Grædstrup sogn

(G. kom.) omgives af Tønning, Ring og Tyrsting so., Vrads hrd. (Klovborg og Nr. Snede so.) samt Bryrup, Vinding og Sdr. Vissing so. Midt gennem so. strækker sig en tunneldal mod n., afvandet af Nimdrup bæk til Bryrup Langsø, og i sa. dal ligger også Karlsø på skellet til Vinding so. I en anden tunneldal ligger Halle sø (1497 Halle syø, 32 ha) og Stigsholm sø (tidl. Øresø, 1488 Øre syøø, 27 ha), der afvandes mod s. af Mattrup Mølleå på skellet til Vrads hrd. Det uroligt bakkede og noget sandede morænelandskab kulminerer i Mellembjerg (132 m) og Lysbakke (131 m) ved Slagballe og er rigt på afløbsløse moselavninger (Fuglrisdam (1470 Folriis Dam), Klammerholt mose) og mindre krat og skovpartier s. 622 (Løvel krat, opr. et egekrat, Davding skov, Grædstrup skov, Rodvigsballe skov (*1531 Raadisballe skouff, Rodtzballe schouff)) samt plantage (Slagballe plantage). Gennem so. går jernbanen Horsens-Silkeborg (Slagballe stat.).

Areal i alt 1960: 3647 ha. Befolkning 26/9 1960: 1090 indb. fordelt på 325 husstande (1801: 401, 1850: 712, 1901: 1051, 1930: 1089, 1955: 1163). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 684 levede af landbr. m.v., 149 af håndv. og industri, 45 af handel og omsætning i øvrigt, 32 af transportvirksomhed, 39 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 103 af rente, formue, understøttelse olgn.; 25 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Grædstrup (1. halvdel af 1400t. Græstorp sokn; u. 1799) m. kirke, præstebol. (opf. 1903, arkt. Frimodt-Clausen), friskole, kom.kontor, afholdshotel, savværk (i tidl. ml.) og telf.central; Slagballe (*1470 Slaaballj, 1573 Slaballe; u. 1799) m. forsamlingshus, feriehjem, savværk, jernbanestat. og posteksp.; Davding (1456 Dauding; u. 1804) m. forsamlingshus (opf. 1899) og savværk. – Saml. af gde og hse: Løvet (1485 Løvidh, Løvydh; u. før 1805); Burgårde (*1419 Burre marck, *1497 Burggardt marck; u. 1802) m. telf.central; Nimdrup (1. halvdel af 1400t. Nymdorp; u. før 1805); Rodvigsballe (u. før 1805) (opstået ved udstykning af gden R.) m. centralskole (opf. 1940, arkt. H. Ehlers) og bibl. (i skolen; opret. 1947; 1800 bd.); Halle (1456 Haligh Mark, 1497 Halle; u. 1803); Vingum (1. halvdel af 1400t. Wingwm; u. før 1805); Hovedskov (1485 Hodskoff, 1488 Hoffuetskoff Mark; u. før 1805); Grædstrup Mark; Lille Davding m. trinbræt. – Gårde: Rodvigsballe (*1535 Rudisballe, Rudinghballe, 1558 Rødingsballe, 1573 Rodtzballe, 1664 Rodwigsballe), udstykket; Fuglris (1. halvdel af 1400t. Folriis); Nedergård (1664 Nedergaard); Vingumgd., delvis udstykket; Kæmpesmølle (*1491 Kempisz mølle) (mølleriet nedlagt).

G. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Vissing so. bortset fra at Grædstrup so. hører under Skanderborg a.s skyldkr., 5. vurderingskr. (Tyrsting hrd.). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 186. og 187. lægd og har sessionssted i Brædstrup.

Kirken består af romansk kor, højgotisk, stærkt omb. skib samt sengotisk tårn i v. og våbenhus i n. Det romanske kor, der har haft en apsis, er opf. af frådsten, al og rå kamp på en svagt markeret skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder har det bev. et tilmuret rundbuevindue i n.væggen samt den runde korbue m. hulkantprofilerede kragsten. Til dette kor har der sikkert sluttet sig et romansk skib, bygget af bedre tilhuggede granitkvadre m. skråkantsokkel ledsaget af en rundstav. Et tympanon herfra m. ret primitive løver, der har fælles menneskehovede, er nu indsat over våbenhusets dør (Mackeprang.JG. 258, 263), og en del kvadermateriale sidder i tårnets s.mur. Allr. i højgotisk tid, formentlig o. 1350–1400, er det romanske skib erstattet m. et nyt, der hovedsagelig er bygget af store, røde munkesten m. falset, spidsbuet dør mod n., og noget sen. indsattes der i koret ét, i skibet tre otteribbede hvælv. Ved sa. tid opførtes det kraftige tårn, hvis hvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en svagt tilspidset tårnbue. Dets overdel, der nu har et lavt pyramidetag, er stærkt omb. og nedskåret efter lynbrand 1831. Fra sengotisk tid er endv. våbenhuset, der er uden karakteristiske enkeltheder. – Altertavlen består af rammeværk m. søjler og fronton fra o. 1800 om et maleri, kopi efter C. Bloch: Opstandelsen, ved Astrid Engel. Kalk fra 1716 givet af Anna, salig Daniel Fischers til Mattrup, m. stempler for Mikkel Gregersen, Århus (Bøje 1591). Stager af sengotisk type, o. 1550. Messehagel 1758. Romansk granitfont af Tamdrup-type m. dyrefigurer, på mundingsranden sign. m. navnene Throvvend Schami og Vuighet (Mackeprang.D. 43, 295). Nederl. fad o. 1625 m. syndefaldet. Korbue-krucifiksgruppe af afrenset eg, sengotisk type, men sandsynligvis først skåret s. 623 i 1700t. efter ældre forbillede. Prædikestolen er et enkelt snedkerarb. i senbarok m. snosøjler på hjørnerne, uheldigt stafferet 1935. Kirkeskib, femmastet bark »København« fra nyere tid. Skriftløs klokke, formentlig fra 1300t. (Uldall. 53).

