Hospitaler og sundhedsvæsen

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, er opført i h.t. lov nr. 43 af 13/3 1903 til afløsning af Det kgl. Frederiks Hospital, som var stiftet ved fundats af 6/8 1756, indviet 30/3 1757, og Den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse, opret. af enkedronning Juliane Marie ved gavebrev af 29/1 1785 og åbnet 31/3 1787. Ved to tillægslove af 22/3 1907 og 8/5 1908 vedtoges yderligere udvidelser af hospitalet. De samlede bevilgede beløb udgjorde i alt 8,3 mill. kr. Planerne for det nye hospital var udarbejdet af Det kgl. Frederiks Hospitals lægeråd og inspektør i samarbejde med arkt., kgl. bygningsinspektør Martin Borch og hans medarbejder Kristoffer Varming. Arbejderne påbegyndtes i maj 1905, og hospitalet toges i brug i aug. 1910 og indviedes 3/9 s.å. Siden da er der foretaget følgende mere betydende ændringer og udvidelser. 1920 opførtes en særlig bygning for en røntgenklinik. Da denne bygning efterhånden viste sig for lille, byggedes 1935–36 en røntgenklinik som forbindelsesbygning mellem to af hospitalets pavilloner, og i den tidl. røntgenklinik indrettedes 1937–38 lokaler for kirurgisk og medicinsk poliklinik og for tandklinikken. 1929 oprettedes en afdeling for nervesygdomme, der fik lokaler på Københavns Militærhospital på Tagensvej. Denne afdeling blev 1934 udvidet med neurokirurgisk service, der 1939 etableredes som en selvstændig afdeling. 1932–34 opførtes en ny afdeling for sindssygdomme med tilhørende sygeplejerskebolig; afdelingen blev 1942–43 s. 492 udvidet med en børnepsykiatrisk afdeling. S.å. blev der foretaget en mindre tilbygning til fødeafdelingerne A og B, og børneafdelingen blev udvidet ved en tilbygning til poliklinikbygningen. 1954–55 indrettedes en blodbank i kirurgisk auditoriebygnings tagetage.

En 1947 af undervisningsministeriet nedsat kommission vedr. en omordning af Rigshospitalets bygningsmæssige forhold nåede til den konklusion, at det nuværende hospitalskompleks i hospitalsmæssig henseende ikke blot er for lille, men tillige er ganske forældet, og ved lov nr. 164 af 7/6 1958 er undervisningsministeren blevet bemyndiget til på Rigshospitalets grund at lade opføre en nybygning til brug for visse af hospitalets nuværende og fremtidige afdelinger og til at lade gennemføre de nødvendige bygningsarbejder til en modernisering og udvidelse af hospitalets bestående bygninger, jf. nærmere s. 494.

Rigshospitalets indretning er præget af, at det har et dobbelt formål. For det første skal det som statens hospital modtage patienter fra hele riget, og for det andet er det undervisningsanstalt for de lægevidenskabelige studerende, for jordemoderelever og sygeplejeelever. Denne sidste funktion betyder, at hospitalet i større omfang må være forsynet med auditorier, laboratorier, biblioteker og videnskabelige samlinger.

Hospitalet indtager et rektangulært areal på ca. 11,9 ha og rummer et bruttoetageareal på ca. 9,6 ha, det vender hovedfaçaden mod Blegdamsvej og afgrænses i øvrigt af Juliane Maries Vej, Henrik Harpestrengs Vej, Borgmester Jensens Allé og Frederik V.s Vej, der alle støder op til parkanlæg (Fælledparken).

I sin nuværende skikkelse består hospitalet af et centralkompleks, der omfatter 12 pavilloner, og en række bygninger, der grupperer sig uden om centralkomplekset, den såkaldte randbebyggelse.

Centralkomplekset, der optages af 2 medicinske og 2 større og 2 mindre kirurgiske afdelinger, auditorier m.v. og røntgenafdelingen, omfatter 12 pavilloner, af hvilke 5 på hver side er forbundet med en overdækket gang. De 2 resterende pavilloner er sammenbygget med kirken. Fortil afsluttes komplekset af 2 større bygninger, der har tilslutning til den overbyggede gang, den ene rummer medicinsk auditorium med ca. 225 pladser, og laboratorier m.m., den anden kirurgisk auditorium ligeledes med ca. 225 pladser, operationsstuer og laboratorier m.m. Imellem de to pavilloner findes røntgenafdelingens bygning. I centralkompleksets og dermed i hele hospitalets centrum findes grønnegården.

Randbebyggelsen omfatter mod Blegdamsvej administrationsbygningen med skade- og visitationsstue samt bygninger for øjenafdelingen, øre-, næse- og halsafd., medicinsk og kirurgisk poliklinik, tandklinik og børnepoliklinik; langs Juliane Maries Vej findes bl.a. fødeafdelingerne med den tilknyttede jordemoderskole med plads til ca. 70 elever samt direktørboligen og nogle overlægeboliger; langs Frederik V.s Vej findes bl.a. patologisk-anatomisk institut, retsmedicinsk institut, afd. for hud- og kønssygdomme samt sygeplejerskeboliger, værksteder m.v. Ved Henrik Harpestrengs Vej ligger den psykiatriske afd. og maskinafdelingen.

Hospitalet er opført i en rokokoagtig stil, der skulle vise hen til det gamle Frederiks Hospital, som det skulle afløse.

Vedr. de vigtigste bygningers arkitektoniske forhold skal anføres:

Administrationsbygningen er opf. af røde mursten med pilastre og ornamentering s. 493 af sandsten og er i 2 etager og mansard med fremspringende endepartier og et højere midterparti i 3 etager med frontispice dekoreret med det danske våben. I gårdsidens gavlfelt er opsat en forstørret kopi af relieffet over Frederiks Hospitals midtbygning mod Bredgade, forestillende den barmhjertige samaritan, og i en niche over porten en buste af Fr. V.

Rigshospitalets administrationsbygning (med hospitalets hovedport til Blegdamsvej) set fra hospitalets grønnegård.

Fødeafdelingen, der er hospitalets største bygning, består af 4 hovedfløje i kælder, 3 etager og tagetage og 2 lavere sidefløje i 2 etager og mansard langs Juliane Maries Vej. De ydre façader er af røde sten på granitsokkel med enkelte sandstenspilastre, mens gårdfaçaderne over en sokkel af røde sten er pudsede; over forbygningens midte er anbragt et lille kobberdækket spir.

Sygepavillonerne er i 2 etager med gulkalket façade og fladt tag. Kirken går gennem to etager og er prydet med et lille kobberdækket spir. Indvendig har kirken kalkpudset træhvælving. Altertavlen er malet af Niels Skovgaard og forestiller »Hyrden og Lammet«.

Hospitalets administration ledes af en direkte under undervisningsministeriet stående direktør, der ved sin side har et lægeråd bestående af hospitalets overlæger.

Ved Rigshospitalet på hjørnet af Blegdamsvej og Tagensvej er 1910 opstillet et monument for lysbehandlingens opfinder, lægen Niels R. Finsen (»Mod Lyset«), modelleret af Rudolph Tegner.

1/1 1958 udgjorde det samlede antal normerede sengepladser på hospitalsafdelingen i alt 1161, 1957 behandledes i alt 15.789 patienter med tilsammen 397.865 sygedage; det gennemsnitlige daglige antal patienter udgjorde 1090.

På føde- og plejeafdelingerne var der i alt 1/1 1958 208 sengepladser. 1957 behandledes i alt 5275 patienter med 61.274 opholdsdage; det gennemsnitlige daglige antal behandlede patienter var 168.

Pr. 1/4 1958 var der på Rigshospitalet ansat 228 læger og 811 sygeplejersker. Desuden var der 152 sygeplejeelever og 38 sygehjælpere.

I overensstemmelse med den betænkning, der 1952 blev afgivet af den foran nævnte 1947 nedsatte kommission, udskrev undervisningsministeriet 1954 en nordisk arkitektkonkurrence. Dommerkomiteen vedtog enstemmigt at tildele arkitekterne Kay Boeck-Hansen og Jørgen Stærmose 1. præmie for det af dem udarbejdede skitseforslag til opgavens løsning. Efter at et særligt udvalg på ny har gennemgået ombygningsplanerne, er man endt med udformningen af et rammeprojekt, hvor de anslåede udgifter til nybygninger (efter 1957-prisniveauet) er anslået til ca. 165 mill. kr., hvortil kommer udgifter til inventar, hjælpeapparater, instrumenter, laboratorieudstyr m.v.

