Herrested sogn

(H. kom.) omgives af Ellinge, Refs Vindinge, en enklave af Kullerup, Ørbæk og Ellested so., Gudme hrd. (Ryslinge so.), Søllinge og Hellerup so. samt Odense amt (Rolsted so. i Åsum hrd.). Den jævne til let bølgede overflade hæver sig i sydvestl. retning, hvor højeste punkt når 82 m. Det meste af so. afvandes til Kastel el. Villumstrup å, der følger so.skellet i s. og ø. Sandede jorder findes v.f. Herrested og s.f. Måre, men ellers er jordbunden en leret moræne. So.s sydvestl. del, Ravnholtdelen, er skovrig, og her ligger Præsteskov, Blandskov, Hestehave, Emilielund, Ravnholt Dyrehave, Møllehave, Forreste og Yderste Tvedeløkke, Bjørnemosen og Ravnholt plantage. Den store Lindkær mose reguleredes 1950–53. Andre skove er Ungerskov, Hellesmose skov, Kragelund og Kastelhave. Gennem so. går landevejen Odense-Ørbæk.

Areal i alt 1950: 2564 ha. Befolkning 7/11 1950: 1108 indb. fordelt på 298 husstande (1801: 711, 1850: 848, 1901: 1038, 1930: 1192). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 678 levede af landbrug m.v., 224 af håndværk og industri, 38 af handel og omsætning, 27 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv, 122 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Herrested (*1258 Hærrigstath, 1414 Hæristædhæ; u. 1797) m. kirke, præstebol., forskole (opf. 1921), skole (udv. 1956–57 arkt. Rud. Christensen) m. sognebibl. (1400 bd.), gymnastik- og forsamlingshus (opf. 1925, ejes af kom. siden 1955), andelsmejeri (opret. 1886, omb. 1907 og 1935, ø. herfor), kølehus (opf. 1953) og vandværk (anl. 1950); Kragelund (1469 Kragælondh; u. 1797); Villumstrup (1365 Wiliumstorp; u. 1797); Måre (1414 Morw, 1423 Mordhwæ; u. 1797) m. ml., kølehus (opf. 1952) og savværk; Måreskov (u. 1797); Kastel (*1326 Kaster, her?, 1479 Kastel; u. 1797). – Saml. af gde og hse: Måre Dalshuse, delvis i Ryslinge so.; Ringholm; Måre Mark; Kristiansholm; Rødehuse. – Gårde: hovedgd. Ravnholt (1365 Rafnholt), tidl. stamhus (i alt 372 tdr. hartk., 2914 ha, hvoraf 1272 skov; ejdsk. 5882, grv. 3887; heraf under hovedgd. 69,8 tdr. hartk., 400 ha; ejdsk. 1207, grv. 767); Holmegd. (1465 Holme, 1844 Holmgaard), under Ravnholt; Sofienlund, under Ravnholt. – Ravnholt mejeri (nø. for Ravnholt, under Ejby Mejeri i Odense).

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Avnslev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 68. lægd og har sessionssted i Ringe.

Kirken, der ligger højt på en bakke, er i det ydre og indre stærkt præget af en rest. i 1870erne. Den består nu af tårn i v., skib m. smallere kor og halvrund apsis. Skønt den moderne istandsættelse stramt har reguleret murene og udslettet mange spor, kan man dog over loftet på hvælvingerne se, at skibets vestl. del er sen. tilføjet, antagelig i sengotisk tid. Kernen i bygn. er da apsis, kor og de østl. dele af skibet. Disse partier blev påbegyndt i rent kvadermurværk m. rigt profileret sokkel. De øvre partier af skibet blev fuldført af rå kamp, i det ydre dækket m. tykt moderne cementpuds, men synlig på kirkens loft. En romansk søjleportal, antagelig fra skibet, blev ved rest. o. 1880 flyttet til v.gavlen og mistede ved kraftig omhugning hele sit gl. præg. I det indre er den romanske korbue bev., afdækket for det pudslag, der dækker den øvr. kirke, og m. profilerede kragbånd. I slutn. af middelalderen blev som nævnt skibet forlænget mod v., et højt tårn m. blændingsprydede (siden 1880 helt fornyede) gavle opførtes mod v., og kirkens indre dækkedes af hvælvinger. De nye partier blev opf. af munkesten, der bl.a. er synlige i tårnets indre op til glamhullerne. Ved den rest., der afsluttedes o. 1880, blev murene delvis fornyede og cementpudsede, kvadrene blev omhuggede, og profilsoklen førtes rundt om hele kirken, også om tårnet, hvor der i v.siden opstilledes den førnævnte romanske søjleportal; tårnrummet, der dækkes af et stjernehvælv, omdannedes til forhal m. åben spidsbue ind mod skibet. – Ved s.siden havde Henrik Holck på Chr. IV.s tid opf. et stort gravkapel, som havde højtopbyggede gavle og var dækket af stjernehvælv, men som fjernedes ved kirkens istandsættelse.

