Holtug sogn

(H. kom.) omgives af Øresund, St. Heddinge landso. og Magleby so. Den svagt bølgede moræneflade ligger højest i s. og sø., hvor den i Klinthøj kulminerer med 38 m. De fleste steder ledsages kysten af en stejl erosionsskrænt, der mod s. når højder på indtil 30 m. I den nordl. del af so. er klinten endnu relativ lav, og her er den udskåret i morænemateriale. Ud for Gjorslev Bøgeskov afbrydes den af et lavt parti, som inde i land fortsætter sig i en markeret dal (Sorte Rende), sandsynligvis en smeltevandsdal fra istiden. Om dennes fortsættelse se Magleby so. Først ved pynten ø.f. Nørreskovgd., ca. 900 m nv.f. Kulstirenden, er klinten udmodelleret i kridtaflejringer, nederst skrivekridt og derover et uregelmæssigt limstenslag. Lige omkr. Kulstirende har iserosionen derimod borthøvlet limstenen, så at morænen ligger direkte på skrivekridt. Limstenen kommer dog hurtigt igen, og herfra mod s. til Mandehoved hviler den på en ensformig, jævn kridtoverflade, der når 15–19 m over havfladen. So.s jorder er lerede af fin bonitet. Foruden Gjorslev Bøgeskov hører også Råhovedskov til so.

Areal i alt 1950: 2097 ha. Befolkning 7/11 1950: 919 indb. fordelt på 261 husstande. (1801: 546, 1850: 929, 1901: 1060, 1930: 1054). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 551 levede af landbrug m.v., 239 af håndværk og industri, 51 af handel og omsætning, 23 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv og 74 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 18 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Holtug (1261 Holthøiæ, 1302 Holtogh, o. 1370 Holtwæ; u. 1786) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 303 indb. fordelt på 99 husstande – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1889), forsamlingshus (i den gl. skolebygn.), andelsmejeri (Nordstevns; opf. 1929), ml., telf.central og feriekoloni for Skt. Georgsgilderne i St. Heddinge og Køge; Råby (o. 1370 Raby; u. 1804). – Saml. af gde og hse: Præsteskov; Bredeløkke Huse m. skole (opf. 1860); Gjorslev Huse; Kulstirenden; Gjorslev Bøgeskov, udskibningssted m. toldkontrol. – Gårde: Hovedgd. Gjorslev (o. 1370 Giordslef) (i alt 275,2 tdr. hartk., 1719 ha, hvoraf 802 skov; s. 165 ejdsk. 3901, grv. 2408; heraf under hovedgd. 137,7 tdr. hartk., 566 ha; ejdsk. 1700, grv. 1176); Bredeløkke (46,8 tdr. hartk., 197 ha; ejdsk. 550, grv. 426); Holtuggd. (25,8 tdr. hartk., 97 ha; ejdsk. 280, grv. 218). Bøgeskov skovriderbol.

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som St. Heddinge landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 95. lægd og har sessionssted i St. Heddinge.