Efter planerne skal der opføres et centralkompleks i 14 etager på en del af det areal, hvor nu pavillonerne ligger, hovedparten af disse pavilloner må derfor nedrives. Centralkomplekset er tænkt udført således, at der i stueetagen indrettes blodbank og behandlingsafsnit før den fysiurgiske afd. m.v., på 1. sal operationsafsnit og på 2. sal røntgendiagnostisk afd. I forbindelse med disse 3 etager opføres 2 laboratoriefløje ligeledes i 3 etager. Heri indrettes endvidere modtageafdeling og skadestue. Centralkompleksets 3. sal skal beslaglægges af tekniske installationer. Herover indrettes i 10 etager sengeafsnittene fordelt mellem de forskellige medicinske, kirurgiske o.a. afdelinger. Foruden centralkomplekset er det meningen at bygge et nyt apotek, en køkkenbygning og en tilbygning til børneafdelingen. Hospitalets forskellige bygninger tænkes forbundet ved et tunnelsystem. Ved udvidelsen vil hospitalets sengeantal blive forøget med ca. 200 til ca. 1565 pladser; da imidlertid de neurologiske afdelinger agtes flyttet fra Militærhospitalet til Rigshospitalet, hvorved der frigives ca. 175 senge på Militærhospitalet, bliver den reelle forøgelse af sengetallet ca. 375 pladser. Det påregnes, at der vil gå ca. 14 år, inden det nye hospital står færdigt. Det er meningen, at hospitalet skal holdes i drift under hele byggeperioden, hvorfor udvidelsen af hospitalet må foretages i 2 etaper.

Litt.: Arch. 1911–12. 121, 137 og 153. Rigshospitalet i Kjøbenhavn. 1911. Edv. Gotfredsen. Det Kongelige Frederiks Hospital. 1957.

Københavns Militærhospital, Tagensvej 18. For søetatens folk har der i Kbh. gennem tiderne eksisteret adskillige sygehuse eller søkvæsthuse. Allr. under Chr. IV oprettedes (formentlig 1618) bådsmændenes sygehus, der lå tæt ved Holmens kirke. Det flyttede 1628 til en ejendom ved Gammel Mønt, men kom dog snart i forfald. Københavns belejring 1658 gav anledning til, at en stor grundmuret bygning på Bremerholm (bag nuv. Charlottenborg), det såkaldte Sejlhus, blev indrettet til syge- og kvæsthus, men 1668 blev denne institution ophævet og henlagt under Kbh.s fattigvæsen, der måtte indrette et sygehus for søfolkene i Børnehuset på Christianshavn. Men allr. 1674 overgik administrationen af kvæsthuset til admiralitetet, der først indrettede det i det såkaldte »Guldhus« i Rigensgade, s. 495 indtil det 1683 flyttedes til en nybygning i Kvæsthusgade. I de flg. år fik institutionen nærmest karakteren af et syge- og fattighus samt pensionsanstalt for søetaten. 1777 flyttede søkvæsthuset til opfostringshusets tidligere bygninger i Overgaden oven Vandet, suppleret ved tilkøb af naboejendomme. 1805 byggedes et særligt marinehospital mellem nuv. Fredericiagade og Olfert Fischers Gade. 1867 blev hærens og flådens lægekorps slået sammen – hvilket dog kun varede til 1880 – og marinens patienter overførtes til Garnisonssygehuset i Rigensgade.

Militærhospitalets nye senge- og behandlingsbygning (1955–56).

Pladsforholdene og de hygiejniske forhold var dog her langtfra tilfredsstillende, og 1915 flyttede marinen – der rådede over særlige midler i søkvæsthusfonden – til et nyt marinehospital på Christianshavn, Prinsessegade 45.

Efter at marinehospitalet 1928 var overflyttet til det nye militærhospital på Tagensvej (jf. ndf.), har bygningerne i Prinsessegade været anvendt til forskellige formål, indtil Kbh.s kom. 1949 købte dem til brug for Christianshavns skole.

For hærens vedkommende blev de syge som følge af selve indkvarteringssystemet opr. spredt blandt byens borgere. Et tilløb til et særligt sygehus var krigshospitalet på ladegården ved Åboulevarden og det 1767 oprettede Christians Plejehjem i Store Kongensgade; disse »hospitaler« var dog nærmest lemmestiftelser med sygestuer. 1818 blev de mange regimentssygestuer samlet i Garnisonshospitalet, der indrettedes i de gamle Guldhusbygninger i Rigensgade; her indrettedes også et særligt officerslazaret i guldmageren Borrhi’s gamle laboratorium i Guldhusets gård.

1867 blev som nævnt Garnisonssygehuset fælles for hær og flåde. Det gamle søetatens hospital blev dels benyttet som reserve, dels som epidemihospital, indtil det 1903 afløstes af det for hæren og flåden fælles epidemihospital, på hj. af Tagensvej og Jagtvej (jf. ndf.).

Opførelsen af et nyt garnisonshospital vedtoges ved lov af 17/5 1916, men ved lov 31/3 1928 besluttedes det at gøre det nye hospital til fælles hospital for hele forsvarets personel under navnet Københavns Militærhospital.

Det nye hospital indviedes 13/10 1928. Yderligere udvidelser er foretaget efter bevillinger givet 1950 og 1958.

Herefter består hospitalet af følgende hovedafsnit:

A. De ældste bygninger, der opførtes 1901–03, og som opr. udgjorde det for hæren og flåden fælles epidemihospital, er opført af ingeniørkorpset (kapt. T.E. Henningsen) i samarbejde med hærens lægekorps for en bevilling af 780.000 kr. Hospitalet er bygget af gule mursten på granitsokkel og er skifertækket. Det omfatter en mod Jagtvejen beliggende bygning, der nu benyttes som funktionærbolig, samt 6 pavilloner, hvoraf 3 anvendes af medicinsk afdeling (kontorer og 62 sengepladser), 1 af afdelingen for hud- og kønssygdomme (31 sengepladser), 1 af psykiatrisk afdeling (kontorer, klinik og 19 sengepladser), medens den sjette pavillon rummer klinikker for flyveotologi og for flyveoftalmologi samt beskæftigelsesterapi og patientbibliotek.

B. 1918–28 opførtes de bygninger, der sammen med det tidligere epidemihospital kom til at udgøre Københavns Militærhospital. Bygningerne, der opførtes af ingeniørkorpset (kapt. A.J.T. Carlsen og arkt. G. Laage) i samarbejde med hærens lægekorps, er af røde, håndstrøgne mursten med sandstensudsmykninger og er tækket med røde falstagsten; de tre hovedbygninger bærer kobbertækte ventilationsspir. Dette hovedafsnit omfatter ud mod Tagensvej:

En administrationsbygning med boliger, kontorer, apotek og modtagelse.

En østre patientbygning, der rummer følgende: medicinsk afdeling (18 sengepladser), kirurgisk afdeling (53 sengepladser), øjenafdeling (15 sengepladser), fysiurgisk afdeling (18 sengepladser), øre-, næse- og halsafdeling (28 sengepladser) samt en tuberkulosestation.

En vestre patientbygning, der anvendes af Rigshospitalets neuromedicinske afdeling (poliklinik, kontorer og 104 sengepladser).

En sygeplejerskebolig, en mindre bygning for fysiurgisk behandling, der nu anvendes af psykiatrisk afdeling (20 sengepladser), et kedelhus.

C. På arealet langs A.B.s boldbaner findes 4 lave pavilloner af forskellig størrelse. Disse, der opførtes i trediverne og begyndelsen af fyrrerne, anvendes således: medicinsk afdeling (95 sengepladser), kirurgisk afdeling (38 sengepladser), fysiurgisk afdeling (16 sengepladser), Rigshospitalets neurokirurgiske afdeling (33 sengepladser).

