Elmelunde sogn

(E. kom.) strækker sig tværs over Møn fra n. til s. og omgives i ø. af Borre so. og Magleby so., i v. af Keldby so. og i nv. af Stege landso. Den østl. del af so. er ret højtliggende, med regelløst placerede bakker (Stavrebjerg, 50 m; Storkebakke, 47 m), der antagelig repræsenterer et isafsmeltningsstadium. Fra isranden ved Elmelunde har smeltevandet søgt bort mod v., dels gennem Landsled til Stege nor og dels mod s. langs det vestl. so.skel, bl.a. over Råbylille Tokker til Råbymose, der er afspærret fra Hjelm bugt ved en indtil 4 m høj strandvold. I den nordvestl. del af so. sænker landet sig s. 352 gradvis ned mod Gammelsø mose, hvor der under tørven skjuler sig marine aflejringer fra stenalderen. Disse strækker sig også til Sillebroslukker, og mod havet er mosen i dag spærret af ved stenede strandvolde. Undtagen omkr. Elmelunde, hvor der findes morænesand, er istidslandskabet i det væsentlige af leret beskaffenhed. Skovene ligger alle mod n. og er Kohave, Østermark Lukke, Fredskov, Biholtmose, Ridefogedlukke og Togholm. Gennem so. går landevejen fra Stege til Liselund.

Areal i alt 1950: 1984 ha. Befolkning 7/11 1950: 855 indb. fordelt på 252 husstande. (1801: 595, 1850: 848, 1901: 846, 1930: 930). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 567 levede af landbrug m.v., 150 af håndværk og industri, 20 af handel og omsætning, 19 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv og 100 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Elmelunde (o. 1370 Elmelunde, 1532 Ermelunde, Vidensk. Selsk.s kort 1776: Ermelund; u. 1801) m. kirke, friskole og alderdomshjem; Hjertebjerg (o. 1370 Hyerthebyergh; u. 1798) m. præstegd., skole, forsamlingshus (opf. 1897) og sportsanlæg; Råbylille (*1485 Raabylille; u. 1771) m. skole; Østermark (1326 Østræmarche; u. 1801) m. skole; Torpe (1596 Thorp; u. 1797). – Saml. af gde og hse: Hovmarken (*1513 Hoffmarck). – Gårde: Hovedgd. Nordfelt (i alt 133,7 tdr. hartk., 1159 ha, hvoraf 234 skov; ejdsk. 1876, grv. 1204; heraf under hovedgd. 75,2 tdr. hartk., 565 ha; ejdsk. 1125, grv. 724); Store Oregd. (1596 Orre).

E. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Stege landdistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 171. lægd og har sessionssted i Stege.

Kirken ligger højt og frit og har fra gl. tid tjent som sømærke. Bygn. er et langhus, bestående af romansk midtparti, senromansk v.parti og gotisk ø.parti, m. tre tilbygninger: tårn i v., våbenhus på v.forlængelsens s.side, begge gotiske, og et sakristi i n., vistnok fra o. 1700. Af den romanske kirke, der er Møns ældste stenkirke og rejst o. 1075, er kun triumfmuren og skibets langmure bev.; såvel det stærkt blandede materiale, kridt- og frådsten, granit, flint og myremalm, som murteknikken med opus spicatum minder om Hammer kirke (s. 284), og det sa. gælder den ndr. dørbues udsmykning med cylinderagtige led »bueslagsdråber« på vederlags- og slutsten; ved undersøgelsen 1933 blev det tillige fastslået, at begge de rundbuede døre har haft et tympanon af træ. Den slanke runde triumfbue har skråkantede kragbånd, og i murens ø.side ses spor efter det opr. lavere og smallere korparti (C. G. Schultz. Nogle tidlig-romanske Landsbykirker, deres Alder og Forudsætninger. Aarb. 1934. 195–236).

Den senromanske v.forlængelse er som de andre tilbygn. opf. af tegl; i s. og n. er der rundbuede døre, den sidste, som har karmfals, er tilmuret, den første er i brug men omdannet; begge har prydskifte om stikket ligesom et blændet s.vindue; den vestre taggavl er siksakmuret over et savskifte af kridt. Forlængelsen og det opr. skib har haft bræddeloft med hulgesims som Keldby (s. 349). Det anselige tårn, som er bredere end langhuset, er fra 1300t., men klokkestokværket og de rige blændingsgavle tilhører dog beg. af 1500t.; flere forhold tyder på, at tårnet aldrig blev fuldendt efter den opr. plan. Tårnet har hjørnelisener, og tårnrummet, hvis hvælv er yngre end murene, har til de tre sider haft 5 m. høje, spidsbuede og falsede vinduer m. trekløverformet lysning. Trappen til mellemstokværket ligger i s.-v.hjørnets murliv, og fra dette stokv. til klokkestokværket er der hele to trapper, der ligger i v.hjørnernes murliv. Medens det romanske kor stod og i alt fald før 1462 (sml. kalkmalerier), fik det mod v. forlængede skib tre krydshvælv, og hurtigt efter 1500 erstattedes det smalle kor af et m. skibet jævnbredt, som dækkes af en samtidig krydshvælving. Murene har bælter af kridtkvadre og et stort, falset vindue i ø. og s.; både her og på våbenhuset har gavlene blændinger og kamtakker. – På kgd. umiddelbart ø.f. koret er der en stor oldtidsgravhøj; de af kridt og munkesten bæltemurede hegnsmure er fra o. 1500–25, og i n.murens inderside s. 353 er der en reliefkvader m. tre skjolde, hvis mærker forestiller Kristi lidelsestegn; i v. og nø. er der portaler m. fladbuede åbninger.

