Føllenslev sogn

(F.-Særslev kom.) omgives af Særslev og Bregninge so., Nekseløbugten samt Ods hrd. (Vallekilde so.). Desuden hører til so. øen Nekselø i Sejerøbugten. S.f. jernbanen gennem F. ligger et småkuperet landskab med enkelte stejlsidede bakker som Toftensbjerg (55 m) og Skinkelsbjerg (50 m), men ellers er terrænet de fleste steder særdeles jævnt og lavtliggende. N. og nv.f. Føllenslev ligger et stærkt sandet område, der fortsætter sig i de marine aflejringer langs Ondebæk, hvor der i stenalderen strakte sig en fjord ind i land fra Tranevejle. I øvrigt dominerer moræneleret jorden undt. ved kysten, hvor der de fleste steder findes flyvesand i en bredde af 1/2 km ind i land. So. er skovløst. Gennem so. går jernbanen Hørve- Værslev med stat. i Føllenslev og landevejen Nykøbing-Slagelse, og ved s.randen berører so. netop hovedvej 4 (Holbæk-Kalundborg). – Den 216 ha store ø Nekselø, der er 3,6 km lang og 500–900 m bred, har et stærkt bakket terræn, stigende fra ø.kysten mod v.kysten, hvor angreb fra havet har skabt stejlskrænter i hele øens længde. De højeste punkter s. 515 er Egebjerg (38 m) og Tjørnebakke (37 m). Lave arealer findes dels i n. (Sømosen) og dels ved s.spidsen, hvorfra der fortsætter sig et 1,3 km langt, undersøisk rev i retning af Havnsø. Øen er skovløs, men rummer enkelte bevoksninger på skræntsiderne. Jordbunden er fortrinsvis leret, på visse steder dog noget gruset. Fra ø.kysten er der forbindelse med båd til Havnsø på Sjælland.

Areal i alt 1950: 1908 ha. Befolkning 7/11 1950: 1065 indb. fordelt på 292 husstande. (1801: 465, 1850: 775, 1901: 842, 1930: 1000).

I sognet byerne: Føllenslev (Følleslev, o. 1370 Fyælenzlef; u. 1799) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 335 indb. fordelt på 101 husstande – med kirke, præstegd. (opf. 1896), hovedskole (opf. 1808, udv. 1913) og forskole (opf. 1918), bibl. (1937; 1913 bd.), missionssal, forsamlingshus (»Gimle«, 1943), kommunekontor, idrætsanlæg, filial af den Sjællandske Bondestands Sparekasse, motorml., 2 andelsmejerier (Ballebjerg og Egehøj), kølehus (opf. 1953), pelsfarm, jernbanestat. og postkontor; Havnsø (o. 1370 Hawensø; u. 1795), fiskerleje med hovedskole (opf. 1886) og forskole (opf. 1918), kro og badehotel, sommerrestaurant, vind- og motorml., kølehus (opf. 1951), hermetikfabrik, pelsdyrfarme, telf.central og havn (anlagt 1906 med sen. udvidelser, bl.a. 1951; 1953 nyt færgeleje, havnedybden er indtil 3 m). Fra Havnsø er der færgeforbindelse til Sejerø og båd til Nekselø. – Saml. af gde og hse: Føllenslev Englodder; Føllenslev Græsmark; Tjørnemark; Krohuse, delvis i Særslev so. – På Nekselø (*1203 Nixlæ; u. 1796) findes kirke (opf. 1931), skole og bibl. (1938), vindml. og telegrafeksp. På østkysten en anlægsbro for båden til Havnsø. – Gårde: Hovedgd. Egemarke (o. 1370 Eghemarkæ) (82,6 tdr. hartk., 396 ha; ejdsk. 975, grv. 706); Hovedgd. Algestrup (1373 Algythstørp, 1384 Algestorp) (42,2 tdr. hartk., 210 ha; ejdsk. 520, grv. 381). Skortskærgd., Marianelund (på Nekselø).

F. so., der sa.m. Særslev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Kalundborg og hører under 13. retskr. (Kalundborg), 10. politikr. (Kalundborg), Holbæk amtsstuedistrikt, Kalundborg lægekr., 13. skattekr. (Nykøbing), 15. skyldkr. (Holbæk amtr.kr.), amtets 2. folketingsvalgkr., dets 4. forligskr. (Jyderup) og udgør 2. udskrivningskr., 1. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.