D. 1950 blev der givet bevilling til opførelse af en ny behandlings- og sengebygning. Denne bygning blev taget i brug i foråret 1956. Bygningen er opført af jernbeton med façadebeklædning af sorte og hvide fabriksfremstillede fliser. Ud fra funktionsbestemte hensyn er behandlingsbygningen udført som en 7 etagers skeletbygning med søjler og dragere som de bærende elementer, mens sengebygningen er i 6 etager og udført med bærende ydervægge og skillevægge. Under hele s. 497 bygningskomplekset er der udført kælder. Behandlingsbygning og sengebygning er forbundet med et trappehus med elevatorer.

Behandlingsbygningen rummer følgende: 1. etage: fysiurgisk klinik; 2. etage: øre-, næse- og halsklinik samt tandklinik; 3. etage: øjenklinik og klinik for hudog kønssygdomme; 4. etage: neurokirurgisk operationsafsnit; 5. etage: alm. kirurgisk operationsafsnit; 6. etage: røntgenafdeling og 7. etage: kantine for personale.

I den tilstødende sengefløj er der i 1. etage indrettet centrallaboratorium, og på tagetagen findes opholdsrum for oppegående patienter. De mellemliggende 4 etager rummer sengeafdelinger (neurokirurgisk afdeling: 42 sengepladser og alm. kirurgisk afdeling: 50 sengepladser).

Der er i dec. 1958 givet bevilling til, at der opføres yderligere en sengefløj i forb. m. den nye behandlingsbygning, der herefter vil blive flankeret af en sengefløj på hver side.

Endv. er der opført en ny køkkenbygning, der er taget i brug i slutn. af 1957. Køkkenbygningen er udført som en jernbetonbygning i én etage foruden kælder. Façaderne er beklædt med hvide, fabriksfremstillede fliser.

Antal faste sengepladser pr. 1/4 1959 var 642, men heraf benyttes de 179 af Rigshospitalets neuromedicinske og neurokirurgiske afdelinger.

1958/59 behandledes i alt (inkl. Rigshospitalets ovennævnte afdelinger) 10.894 patienter med tilsammen 228.488 sygedage, det gennemsnitlige dagl. antal patienter var 598. På hospitalets klinikker finder der endvidere ambulant behandling sted af militære patienter, og på klinikkerne for øjensygdomme og øre-, næse- og halssygdomme, der er offentlige poliklinikker, tillige af civile patienter. Det samlede personale udgjorde i alt ca. 830 personer (heraf lægepersonale ca. 65, plejepersonale ca. 350).

Litt.: G. Müller. Bidrag til Kundskab om Kbh.’s Garnisonshospitals Historie. 1847. A. Paulsen. Forholdene ved Garnisonssygehuset. 1899. T. E. Hemmingsen. Det for Hær og Flaade fælles Epidemihospital med 12 Planer. 1902. Gordon Norrie. Kbh.’s Garnisonssygehus 1818–1918. 1918. Sa. Fra Garnisonssygehusets ældste Tid, i Militærlægen XXIV, 1916. 313–344. Sa. Københavns Militærhospital, i Militært Tidsskrift. 1956. H. D. Lind. Nogle Bidrag til Søkvæsthusets Historie, i HistMKbh. I. 1907.

Statshospitalet i Glostrup (til behandling af sindslidende), Nordre Ringvej, Glostrup. Hjemmelen for opførelse af hospitalet findes i lov nr. 88 af 31/3 1953 angående opførelse af forskellige institutioner under statens sindssygevæsen. I h.t. denne lov kan der til opførelse og montering af et sindssygehospital i Glostrup anvendes indtil 21 mill. kr.; de endelige bevillinger vil dog være at søge på de årlige finanslove.

Når man besluttede sig til at opføre et hospital i Glostrup, skyldtes det for det første, at pladsmanglen i særlig grad var akut inden for det sjællandske område, specielt på grund af det hastigt voksende befolkningstal i Københavns amt, og dernæst, at det viste sig muligt at erhverve arealer umiddelbart op ad Københavns amtssygehus i Glostrup, hvis kedelanlæg og vaskeri har en sådan kapacitet, at statshospitalet kan betjenes herfra (jfr. s. 512). Til de anførte tekniske og driftsøkonomiske fordele kom endelig den i og for sig ikke mindre tungtvejende betragtning, der er blevet anset for retningsgivende for den igangværende udbygning af sindssygevæsenet som helhed, at en umiddelbar kontakt mellem psykiatriske behandlingsinstitutioner og centralsygehuse vil rumme betydelige gensidige s. 498 fordele for patientbehandlingen og bevirke en mere rationel udnyttelse af bekosteligt specialapparatur.

Til opførelse af hospitalet er ved Nordre Ringvej erhvervet et godt 19 ha stort areal beliggende dels i Glostrup, dels i Herstedernes kommune.

I sommeren 1953 blev projekteringen af Glostrup-hospitalet overdraget arkitekt, kgl. bygningsinspektør C. F. Møller samt civilingeniør Jørgen Koch. Haveplanerne er udarbejdet af havearkitekt Georg Boye.

Efter at bevilling til byggeriets påbegyndelse var tilvejebragt, indledtes byggearbejderne i august 1956, og hospitalet forventes at stå færdig til ibrugtagelse i begyndelsen af året 1960. Det landområde, som hospitalet vil komme til at betjene, er endnu ikke endelig fastlagt, men vil formentlig blive de østlige dele af Kbh.s amt.

Hospitalet består af en række bygninger, alle i een etage; de enkelte bygningsafsnit, der er grupperet på begge sider af hospitalets hovedadgangsvej, som nærmest danner anlæggets midterakse, kædes sammen af et tunnelsystem, der også har forbindelse til amtssygehuset. Ydermurene, der er opført af gule mursten, afsluttes overalt foroven af et stykke mønstermur. Bygningsmæssigt kan i øvrigt blandt andet særlig fremhæves »atrierne« i hovedbygningens afdelingsfløje samt festsalens vinduesvæg.

I haveanlægget indgår, foruden haver ved de enkelte afdelinger, almindelig tilgængelige haveafsnit, rummende boldspilplæne, bålplads m.v.

Hospitalet, der får plads til i alt ca. 400 voksne patienter og fra 18 til 36 børn, består af følgende bygningsafsnit:

1. Hovedbygning med modtage- og sygeafdelinger, der ligger på arealets sydvestlige del og omfatter:

a. Administrationsbygning med kontorer og lignende for det lægelige personale ved voksenafdelingerne samt kontorer for hospitalets økonomisk-administrative ledelse. I tilknytning til denne fløj findes auditorium samt i underetagen modtageafsnit med ambulancetilkørsel.

b. Behandlingsbygning med oversygeplejerskekontorer, undervisningslokaler for elever, chockbehandlingsafsnit, speciallægerum samt laboratorium og fysiurgisk afsnit.

c. Modtage- og sygeafdelinger med plads til i alt 178 patienter fordelt på 10 afdelinger, heraf 5 for kvinder og 5 for mænd, med fra 15 til 20 patienter. Disse afdelinger rummer 1-, 2- og 4-sengsstuer. Til hver afdeling er ligesom til de efternævnte afdelinger knyttet kontorer, besøgsrum, undersøgelsesrum, beskæftigelsesrum, opholds- og spiserum etc.

2. Rekonvalescentafsnittet, der ligger øst for hovedbygningen, indeholder 2 kvindeafdelinger og 1 mandsafdeling hver på 20 patienter. Dette afsnit, hvis formål er inden udskrivningen at tilpasse patienterne til tilbagevenden til deres daglige tilværelse, rummer som noget nyt fælles dagligstue og spisestue, indrettet efter kantinesystem. Patienterne anbringes her på 1- og 2-sengsstuer.

3. De 4 havepavilloner for mere kroniske patienter er placeret nord for hovedbygningen og rummer hver 2 afdelinger med gennemsnitlig 20 patienter. Det samlede patienttal er 156, fordelt i 1-, 2- og 4-sengsstuer.

4. Den børnepsykiatriske afdeling er beliggende nærmest boligområdet og indeholder, foruden kontorer m.v. for overlægen og lægepersonalet i videste s. 499 forstand, et dagobservationsafsnit, en observationsafdeling for fra 12 til 24 børn samt et afsnit for psykotiske børn med plads til fra 12 til 24 patienter.

5. Økonomiafsnittet, der er placeret mellem havepavillonerne og den børnepsykiatriske afdeling, rummer køkken, spisestue for personale, festsal, depoter og centrale patientværksteder. I tilknytning hertil er opført en kiosk for patienter og besøgende.

