Frøs herred

Sognene: Ø. Lindet, Rødding, Skrave, Skodborg, Sdr. Hygum, Lintrup, Hjerting, Gram, Fole.

Frøs herred udgør den nordvestl. del af Haderslev amt. Det omgives af Gram hrd. samt af Tønder a. (Hviding hrd.) og af Ribe a. (Malt og Anst hrdr.). Største udstrækning i n.-s. er ca. 16 km og i ø.-v. ca. 23 km. Grænsen følger langs store strækninger åløbene, således mod n. Kongeåen, mod ø. et afsnit af Jels å og mod s. og sv. Gram å. Rødding bakkeø udgør områdets centrale del, men uden om denne kerne ligger i sv. og i n. en bræmme af smeltevandsdale og hedesletter. Bakkeøens dominerende landskabsform er storformede kupler m. lange, bløde lavninger og dalsænkninger. Overgangen ml. bakkeø og hedeslette er i jordbundsmæssig henseende, og ofte tillige i overfladeformen, skarpt udformet – undertiden som en stejl skrænt. Bakkeøens jordbundsformer varierer stærkt. Stedvis træffer man ret lerholdige lag såvel i overflade som i underlag. Andetsteds møder man sandede flader og ophobninger af grus og sten. Hele landskabet bærer præg af at være nedslidt af en gl. erosion og er stærkt forvitret. Smeltevandsfladerne, der stammer fra sidste nedisning, består næsten udelukkende af lagdelt sand. Tørvelag findes i stort omfang på de vandlidende dele af hedeflader og smeltevandsdale og forekommer tillige pletvis i bakkeøens lavninger. Højeste punkt i hrd. er Rangtang 81 m. Mod v. møder man spor af sandfygning og afblæsning. Afstrømningen foregår udelukkende mod Vadehavet. Den nordl. del af Rødding bakkeø afvandes til Kongeåen og den sydl. del til Gram å-Ribe å, medens hele den midterste del afvandes mod Hjortvad å, der gennemstrømmer bakkeøens akse fra ø. mod v. Herredet rummer en del større skovområder, dels i den nordl. del og dels i egnen omkr. Gram, hvor godset af sa. navn gennem længere tid har søgt at bevare og udvikle trævæksten.

Herredets areal var 1960: 32.931 ha, deraf landbrugsareal 27.015 ha. – Indbyggerantallet var 26/9 1960: 12.921 indb. fordelt på 3746 husstande (1860: 10.016, 1910: 10.779, 1921: 10.776, 1930: 11.593, 1955: 13.198). – Husdyrholdet var juli 1963: 140 heste, 29.198 stk. hornkv., hvoraf 11.481 malkekøer, 57.186 svin og 134.890 høns.

I kirkelig henseende udgør hrd. en del af Tørninglen provsti, Ribe stift, dog hører Skodborg so. under Haderslev provsti, Haderslev stift.

Frøs herred (*1231 Frøsheret). Herredsnavnet antages almindeligvis at være sammensat m. gudenavnet Frø, oldn. Freyr. I Ribe Oldemors kirkeliste fra o. 1325 nævnes flg. so. i Frøs hrd.: Hygum, Fole, Rødding, Lindet, Skrave og Mandø. Her opføres under Kalfslwndhæreth flg. sogne: Kalvslund, Hjortlund, Dover, hvis kirke var øde, Lintrup, Farup og Hjerting. Kalvslund hrd. nævnes ikke i ValdJb., og de to hrdr. har vel opr. udgjort en helhed. Delingen må dog være sket endnu i 1200t., da Kalvslund hrd. forekommer flere gange i 1290erne. Til Frøs hrd. og Skodborg so. hørte tidl. også Bastrup og Holt, nu Vamdrup so., Anst hrd. De lå under Østerbygd., som Peter Rantzau fik ved mageskifte m. Hans d. Æ. 24/4 1569. Sa. m. en del ejendomme i Skodborg by, som herren til Trøjborg også ejede, blev de lagt under dette gods. Ved Riberhus’ birks opret. 1735 kom de herunder. Bastrup og Holt nævnes allr. 1690 under Vamdrup so. Ved reskr. af 3/6 1843 blev de lagt under Anst hrd. V. Lindet i Gram so. hørte under Frøs hrd. Om byen opr. har ligget i Ø. Lindet so., er uklart. 1599 hørte den i hvert fald til Gram so. I såvel Frøs som Kalvslund hrdr. var der fra gl. tid en del s. 300 ejendomme, som ikke hørte til hertugdømmet, men til kongeriget. De fleste havde tilhørt biskop, kapitel og andre gejstlige institutioner i Ribe. Det tidl. Skt. Nikolaj birk, der stammede fra Chr. I.s tid, blev genopret. 16/4 1563, og det blev bestemt, at Obbekær og Bjørnslykkes mark og de kongerigske bønder, som boede i Kalvslund, Frøs, Gram og Tyrstrup hrdr., skulle søge dette ting. Tinget blev først opret. 1572, men måtte nedlægges 1576 i h. t. Kolding-recessen af 14/1 1576. Det blev genopret. 15/7 1735 med navnet Riberhus birk, fra 6/5 1859 Ribe hrd. I Frøs hrd. var der ejendomme under Riberhus birk i Fole, Hygum, Skodborg og Rødding so., i Kalvslund hrd. i alle so. undtagen Hjerting. Til Schackenborg og Lustrup birk hørte der spredte ejendomme i Rødding og Fole, desuden i Hjerting og Gram so. I Hjerting, Lintrup, Farup og Skrave var der enkelte ejendomme, som hørte under Lindeved gods’ fogderi Mejlby. De var dog tingpligtige under hrd. og blev 23/12 1796 indlemmet i Haderslev a. I Sdr. Hygum so. havde Løgum kloster, sen. Løgumkloster a., 8 gde. De var tingpligtige under herredet. Gram gods havde fra gl. tid forskellige besiddelser i Frøs hrd. Efter udv. af godset 1664 havde det gde el. hse i Rødding, Ø. Lindet, Sdr. Hygum og Fole so. Da Gram birketing blev oprettet, officielt ved kgl. skøde af 4/1 1718, kom hele Fole og hele Gram so. til at svare under dette birketing og Nybøl birk, dog m. undt. af Gelstoft og Årup m. 3 gde, som forblev under Gram hrd., samt enkelte ejendomme, som hørte til Schackenborg og Lustrup birk. Obbekær var dog under Riberhus a. og birk. Også Gram-ejendommene i Rødding, Ø. Lindet og Sdr. Hygum so. kom under birket. Den adelige jurisdiktion blev ophævet ved patent af 3/6 1853, hvorefter Gram og Nybøl godser blev lagt under Frøs og Kalvslund hrdr. Der blev dog stadig ført særl. skyld- og pantebøger for de to godsers undersåtter.