Kirken, der ligger ensomt og højt (sømærke), består af romansk skib, sengotisk langhuskor, sakristi og tårn samt sen. våbenhus. Det romanske skib er en kridtkvaderbygn., hvoraf kun langmurene er bev. Af opr. enkeltheder ses fra våbenhusloftet et tilmuret rundbuevindue vestl. i s.muren. I en kvader, vist fra det opr. kor, en runeindskr. »Tirad ristede« (DRun. 231). Ret tidligt (o. 1400–1450) erstattedes det romanske kor af et langhuskor, og ved sa. tid indsattes i dette og skibet tre fag krydshvælv, hvoraf kun det vestre m. trekløverribber er delvis bev., mens de andre sen. er helt ombygget (1637 var »hvælvingen over det halve skib nederfalden«). Noget sen. end langhuskoret er sakristiet i s. af kridtkvadre; taggavlen af tegl har tre høje kamtakker og meget store stavværksblændinger. Rummet er dækket af et om hvælv på Gjorslev mindende krydshvælv m. skiveformet slutsten. Det sengotiske v.tårn fra o. 1500–25 er af kridt og en smule tegl. Tårnrummet, der er krydshvælvet, har i v. et stort dobbeltfalset fladbuevindue og samtidigt trappehus i s. Gavlfelternes blændinger er helt forsk., i ø. simple højblændinger, i v. et etagedelt system af sydsjæll. type. I klokkestokværkets vægge talr. navne og årst., bl.a. 1523 (en runeindskr. og et årst. 1414 er ikke ægte). Våbenhuset i s. uden stilpræg, vist fra 1600t. – Altertavlen er et maleri, korsfæstelsen, sign. J. L. Lund 1821 i nygotisk ramme m. to 1922 tilføjede fløje. Alterkalk m. indridset årst. 1609. Sengotiske malmstager o. 1550. Kridtstensfont fra 1922. En nygotisk træfont har o. 1850 erstattet en †»flyvende engel m. døbefadet ml. hænderne« fra 1749, og en †stenfont nævnes 1716. En fontefod i en gård i byen kan være fra kirken ligesom en kumme, der fra Gjorslevs have er kommet til Magleby kirke. På den 1928 afdøde sgpr. E. W. Begtrups grav på kgd. står en romansk granitkumme, mul. et vievandskar, der stammer fra H., men til 1922 var i St. Heddinge. En krucifiksfigur, godt snitværk fra o. 1650–1700, hænger i skibet. Prædikestol o. 1825 med nye evangelistmalerier. Degnestol o. 1630–40. Klokker: 1) 1665 af Hans Meyer; 2) †klokke fra 1723 el. 25 af Fr. Holtzmann, omstøbt 1894.– Gravsten: 1) Figursten over Peder Svave, † 1552, og hustru, gotlandsk kalksten fra Morten Busserts værksted (CAJensen. Gr. 234). 2) Sgpr. Laur. Christensen Winther, † 1664. 3) Peter Hansøn Hollender (ɔ: mejerist), † o. 1660. 4) Forv. Terkel Pedersen Østrup, † 1692. 5) Tavle opsat 1740 af forp. Jens Andersen over datteren Maren og 6) 1742 over sønnen Andreas Jensen. På den rummelige kgd., der har gl. mur i v., familiegrav for Scavenius-slægten, bl.a. etatsråd Jac. Brønnum S., † 1820 (sandstensmon. m. sign. marmorrelief 1824 af H. Freund), Peder Brønnum S., † 1868 (J. A. Jerichau), minister Jacob S., † 1915, minister Harald S., † 1939. På kgd. er endv. begr. gartneren Sophus Døllner, † 1862. 1922 og 1928 er fundet romanske grave af kridtkvadre, den sidste nu i Stevns Museum, St. Heddinge.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 385–93.