Gartneribygningerne er opført selvstændigt på dyrkningsarealet i hospitalets nordvestlige hjørne.

6. Boligområdet er placeret nærmest Ringvejen. Her findes tjenesteboliger for 2 overlæger, 3 assisterende overlæger, hospitalsinspektøren, maskinmesteren og hospitalsforvalteren. Endvidere findes boliger for reservelæger og kandidater samt for 4 oversygeplejersker, økonoma og oldfrue og for 4 assistenter samt endelig 36 enkeltværelser for elever og andre.

Plejehjemmet i Ballerup, Ågerupvej, Ballerup. Plejehjemmet, hvis opførelse har hjemmel i den forannævnte lov nr. 88 af 31/3 1953 om forskellige institutioner under statens sindssygevæsen, er beliggende på en ca. 12 ha stor grund ved hjørnet af Ågerupvej og Stationsvej i Ballerup. Institutionen, der er beregnet for kroniske sindslidende, er taget i brug april 1957 og er normeret med i alt 250 sengepladser, fordelt med 125 kvindepladser og 125 pladser for mandlige patienter. Direkte indlæggelse finder ikke sted, men plejehjemmet er siden sin åbning blevet belagt fra statshospitalerne i Nykøbing Sj. og Vordingborg. Ved ibrugtagelsen af statshospitalet i Glostrup vil plejehjemmet i såvel administrativ som lægelig henseende komme til at henhøre under dette hospital.

Projekteringen og opførelsen er forestået af arkt. Poul Clausen samt af civilingeniør Jørgen Koch. Udformningen af haveanlægget har været overdraget havearkitekt Georg Boye.

Bygningerne er alle i een etage. Byggeriet er gennemført utraditionelt under anvendelse af præfabrikerede betonelementer til såvel ydermure som indvendige skillerum.

Komplekset omfatter i alt 10 patientafdelinger, heraf 4 sygeafdelinger, 2 for kvinder og 2 for mænd, hver med 18 senge samt 6 plejeafdelinger, 3 for kvinder og 3 for mænd, hver med 29–30 senge. Man har lagt vægt på såvel gennem afdelingernes indretning og udstyr som ved anlæg af afdelingshaver at give plejehjemmet et så hjemligt præg som muligt, hvilket for en institution af den omhandlede karakter anses for at være af den allerstørste betydning.

Yderligere findes køkkenbygning med festsal, kedelhus, administrationsbygning, terapibygning, kapel og gartneri samt et mindre boligområde, omfattende 2 tjenesteboliger, 4 lejeboliger og et antal enkeltværelser.

Plejehjemmet har ikke eget vaskeri; vasken foretages på Københavns amtssygehus i Glostrup.

De kommunale hospitaler i Kbh. sorterer under direktoratet for Kbh.s hospitalsvæsen, der har kontor på Øresundshospitalet. Hospitalsdirektoratet er henlagt under magistratens 2. afd.

I Fr.berg kom. er det kommunale hospital henlagt under hospitals- og socialforvaltningen, der ligeledes ledes af en dir., der har kontor på rådhuset.

Amtssygehusene i Kbh.s amt er henlagt under Kbh.s amt med kontor Blegdamsvej 27.

Egentlige sygehuse

Kommunehospitalet, Øster Farimagsgade 5, er opført 1859–63 og toges i brug 19/9 1863. Før den tid fandtes foruden stats- og militærhospitaler kun et enkelt kommunalt sygehus: Almindelig Hospital, der var opført i 1760erne og tjente såvel til forsørgelsesanstalt som sygehus. Koleraepidemien 1853 afslørede imidlertid byens katastrofale mangel på hospitalsplads, og i maj 1855 besluttedes opførelsen af et helt nyt efter datidens målestok ret storslået hospital på fæstningsterrænet i sundhedsmæssigt gode og frie omgivelser ved de såkaldte Sortedams agre mellem Øster Farimagsgade, Gammeltoftsgade, Øster Søgade og Bartholinsgade.

Hospitalet opførtes efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, prof. Chr. Hansen efter længdekorridorsystemet. Hospitalsbygningen med façade mod Øster Farimagsgade, ca. 215 m lang, er ved 2 tværbygninger, hver ca. 51 m lang, sat i forb. m. bagbygningen, der har samme længde som forbygningen. Bygningen er i 3 etager og ca. 15,7 m høj til taget. Det store anlægs plan er formet som et H og har hovedfaçaden ud mod Øster Farimagsgade. Trods sin store længde ejer bygningen en klar, fast rytme, fastholdt ved den stadige vekslen mellem små og store vinduesåbninger. Den 3-etages hovedfløj – trukket lidt tilbage fra gadelinien med det foranliggende grønne anlæg – er for enderne afsluttet med 2-etages pavilloner, der er skudt helt frem til gaden, og som er forbundet med bygningen ved lave, rundbuede arkader. Murværket, der er stribet af i smalle, gule og røde skifter, viser byzantinsk påvirkning, såvel som den høje midtbygning under kobberkuplen, der er afsluttet med et lille, slankt, orientalsk spir. Midtbygningens façade er en meget nær gentagelse af façadeopbygningen på Daphneklosteret ved Athen. I kuplen er hospitalskirken, indviet 1863 med alterbillede: Den opstandne Christus, af F. L. Storch. En række tilbygninger er foretaget i årenes løb, hvilket ikke har ændret planen og hovedfaçaden. Alle sygebygningerne er omgivet af haveanlæg. I april 1959 er Kommunehospitalet blevet fredet i klasse A.

Udgiften ved opførelsen af hospitalet udgjorde 2.753.000 kr., hvortil kom montering til et beløb af 263.000 kr.

Opr. havde hospitalet ca. 800 sengepladser fordelt på 4 afdelinger, nemlig 1 kirurgisk, 2 medicinske og 1 for hud- og kønssygdomme. Ret hurtigt medførte såvel byens stærke vækst som forskellige ondartede epidemier i 60erne og 70erne, at der måtte bygges nye hospitaler (jf. ndf.) og oprettes nye afdelinger. 1870 etableredes således en 5. afdeling som blandet medicinsk og kirurgisk afdeling, der dog 1875 gik over til at være ren kirurgisk, og samme år oprettedes en 6. afdeling for sinds- og nervesygdomme; 1896 fik Kommunehospitalet som det første hospital i Danmark indrettet en røntgenklinik. 1933 deltes 6. afd. i en selvstændig psykiatrisk og en selvstændig neurologisk afdeling. Som følge af nedgangen i antallet af kønssygdomstilfælde nedlagdes 4. afd. 1939 dog med bevaring af den tilknyttede s. 501 poliklinik, jf. ndf., og samtidig oprettedes en gynækologisk afdeling. Desuden er der blevet oprettet yderligere 1 medicinsk (7. afd.), 1 ekstremitetskirurgisk og 1 fysiurgisk afd. samt afdelinger for øre- og halssygdomme og øjensygdomme, en anæsthesiologisk afd. samt i tilknytning til 1. afd. (kir.) en afd. for patienter med brandsår. Endvidere gives der på hospitalet gratis konsultation for ubemidlede på psykiatrisk poliklinik, klinik for øre-, næse- og halssygdomme, klinik for hud- og kønssygdomme, klinik for øjensygdomme samt på gynækologisk poliklinik. Til flere af de øvrige afdelinger er knyttet »lukkede« ambulatorier. Kommunehospitalet har eget apotek, der sammen med Bispebjerg Hospitals apotek dækker de københavnske kommunale hospitalers samt Københavns Plejehjems og De gamles Bys forbrug af medicinalvarer. Endelig gives der på Kommunehospitalet ligesom på Rigshospitalet i stort omfang undervisning for de lægevidenskabelige studerende.

Parti af Kommunehospitalets hovedfaçade mod Øster Farimagsgade (den kuppelprydede midtbygning og hovedfløjens sydlige halvdel).

De snart 100 år, der er forløbet, siden Kommunehospitalet toges i brug, har forståeligt nok medført, at hospitalet på adskillige områder, først og fremmest de pladsmæssige (for store sygestuer) og de sanitære (manglen på badeinstallationer, toiletter og skyllerum), ikke længer er tidssvarende. Feb. 1959 har Kbh.s kommunalbest. vedtaget den første del af en bevilling til hospitalets modernisering, der i alt er anslået til at ville koste ca. 10 mill. kr. og medføre en nedgang i sengepladsernes antal på 200–250 pladser.