Litt.: M. Mackeprang. Jyske Granitportaler. 1948. 25, 272.

Altertavle, maleri: Kristus og den samaritanske kvinde, sign. Chr. Bang 1906. Det gl. alterbillede fra 1704, malet på kobber: Kristus på korset, hænger i tårnrummet. Sengotiske alterstager. Romansk granitfont af Vindingtype, m. hjørnehoveder på foden (Mackeprang. D. III); sydty. dåbsfad o. 1550. Prædikestol i ungrenæssance fra 1598 (if. Jacob Madsens Visitatsbog) m. arkader, hjørnesøjler og våben for Niels Bild og fru Margrethe Urne. Stolestadegavle fra s.å. og sa. værksted. To klokker, den ene støbt 1513 (Uldall. 218), den anden 1880 af M. P. Allerup, Odense. – Sandstensepitafium m. portrætfigurer, opsat 1594 af Niels Bild til Ravnholt over sig, hustru Margrethe Urne og fire døtre, på korets n.væg. Mindetavle (kalksten i træramme) over sgpr. Hans Mikkelsens Seidelin, † 1741, og hustru Anne Brandt, † 1761. Gravsten over Niels Bild af Ravnholt, † 1540, og hustru Birthe Eggertsdatter Ulfeldt, † 1555, i korgulvet. Under koret muret begravelse for Ravnholts ejere. På kgd. muret begravelse m. Ove Sehestedt Juuls og hustrus samt Chr. Sehestedt Juuls († 1861) og hustruers kister og på gravstedet granitobelisk m. Juulvåben.