Kirken ligger på kuperet terræn østl. i byen. Den består af skib og kor i eet, tårn mod v. samt våbenhus og sakristi (opr. kapel) mod n. Ældst er skibets 2 hvælvingsfag i den opr. fladloftede kirke, opf. af rå granit i romansk stil i 1100t. Den rundbuede romanske n.dør er endnu i funktion; der er spor af et romansk vindue, ligeledes på n.siden. I den sen. middelalder fik skibet 2 gotiske hvælvinger, koret blev revet ned, og skibet forlængedes mod ø. i hele sin bredde. Det nye kors 2 smalle hvælvinger er næppe opr., antagelig fra beg. af 1500t. s. 516 I slutn. af middelalderen tilføjedes det svære v.tårn samt våbenhus og kapel. Alterbordet er muret; det er fortil dækket af et panel med 3 arkadefelter, fra 1590. Den høje altertavle, tredelt ved søjler under en udhængende baldakin, er fra o. 1600. Døbefonten af Kalundborgtypen af granit med tovsnoning om mundingsranden og omvendt terningkapitæl som plint er fra kirkens ældste tid. Over n.døren ved våbenhuset hænger et lille sengotisk krucifiks. Prædikestolen i tidl. renæssance er utvivlsomt samtidig med himlen, der bærer årst. 1595. I koret findes vægfaste stole med højt rygpanel fra o. 1600. Kirkens stole er ellers nye, men en rest af det ældre sæt findes ved opgangen til prædikestolen (indridset indskr.: Lavrentius 1639). I våbenhuset er opstillet nogle gravsten, bl.a. for sognepræsterne Niels Hanssøn, † 1623, og Anders Mortensøn, † 1650. Klokkerne er fra 1615 og 1806. Gl. hegnsmur om kgd. er bevaret mod v. og n. På kgd. gravmæle over familien Grüner, Egemark; endv. begr. lægen, prof. Chr. Lundsgaard, † 1930. På Nekselø er 1931 opf. et kapel, der betjenes af kaldskapellanen i Bregninge (se s. 521).

Egemarke var 1688 en landsby med 9 gde. O. 1700 blev landsbyen afbrudt og en hovedgd. oprettet. Dens første ejer var højesteretsassessor Brostrup Albertin, der 1710 solgte gden. til assessor Jens Hellegaard til Vognserup for 16.000 rdl. E. var da på 85 tdr. ufrit hartk., bøndergodset var på 272 tdr. hartk. Ved auktion 1711 efter Hellegaards død købtes den af stiftamtmand Friderich Christian Adeler til Dragsholm († 1726). Arvingerne overdrog den 1728 til amtmand Friderich Adeler til Gundetved for 16.000 rdl. 1759 skødede denne den sa.m. Algestrup til sin svigersøn, oberstløjtn. Helmuth Gotthart v. Barner († 1775). Enken Henriette Margrethe Lente Adeler beholdt E. til 1785, da hun overdrog den til sønnen kmhr. Leopold Theodor Barner for 57.000 rdl. da. cour. Efter Barners død 1809 købtes E. af grosserer Johannes Schartau. Efter hans fallit 1823 blev E. overtaget af staten, 1842 sattes den til auktion og købtes af cand. jur. (sen. hofjægerm.) Christian Emil Grüner. Efter hans død 1894 overtog enken Ludvigne Grüner, † 1901, E., og efter hende fik sønnesønnen C. E. G. G. Grüner gd., som han 1942 solgte til forp. A. Lohmann Poulsen for 1.450.000 kr., efter at 55 ha var udstykket.

Godsarkiv LAS. Litt.: L. F. la Cour i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 382–85.

Hovedbygningen er opf. i 1880’erne med benyttelse af en ældre bygn. fra 1826. Det er en toetages hvidkalket bygn. med kamtakkede tværgavle og skifertag.