Hospitalet havde pr. 1/4 1958 i alt 995 faste sengepladser. 1957/58 udgjorde s. 502 antallet af behandlede patienter 19.941 med tilsammen 388.481 sygedage, det gennemsnitlige daglige antal patienter var 1.064. Det samlede personale udgjorde 1.584 personer (heraf lægepersonale 140, plejepersonale 652, administrationspersonale 32 og øvrige personale 760, herunder klinikmedhjælpere, hospitalsportører, husmedhjælpere, morgenkoner m.v.).

Litt.: Københavns Kommunehospital 1863–1913. Med en historisk Indledning om Københavns Hospitalsforhold i ældre Tid. 1913. C. R. la Cour Andersen. Kommunehospitalet i København 1863–19. September–1938. Tidsskrift for danske Sygehuse. 1938. 175–86.

Øresundshospitalet, Carl Nielsens Allé. I de første ca. 15 år tjente Kommunehospitalet også som epidemihospital, men under de hyppige epidemier, navnlig kopper i 1860erne og 1870erne, slog pladsen her ikke til, og der oprettedes flere lazaretter, men også disse var utilstrækkelige. Det besluttedes da at oprette to »smittehospitaler«: Øresundshospitalet og Blegdamshospitalet.

Øresundshospitalet opførtes 1875–76 efter tegninger af H. V. Friederichsen; de samlede opførelsesudgifter inkl. montering androg ca. 157.000 kr. Hospitalet, der i begyndelsen kun var karantænehospital til behandling af kopper og kolera, der var indført ad søvejen, havde opr. 32 sengepladser. Det blev først taget i brug 12/2 1878, og efter at der 1884 var opført træbarakker og Døckerske telte, kom hospitalet til at virke som hjælpehospital for Blegdamshospitalet og Kommunehospitalet. 1889 indlagdes de første patienter med kroniske lungelidelser, for at de kunne nyde godt af de dengang friske omgivelser. Da staten ved lov af 14/4 1905 påtog sig at yde tilskud til tuberkuloseinstitutioner, opnåede Kbh.s kom. statsanerkendelse for et afsnit af Øresundshospitalet, og fra 1/4 1906 har dette været Kbh.s tuberkulosehospital. Ændringen af hospitalets formål medførte store udvidelser af hospitalets areal og bygninger.

Efter at Avnstrup Sanatorium var taget i brug 15/4 1940, nedlagdes Øresundshospitalets træbarakker som sygeafsnit, et par af dem har dog senere midlertidigt været taget i brug, men er nu dels fjernet, dels ændret til andet formål. Hospitalet omfattede 1958 en tuberkuloseafdeling, en lungekirurgisk afdeling og en øre-, næse- og halsklinik.

Øresundshospitalet kan ikke længer anses for tidssvarende, og byens vækst siden opførelsen har medført, at det har fået en navnlig for et tuberkulosehospital meget uheldig beliggenhed. Kbh.s kommunalbestyrelse har derfor vedtaget at opføre et nyt hospital for lungesygdomme – Lersøpark Hospital – i tilslutning til Bispebjerg Hospital, jf. s. 506.

Antallet af faste sengepladser pr. 1/4 1958 var 309, heraf er de 154 statsanerkendte tuberkulosepladser; når karantæneafdelingen træder i funktion, overgår 39 pladser til denne. 1957/58 behandledes 2525 patienter med tilsammen 104.862 sygedage, det gennemsnitlige daglige antal patienter var 287. Det samlede personale udgjorde 436 personer (heraf lægepersonale 27, plejepersonale 184).

Litt.: H. Chr. Ridter. Øresundshospitalet i København 1878–12. Febr.–1928. Tidsskrift for danske Sygehuse. 1928. 19–24. Würtzen. Fra det gl. Øresundshospital til et nyt Tuberkulosehospital. Sa. 1942. 95–100.

Blegdamshospitalet, Blegdamsvej, opførtes 1876–79, opr. med det formål at være kommunens epidemihospital med plads til 116 patienter. Hospitalets placering på det dengang ret afsides beliggende 7 ha store areal syntes velegnet, ligesom det forholdsvis store areal tillod, at hospitalet kunne bygges efter pavillonsystemet med lave bygninger spredt over et stort område, således at man i nødsituationer kunne supplere sengepladserne i de faste bygninger med opførelse af Døckerske telte og barakker.

s. 503

De første bygninger opførtes efter tegning af H. V. Friederichsen, og de samlede udgifter inkl. montering beløb sig til ca. 830.000 kr. Administrationsbygningen med den 76 m lange façade ud til Blegdamsvej er opført af gule mursten på granitsokkel og består af 2 bygninger i to etager, forbundet ved en eenetages portbygning, hvorover er opstillet hospitalets vartegn (»Athene, der værger sine børn mod pestgudens pile«), udført af Vilhelm Bissen.

Hospitalet blev taget i brug 5/11 1879 som epidemihospital for akutte, smitsomme sygdomme som kopper, eksantemisk tyfus, dysenteri olgn., men disse sygdomme henvistes senere til Øresundshospitalet, og på Blegdamshospitalet indlagdes patienter lidende af andre smitsomme sygdomme som difteri, croup, skarlagensfeber, mæslinger m.v.

Hospitalet udvidedes betydeligt 1883–84, 1891, 1916–18 og 1938–40 og omfatter nu i alt 10 eenetages og 6 toetages sygebygninger samt en røntgenbygning. Fra 1947 modtager hospitalet også epidemisk syge fra Fr.berg kommune og Kbh.s amtsrådskreds. Fra 1/4 1948 blev 120 pladser inddraget til en permanent medicinsk afdeling, og 1/5 1955 blev 126 pladser taget i brug til børneafdeling.

Hospitalet omfattede 1958 en epidemisk afdeling, en medicinsk afdeling, en børneafdeling og en otologisk afdeling.

Antal faste sengepladser pr. 1/4 1958 var 513. 1957/58 behandledes i alt 8600 patienter med tilsammen 159.996 sygedage, det gennemsnitlige daglige antal patienter var 438. Det samlede personale udgjorde 675 personer (heraf lægepersonale 33, plejepersonale 335).

Litt.: Steffen Linvald. Blegdamshospitalet. 1879–5. nov.–1954. 1954.

Rudolph Berghs Hospital, Tietgensgade 31, opførtes 1882–85 på et mellem Tietgensgade og Stoltenbergsgade beliggende ca. 0,6 ha stort areal. Hospitalet åbnedes jan. 1886 under navnet Vestre Hospital. Dets bygninger, på granitsokkel af gule mursten, er opført efter tegning af prof. V. Petersen. Opførelsesudgifterne androg ca. 509.000 kr. (inkl. monteringsudgifter).

Hospitalet var fra begyndelsen kun bestemt til optagelse af de til den offentlige og såkaldte hemmelige prostitution hørende kvinder, der led af syfilis eller andre veneriske sygdomme. Men efter at loven af 30/3 1906 om modarbejdelse af offentlig usædelighed og venerisk smitte havde ophævet de tidligere lovbestemmelser om politimæssig reglementering af erhverv ved utugt, ændredes hospitalets karakter således, at hospitalet skulle modtage såvel mandlige som kvindelige patienter, lidende af hud- og kønssygdomme.

På hospitalet findes desuden en poliklinik for hud- og kønssygdomme.

1910 ændredes hospitalets navn til Rudolph Berghs Hospital til minde om hospitalets første overlæge.

Antallet af faste sengepladser pr. 1/4 1958 var 160, der behandledes 1957/58 i alt 2482 patienter med tilsammen 56.513 sygedage, det gennemsnitlige daglige antal patienter var 155. Det samlede personale udgjorde 165 personer (heraf lægepersonale 10, plejepersonale 81).

Siden 2/12 1946 har Balders Hospital (se s. 504) med 70 sengepladser været benyttet som filial af Rudolph Berghs Hospital for patienter med hud- og kønssygdomme.