Ravnholt nævnes første gang 1365 og tilhørte da væbn. Jens Madsen, som endnu skrives hertil 1372. Gden nævnes herefter først igen 1504, da den tilhørte Niels Bild († 1540), men den havde da formentlig allr. længe været i hans slægts eje, mul. fra farfaderen Jakob Ottesen Bilds († tidligst 1407) tid. 1509 fik Niels Bild af sin svoger Henrik Brockenhuus til Søndergårde († ml. 1527–35), g.m. Margrethe Bild, skøde på en fuld søsterdel i R., »som er en fjerdepart«, og 1530 købte han af sin søster Anne Bild († ml. 1534–41) dennes part i gden. Han fulgtes af enken, Birthe Eggertsdatter (Ulfeldt) († 1555) og denne (senest fra 1552) af sønnen, lensmand, sen. rigsråd Evert Bild († 1567), som 1553 af svogeren Hans Skinkel til Gerskov fik skøde på den del i R.s bygn., der var tilfaldet dennes hustru Anne Bild. Næste ejer var enken, den som slægtebogsforfatterinde bekendte Vibeke Podebusk († 1596), som fulgtes af sønnen Niels Bild († 1622 som slægtens sidste mand), der skrives til R. fra 1580. Hans datter Anne Bild var g.m. Otte Steensen Brahe til Næsbyholm († 1651), som 1623 solgte R. til Holger Rosenkrantz »den lærde« til Rosenholm, der nedbrød landsbyen Atterup og lagde dens jorder under R., som han 1630 solgte til kejserlig oberst Henrik (fra 1633 rigsgreve) Holck til Eskilstrup († 1633). Han fulgtes af enken, Hilleborg Krafse († 1661), som 1634 ved mageskifte m. kronen fik jus patronatus til Herrested kirke. 1641 bragte hun ved nyt ægteskab R. til sen. generalproviantmester Frantz Pogwisch († 1653), efter hvis død hun 1656 (skøde 1657) sa.m. sine sønner af 1. ægteskab Chr. Christopher og Henrik Ditlev Holck, hvem halvdelen af R. var tilfaldet 1641, solgte gden til sen. gehejmeråd Chr. Jørgensen Skeel »den rige« til Sostrup († 1688). Hans datter Elisabeth Sophie Skeel († 1690) ægtede 1677 sen. overceremonimester Fr. Gersdorff til Åkjær og Dybvad m.m. († 1691), som senest fra 1680 ejede R. Han fulgtes af datteren Charlotte Amalie Gersdorff († 1757), som ved ægteskab 1701 bragte R. til oversekretær, sen. stiftamtmand og gehejmeråd Chr. Sested (Sehestedt) († 1740), der tillige ejede Nislevgård (se ovf. s. 324). Efter hans død oprettede hun 25/2 1752 denne og R. til stamhuset Ravnholt, som i h.t. testamente af 1734 ved hendes s. 916 død overtoges af hendes søster- og plejedatter Sophie Hedevig komtesse Friis († 1777), g.m. generalløjtn. Ove Juul († 1766). Næste besidder var deres søn, kmh., sen. gehejmeråd Chr. Sehestedt Juul († 1788). Han fulgtes af sønnen, sen. kmh. Ove Chr. Sehestedt Juul († 1815) og denne af sønnen, sen. kmh. og major Chr. Sehestedt Juul († 1861), der 1836 tillige købte Hellerup (se s. 922), som han 1838 lagde under stamhuset. Han fulgtes af sønnen, ritm., kmh. Ove Sehestedt Juul († 1882) og denne af sønnen, kmh., hofjægerm. Chr. Sehestedt Juul († 1941), der 1914 købte Lykkesholm. 1924 overgik stamhuset til fri ejendom. Før afløsningen bestod det af hovedgdene R., Hellerup og Nislevgård samt gdene Stubbendrup, Holmegård, Sofienlund og Ferritslevgård, i alt 369 tdr. hartk. af alle slags, hvoraf fri jord ca. 270, skove ca. 86 og bøndergods ca. 13 tdr. Dertil i bankaktier 24.000 kr. og i fideikommiskapitaler ca. 3.286.168 kr. Ved afløsningen afgaves der foruden indkøbt jord 294,5 ha fra Nislevgård og 21,8 ha fra Ferritslevgård. Chr. Sehestedt Juul fulgtes af sønnen, hofjægerm. Ove Sehestedt Juul († 1948), hvis søn Chr. Ove Sehestedt Juul er den nuv. ejer. – Godsarkiv LAF og på R.

Litt.: Th. Thaulow i DSlHerreg. III. 1943. 331–41. DLandbr. III. 1930. 127–30. Ill. Tid. LIII, nr. 38. 1912.