Den rige kalkmalede dek., der nu gør kirken til en af Danmarks interessanteste, og som blev fremdraget 1885–87 og rest. 1895 af J. Magnus-Petersen, skjuler en kun en snes år ældre, tarveligere udmaling, hvis årst. 1462 sikkert angiver hvælvenes alder.

»Elmelunde-mesterens« bomærke, som genfindes i Keldby, er sikkert det nederste af de tre, som ses på gjordbuen ml. det midterste og det vestligste hvælv; to andre bomærker smst. tilhører måske kirkeværger, siden de står øverst. Placering af billederne, ornamentik og farvevirkning svarer til Keldbys, men scenerne er rigere på figurer. I korhvælvet ses treenigheden flankeret af Petrus og Paulus, indtoget i Jerusalem m.m., i skibets ø.hvælv dommedag, bebudelsen og besøgelsen samt billeder af Jesu barndomshistorie, der fortsættes i midthvælvet; i v.hvælvet findes den fra Keldby kendte scene, den riges og den fattiges bøn (sml. også Fanefjord), samt billeder fra Adams og Evas historie; i flere af kappefligene er der dyrefigurer.

Alterbordet er muret op ad korets ø.væg og sikkert samtidigt m. denne; dækpladen til altergraven er i Nationalmus.; alterbordspanelet, fra o. 1600, er ophængt i sakristiet. Den bruskbarokke altertavle m. malet årst. 1646 stammer sikkert fra Henrik Werners værksted; i storfeltet, ml. de fremskudte søjler, er der en reliefskåret nadvergruppe; i sidefelterne står figurer af Markus og Johannes; de to andre har sikkert stået på storgesimsen uden for de engle, der flankerer topstykket, hvis felt helt optages af Chr. IV.s monogram; den opr. staffering er genfremstillet 1925–26. To gotiske røgelsekar er i ny tid kommet til kirken (fra Stege museum og fra Klintholm, jfr. under Borre). Smukke, gotiske alterstager. Alterskranke af fyr, fra 1700t. Det berømte korbuekrucifiks, fra o. 1350, som på en så gruopvækkende måde skildrer lidelsen, er i Nationalmus. Granitfonten er moderne. Nederl. dåbsfad, 1650–1700, m. fremstilling af dåben, Gethsemane og de fire evangelister. Bruskbarok prædikestol, malet 1649, udf. af en elev af den lolland-falsterske mester Jørgen Ringnis, mindende om Stubbekøbing; i storfelternes dybe nicher står statuetter af Kristus og evangelisterne; støttefiguren forestiller Petrus; samtidigt trappepanel m. kvindehermer og himmel m. C 4. Degnestol o. s. 354 1600. Moderne stolestader. Klokker: 1. Støbt 1734 af Henr. Tessin, Kbh., 2. 1766 af M. C. Troschel, Kbh. – Epitaf m. malet indskr. på lærred i bladværksramme over sgpr. Otto Chr. Wechmann, † 1785, og hustru. Fire gravsten i våbenhuset: 1. Karine Nielsdaater, hr. Niels Fransøns datter i Magleby, død 1629, 12 år gl.; sten m. halvfigur; 2. tilsvarende over Erik Andersøn, hr. Anders Beskis søn i Stubbekiøbing, død 1617, 5 år gl., 3. sgpr. Niels Hansen Borre, † 1630, og hustru. 4. Cresten Pedersen, † 1634. I ældre kilder omtales, at lensmanden Henrik Ramel (1651–55) havde indrettet en begravelse for sig og sin hustru i kirken.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 975–88.

På kgd. er begr. præsten J. M. L. Hjort, † 1899, sgpr. her fra 1865, og teaterchef C. C. S. greve Danneskiold-Samsøe, † 1908.