Rodvigsballe fik Jens Bang 1558 livsbrev på af kronen; hans far havde hidtil haft den i værge, og 1573 fik hans enke Kirsten Andersdatter (Vinter) forleningsbrev på gden. Den nuv. R. samledes 1846 af politikeren, etatsråd J. P. Chr. Holst († 1886) af gods fra Mattrup; den (13 1/2 tdr. hartk.) arvedes af hans barnebarn Peter v. Scholten og tilhørte derefter Elisabeth og Louise Jensen, Kbh.; ved auktion 1892 solgtes den for ca. 75.000 kr. til kbmd. i Horsens P. Schmidt-Madsen, og på auktion i hans bo 1905 solgtes den for 122.000 kr. til forp. Jens Christian Lassen. Gd., som da havde 15 tdr. hartk., 230 ha, har siden haft flere ejere og er blevet udstykket; gården (45 ha) ejes nu af V. Mehl, hovedbygn. og skov (56 ha) af P. Salskov Iversen.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 624–25.

Hovedbygn., der ligger isoleret i parken et stykke fra avlsbygningerne, er et anseligt, hvidkalket, grundmuret bygningsværk af ikke ringe arkitektonisk lødighed. Bygn., der er fuldført 1853 af politikeren, etatsråd J. P. C. Holst, er opf. i to etager, hvoraf den underste (skønt over niveau) nærmest må betragtes som en slags kælder. Façaden domineres ganske af det let fremspringende midterparti, der gennem begge etager er behandlet som portal, og som skyder sig op i det halvafvalmede tag m. en lav trekantsfronton. Det portalagtige midterparti har tidl. ved en fra den hvidkalkede mur afvigende farve endnu kraftigere fremhævet anlæggets akse. Hjørnerne markeres på façaden ved pilastre. Et vindue på hver gavl er afdækket m. sandstensplader; i v.gavlen er indsat en fint forarbejdet dør fra ca. 1800 m. båndguirlander og rosetter. Bygn. brandhærgedes 1925, men blev istandsat uden større ændringer.

På den anselige, tresidede stentrappe, på hver side af hoveddøren, er fra gl. tid opstillet et par runde, ornamenterede sandstenssøjler, der skal stamme fra Mattrup.

Et stykke fra hovedbygn. er den ligeledes af J. P. C. Holst opførte avlsgd., dog nu stærkt omb. På laden er opsat en sandstensplade m. indskr.: »Fra Aar 1846 til Aar 1859 er Gaarden Rodvigsballe, dens Jorder samlede og dens XI Bygninger af Nyt opførte af Justitsraad J. P. C. Holst og Hustru Öhlegaard født Switzer«.

Herman Bangs roman »Ludvigsbakke« er henlagt til Rodvigsballe.

Ved Kæmpesmølle skal der tidl. have været drevet kobberværk, hølefabr. og sømsmedie; sen. blev den stampe- og kornml., der nu er nedl.

Efter sin fødegd. Nedergd. i G. so. antog forp. på Svenstrup Thomas Madsen i 2. halvdel af 1600t. navnet Neergaard; fra ham nedstammer den vidt udbredte adelige slægt Neergaard.

Skove: Spredt forekommer en del mindre skove og plantager, således Løvet Skovgård, 100 ha, hvoraf 75 ha er bevokset (32 ha løvskov og 43 ha nåleskov). Plantagen er anlagt 1905. Grædstrup skov, 15 ha, tilh. Grædstrup Østergård. Davding skov, 14 ha, Rodvigsballe skov, 32 ha (løvtræ 13 ha og nåletræ 17 ha), der tilh. forstkand. P. Salskov Iversen, Vingumgård plantage, 25 ha, anl. 1890, Slagballe plantage, 20 ha, er andre skove og plantager. Endv. er der dele af Kongsø plantage (jf. Vrads, Bryrup og Nr. Snede so.), som tilh. fam. Hostrup-Schultz, samt dele af den 32 ha store Karlsø plantage (resten i Vinding og Bryrup so., jf. disse), der er anlagt 1906, og som tilh. A/S Kauslund Træuld- og Pakkassefabr.

V.f. Davding lå en bebyggelse Ormstrup (*1470 Wormstrup), som synes forsv. i 1500t.

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 18 høje, hvoraf flere er ret store: En af Halle Femhøje ved Løvet, hvoraf der nu kun er 3 tilbage, Enghøj og Kællinghøj ved Stigsholm sø. – Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 106 høje, der er nogenlunde jævnt spredt i so. – Fra n.enden af Halle sø kendes en boplads fra gudenåkulturen. I mosen Fuglrisdam er fundet et par lurer.

Litt.: H. C. Broholm m.fl. The Lures of the Bronze Age. 1949. 24–26.

So., der tidl. var anneks til Klovborg i Vrads hrd., blev fra 1/1 1904 selvstændigt præstekald. I kommunal henseende udskiltes det 1907.

I G. so. fødtes 1863 husmandsføreren Chr. Johansen, 1877 politikeren, red. Niels Andreasen.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Folkeliv i Græstrup So., ØstjyHj. 1950. 93–100, 1951. 140–47, 1952. 105–7.