Sundby Hospital, Italiensvej, indrettedes 1901–02 i forb. m. Sundbyernes indlemmelse i Kbh.s kom. 1/1 1902 i den af Tårnby kom. 1894 opførte forsørgelsesanstalt. Udgiften til hospitalets indretning androg ca. 100.000 kr.

s. 504

Ved hospitalets åbning 1/1 1902 fandtes på et areal på 3/4 ha 3 pavilloner indeholdende 71 sengepladser, der var bestemt til væsentligst at skulle modtage patienter med alm. medicinske og lettere kirurgiske sygdomme. 1907 overgik hospitalet til kun at modtage kirurgiske patienter, men efter de senere udvidelser, særligt i årene 1929–30, omfatter hospitalet nu en kirurgisk afd., en medicinsk afd., en børneafd., en øre-, næse- og halsafd., desuden findes en kirurgisk poliklinik, en poliklinik for øre-, næse- og halssygdomme samt en bade- og massageklinik.

Antallet af faste sengepladser pr. 1/4 1958 var 411. 1957/58 behandledes i alt 7769 patienter med tilsammen 153.703 sygedage, det gennemsnitlige daglige antal patienter var 421. Det samlede personale var 562 personer (heraf lægepersonale 44, plejepersonale 275).

Litt.: Tidsskrift for danske Sygehuse. 1934. 81–93. 95–98. 98–102.

Balders Hospital, Baldersgade 24, der toges i brug 2/1 1903, er indrettet i en af de Kellerske åndssvageanstalter tidl. benyttet ejendom (areal 0,28 ha), som kommunen havde købt af staten 1902 for 100.000 kr. Omdannelsen af bygningerne inkl. inventar kostede 115.000 kr.

Hospitalet anvendtes indtil 1933 til patienter med alm. medicinske sygdomme, men fra 1933 til 1946 anvendtes det som filial af Kommunehospitalets psykiatriske afdeling, og siden 1946 er det blevet benyttet som filial af Rudolph Berghs Hospital for patienter med kønssygdomme.

Antallet af faste sengepladser pr. 1/4 1958 var 70, der behandledes 1957/58 i alt 637 patienter med tilsammen 23.033 sygedage, det gennemsnitlige daglige antal patienter var 63. Det samlede personale var 71 personer (heraf lægepersonale 4, plejepersonale 28).

Bispebjerg Hospital, Bispebjergvej, opførtes 1908–13 på de kommunen tilhørende grunde ved Bispebjerg bakke, således at en betydelig del af det samlede areal, 21 ha, kunne reserveres til senere udvidelser. De samlede opførelsesudgifter androg ca. 7,1 mill. kr., heraf montering ca. 870.000 kr.

Det oprindelige hospitals kompleks er tegnet af Martin Nyrop, og han viste i dette bygningsværk en større beherskelse end i noget andet værk fra den nationalromantiske periode, dog uden at afvige fra den frie stil, han altid byggede i; ved opførelsen af dette anlæg, der blev til i nært samarbejde med havearkt. Edv. Glæsel, lagde han først og fremmest vægt på at udforme et anlæg, der svarede så godt som muligt til sit praktiske formål. Hospitalet opførtes på det store, stærkt skrånende terræn nø.f. Tagensvej. Terrænet blev anlagt i terrasser, og hospitalet opløstes i pavilloner, der var anbragt symmetrisk omkring en lang, bred, skrånende akse, der dels ved trapper, dels ved lange afsatser førte op til et højt, slankt vandtårn. Terrassernes begrænsningsmure såvel som bygningerne opførtes i røde håndstrøgne sten; alle pavillonerne havde cementsokkel, og tagene var dækket af røde vingetegl; vinduesrammerne blev hvidmalede, hvilket tillige med det smukke haveanlæg om alle bygningerne gav hospitalet et lyst og venligt præg – en virkning, som Nyrop og Glæsel med omhu tilstræbte for at undgå, at patienter og besøgende skulle føle sig trykket af de store dimensioner. Over hovedindgangen, der er anbragt midt i administrationsbygningen på terrænets laveste sted, er Kbh.s våben, hugget i kalksten, anbragt over en bronzeplade med årst. 1903 og to kalkstensrelieffer, der forestiller medicinen og kirurgien.

Litt.: Arch. 1913–14 s. 1, 9, 17 og 23.

s. 505

Parti fra Bispebjerg Hospital. På begge sider af terrasserne ses de oprindelige af Martin Nyrop tegnede pavilloner. Bygningen helt tilbage i centrum er opført 1942 (til røntgenafdeling og en ny kirurgisk afdeling).

Hospitalet toges i brug 19/9 1913. Opr. havde det 700 senge fordelt i 3 afdelinger, 1 kirurgisk og 2 medicinske, men 1927 skete en omlægning, således at der blev 2 kirurgiske og 2 medicinske afdelinger. 1938 opførtes en bygning efter korridorsystemet til brug for en psykiatrisk afdeling (149 senge) og 1942 en ny kirurgisk afd. og en røntgenafd.; disse nye afdelinger er opført efter tegning af arkt. G. Laage. 1946 åbnedes i hospitalets lysklinik en midlertidig kirurgisk anneksafdeling, der 1953 indrettedes til neurokirurgisk afd., og 1947 oprettedes i tilknytning til psykiatrisk afd. en midlertidig børnepsykiatrisk afd., der dog 1954 flyttedes til det tidligere Welanderhjem på hospitalets terræn. 1951 åbnedes en blodbank, hvis overlæge fra 1/4 1956 overtog ledelsen af hele Kbh.s hospitalsvæsens blodbankvirksomhed. Fra 1/4 1955 oprettedes en gynækologisk afd. og 1957 en ekstremitetskirurgisk afd. Der er endv. oprettet en anæsthesiologisk afd. og forventes i nær fremtid indrettet et centrallaboratorium i en af de ældre sygepavilloner. Under opførelse er (arbejdet påbegyndtes maj 1959) en tilbygning til det 1942 opførte kompleks, hvori der foruden de hidtidige to afd. (kirurgisk og neurokirurgisk) indrettes en medicinsk og en neuromedicinsk afd. Endelig findes en kirurgisk poliklinik samt et ekstremitetskirurgisk og et gynækologisk ambulatorium. På Bispebjerg Hospital oprettedes 1916–17 et centralvaskeri, der besørger vasken for samtlige kommunale hospitaler med undtagelse af Sankt Hans Hospital. Hospitalet har eget apotek.

s. 506

Antallet af faste sengepladser pr. 1/4 1958 var 1081, der behandledes 1957/58 i alt 24.600 patienter med tilsammen 422.246 sygedage; det gennemsnitl. daglige antal patienter var 1157. Det samlede personale var 1719 personer (heraf lægepersonale 125, plejepersonale 760).

Litt.: Festskrift i Anledning af Bispebjerg Hospitals 25-Aars Jubilæum 19. September 1938. 1938.

I tilslutning til Bispebjerg Hospital er 1956 påbegyndt opførelsen af et nyt hospital:

Lersøpark Hospital. Hospitalet placeres på den del af Bispebjerg Hospitals terræn, der på den ene side begrænses af Østre Længdevej og på den anden side af Hareskovbanens banegrav. Hospitalet forbindes med Bispebjerg Hospitals tunnelsystem. Der regnes med i alt 300 sengepladser, der tænkes fordelt på en medicinsk tuberkuloseafd. med 100 pladser, en lungekirurgisk afd. med 75 pladser, en øre-, næse- og halsafd. med 50 pladser og en almenmedicinsk afd. med 75 pladser.

Bygningerne opføres, efter tegning af stadsarkitektens direktorat, helt i jernbeton, men af hensyn til en ønskelig tilpasning til Bispebjerg Hospitals arkitektur er dele af façaderne skalmurede med røde sten, mens andre partier er tænkt beklædt med specialstøbte façadeelementer i en hvidgrå farvetone.

Den samlede opførelsesudgift ansloges 1954 kalkulatorisk til 22,9 mill. kr., monteringsudgifterne til 1,6 mill. kr.

Hospitalet forventes fuldført 1962.

Børnehospitalet på Fuglebakken, Drosselvej 57. Ejendommen, der er opført 1913, blev opr. drevet som homøopatisk hospital, indtil Kbh.s kom. 1916 lejede den og indrettede et børnehospital med 70 senge. 1930 købte kommunen ejendommen for 700.000 kr.

