Funder sogn

(F. kom.) omgives af Skanderborg a. (Them so. i Vrads hrd.), Ringkøbing a. (Bording so. i Hammerum hrd.) samt Engesvang, Kragelund og Balle so. og Silkeborg kbst. En enklave ligger ml. Kragelund og Engesvang so. Det højtliggende, småbakkede terræn, hvori en del moser (Stormose), fures af et stort antal korte, brede dale af senglacial alder, der fører ned til det store dalstrøg, som begrænser so. mod s. og v. Høje, stejle, skovklædte skrænter skiller bakkelandet fra Funderdalen med den vandrige Funder å, der gennem Silkeborg Langsø afvandes til Gudenåen, mens samme dal i istiden (som tunneldal under isen) førte smeltevand v.på til Karup å. Det sandede morænebakkeland, der kulminerer i Johannehøj med 99 m, er en del af den midtjy. israndslinie, og det tyndt bebyggede landskab er tidl. lynghede. Men nu resterer lyngen kun på bakkeskrænter, hvorimod der er en del plantage. Til so. hører også en del af Hørbylunde skov i bakkerne af samme navn. Længst i s., benyttende Funderdalen, løber banerne Silkeborg-Herning og Silkeborg-Brande, der skilles ved Funder stat. Endv. går gennem so. hovedvej A 15 (Silkeborg-Herning).

Areal i alt 1960: 2841 ha. Befolkning 26/9 1960: 1425 indb. fordelt på 418 husstande (1801: 286, 1850: 466, 1901: 743, 1930: 980, 1955: 1244). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 557 levede af landbrug m.v., 339 af håndværk og industri, 49 af handel olgn., 70 af transportvirksomhed, 17 af administration og liberale erhverv og 103 af aldersrente, pension, formue olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Funder Kirkeby (*1403 Funder, 1664 Wed Funder Kierch; u. 1793) m. kirke, skole og forsamlingshus (opf. 1897); Funder stationsby m. skole, forsamlingshus (opf. 1897), kom.kontor, sportspl., ml., andelsmejeri, sandstensstøberi, savværk, posteksp., telf.central og dambrug. – Saml. af gde og hse: Elling (*1492 Elling; u. 1796); Abildskov (*1492 Abbildskouff); Nørhede (Funder Nørhede); Skjærskov Hede m. asfaltfabr.; Nørskov; Kongshede; Skovhse m. savværk og teglværk; Funder Bakke; Funderholme. – Gårde: hovedgd. Sejlgd. (1610 Seyll; 7,3 tdr. hartk., 84 ha; ejdv. 320, grv. 129); Tollund (*1481 Torlund gaardtstedtt); Dalgd.; Hesselhus (1664 Heszel).

F. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Kragelund so. ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Serup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 483. lægd og har sessionssted i Silkeborg.

Den kullede, teglhængte kirke består af romansk kor og skib samt sengotisk våbenhus i s. Kor og skib er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder er bev. korets ø.- og n.vindue, der begge er blændede, et vindue østl. i skibets n.mur samt skibets portaler, begge m. to par halvsøjler (Mackeprang. JG. 89f., 97). N.døren er tilmuret. S.portalens tympanon er prydet m. tvillingløver, og på skråkantsoklen under den ydre vestre halvsøjle er m. runer hugget navnet Niklas (DRun. nr. 72). Indtil 1954 havde begge portaler murede indvendige s. 474 fremspring (som n.portalen i Kragelund kirke). Våbenhuset, der er stærkt ommuret i nyere tid, er opf. af tegl, rå kamp og ikke mindst granitkvadre, deribl. adsk. vinduesoverliggere, der formentlig stammer fra den allr. i middelalderen nedbrudte Engesvang kirke. Fra denne kirke hidrører formentlig også et terningkapitæl m. hagekors, som er fundet ved en gd. i Funder og nu opbevares på Nationalmus. I kor og skib er indbygget ottedelte sengotiske ribbehvælv, der har været dekoreret m. enkle ornamenter fra o. 1500. Korbuen er før korets overhvælving udvidet til bred spidsbue. – Barokaltertavle fra 1654 m. nadvermaleri og staffering fra 1720’rne; på fodstykket våben og initialer for Mogens Høeg, lensmand på Silkeborg slot, og hans hustruer Helvig Lindenov og Christense Rosenkrantz. Kalk og disk 1727, if. indskr. skænket af justitsråd Serup (til Sejlgård) og hans hustru Marine Kirstine Kruse. Alterstager fra 1600t.s midte m. Malene Holcks fædrene og mødrene våben. Romansk døbefont af gotlandsk kalksten m. glat, bolleformet kumme. Dåbsfad af Nürnberger-arbejde fra o. 1550 m. bebudelsesrelief i bunden. Prædikestol i renæssance m. det udskårne årst. 1608; under storfelternes evangelistmalerier, der som stolens øvr. staffering stammer fra 1726, anes ældre våben m. initialer. På opgangspanelet malede pietistiske symboler. Lydhimmel fra 1726. Ved en gennemgribende restaurering 1954 (arkt. S. Vig-Nielsen) fik kirken nyt stoleværk. Samtidigt nedbrødes orgelpulpituret, der var rejst af ovenn. Jens Seerup over det gravkapel, han 1727 lod indrette for sig og sin slægt i skibets v.ende, men som nedlagdes 1840, da de ni kister i kapellet blev nedsænket på kgd. Rummet under pulpituret anvendtes siden til materialhus. Ni panelfyldinger m. apostelmalerier fra pulpiturets forside er nu anbragt foran alterbordet og langs korets ø.-væg, medens to smedejerns gitterdøre fra gravkapellets indgang under pulpituret er opsat i våbenhuset, hvor også opbevares et brudstykke af en bjælke m. versificeret indskr. fra 1727 »Her agter ieg nu Snart Mit hvile sted at have …«, fundet ved pulpiturets nedbrydning. Orgel i skibets v.ende. Klokken, fra 1927, hænger i stabel ved korgavlen. En ældre klokke, støbt 1705 af Chr. Meier i Hamburg, er opstillet i våbenhuset.

