Ferring sogn

(Klinkby kom.) omgives af Harboør, Vandborg, Dybe og Trans so. samt Vesterhavet. Det meste af so. er et ujævnt bakket, men frugtbart istidslandskab, der i den sydl. del når frem til Vesterhavet og danner den berømte s. 239 20–25 m høje Bovbjerg klint, der markerer det vestligste punkt for sidste istids hovedopholdslinie på da. grund. Efter opførelsen af en række stærke høfder er den tidl. kraftige nedbrydning og tilbageskæring af kysten delvis standset, selv om kildeerosion stadigt frembringer dybe gruber i klintefaçadens moræneler. På det højeste sted ligger det 26 m høje Bovbjerg fyr. Bovbjerg klint er et af Danmarks ejendommeligste naturlandskaber og er et hyppigt besøgt udflugtsmål (bill. s. 24). N.f. Ferring bøjer det høje land bort fra havet, og foran det breder der sig et lavt, marint forland (Strandhuse), der fortsætter sig ud på tangen foran den 310 ha store Ferring sø.

Areal i alt 1962: 702 ha. Befolkning 26/9 1960: 380 indb. fordelt på 111 husstande (1801: 232, 1850: 282, 1901:414, 1930: 436, 1955: 391).

I sognet byen: Ferring (1330–48 Færing; so. u. 1800) m. kirke, skole (opf. 1953), kommunal ungdomsskole, badehotel (Bovbjerghus, m. malerier af Niels og Chr. Bjerre), redningsstat., signalfyr og telf.central. – Saml. af gde og hse: Borup (o. 1525 Boerop); Ferring Strand (Strandhuse); Bakhuse (1683 Bach). – Gårde: Brændgd. (o. 1525 Brændhe gord); Ørum (1642 Ørum); Juelsgd. (1688 Juulsgaard); Ø. og Nye Lund (1595 Lundt (personnavn), 1844 Landgaarde); Lundbæk; Korsled (1683 Kaarszleed); Klitgd.; Søndergd. (1688 Søndergaard); Ø. Kåsgd. (o. 1525 Koosgord, 1610 Kaasgaardt); Midsommerbjerg (1664 Midsommersbierg); Nr., V. og Ø. Damsgd. (*1502 Damsgaard); Ø. Borup (1610 Østerborup). Bovbjerg fyr (hvidt fyr m. formørkelser, et 26 m højt, rundt tårn, opf. 1877; fyret forandredes 1904 fra fast fyr til blinkfyr). Ved Bovbjerg maleren Jens Søndergaards museum (ejes af Klinkby kom.) og flere pensionater.

F. so., der sa. m. Vandborg so. udgør ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, udgjorde indtil 1962 sa. m. Vandborg so. én sognekom. Ved kgl. resol. af 3/2 1962 er denne sognekom. fra 1/4 1962 sammenlagt m. Hygum-Hove kom. og Tørring-Haldum kom. til Klinkby kom., hvis indbyggerantal efter folketællingen 26/9 1960 var 2640 indb. fordelt på 720 husstande. F. so. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Harboør so. So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 199. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Kirken, består af romansk kor og skib og gotisk tårn. Koret er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. I s.siden et blændet spedalskhedsvindue og i n.siden et tilmuret romansk vindue. Skibets mure synes at være stærkt omsat allr. i middelalderen og består af rå kamp m. kvadre på hjørnerne og spredt i undermuren. I n.siden et lavtsiddende vindue af romansk form og en tilmuret dør. Tårnrummet tjener som våbenhus m. adgang fra s. Det har, ligesom koret, et ribbeløst hvælv. Fra tårnrummet er der indgang til en spindeltrappe. Skibet har bjælkeloft og på hver side af triumfbuen en spidsbuet alterniche. Hele kirken har blytag. – På skibets n.væg en ca. 6 m lang stribe af fint tegnede kalkmalerier (flugten til Ægypten, Jesu fristelse, indtoget i Jerusalem m.m.) fra sidste halvdel af 1100t. Afdækket 1913, genrest. af E. Lind 1958 (Nørlund-Lind.K. 299). – Altertavle fra 1638 rest. 1912 af Johs. Malling m. maleri af Poul Steffensen. Kirkens lille, gotiske krucifiks er nu anbragt på tavlen. Romansk granitfont. Prædikestol fra 1640 m. lydhimmel ligeledes rest. af Johs. Malling. I skibet findes en tidliggotisk Madonna og en sengotisk Kristus som verdensdommer. Klokken, m. indskr., er fra 1469 (Uldall. 295). På Nationalmuseet findes en sentmiddelald., jernbunden kiste, der 1894 stod på kirkens loft. Kirkeskib. – Epitafium over præsten Gregers Lund, † 1796, og hustru samt over præsten Hans Jespersen Ugelbjerg, † 1682. På kgd. mange karakteristiske vestjy. gravsteder m. hvide stakitter.