Gjorslev, der har navn efter en nu forsv. landsby, skal if. Arild Huitfeldt i slutn. af 1200t. have tilhørt den fra Erik Klippings historie kendte væbn. Rane Jonsen (Rani) (henrettet 1294 ved Roskilde). I Roskildebispens jordebog o. 1370 omtales hovedgården G. med halvparten af landsbyens jorder som tilh. bispestolen, der allr. da havde en stærk borg her. Bispen Peder Jensen (Lodehat) († 1416) opførte her den ældste del af den endnu bev. bygn. (se ndf.) og kaldes (i 1500t.) fundator castri Giordsleff (jf. SRD. III, 274). I jordebogen omtales G. som et fogedi (exactio), sen. oftere som et len. Af bispelige høveds- el. lensmænd kan nævnes Johannes Absalonsen (Ulfeldt) († 1396) før 1389, hans svoger hr. Niels Iversen (Rosenkrantz) til Hevringholm († før 8/9 1413) 1396–97, Jep Halvegge 1461, Folmer Jepsen (med ubestemmeligt skjoldemærke) 1470–74, væbneren Laurens Knob 1479–89, Tetz Jensen Rosengaard († 1544), Søren Daa († før 1511) 1493–95 og Niels Vincentsen Lunge (Dyre) til Asserstrup († 1552) 1519–23. En Mester Laurids skal have haft G. i forlening 2 gange, hr. Knud Jørgensen Rud til Vedby og Møgelkær († 1554) ligeledes 2 gange; sidste gang fratrådte han det utvivlsomt 1529, hvorefter Jørgen Rosengaard († 1532), en søstersøn af s. 166 biskop Lage Urne, havde lenet 1529–30, Knud Ebbesen Ulfeldt († 1540) 1530–36 og Børge Trolle til Lillø († 1571) 1536–37. Sidstn. år blev den fra Pommern o. 1526 indvandrede, ivrigt lutherske diplomat Peder Svave lensmand på G., hvilket gods kongen 1540 tilskødede ham som fri ejendom, efter at han s.å. havde forpligtet sig til at blive i Danmark og tage sig en da. hustru. Peder Svave døde 1552 på G. som rigsråd, men overlevedes af ægtefællen Else Skave († tidligst 1563); hun efterlod sig to døtre: Margrethe Svave († ugift 1594 på G.) og Elsebe Svave († 1612). Sidstn. ægtede 1571 Vincens Juel til Hesselmed († 1579). Af deres børn arvede Peder Juel († 1612) G., men da hans ægteskab med Jytte Gyldenstierne († 1642) var barnløst, kom gden til hans søster Ellen Juel († 1619), g.m. Jens Bille til Vrejlevkloster († 1617). Deres søn Vincens B. arvede G., men solgte 1630 gden til rigskansler Just Høeg († 1646), der udvidede G.s tilliggende bl.a. ved at nedlægge G. by undt. 2 gårdsæder (jf. HistTidsskr. 6. Rk. II. 556). Hans sygelige søn Stygge H. († senest 1685) arvede vel G., men selv hans ægteskab med den velhavende Anne Marie Grubbe formåede ikke at redde hans økonomi, hvorfor han 1663 måtte overlade G. til sine kreditorer, af hvilke broderen, diplomaten Just Justesen Høeg († 1694) og svogeren Henrik Juel til Lindbjerggård († 1707) var de vigtigste. De solgte allr. 1664 G. til den holstenske handelsmand Joachim Irgens (Jürgens), der fra 1637 havde været kammertjener hos Chr. IV og sen. som bjergværksejer havde forstrakt kronen med flere hundrede tusinde rdl., for hvilke han fik udlagt krongods; han adledes 1674 som von Westervig. I hans ejertid blev den sidste rest af G. by nedbrudt og jorden lagt under hovedgden. I 1660erne beg. en økonomisk tilbagegang for I. 1672 måtte han pantsætte G. til det holl. handelshus Schardinell i Amsterdam. Efter I.s død 1675 måtte hans enke Cornelia Bicher († 1708) snart afstå G. til indehaverne af ovenn. handelshus, der 1678 gjorde indførsel i gd. og gods og endnu s.