Ved grænsedragningen efter freden i Wien 1864 kom Obbekær og enkelte ejendomme i Sdr. Hygum so. til Danmark. Kalvslund hrd. blev delt, idet sognene Hjortlund, Farup, Vilslev og Kalvslund, undt. Hjortvad, Bavngård og Ravning, forblev ved Danmark, mens den øvr. del af hrd. kom til Prøjsen. De nævnte dele af Kalvslund so. blev indlemmet i Sdr. Hygum so. 1875. Ved lov af 16/2 1866 blev det bestemt, at de ikke afståede, hidtil slesvigske, dele af Kalvslund, Hjortlund, Farup, Vilslev, Sdr. Hygum, Seem og V. Vedsted so. samt af Ribe Domkirkes landso. skulle lægges under Ribe hrd. og a. fra 1/4 1867. De dele af Frøs og Kalvslund hrdr. samt Gram so., som kom under Prøjsen, blev 1867 lagt under den nyoprettede amtsret i Rødding. If. forordn. af 23/6 1867 blev retspleje og forvaltning adskilt fra 1/9 s.å. Forvaltningen skulle høre under de nye herredsfogderier. Frøs og Kalvslund kom til Rødding herredsfogderi. De forretninger, der på Gram og Nybøl godser var forbundet med udøvelsen af den politimæssige myndighed samt opgaverne som godsøvrighed, blev også tillagt herredsfogden i Rødding. 1/4 1889 blev herredsfogderierne ophævet, og der blev i stedet oprettet amtsdistrikter, ledet af amtsforstandere. Frøs og Kalvslund hrdr. blev tillagt flg. amtsdistrikter: Rødding med Rødding og Ø. Lindet, Gram m. godsområdet Gram, Gramby, V. Lindet, Endrupskov, Tiset, Kastrup, Fole og Brændstrup, Hygum m. Sdr. Hygum, Hjortvad og Fæsted, Lintrup m. Hjerting, Lintrup, Dover, Mejlby og Tornum, Skodborg m Skodborg, Langetved og Københoved

Ved bekendtgørelse nr. 349 af 8/7 1920, jf. lov nr. 256 af 28/6 s.å., kom Frøs og Kalvslund hrdr. samt Gram og Jels til at udgøre retskr. nr. 90, hvormed retskr. nr. 91 blev forenet 11/6 1954, idet en del af Hviding hrd. dog blev henlagt under retskr. nr. 87, Ribe købstad og hrd., Nr. Rangstrup og Hviding hrdr. Retskr. har nu nr. 101. Ved bekendtgørelse nr. 350 af 8/7 1920 bestemtes det, at de to hrdr. skulle høre under politikr. nr. 67, der også omfattede Gram og Jels so. samt Nr. Rangstrup og Hviding hrdr.