Damsgård var tidl. en hovedgd. (1638: 24 tdr. hartk.), der 1502 tilhørte Christen Krabbe, 1559 hans søn Oluf K. og 1592 dennes søn Godske K. Hans sønner Jakob Krabbe († 1652) og Oluf K. († 1633) skriver sig begge til D. og nævnes som ejere 1609. 1655 ejedes den af Oluf Krabbes søn Henrik K., hvis enke Eva Unger († 1694) ægtede Gjord Galt til Viumgd. († 1684), der 1680 skødede den part af D. (7 tdr. hartk.), som hans hustru havde arvet efter sin søn Hans Krabbe, til sin stedsøn Ole Krabbe (sen. til Bjerre), som 1681 skødede D. (30 tdr. hartk., hvoraf 8 ufri, som var underlagt D. 1659) og 6 gde (33) til friherreinde Sophie Am. Lindenov til Lindenborg, der 1682 skødede den (1688: 22 tdr. hartk. indbefattet en hosliggende ødegd.) til rådmand Thomas Svane i Viborg († 1715), som 1696 solgte den (22 og 47 tdr. hartk.) til Jens Lauridsen Wandborg (sen. til Kongensgd.), der 1697 skødede den (19 1/2 tdr. hartk.) og 1 bondegd. til Gregers Daa til Rysensten. 1713 frasagde baron Ove Henrik Juul sin adelige sædegd. D. al frihed, hvorefter den 1714 deltes i Nr. og Sdr. D., der dreves under baroniet Rysensten indtil dettes nedlæggelse. 1834 fik Jens Ovesen kgl. bevilling på, at Nr. D. (4 1/2 tdr. hartk.) og Sdr. D. (8 1/2) stadig måtte forblive sammenlagt, men 1869 udstykkede han gden i fire parceller.

Litt.: A. Thiset. Optegnelser om de ældre Led af den paa Damsgaard hjemmehørende Adelsslægt Krabbe med en Stamtavle til Nutiden, PersonalhistT. III. 1882. 40–79.

Ferringgård ejedes også af fam. Krabbe til Damsgd. 1549 og 1552 skrives Christen K. til F., 1580 og 1598 hans sønnesøn Godske K., hvis hustru Edele Vognsdatter nævnes som ejer 1609. F. nævnes ikke i matr. 1688.

Frøkærgård nævnes 1420, da den skødedes til Skt. Hans kloster i Viborg.

Bovbjerg (1434 Bomberch (nederty.), 1638 Boubierge) ser ikke inde fra land særlig imponerende ud trods sine 46 m, da terrænet stiger jævnt, men fra strandbredden udgør den med sine forrevne former og dybe kløfter et imponerende syn. Tidl. har den vist skrånet ned til havet, men dette, der her i stormvejr går meget hårdt på, har efterhånden bortskyllet forstranden og udhulet klinten, så mængder af jord er gået i havet. Gårdene så deres marker forsvinde og s. 241 måtte flytte længere og længere ind, så hartkornskatterne stadig måtte nedsættes (1901 måtte der for Ferring, Trans og Fjaltring so. nedsættes 23 1/2 tdr. hartk.). 1790–1874 er klinten rykket ca. 160 m ind. For at sikre fyret og dets omgivelser begyndte man 1909 at bygge høfder; de to første, A og B, fuldførtes før første verdenskrig, de 4 næste C–F efter denne. Arbejdet besværliggjordes ved, at der ikke var nogen forstrand, således at betonblokkene (til hver høfde ca. 2000 à 4 1/2 t) måtte hejses ned ad en i klinten nedskåret skinnevej; til transport af materiale byggedes endv. en 8 km lang bane i forb. m. Thyborønbanen. Høfdebygningen udførtes først af private entreprenører, men overtoges derefter af vandbygningsvæsenet. Ved anlægget af disse 6 høfder blev Bovbjergs nordl. del sikret; havet har nu aflejret så meget sand imellem dem, at der er dannet en bred forstrand.

Lige v.f. fyret, ved foden af Hesthøj, er der 1899 rejst en granitstøtte til minde om Fr. VI.s besøg 21/6 1826 og 23/6 1830; en ældre, der var af træ, blev 1843 og 1882 flyttet længere ind p.gr.af klintens nedbrydning. N.f. fyret er der 20/7 1902 afsløret en 4 m høj granitsten for folketingsmand Chr. Berg, og på Bovbjergs nordligste del er der 1922 opsat en mindesten for C. F. Grove, † 1883, der 1875 byggede den første høfde.

Ferring sø (1683 Førring Fiord) er beskyttet mod havet ved 12 høfder; tidl. blev tangen flere gange gennembrudt

Jens Søndergaards museum ved Bovbjerg blev efter malerens død 1957 oprettet i hans sommerbolig nær klinten og overtaget af Klinkby kommune; det indeholder en del af hans malerier; udenfor huset står en mandsfigur af cement.

Tidl. nævnes i so. gdene Vestendal (1595 Vestendall), Tørvemosekær (1664 Vedt Kierdt, 1688 Tørremos Kier), Øster Ferring (1688 Øster Ferring), Kvist (1664 Quist), Legård (1688 Leegaard), Bjerg (1610 Paa Biergh), Norborg og Frøkær (*1420 Frøkier) og husene Engelshus (1595 Engelste Husz, 1642 Engelsz Husze), Kuldkærhus, Sønderborg og Sønderbak, de sidstn. alle i matriklen 1844.

Fredede oldtidsminder: Den ret anselige Hesthøj ved Bovbjerg fyr. If. præsteindberetning fra 1638 skal der i nærheden af denne have ligget en anden høj, Knudstehøj, og ved Ferring by har s. 242 der mul. ligget et par høje, hvis plads nu ikke kendes. – Ved Bovbjerg er undersøgt en boplads fra ældre romersk jernalder.

I F. so. fødtes 1656 godsejeren Ole Krabbe.

Litt.: E. M. Nørregaard. Bovbjerg-Profilet, MDGF. 1912. K. M. Nielsen. »Bovbjergdrengen«, AarbHards. 1958. 37–52.