å. skødede det til dronn. Charlotte Amalie, der også erhvervede Søholm og Erikstrup og oftere opholdt sig på G. (1688: 179 tdr. hartk. og 657 tdr. land under plov). 1687 blev de nedlagte byer Sørups og Gjorslevs jorder (i alt over 116 tdr. hartk.) optaget under G.s og Søholms hovedgårdstakst. Ved dronningens død 1714 tilfaldt G. og Erikstrup datteren prinsesse Sophie Hedevig, som s. 167 dog allr. 1716 bortbyttede disse gde (i alt 1770 tdr. hartk.) for Dronninglund, Dronninggård og Børglum kloster til broderen Frederik IV, som lod godserne indrette til ryttergods. Allr. 1743 solgte dog kronen G. med Søholm og Erikstrup for 60.000 rdl. til fhv. supercargo i Asiatisk Kompagnis tjeneste Christen Lintrup, der 1756 adledes som de Lindencrone og 1763 fik godserne opret. til stamhus. L. arbejdede energisk på at forbedre dem, indførte således kartoffeldyrkning, indskrænkede hoveriet, som han 1767 helt ophævede, ligesom arvefæste indførtes 1769. Disse reformer havde dog ikke den påtænkte virkning; bøndernes velstand aftog. Efter L.s død på G. 1772 tilfaldt godserne sønnen kammerjunker Johan Frederik L. († 1817), som ved kgl. bev. 1791 lod dem substituere med 144.458 rdl., for 1793 at sælge dem for 200.000 rdl. til sen. etatsråd Jakob Brønnum Scavenius († 1820), der som faktor i Ostindien havde tjent sig en stor formue og nu som godsejer med dygtighed og gode resultater fortsatte forgængerens reformer (udskiftning af bøndernes jord og udflytning af deres gde; fredning af skovene; forbedring af kridtproduktionen på klinten). Også som bogsamler indlagde han sig fortjeneste og efterlod sig betydelige videnskabelige samlinger på G. Efter hans enkes Karine Lucia Debes’ død 1825 overtog sønnen sen. kmh. Peder Brønnum S. (adlet 1843) G. med Søholm og Erikstrup; også han gik stærkt op i godsernes drift og begyndte bortsalget af fæstegodset, men gjorde sig tillige gældende som en selvstændig, konservativ politiker. Som faderen havde han videnskabelige interesser, især for astronomi (om hans observatorium se ndf.) og var som denne en stor bogsamler. Ved testamente stiftede han det Scaveniusske Fideikommis. Efter hans død på G. 1868 overtog hans søn, den sen. kultusminister, kmh. Jacob Fr. S. († 1915) godserne, hvorfra Erikstrup (se s. 155) og Segnhus (se s. 156) frasolgtes; 1914 afstod han G. og Søholm m.v. til sønnen cand. jur. Fr. S. († 1923), der solgte største parten af bøndergodset fra og 1916 gden Bredeløkke (s.d.). Hans enke Else S., f. Haxthausen, afhændede 1925 G. gods (ca. 3000 tdr. land) for 3 mill. kr. til den fremragende dygtige landmand kmhr. Adolph Tesdorpf († 1929), der desuden ejede store falsterske godser. Efter hans død besad enken Agnete T., f. Brun († 1955), godserne, men bortforpagtede 1930 G. til sønnen, politikeren, hofjægerm. Edward T., der 1940 overtog G. og s. 168 Søholm som ejendom og 1942 erhvervede det Brunske bibliotek på Krogerup; det opstilledes derefter i G.s bogsal. – Godsarkiv LAS.