Hovedbygn., der delvis er omgivet af grave, består af tre fløje og er åben mod s.; den er opf. på det sted, hvor den tidl. hovedbygn. af bindingsværk havde stået. Ældst er ø.- og n.fløjen i henh. to og tre stokv. og m. hvælvede kældre. På n.fløjens n.side opførtes et trappetårn, og fra andet stokv. førte to løngange ned i kælderen; stenene til den nye hovedbygn. fik man fra et teglværk i den nuv. Dyrehave, og her har man fundet mursten m. bogstaverne N. B.; byggeriet er formentlig beg. af Niels Bild 1592 og fuldendt omkr. 1620. I beg. af 1700t. lod Christian Sehestedt bygningen reparere både ud- og indvendig, og 1737 lod han opføre et kapel, Kristi Kapel, ved ø.fløjens sdr. gavl; det blev 1869 ombygget og forlænget m. et vinduesfag. Chr. Juul føjede i slutn. af 1700t. en lavere udbygn. til den ndr. ende af ø.fløjen, og 1846 opførte Chr. Sehestedt Juul v.fløjen m. portgennemkørslen. 1864–71 blev hovedbygn. rest. af arkt. H. A. W. Haugsted på en lidet pietetsfuld måde; de takkede gavle forsvandt tillige m. en lav firkantet tilbygn. til n.fløjen, bygn. fik sin nuv. renæssanceagtige udsmykning, men m. cementbånd i st.f. sandstensbånd; samtidig opførtes det nuv. ottekantede tårn m. cementportal, og forb. ml. ø.fløjen og dens tilbygning på n.siden blev afbrudt. Ladegården, der ligger v.f. hovedbygn., bestod i slutn. af 1600t. m. en enkelt undtagelse af bindingsværkslænger; den blev rest. i 1860erne, og i 1900t. opførtes flere nye bygn. bl.a. efter brand. Haven blev i 1700t. omdannet i fransk stil m. alleer, buegange og lysthuse og blev i 1800t. betydeligt udvidet; i parken er en mindestøtte for kmh. Chr. Sehestedt Juul († 1861), rejst af godsets fæstere, og en for Emilie Sehestedt Juul f. baronesse Holsten († 1882), rejst af fynske kvinder.

Sofienlund er if. Pont.Atlas. VI. 1774. 697 opf. 1769 i en af Ravnholts skovløkker som en mejerigd. af generalløjtn. Ove Juuls († 1766) enke, Sophie Hedevig, f. komtesse Friis († 1777). Den har siden hørt under Ravnholt.

I Villumstrup synes der i middelalderen at have ligget en hovedgd. 1365 nævnes Johannes Pedersen og Mads Jensen af V. Sidstn. var mul. af slægten Qvitzow. 1408 nævnes Henrik Pedersen af V., men om han var adelig, er uvist. 1465 omtales Tydbjørn i V. og 1483–94 væbn. Hans Tydbjørnsen (Qvitzow), der formodentlig var hans søn.

I so. har ligget en hovedgd. Lindholm, hvoraf der if. Pont.Atlas. VI. 1774. 697 endnu i 2. halvdel af 1700t. fandtes levninger. Den synes senest fra 1580 at have tjent som enkesæde for fru Vibeke Podebusk til Ravnholt († 1596), der fra nævnte år som regel skrives hertil. L. var if. Jacob Madsens visitatsbog (1589) »bygget i 4 Husze«. Den synes efter Vibeke Podebusk at have været ejet af sønnen Preben Bild († 1602). Efter hans død er den formentlig kommet til broderen Niels Bild til Ravnholt († 1622), hvis svigersøn Otte Banner til Gessingholm († 1625) vel ejede den. I hvert fald siges det 1627, at han havde efterladte breve liggende under forsegling på L.

1258 stadfæstede kong Christoffer I »alle de sædvaner og al den ret, som de (bønderne i Herrested so.) vides tilfulde at have fået af vor elskede fader kong Valdemar«. Det formodes, at hermed er tale om den fri birkeret, som bønderne i so. siden besad, indtil den – formodentlig i 1500t. – overgik til besidderne af Ravnholt. 1633 fik Henrik Holck kgl. bevilling på, at Ravnholt hovedgd. m. Måre by og Kildemølle måtte høre under Herrested birk, hvis navn samtidig ændredes til Ravnholt birk.