1926 opførtes i tilslutning til hospitalet en rekonvalescentafdeling med plads til 50 børn; 1936 indrettedes denne afdeling til tuberkuloseafd., og hele hospitalet udvidedes og moderniseredes. Senere foretoges yderligere udvidelser, og pr. 1/4 1958 udgjorde antallet af faste sengepladser i alt 160, heraf er 48 statsanerkendte tuberkulosepladser. Der behandledes 1957/58 i alt 1432 patienter med tilsammen 46.458 sygedage, det gennemsnitl. daglige antal patienter var 127. Det samlede personale var 165 personer (heraf lægepersonale 8, plejepersonale 91).

Hospitalet på Forchhammersvej, nr. 18, der opr. var anvendt til kommunal skole, indrettedes 1935 grundet på en væsentlig stigning i antallet af scarlatinapatienter i vinteren 1934–35 som midlertidigt epidemihospital med ca. 120 sengepladser. Fra april 1937 til okt. 1946 anvendtes hospitalet bl.a. som filial af Kommunehospitalets psykiatriske afdeling, og siden okt. 1946 har det været benyttet som filial af Kommunehospitalets gynækologiske afdeling. Antallet af faste sengepladser pr. 31/3 1958 var 79, der behandledes 1957/58 i alt 1999 patienter med tilsammen 28.280 sygedage, det gennemsnitl. daglige antal patienter var 78. Det samlede personale var 73 personer (heraf lægepersonale 5, plejepersonale 35).

Sønderbro Hospital, Sundholmsvej. I sept. 1954 indrettedes 2 bygninger på Sundholm til et midlertidigt hospital med 140 pladser for patienter med gynækologiske lidelser. Dec. 1957 blev desuden i Sundholms hidtidige sygehus åbnet en midlertidig medicinsk afdeling med 70 pladser, således at hospitalet pr. 1/4 1958 i alt havde 210 faste sengepladser. 1957/58 behandledes i alt 4345 patienter med s. 507 tilsammen 56.314 sygedage; det gennemsnitl. daglige antal patienter var 154. Det samlede personale var 157 (heraf lægepersonale 13, plejepersonale 85).

Andre institutioner

Foruden de ovennævnte hospitaler, der tilsammen rummer ca. 4000 sengepladser, hører under Direktoratet for Københavns hospitalsvæsen: Sankt Hans Hospital ved Roskilde med 1979 pladser inkl. plejehjemmene Stubberupgård og Holme og Avnstrup Sanatorium sv.f. Roskilde med 310 pladser samt følgende rekonvalescent- og plejehjem: rekonvalescenthjemmet Rydholt, Øverødvej 20, Holte, rekonvalescenthjemmet Næsseslottet, Holte, rekonvalescenthjemmet Fr. Vilh. Hegels Minde, Fredensborg, rekonvalescenthjemmet Strandbjerg, Rungsted Strandvej 179, Rungsted Kyst, børnerekonvalescenthjemmet Stockholmsgave, Klampenborgvej 135, Klampenborg, rekonvalescenthjemmet Solgården, Vallø Strand pr. Køge, plejehjemmet Stenslettegård, Nødebo pr. Fredensborg, plejehjemmet Skjoldborg, Frederiksværk, plejehjemmet Gurrelund, Tikøb og behandlingshjemmet Overførstergården, Jægersborg Allé 139, Gentofte.

Tilsammen rummede de nævnte rekonvalescent- og plejehjem pr. 1/4 1958 472 sengepladser.

Foruden på kommunens egne hospitaler m.v. disponerede Kbh.s kom. 1957/58 over ca. 1000 sengepladser på fremmede hospitaler m.v.

1957/58 behandledes på Kbh.s kom.s egne hospitaler, plejehjem m.v. og på de af kom. på fremmede hospitaler benyttede sengepladser tilsammen 101.900 patienter med i alt 2.869.000 sygedage.

Københavns kommunes centralstation for tuberkulosebekæmpelse, Ingerslevsgade 4. Efter at Kbh.s kom. fra 1/4 1935 havde overtaget driften af de tuberkulosestationer i Kbh., der tidligere havde hørt under Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse, blev disse stationer nedlagt, og 1/8 1935 åbnedes i en særlig bygning på hj. af Ingerslevsgade og Tietgensgade Københavns kommunes centralstation for tuberkulosebekæmpelse. Den drives under sundhedskommissionen og ledes af en overlæge med assistance af 2 afdelingslæger og flere speciallæger.

Centralstationens hovedopgave er at finde de smittefarlige lungetuberkulosetilfælde og at foretage indgående undersøgelser af husstande og familiemedlemmer i alle tuberkuløse hjem. Desuden foretages omfattende gruppeundersøgelser ved de højere læreanstalter, skoler, institutioner, firmaer m.v.

Antallet af konsultationer udgjorde 1958 ved centralstationen 106.979 og ved gruppeundersøgelser hos institutioner m.v. i alt 296.989.

Under Kbh.s kom. henhører flg. rekonvalescent- og plejehjem:

Rekonvalescenthjemmet Rydholt, Øverødvej 20, Holte. Overtoges af kom. 1931 og åbnedes efter ombygning 1/9 1931. Hjemmet modtog kvinder med langsomt forløbende former for lungetuberkulose. Fra maj 1955 drives hjemmet som alm. rekonvalescenthjem for kvinder.

Rekonvalescenthjemmet Næsseslottet, Holte. Den gl. lystgård Dronninggård, sen. Næsseslottet, åbnedes som rekonvalescenthjem for mænd 1935. Hjemmet har plads til 63 patienter.

s. 508

Børnerekonvalescenthjemmet Stockholmsgave, Klampenborgvej 135. Opret. 1948 for midler skænket af Stockholms kommune. Hjemmet har 40 sengepladser og modtager børn i alderen fra 1/2–3 år, der udskrives fra kommunale hospitaler.

Behandlingshjemmet Overførstergården, Jærgersborg Allé 139. Hjemmet åbnedes 1/4 1953 og udvidedes 1955. Det modtager mandlige alkoholskadede patienter til behandling. Hjemmet har plads til 37 patienter.

Udenfor det storkbhske område driver kom. flg. hjem:

Rekonvalescenthjemmet Fr. Vilh. Hegels Minde, Fredensborg (se III, s. 110); Rekonvalescenthjemmet Strandbjerg, Rungsted Strandvej 179; Rekonvalescenthjemmet Solgården, Vallø Strand pr. Køge, samt plejehjemmene Skjoldborg, Frederiksværk og Gurrelund, Tikøb.

Den kommunale hjemmesygepleje og barselpleje i Kbh. ledes fra kontoret i Ahlefeldtsgade 18. Kom. er nu inddelt i 82 hjemmesygeplejedistrikter og 16 barselplejedistrikter.

Frederiksberg hospital, N. Fasanvej 57–59. Et egentlig selvstændigt hospital fik Frederiksberg kommune først 1868, da fattigvæsenet rømmede den bygning på Howitzvej (dengang Lampevej), der siden opførelsen 1863 bl.a. havde været benyttet såvel som fattighus som til sygestuer for almindelige patienter og for sindssyge. I den rømmede bygning indrettedes 69 sengepladser, men da kommunen dengang ikke havde brug for så megen plads, blev nogle værelser overladt til kvindelægen, professor Frantz Howitz. Med kommunens stærke vækst blev pladsen dog snart for trang, og forskellige udvidelser og tilbygninger blev foretaget i de følgende år, bl.a. ved hjælp af Døckerske telte. Ved århundredskiftet disponerede hospitalet over 158 senge, men disse var installeret i ganske utilfredsstillende lokaler.

Efter adskillige års forhandlinger var det 1898 besluttet at opføre et nyt hospital på et ca. 4 1/2 ha stort areal ved Nordre Fasanvej, men da Frederiksberg 1899 udskiltes fra Københavns amtsrådskreds fra 1/4 1900 at regne, og kommunen således ikke længere havde indlæggelsesret på amtssygehuset, blev det juni 1900 vedtaget at udvide det pågældende grundareal til 8 ha og herpå opføre dels et større hospital, dels nye bygninger for forsørgelsesvæsenet.

Det store kompleks omfattende over 20 bygninger opførtes 1900–1903. Hospitalets bygninger opførtes på granitsokler af gule mursten efter tegning af arkitekterne, prof. Chr. L. Thuren og justitsråd Henry Meyer.

