Voldsted, et af Landets mest imponerende Jordværker, formentlig fra tidlig Middelalder. Det er anl. paa en meget høj, naturlig Banke, der i Ø. og N. og især i V. skraaner stejlt ned mod det omgivende Terræn, der tidl. har været Sø. (Noget Ø.f. Voldstedet ved Vejen til Lykkesholm ses nu en gennembrudt Dæmning, der i sin Tid har holdt Vand i Søen). I S. fortsætter Banken ind mod det højtliggende Terræn. Den flade meget rummelige nærmest femkantede Borgplads omgives i N., Ø. og S. af en anselig tør Grav m. en udenfor liggende Vold, hvis Krone naar op i Niveau m. Borgpladsen, og hvis Yderskraaning mod N. og Ø. fortsættes i den naturlige Bankes Skraaninger. Mod V. er den naturlige Skraaning saa stejl, at man ikke har fundet en Sikring af Grav og Vold nødvendig, medens der mod S., ind mod det højere Land er anlagt en ydre Grav m. endnu en foranliggende Vold. Om der har været yderligere Forsvarsværker til den Side, lader sig ikke helt bestemt afgøre. Det er som om der er Mindelser om flere Volde og Grave. Voldstedet bringer Anlæg som Søbygård Voldsted paa Ærø (ndf. S. 986) og Ørkild ved Svendborg s. 913 (ovf. S. 573) i Erindring, men er større end disse. Ved en af Hofjægerm. P. Lindegaard foretaget Udgravning skal man have fundet Fundamenter af flere Bygn., der atter er tildækkede.

Litt.: se Lykkesholm.

Ved Ørbæk å, 2 km neden for Lykkesholm, lå indtil 1948 en gl. vandmølle (Nymølle) med to overfaldshjul. Bygn. er nu nedtaget og vil m. tiden blive opstillet på Frilandsmuseet i Lyngby.

Skove: En hel række mindre skove m. et samlet areal på 181 ha, der hører til Lykkesholm. Det er Sandholt, Folehaven, Høllen (Gammelbæk), Damskov, Plantagen, Nymølle Løkke, Nyhave og Hestehaven længst mod n. I Høllen, Sandholt og Folehaven danner hårdbunden mere el. mindre stejle hælder ned mod et fladt sumpagtigt terræn. I de øvr. skove også skråninger mod lavere terræn. Jorden er som helhed god skovjord, dog undtaget det sumpede areal i Høllen, hvoraf en del er uanvendeligt til skovbrug, såvel som de stejle skrænter, der kan være forblæste. Træartsfordelingen: bøg 63%, eg 3%, andet løvtræ 21% og nåletræ 13%.

En landsby Ammendrup (1542 Amynndrop), nedlagt i beg. af 1600t., lå s.f. Lykkesholm. Marknavnet 1682 Nielstrup Agerschifft ved Kullerup er vidnesbyrd om en forsv. landsby Nielstrup. 1641 nævnes i so. husene Kockhuset (1665 Kockerhuuset) og Søehuset, 1665 Røedledshuus.

Fredede oldtidsminder: So. er rigt på store stengrave, især omkr. Lindeskov. Her ligger landets længste langdysse, 168 m lang, m. 126 randsten, men m. kun eet kammer, uden dæksten, nær den ene ende. Dernæst en anden langdysse m. 5 kamre, hvoraf det ene er en hellekiste, et smukt dyssekammer m. dæksten og en lille jættestue uden dæksten. Endelig ligger der i Hestehaven en gruppe m. 4 stengrave: to langdysser, den ene m. to kamre m. dæksten, en runddysse og et dyssekammer m. to dæksten. I Nyhave findes en langdysse uden kammer, og i marken Højløkken, ligeledes under Lykkesholm, findes den eneste bev. høj i so. I to af kamrene i Hestehaven er fundet oldsager, i det ene en kraveflaske og et par ravperler, i det andet to bægre fra stenalderens enkeltgravskultur. – Sløjfet: Under Lindeskov s. 914 2 stengrave og 16 høje, på marken Højløkken 18 høje og under Kullerup 4 høje. – Fra Hestehaven kendes en gravplads m. brandgrave, hovedsagelig fra ældre og yngre romertid; en jernalders urnegravplads (ældre romertid) kendes fra Kullerup.

E. udskiltes kommunalt fra Gislev 1/4 1947.

Litt.: se under Ryslinge, ovf. s. 833. KirkehistSaml. 4. Rk. II. 1891–93. 469–81; IV. 1895–97. 58–68, 355–78. Erik Hansen. Lidt om Ellested Skole, FynskeAarb. II. 1946. 573–80.