Algestrup var 1688 en landsby med 9 gde. 1735 fik Friderich Adeler bevilling til at nedlægge dem og lægge jorden sa.m. Gammelrands gde til en hovedgd. Den blev på 15 tdr. frit, 39 tdr. ufrit hartk. (sen. forøget til 60 tdr. ufrit hartk.). Den havde fælles ejere med Egemarke indtil 1842, da den af staten solgtes til grosserer Hans Hansen for 153,500 rdl. 1854 købtes den af Vilhelm Maag, der 1867 solgte den til lægen, etatsråd Jacob Christian Henrik Lemvigh († 1919), hvis datter og sønnedatter frk. E. C. Lemvigh og professorinde E. Lundsgaard nu ejer den.

Hovedbygningen med en borggård, der adskilles fra avlsgården ved seks mægtige gl. lindetræer, er opf. efter en brand 1834, men ombygget 1867. Den har 1876 og 1884 fået to tilbygninger. Den er i eet stokv. med to fløje og frontispice til have og gård. Fire værelser i hovedbygn. er dekoreret med blomster og fugle af maleren Mads Jensen Tanggaard.

En Havegd. (1373 Haghægarth) i Egemarke omtales omkr. 1400; den kom til sidst i Roskildebispens besiddelse.

I Føllenslev har ligget en hovedgd., som 1402 og 1416 beboedes af Peder Lauridsen, der førte slægtens Bilds våben, 1481–1502 af væbner Christiern Madsen. Herman Navl ejede F. 1570, han solgte den til Hans Barnekovs enke Mette Oxe. Johan og Christian Barnekov mageskiftede den 1582 til kronen, hvorefter den blev nedlagt.

Århusbispen Peder Vognsen skænkede den østl. halvdel af Nekselø til Århus bispebord. Den vestl. tilhørte Roskildebispen og havde olden til 40 svin. Sen. kom den til kronen. 1529 mageskiftede Fr. I den med fire gde til Roskildebispen Joachim Rønnow. Efter enevælden ejedes den af amtsforv. Jens Rostgaard († 1715). Dennes enke solgte den 1718 til Frederik Rostgaard. Fra 1741 tilhørte den stamhuset Krogerup. Efter dettes ophævelse solgte staldmester Frederik v. d. Maase 1805 øen til byfoged Jørgen Rommedahl, Kalundborg, for 6500 rdl.

Nordøstl. på Nekselø findes kampestensfundamenter fra en ca. 22 m lang bygning, hvis. alder ikke kendes.

Fredede oldtidsminder: Lige nv.f. F. ligger en gruppe på 2 langdysser, den ene med 2 kamre, den anden 70 m lang, samt et dyssekammer. Af høje er der 6, hvoribl. de anselige Gunhøj, Skinkelsbjerg og Bøgebjerg på F. mark. – Sløjfet el. ødelagt: 2 runddysser, 6 langdysser, hvoraf 4 lå sammen lige nø.f. F. stat., et dyssekammer, 2 ubest. stengrave og 38 høje. Fra en af de sløjfede langdysser ved stat., formentlig fra et jættestuekammer, stammer et ret stort fund af sten- og ravsager. Flere af højene har givet fund fra ældre og yngre bronzealder. I den store høj Portbjerg ved Algestrup er indrettet begravelser for kmjkr. L. T. Barner, † 1809, og datter. – På lavt vand ved Havnsø og ved sydspidsen af Nekselø er fundet bopladser fra et tidligt stadium af ertebøllekulturen; fra denne kulturs sen. tid har vi en køkkenmødding ved Pandebjerg på Nekselø og v.f. Havnsø. Yngre stenalders bopladser findes ved Havnsø og ved Ørnekul på Nekselø; sidstnævnte plads, hvor der er påvist en hyttetomt, har været beboet i dyssetid og desuden af det østdanske enkeltgravsfolk. I den lille mose Søen s.f. F. er fundet flere oldsager, bl.a. en skæftet, tyknakket flintøkse. På Østerbjerg på Nekselø findes en boplads fra ældre romersk jernalder. I vandet ud for Havnsø er fundet en værdifuld guldhalsring fra germansk jernalder. Fra F. stammer et gravfund af kvindesmykker fra vikingetid.

Genforeningssten i præstegårdshaven 1920. 5. maj sten 1946.

På Nekselø findes klokkefrøer (Flora og Fauna. 1943. 64).

Litt.: Rasmus Nielsen. Havnsø Kro 1801–1951. AarbHolbæk. 1951. 66–80. – Om Nekselø: Achton Friis. DØ. III. 1928. 88–108.