Hads herred

Sognene: Saksild, Nølev, Randlev, Bjerager, Odder, Hvilsted, Torrild, Hundslund, Ørting, Falling, Gosmer, Halling, Gylling, Alrø.

Hads herred er det sydligste i a. og omgives af Kattegat, Horsens fjord (hvori Alrø so.), Skanderborg a. (Voer og Hjelmslev hrdr.) samt Ning hrd. Det strækker sig fra Norsminde fjord, Fiskbæk og Hadsbæk i n. til Horsens fjord i s. og fra Kattegat i ø. til Hundslund i v., hvor Møllebæk på et stykke danner skel til Skanderborg a. Den store, senglaciale dal gennem Odder deler hrd. i en østl., lavtliggende del m. jævnt terræn og gode jorder og en vestl., højereliggende og stedvis stærkt bakket del m. noget ringere jorder og m. en del skov.

Herredets areal var 1961: 22.936 ha, deraf var ca. 18.000 ha landbrugsareal og ca. 95 ha vandarealer. – Folketallet var 26/9 1960: 15.541 indb. fordelt på 5129 husstande (1801: 6718, 1850: 10.589, 1901: 13.407, 1930: 16.081 og 1955: 15.723). – Husdyrholdet var juli 1962: 417 heste, 23.517 stk. hornkv. (heraf 9874 malkekøer), 56.260 svin og 147.136 høns.

I kirkelig henseende udgør Hads hrd. sa. m. Ning hrd. (bortset fra Tunø) ét provsti – Hads og Ning hrdr.s provsti, med 19 pastorater.

Følgende forsv. landsbyer i hrd. kan ikke nærmere lokaliseres: Natved (*1384 Natten, *1408 Nathued), Tonnetorp (*1330 Tonnetorp), Kipetorp (*1203 Kipæthorp) og Stoktorp (*1427 Stoktorp).

Hads herred (*1231 Harzheret). Allr. i 1400t. anvendtes en inddeling af herredet i området uden og området inden bækken, dvs. området v. og ø.f. den dal, der gennemstrømmes af Åkær å el. Ladegårdsåen, af Bilsbæk, Rævså og Odder å. Selvejergodset i Hads hrd. var delt ml. kongen og biskoppen, og man brugte herom udtrykket kongens skibelse og bispens skibelse. 1525 havde kongen 48 ejd., som betalte leding, biskoppen havde 1534 det sa. antal. Men fordelingen fulgte ikke den nævnte inddeling inden og uden bækken. Ved reformationen kom kronen i besiddelse af en stor del af jordegodset i Hads hrd. 10/5 1576 og 31/3 1577 udgik der kgl. befaling til, at det kgl. gods i Falling, Gylling, Alrø, Ørting, Gosmer og Hundslund so. samt skovene Søby, Gyllingnæs, Spadekær og Uldrup skulle være et birk, for at lensmanden bedre kunne beskytte godset, og skovene kunne blive fredet og holdt ved magt. Der skulle straks anrettes ting på et belejligt sted. Dette birk blev dog afskaffet 12/11 1579; grunden var vel nok den, at kronen ved denne tid begyndte at erhverve alt privat gods i hrd. Ved åbent brev af 13/3 1688 blev de dele af Ning hrd., som ikke var kommet under Vilhelmsborg og Marselisborg, lagt sa. m. Hads hrd. 15/8 1838 blev Endelave henlagt fra Hads-Ning hrdr. til Voer-Nim hrdr. If. reskr. af 27/7 1853 blev jurisdiktionen delt i to: Ning hrd. m. Hvilsted so. af Hads hrd. og Hads hrd. m. undt. af Hvilsted so. Denne sidstn. jurisdiktion blev 1919 til retskr. nr. 53, fra 1956 nr. 60, samt politikr. nr. 40, hvortil også Ning hrd. hørte. Ved lov 21/3 1956 overførtes Astrup, Tulstrup, Beder og Malling so. af Ning hrd. til retskr. nr. 53, ligesom også Hvilsted so. blev henlagt hertil.