Skove: Sognets ret betydelige skovareal hører næsten helt ind under Ravnholt og Hellerup gods. Det er opdelt på mange skovpartier el. isolerede skove. Ungerskov (ca. 30 ha) og Hellesmose skov udgør den østl. del af Sønderskov (i alt 178 ha, hvoraf hovedparten i Rolsted so., Odense amt). Kragelund (66 ha) og Kastelhave (4 ha) er isolerede skove. Præsteskov (ca. 12 ha), Hestehave og Blandskov (i alt ca. 100 ha) betegnes ofte under eet sammen med den tilgrænsende skov i nabosognet Hellerup som Kohaven (i alt 204 ha). De øvr. skove er Emilielund (55 ha), Forreste Tvedeløkke (17 ha), Møllehave (6 ha), Ravnholt Dyrehave (135 ha), Yderste Tvedeløkke (56 ha), Bjørnemosen (78 ha) og Ravnholt plantage (6 ha). Det er op imod halvdelen af Ravnholts samlede skovdistrikt, der således ligger i Herrested so. 1851 omfattede distriktets areal kun 672 ha, men ved fæstegodsets salg ca. 1870 blev det stærkt udvidet. 1887–1937 bestyredes skovene af skovrider K. Mørk-Hansen († 1939), der ved sin specielle skovbehandling og sine litterære arbejder om tyndingshugstens teknik (jf. fx. Udhugning i ung Skov, Dansk Skovforenings Tidsskrift 1936. 411–28) blev en af skovbrugets førende skikkelser. Terrænet i de nævnte skove er fladt el. bølgeformet. Jordbunden ret ensartet – veksler fra skovler til stivere lerjord, men må som helhed betegnes som god skovjord, der er velegnet selv til dyrkning af vore mere fordringsfulde træarter. Mosearealer forekommer, men disse er ofte gode voksesteder for ask og el. Muldtilstanden er som regel god. Den procentvise træartsfordeling i distriktets skove er: bøg 44, eg 13, andet løvtræ 9, nåletræ 23, lystskov 2 og ubevokset areal 9. Hist og her i skovene er anlagt s.k. prøveflader, der måles af Statens forstlige Forsøgsvæsen. I Kohaven en stor eg – »Kammerherrens Eg« (7,5 m i st. omf. og 30 m høj). Kmh. Ove Sehestedt Juul, der var en ivrig jæger, lod 1863 udsætte en vildorne og 5 vildsøer i Dyrehaven. Disse formerede sig siden til en anselig bestand, men blev alle skudt 1949. I den smukke have og parkanlægget findes mange store træer, såvel bøge, ege og aske som fremmede træarter. Enkelte småskove i so. som Tornehave tilhører forsk. gårde i so.

Litt.: VII. Nordiske Skovkongres 1951. 278–96.

Mindst fem landsbyer i so. er forsv. Ved skellet mellem H. og Ellested lå Atterup (1492 Attherrop), der 1631 omtales som nylig ødelagt (jf. ovf.). Om en anden landsby Tyderup ved s. 918 sa. sogneskel n.f. Lindeskov vidner marknavne (1682 Tyderup Agre, Tyrup Wenge). Mellem Villumstrup og Kastel lå Skovballe (1460 Skowbali), nedlagt i slutn. af middelalderen. S.f. Ungerskov ved skellet ml. H. og Hellerup lå Lunkendrup (*1531 Lackedrop, 1667 Lunchendrup). Til Blandskovsmarken i Måre kan endelig Sebbedrup ved hjælp af marknavne (1796 Sepedrup Maal, -Agre) lokaliseres. Flere forsv. gde nævnes i so. i 1400t.: 1465 Twigadhe, 1469 Kaaholm og 1494 Sølbergh. Ved Ravnholt lå gården Lindholm (o. 1600 Lindholm), jf. ovf., og 1633 nævnes Rugaar, der måske har ligget ved Ruerne i den vestligste del af so.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 16 høje, nemlig 2 under H., 4 under Villumstrup og 10 under Måre.

Ved Herrested kirke ligger Sehestedts hospital, opret. 1742 af fru Charlotte Amalie Gersdorff, enke efter gehejmeråd Chr. Sehestedt, bygn. nyopf. 1867, giver pl. for indtil 4 fattige; kapital ca. 7000 kr.

Om Barnestenen ved Måre se Schmidt. DK. 213.

Til Herrested var 1591–ca. 1643 Ellested annekteret, derefter til 1646 Ryslinge; siden har so. været et pastorat for sig.

På Ravnholt fødtes 1806 politikeren, stamhusbesidder Christian Sehestedt Juul.

Litt.: Bylov 1667 trykt Vider. IV. 1932. 162–74; 1731 smst. 174–98. M. A. C. Crone. Herrested Præstehist., i KirkehistSaml. I. 1849–52. 291–324.