Nordfelt solgtes ved auktionen over det mønske krongods 1774 som en hovedgårdspart til landsdommer på Lolland Jørgen Wichfeld (skøde 1777) for 32.000 rdl. (29 tdr. hartk. hovedgdstakst, 10 tdr. skovskyld og ca. 425 tdr. hartk. bøndergods). W. skødede 1787 for 48.275 rdl. N. til Peder Sølling, der 1806 afhændede den til kmh. Christopher Schøller Bülow († 1830) for 210.000 rdl. Bülow købte s.å. Ålebækgård for 35.000 rdl. 1816 udnævntes han til amtmand, men 1818 blev han dispenseret fra sit embede p.gr.af konkurs, og 1820 afhændedes hans to mønske gde af boet til amtmand C. C. S. greve Danneskiold-Samsøe († 1823), efter hvis død de overgik til sønnen, sen. generalpostdir. og ordenskansler, O. S. greve D.-S. († 1894) og derefter til sønnen, hofjægerm., teaterchef, C. C. S. greve D.-S. († 1908), hvis enke Wanda Sophie Elisabeth Candia, f. Zahrtmann, ejede dem til sin død 1916, hvorefter hun efterfulgtes af sønnen, Viggo greve D.-S. 1930 erhvervedes de for 1.829.000 kr. af overretssagf. J. S. Krarup. – Godsark. i LAS.

Litt.: P. Sloth Carlsen i DSlHerreg. Ny saml. I. 1944. 649–54.

Hovedbygn. består af een fløj og ligger i parken n.f. avlsgården. Den er opf. efter tegn. af arkt. F. Wilsbech 1874 og afløste den bygn., J. Wichfeld opf. 1774–76. Bygn. er symmetrisk om en midttværakse. I dens midte er en gennemgående frontispice m. indgang på den ene og en stor terrasse på den anden side. Endv. er der på de to langfaçader, på hver side af midtpartiet, en stor gennemgående kvist. Frontispicer, gavle samt kviste er prydet m. kamtakker. Bygn. er opf. af røde mursten, har høj kælder, een fuld etage samt udnyttet tagetage. Taget er dækket af skifer. I den smukt anlagte park har godsets bønder rejst et mindesmærke for O. S. greve Danneskiold-Samsøe († 1894) til minde om hans virksomhed for indførelse af selveje.

Elmelunde var i middelalderen en gd. el. borg tilh. Roskilde bispestol. Som lensmand kendes 1482–1504 Eggert Andersen Ulfeldt og efter ham hans søn, væbn. Claus Eggertsen U., som beholdt lenet, der efter reformationen var blevet krongods, til sin død 1566. 1574–89 indehavdes det af Peder Munk. 1589 lagdes det under Stege. Gden var sen. ofte bolig for Møns lensmænd, bl.a. Corfitz Ulfeldt, der som nygift boede her i vinteren 1636–37 (på altertavlen i Elmelunde kirke, opsat af ham, fandtes endnu op imod vor tid hans våben, men overmalet med sort). Han fik kongens tilladelse til at anvende 500 speciesdaler til at udbedre gdens brøstfældighed. Sen. beboedes E. bl.a. af amtmand Samuel Kristoph v. Plessen, hestgardens chef, der havde både Stege og E. ladegd. i forpagtning 1685–91. 1696 blev gden nedlagt, og af dens jorder oprettedes 8 bøndergde.

Litt.: F. Bojsen. Af Møns Historie. III. 1917. 176–81.

Der findes endnu brolægning i haver og under veje efter E. slot.

I Hjertebjerg nævnes 1420 væbn. Magnus Lydikessøn.

Skove: Der findes en del skov. N.kysten er skovbræmmet. Nordfelt Fredskov (114 ha) benævnes sydligst Østermark Lukke. Ø.f. Nordfelt ligger den bevoksede Biholtmose (7 ha). Øvr. skove er Elmelunde Kohave (26 ha) og Ridefogedlukke (52 ha). Alle skovene tilhører Nordfelt.

Fredede oldtidsminder: På kgd. lige ø.f. koret en større høj; under Nordfelt 5 høje, hvoribl. den ret anselige Davrehøj nær kysten, og en langdysse, hvis sten er fjernede. – Sløjfet: En langdysse, 2 ubest. stengrave og 27 høje. – Ved n.kysten flere bopladser fra ertebøllekulturen, den største, hvorfra et betydeligt fund i Nationalmus., ved Klosterskovgård. Fra Råbylille stammer et offerfund fra yngre bronzealder: Hængekar, halsring, 2 armringe, samt en guldarmring fra vikingetid. Ved E. er fremkommet en af de sjældne våbengrave fra germansk jernalder m. sværd og skjoldbule.

Elmelunde so., der tidl. blev kaldt Hjertebjerg (således endnu 1742), var fra o. 1582 til 1602 forenet med Borre so. (se Kirkehist.Saml. 4. Rk. VI. 274).

I Hjertebjerg fødtes 1812 politikeren og matematikeren C. G. Andræ.

Litt.: Theodor Jensen. Elmelunde Byfolk. 1912 (jf. F. Bojsen. Af Møns Historie. IX. 1926. 91 ff. og Aarb. Præstø. 1939–42. 197 f.). H. F. Rørdam. Bl. af Møens Kirkehist., i KirkehistSaml. 4. Rk. VI. 1899–1901. 254–74.