Litt.: Chr. Axel Jensen i DSlHerreg. II. 1943. 36–49. Aarb. 1920. 58 f. K. C. Rockstroh i HistTidsskr. 9. R. III. 1925. 22 ff. Oplysning om Giorsløv, Søeholm og Erichstrup Godsers Forfatning i salig Hr. Etatsraad Lindencrones Leve-tid. 1782. J. H. Stage. Nogle Optegnelser om afdøde Hr. Kammerherre [P. B.] Scavenius’ Forhold til sine Godsbeboere. 1870. Chr. H. Brasch. Vemmetoftes Historie. I–III. 1859–63, passim. J. Tidemand-Dal i AarbPræstø 1924. 115–34. H. Hjelholt. En Bondefogedinstruks, smst. 1928. 125–27.

I det flade engdrag ligger hovedbygn. som et trefløjet anlæg, der åbner sig mod ø. og på alle sider er omgivet af vandgrave. Borggårdens ø.side er begrænset af en mur m. skydeskår og indkørselsport. To kridtstensbroer fører over vandgraven, den ene (opf. 1918) mod s. til haven, den anden (1700t.) mod ø. til ladegården, hvis lange, lave bindingsværkslænger flankerer den smukke indkørsel, den s.k. »Bredgade«. Disse bygn. var opr. rytterstalde fra Fr. IV.s tid. Den vestl. fløj er den ældste og mest interessante del af dette bygningsværk og opstod som borg, da Roskildebispen Peder Jensen Lodehat opf. den omkr. år 1400, sandsynligvis ved indkaldelse af fremmed bygmester. Denne bygn., der trods iblanding af munkesten er den største og mest betydningsfulde gotiske kridtstensbygning i Danm. selv i sammenligning m. vore kirker fra daværende tidspunkt, er højdepunktet af profanarkitektur i datidens Danmark. Den hvide bygn., der har form af et lat. kors m. langarmen mod s., har i korsarmen et 25 m højt tårn m. sider på 11,6 m. Tårnet, der har 7 fulde stokv. og et tagstokv., har bortset fra pyramidetaget m. gesimsen og de 4 kviste, som er fra Lindencrones tid, til dels bev. sit opr. udseende. Særlig må man, da Danmark er så fattig på gotisk stenskulptur, bemærke madonnafiguren under baldakinen, der kroner vindeltrappens tresidige udbygn. på muren over korsarmtaget mod ø. I højde m. baldakinen har tårnet på alle 4 sider en velbev. gotisk spidsbuefrise. Alle korsarmenes opr. vinduer er omdannede. Nuv. kælderrum, der opr. var i terrænhøjde, har bev. sine opr. gotiske hvælv, dog er rummene i ø. korsarm fjernet ved ombygn. N.- og v.korsarms hvælv er midt i rummene understøttet af romanske søjler, antagelig fra en ældre bygn. m. tilknytning til Roskilde. Det overliggende stokv. har ligeledes haft hvælv. Det fremgår af gl. familiebreve, at hvælvene i den sydl. korsarm blev fjernet o. 1820 og en lavere mellemetage indsat. Tårnsalen, der belyses gennem smalle, dybe vinduer i salens hjørner (n.-ø. er nu tilmuret) har stjernehvælv m. profilerede ribber og sjældne slutsten af kridt, prydet af de da. bispedømmers våbener m. ærkestiftets Laurentiusrist i midten. N.- og v.korsarms hvælv (sidstnævnte en rekonstruktion fra 1874) er understøttet i midten af rummet af slanke granitsøjler og slutstenenes våbener henviser til medlemmer af Roskilde domkapitel o. 1400 (ærkedegn Niels Lunge, domprovsten Christiern og kanniken Henrik Jensen af Ledøje). Dørene ml. de hvælvede sale er flyttet og udstyret m. store barokstensportaler. I tårnets svære mure er udsparet forsk. små rum bl.a. »hemmeligheder«, og i s.muren er der forbindelse fra 2. stokv. til de overliggende stokv. ad en vindeltrappe, der viser sig over ø.korsarm som en tresidig udbygn. Vindeltrappen, der en del år har været lukket, idet en del af trappelegemet var sammenstyrtet, er atter tilgængelig. Først i baroktiden begyndte ombygn. af den middelald. borg, den østl. korsarm omdannedes til trappehus m. smuk klassisk barokgavl. Denne ombygn. foretoges 1666 for Joachim Irgens under ledelse af sen. kgl. bygmester Ewert Jansen. Den nordl. sidefløj er en mindre bygn. m. 2 stokv. opf. 1638 af kridtsten, antagelig af Just Høg, men er m. undtagelse af kælderen ombygget i 1700t. Hvor s.fløjen nu ligger, stod opr. en mur svarende til den østl. Den fjernedes 1843, da P. B. Scavenius opf. den nuv. fløj efter tegn. af arkt. G. Hetsch, der samtidig restaurerede v.fløjen. Denne bygn.s etageinddeling følger den sydl. korsarms og har ligesom denne to fulde stokv. og et lavere mellemstokv. Bygn. har gotiseret tårn, som bygherren indrettede til observatorium. Der er smukke interiører i sen empire m. relieffer af Thorvaldsen og dekorationer formodentlig af C. I. A. Løffler († 1853), der også andetsteds har udf. dekorationer i sa. manér som den mere kendte Hilker. I den store have, der anlagdes i eng. stil af P. B. Scavenius, findes sjældne træer, bl.a. vistnok landets ældste eksemplar af nordvestamerikanske nåletræarter. – 1870 er her af godsets beboere rejst et monument m. broncebuste af P. B. Scavenius og 1918 af stevnsboere en kridtstensstøtte til minde om, at slægten Scavenius havde ejet godset i 125 år.