Det ældste herredsting for Frøs hrd. har mul. været i Sdr. Hygum so. og by, hvor Tinghøjes Vang nævnes 1706. Tinghøje omtales 1766, og der var da en 3–4 høje. Præsten kunne oplyse, at der her blev holdt ting under åben himmel i gl. dage. Hrd. havde tinghus i 1703, da der blev indgået en overenskomst ml. herredsmændene om dets vedligeholdelse. 1722 omtales en kvinde, som var kagstrøgen ved Rødding ting og skulle forvises af amtet. 7/9 1753 bestemtes det ved et reskr., at Frøs og Kalvslund hrdr., hvis ting hidtil var blevet holdt i Rødding og Hjortvad, nu skulle have fælles ting. I Frøs hrd. ønskede man, at det nye tinghus skulle rejses i Rødding, hvor tinget for Frøs hrd. blev afholdt i en kro, efter at det gl. tinghus var blevet forfaldent. I Hjortvad holdtes tinget i et bondehus, og ingen kunne huske, at der havde været noget tinghus i Kalvslund hrd. Omsider blev det bestemt, at det nye fælles tinghus skulle ligge i Sdr. Hygum by. Det blev bygget af entreprenør Regenburg i Åbenrå. 8/11 1755 blev der givet ordre til at tage det i brug fra allemandstinget 1756. 1852 blev der bygget et ting- og arresthus i Rødding.

Frøs hrd. i Barvid syssel hørte under Tørning, som også omfattede en del af Hviding, Gram og Kalvslund hrdr., og som 1494 blev købt af kong Hans. Fra 1523 havde Tørning og Haderslev s. 301 len sa. hersker og blev efterhånden til en enhed, Haderslev a., som 14/10 1752 »in cameralibus« blev delt i Øster- og Vesteramtet. Der var herefter 2 amtsforvaltere og 2 husfogder. Frøs hrd. – såvel som Kalvslund hrd. – hørte til Vesteramtet. Selve a. var delt 1784 og 1789–91, og også i disse korte perioder hørte Frøs og Kalvslund hrdr. til Vesteramtet. Ved forordn. af 22/9 1867 blev Frøs hrd. og den del af Kalvslund hrd., som ikke var forblevet ved Danmark, en del af Haderslev kreds. Ved lov af 28/6 1920, jf. bekendtgørelse af 19/8 1920, kom de til at høre til det nyoprettede Haderslev a.

Frøs hrd. hørte fra gl. tid til Ribe stift m. undt. af Skodborg so., der lå i Slesvig stift og var en del af Barvid syssels provsti, efter reformationen Haderslev provsti. Kantoren i Ribe-kapitlet havde fra gl. tid det økonomiske overopsyn med de kirker i Frøs og Kalvslund hrdr., der hørte til Ribe stift, ligesom han foretog revisionen af kirkeregnskaberne. Sen. overgik disse forretninger til amtmand og provst. Greven på Gram havde det økonomiske tilsyn m. de adelige kirker Gram og Fole. Frøs hrd. udgjorde et selvstændigt herredsprovsti til o. 1710, da det blev forenet m. Kalvslund hrd. 1812 indgik de i Ribe sdr. amtsprovsti, der blev opret. 10/7 d.å. Det bestod indtil 1822, da det blev delt. Frøs, Kalvslund, Hviding, Gram og Nr. Rangstrup hrdr. kom til at udgøre Tørninglen provsti, der også bestod i prøjsisk tid og fortsatte efter 1920. I prøjsisk tid hørte de so., som var blevet prøjsiske, under generalsuperintendenten i Slesvig og konsistoriet i Kiel. Efter genforeningen kom Tørninglen provsti på ny under Ribe stift.

Frøs hrd. var o. 1710 ansat til 47 1/72 plove, hvori ikke er medregnet de fremmede undersåtter. O. 1825 var den del af hrd., som hørte under Haderslev a., ansat til 9844 skattetdr. og en taksationsværdi af 657.864 rbdl. Kreaturholdet var 1538 malkekøer, 1372 ungkvæg, 614 heste, 1577 får, 249 svin, og der var 418 bistader. Udsæden var 869 tdr. rug, 1134 tdr. havre, 438 tdr. byg og 502 tdr. boghvede. Foldudbyttet var 4 for rug, 3,4 for havre, 4,3 for byg og 4,2 for boghvede (v. Rosen).

Herredets segl viser en højrevendt plov og bærer flg. inskription: Secretum Frøs Hærret. En bronzestampe findes på Nationalmuseet. Den har et hul i midten, formodentlig til fastgørelse af et håndgreb. Kalvslund hrd.s segl viser en mod venstre gående kalv m. et tre-grenet træ som baggrund. Det bærer indskriften: [Sig]illum Kalfslund Hæreth. Det ældste kendte aftryk er fra 1352.

Litt.: ValdJb. II. 77 f. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjyske Landsdele. 1944. 53–56, 87, 91 f., 94, 101–03, 161–63, 201–16. P. B. Grandjean. Slesvigske Købstæders og Herreders Segl indtil 1660. 1953. 18–19. Slesvigske Provindsialefterretninger. Ny række. IV. 1863. 209–11.