Sejlgård var 1598 en bondegd. under Silkeborg slot. 1663 blev den (3 tdr. hartk.) udlagt til hofskrædder Andreas Søbøtker. Sen. lå den (6 1/2 tdr. hartk.) under Silkeborg og kom 1720 med denne til kongen, som 1724 skødede den med Funder so.s kongetiende (7 tdr. hartk.) og noget gods for 3281 rdl. til etatsråd Jens Jørgensen Seerup, som 1733 skødede den til svigersønnen landsdommer Enevold Heug til Hald, efter hvem den (6 1/2, 17 og 109 tdr. hartk.) blev solgt på auktion 1740 for 4765 rdl. til kbmd. Peder Christensen Holst, Ålborg, († 1749). Han overdrog den straks til sønnen Christen Holst († 1745). 1746 tilhørte den Christian de Fischer, der 1748 solgte den til Johan Ellerup († 1769), hvis enke Gertrud Marie Breum 1770 solgte den (6 1/2, 7 og 90 tdr. hartk.) for 11.650 rdl. til amtsforvalter, kammerråd Just Michael Lund († 1801), hvis svigersøn Niels Hastrup til V. Kejlstrup derefter ejede den. Efter hans død 1815 blev den ved auktion solgt for 3000 rbdl. sølv og 28.300 rbdl. sedler til Asmund Pape († 1849). På tvangsauktion hos ham 1834 købtes S. for 4150 rbdl. sølv af handelshuset Philip H. Ree og Co., Randers, der s.å. købte gdens konge- og kirketiende af Pape for 1350 rbdl. sølv. Ree solgte den 1837 for 12.600 rdl. til Johan Fr. Conrad Haubroe, sen. til Nygd., Ejsing so., der 1845 solgte den (11 tdr. hartk.) for 30.000 rdl. til firmaet Johs. Ivar Bruun til Bruunshåb. Dette solgte den 1854 for 51.000 rdl. til A. Navmann, hvorefter den ved auktion 1862 udlagdes til firmaet og for 40.700 rdl. overtoges af en af dets medejere, stænderdeputeret, etatsråd Mads Pagh Bruun († 1884). Ved arv overgik den 1900 til hans brorsøn, fabrikejer Bertel Bruun til Bruunshåb († 1913), men 1912 blev den af fabrikejer C. Bruun solgt for 138.000 kr. til et konsortium, som efter udstykning solgte den 1913 for 78.600 kr. til R. Jørgensen. Sen. kom den (9 tdr. hartk.) til N. H. Sølvsten, som 1921 foretog yderligere udstykning. Hovedparcellen (6,5 tdr. hartk.) solgtes 1932 til G. Honum. 1941 købtes den af fabrikant J. W. Darr, Silkeborg, hvis frue E. Darr nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: J. P. Lundøe i DSlHerreg. Ny S. 1945. 534–39. DLandbr. VI. 1934. 593–94.

Hovedbygningen er opf. af egebindingsværk, vistnok 1723, idet en mursten ved indgangsdøren, nu ombyttet med en granitsten angiver årst. De to korte sidefløje er nedrevet 1920. Indvendig findes et loftsmaleri af Vermehren, der har opholdt sig på gården.

Fru Else Eriksdatter (Fasti) skrev sig 1527 til Funder.

I so. lå Bjergegård (*1417 Bierregaardt), der 1417 blev givet Vestervig kloster af hr. Ebbe Villadsen.

Skove: Spredt i so. forekommer en del mindre plantager .S. i so. ligger den Det Jenssen Buchske Legat tilh. plantage, i alt 394 ha, der bl.a. omfatter egekrattet ved Hørbylunde. En betydelig del, ca. 120 ha, ligger i Engesvang so., endv. ligger der noget i Them so. (i Skanderborg a.) og i Bording so. (i Ringkøbing a.). Den Jenssen Buchske plantage er anlagt på et højdedrag i tilslutning til rester af gl. løvskov af bøg og eg, men overvejende på tidl. hede. En mindre del har været dyrket som ager. Tilplantningen, der er påbegyndt før 1900, har strakt sig over et længere tidsrum. Andre navngivne skove i so. er Funder skov (*1533 Fundert skouff), Sejlgård skov, 29 ha, og Sejlgård plantage, 29 ha, anl. 1877, samt Funder krat. Kom. ejer ca. 50 ha plantage.

Fredede oldtidsminder: 35 høje; anselig er en høj i ådalen, antagelig ved et overgangssted fra Hærvejen over Funder å. – Sløjfet el. ødelagt: 120 høje. En stor del af disse – og af de bev. – lå i en udpræget højrække el. højbælte, der fra det omtalte overgangssted over åen strækker sig mod n. gennem so. i tilknytning til en tilsvarende række i Kragelund so.; antagelig kendetegner dette højbælte Hærvejens forløb. – Ved Hesselhus er der en betydelig boplads fra gudenå-kulturen. I Elling mose er fundet et moselig med tøj, og i en mose ved Tollund er fundet et moselig, hvis særdeles velbevarede hoved med skindhætte og skindrem om halsen nu findes i Silkeborg Museum.

Litt.: Margr. Hald i Nordiske Fortidsm. V. 31–33. Knud Thorvildsen m.fl. i Aarb. 1950. 302–41.