Litt.: Chr. Axel Jensen. Gjorslev. 1924. G. Boesen i Kunstmuseets Aarsskrift. 1943. 81–86.

På Gjorslev fødtes 1850 matematikeren Herman Valentiner, 1873 minister Harald Scavenius.

Is Jepsen, der førte en akeleje som sit skjoldmærke, nævnes 1470 og 1474 i Holtug. – I H. fandtes sidst i 1600t. en forvaltergd. med 22 tdr. hartk., tilh. dronn. Charlotte Amalie, der 1687 fik kgl. resol. for, at dens hartk. måtte lægges under Gjorslev. Mens prinsesse Sophie Hedevig ejede dette gods, blev der af forvaltergdens jorder opret. 3 bøndergde. – Omkr. s. 169 1870 dannede Hans Hansen ved sammenlægning af 4 gde den nuv. Holtuggård. 1881 overtog Bikuben i Kbh. gden, men solgte den snart efter til propr. C. Holst, der 1883 videresolgte den til O. R. Sørensen. Efter hans død overtog enken Signe S. H., som hun 1929 solgte til propr. H. P. Mortensen.

Bredeløkke var tidl. en gd. under Gjorslev og ofte bortforpagtet. 1916 solgte Fr. Scavenius den til propr. A. F. Seyer-Hansen, efter hvem M. F. Seyer-Hansen overtog den, ejes nu af hans søn L. Seyer-Hansen.

Litt.: DLandbr. II. 1930. 633.

Holtug skanse ved stranden n.f. kirken istandsattes ved krigsudbruddet 1657, men omtales 1667 som forfalden.

Ved Gjorslev Bøgeskovs ladeplads udgravedes 1897 ni grave, der synes at stamme fra nyere tid.

Skove: Mod n. ved stranden ligger Gjorslev Bøgeskov (102 ha heraf dog en mindre del i Magleby so.). Foruden de alm. træarter bøg, eg, rødgran m.v. mærkes her en meget smuk bevoksning af Thuja plicata, der synes særlig velegnet til lokaliteten. Skoven er et yndet udflugtssted. Der findes traktørsted. En trægruppe i den nordl. del af skoven kaldes »Frejas Hal«. I skovens udkant fast sommerlejr for Hellerup Frivillige Drengeforbund. Råhoved skov (87 ha) i so.s vestl. del står på temmelig fugtig bund og er derved blevet bev. for rydning. Højeste punkt o.h. er 22 m. Den østl. del af skoven benævnes Hegningen. Vækstbetingelserne i skoven er udmærkede.

Litt.: VII. Nord. skovkongres. II. 1951. 417–34.

Fredede oldtidsminder: På H. mark n.f. byen den anselige Skjoldshøj, ø.f. byen en anden høj. På Gjorslevs marker nær Bøgeskoven Børnehøj. I Gjorslev Bøgeskovs sø.-hjørne 2 mindre høje, og i skovens vestl. del, i forlængelse af den store gruppe ved Møllesø i Magleby so., findes en aflang gruppe, omfattende 14 høje, hovedsagelig mindre rundhøje, 2 er dog langhøje, bl.a. den 51 m lange Fruerhøj. – Sløjfet el. ødelagt: På H. marker 2 formentlige stengrave og 7 høje, på Gjorslevs marker 4 høje og i skovene 5.

Ved stranden ved Gjorslev Bøgeskov findes stenen Blak (Schmidt. DK. 156).

I Gjorslev Bøgeskov er rejst en sten for befrielsen 1945.