Tingsted bakke nævnes ved Balle og Snærild, Tingbanke ved Rodsteenseje, begge i Odder so. Sen. var tingstedet »lidet fra Fillerup« (1745), ml.denne by og Lundhof. Det nedlagdes ved beg. af 1800t., hvorefter der midlertidig blev holdt ting i en gd. i Fillerup. 21/7 1815 blev tingstedet henlagt til Århus. Ved delingen 1853 blev det bestemt, at retsbetjenten skulle tage bopæl i Odder by el. dennes nærhed, når et nyt ting- og arresthus var opf., indtil da i Århus, hvor tinget også fortsat skulle holdes. Det nye ting- og arresthus var færdigt 1857, og fra dette år har tingstedet været i Odder.

Hads hrd. i Loversyssel var i den sidste del af middelalderen pantsat til biskopperne i Århus, 1536 blev det henlagt under Århusgård len, men var fra 1548 et særl. len, Åkær, som 1580–88 og 1597–1650 var forenet m. Skanderborg len. Fra 1660 blev lenet til Åkær a., fra 1661 på ny sa. m. Skanderborg a. 1799 blev det en del af det da oprettede Århus a.

Hrd. var fra gl. tid en del af Århus stift. Indtil 1812 var det et provsti for sig. Det blev da en del af Århus a.s sdr. provsti, som i h. t. kgl. resol. af 1/5 1827 blev ophævet fra 1/1 1833, hvorefter Voer, Nim og Hads hrdr. udgjorde et særl. provsti. Fra 1/1 1843 var Hads og Ning hrdr. forenet i et provsti.

Litt.: ValdJb. II. 59. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 207, 302. Poul Rasmussen. Århusgård og Åkær lens jordebog 1544. 1960. 111 ff. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930.60ff. H.P. Larsen. Festskr. i Anledning af Hads Hrd.s Landboforenings 50 Aars Jubilæum. 1903. Johs. Malling. Om de nedrevne Kirker i H. Hrd., AarbAarh. 1913. 47–80. 1922, 110–21. Hans Birkelund. Fra H. Hrd. i Chr. VII.s Tid, smst. 1923. 78–88. N. A. Jensen. Bondeliv i Hadshrd., smst. 1926. 26–67. A.Eriksen. H. Hrd.s Bønder taber deres Selvejerrettighed, smst. 1927. 205–12. A. Eriksen. Bidrag til H. Hrd.s Historie. 1928. R. Thomasen. Dagligt Liv i H. Hrd. i Halvfjerdserne, AarbAarh. 1934. 1–24, 1939. 44–53. Thorv. Madsen. Skildringer fra H. Hrd.s Historie. 1935. Henrik Larsen. Østjyllands Skove i Fortiden, ØstjyHj. 1938. 166–72, 1939. 18–20. A. Veien. Fra H. Hrd.s Østkyst, smst. 1940. 52–58. Ejnar Jørgensen. De gl. Bysmede og andre Smede, AarbAarh. 1945. 130–37. R. T. Rasmussen. Landsbygilder i H. Hrd. i 1870erne, ØstjyHj. 1945. 94–100. Thorv. Madsen. H.Hrd.s Friskoler og deres Lærere, smst. 128–36, 1946. 112–19. G. Blichert. Gravskrifter over fornemme Folk i H. Hrd. og andre Steder, smst. 1945. 169–73. Poul Rasmussen. Økonomiske og kulturelle Forhold i H. Hrd. f. ca. 300 Aar siden, smst. 1949. 41–59. Ejnar Jørgensen. Dagligliv i H. Hrd. i Slutn. af det forrige Aarh., smst. 69–71. A. Veien. Om Skudehandelen på H. Hrd.s Østkyst, smst. 1952. 97–103. A. Andersen. H. Hrd.s Landboforening 1853–1953. 1953. M. R. Mikkelsen. Ad tusindårige veje, AarbAarh. 1954. 116–29. F. Elle Jensen. Gl. Skifteprotokoller fra H. Hrd., smst. 1959. 170–79.