Epidemiafdelingen toges allerede i brug 9/12 1901, mens hospitalets hovedafdeling toges i brug 1/12 1903.

På dette tidspunkt omfattede hospitalet i alt 360 senge. Senere er der foretaget forskellige udvidelser og moderniseringer. Fra 1/7 1939 overtog Frederiksberg hospital Københavns amts sygehus på Frederiksberg, jfr. s. 510, hvis bygninger for en dels vedkommende blev henlagt under Frederiksberg hospitals epidemiafdeling, der herefter også skulle modtage patienter med epidemiske sygdomme fra Københavns amtsrådskreds.

1940 afsluttedes en i de foregående 3–4 år foregået udvidelse og modernisering til et samlet beløb på ca. 3 1/2 mill. kr.

s. 509

Fra Frederiksberg hospital. I forgrunden en af de oprindelige bygninger (nu afdeling for kvindesygdomme), helt tilbage en nyere bygning (bl. a. kirurgisk afdeling). Til venstre buste af overkirurg Ludvig Kraft (udført af Anne Marie Carl Nielsen).

1947–48 blev den særlige epidemiafdeling nedlagt i forbindelse med en overenskomst mellem Københavns og Frederiksberg kommuner og Københavns amtsråd om gensidig indlæggelse på Blegdamshospitalet, Frederiksberg hospital og Københavns Amtssygehus. Samtidig blev Frederiksberg hospitals hovedafdeling udvidet med en medicinsk afdeling på 170 sengepladser, hvoraf de 130 blev stillet til rådighed for patienter fra et nærmere betegnet område inden for Københavns kommune. I de senere år er der foretaget forskellige ombygninger, deling af sygestuer samt nyindretning af et centrallaboratorium og opført et patologisk institut.

1/4 1958 udgjorde antallet af normerede sengepladser i alt 993, heraf findes de 329 på de medicinske afdelinger, 150 på alm. kirurgisk afd., 95 på kirurgisk afd. for kvindesygdomme, 114 på afd. for psykiatriske sygdomme, 106 på afd. for nervesygdomme, 39 på afd. for tuberkulosesygdomme, 14 på øjenafd., 34 på afd. for øre-, næse- og halssygdomme, 60 på afd. for kroniske sygdomme, 31 på fødeafdelingen og endelig 21 på enestueafd.

Efter overenskomst med Københavns kommunalbestyrelse og Københavns amtsråd henstår 62 sengepladser i reserve til brug i tilfælde af epidemier, og 251 sengepladser var efter overenskomst stillet til rådighed for københavnske patienter.

1957–58 behandledes i alt 16.754 patienter, der i alt havde 350.410 sygedage.

På hospitalet er ansat ca. 80 læger og ca. 520 sygeplejersker (inkl. elever).

Litt.: Arch. 1903–04. 97–105. Frederiksberg Hospital. 1903–1. Dec.–1928. 1928.

Dronning Louises Børnehospital, Ø. Farimagsgade 34. Det nuv. hospital kan føre sin oprindelse tilbage til det hospital »for syge børn«, som en komité på hofmedicus, prof. Joachim Lund Dreyers initiativ ved hjælp af indsamlede midler lod opføre 1848–49 i Rigensgade (arkt. J.D. Herholdt), og som åbnedes 11/11 1850 med 12 sengepladser. På dette tidspunkt eksisterede endnu ingen kommunale hospitaler, og der var derfor stærkt behov for sengepladserne på dette lille – Danmarks første – børnehospital, men midlerne tillod i de første år kun en udvidelse til 20 sengepladser; i midten af 1870erne var der dog takket være privat velgørenhed samlet en så stor grundkapital, at det nuv. hospital kunne bygges på en ca. 4000 m² stor grund i Ø. Farimagsgade købt af Københavns kommune på fordelagtige vilkår. Grundstenen blev nedlagt 9/7 1877 af dronning Louise, og 16/6 1879 toges hospitalet i brug under sit nuv. navn. Det nye hospital, der var opført efter tegning af stadsarkt., prof. L. Fenger, havde oprindelig 60 senge. I de forløbne år er der foretaget forskellige udvidelser, bl.a. opførtes 1890–91 en særlig poliklinikbygning, og 1909 en ny sygebygning (stadsarkt. Wright), i kælder og 2 etager med kvist, indeholdende bl.a. 3 sygeafdelinger, operationsstue, værelse til lysbehandling og værelser for overlægen og for sygeplejersker. Bygningerne er af røde mursten på granitsokkel. Hovedbygningen, af røde mursten med træbyggede schweizergavle, er i kælder og 3 etager, 42 × 9 m, med fremspring ved gavlene og på midten; i gavlene er der ud for hver etage under det udhængende tag åbne gallerier, hvor sengene med patienterne kan flyttes ud. Den 39 m lange bygning til poliklinikken, kælder og 2 etager, rummer også s. 516 boliger for reservelægen og en del sygeplejersker. Desuden er der en optagelsesstue med badeindretning for nyankomne patienter, funktionærbolig samt en kapelbygning.

1950–52 opførtes en tilbygning, som sammenføjede hospitalets tre større fløje. Den nye bygning (arkt. Gunnar Glahn) er opført af gule sten i en fra det øvrige hospital afvigende stil og indeholder i parterreetagen laboratorier og personalespisestue, i stueetagen røntgenklinik, elektroencephalografisk laboratorium, lægekontorer og venteværelser, på 1. sal et isolationsafsnit med 12 sengepladser, alle i enestuer, og på det flade tag er indrettet en liggehal udført af træ. I 1909-bygningens parterreetage indrettedes 1952 midlertidig en træningsstue for poliopatienter, som man modtog i en periode under polioepidemien på ca. halvdelen af hospitalets sengepladser. Da denne anvendelse af det nævnte lokale hørte op, indrettedes det til børnehave for hospitalets oppegående patienter.

Hospitalet behandler fortrinsvis medicinske børnesygdomme, men giver tillige i nogen udstrækning kirurgisk behandling. Ved hjælp af et særligt røntgenapparatur, som skænkedes hospitalet 1955, foretages hjerteundersøgelser på spæde børn, der lider af medfødte hjertefejl; en del af disse børn opereres på hospitalet.

Hospitalet er en selvejende institution, dets driftsudgifter dækkes dels ved tilskud fra staten og Københavns kommune, dels ved legatbeløb fra og renteindtægter af en række legater, som hospitalet i årenes løb har fået tillagt og endvidere ved andel i vare- og industrilotteriets overskud samt ved patienternes betaling for kur og pleje.

Hospitalet har 150 sengepladser, men hertil kommer 22 sengepladser på landafdelingen »Blide« i Jonstrup Vang, som 1913 blev erhvervet for en del af et betydeligt legat, der skænkedes af hospitalets bestyrelsesmedlem, rentier H.L.V. Lassen Løvtoft. Institutionen råder således i alt over 172 sengepladser, af hvilke for tiden godt halvdelen belægges af Københavns kommune. 1958/59 behandledes 1973 patienter med tilsammen 52.793 sygedage, det gnstl. daglige antal patienter var 145. Desuden ydes på hospitalet en udstrakt ambulant behandling (18.784 konsultationer i 1958). Heri indgår et kommunalt ambulatorium for allergiske sygdomme hos børn (astmaklinik), som oprettedes i hospitalets kliniklokaler med tilskud fra Københavns kommune og mod fuld dækning af driftsudgifter fra kommunen. Pr. 1/4 1959 udgjorde det samlede personale, heraf mange deltidsbeskæftigede, 209 personer (heraf lægepersonale 9, sygeplejepersonale 109).

Hendes Majestæt Dronningen er hospitalets protektrice.

Litt.: Hospitalet i Rigensgade »for syge Børn« og Dronning Louises Børnehospital 1850–1900. 1901. Dronning Louises Børnehospital. 1950.

Skt. Josephs Hospital, Griffenfeldsgade 44, bestyres af de katolske Skt. Josephs søstre, men hospitalet optager patienter af enhver trosbekendelse. Det blev åbnet 1/7 1875 med 20 senge, men er senere udvidet betydeligt. – Det store bygningskompleks, der vender ud til Griffenfeldsgade, Korsgade og Kapelvej, er opf. i gotisk stil på et areal af 7072 m² (hvoraf bygningerne indtager 3425 m²), af røde mursten på granitsokkel, og er i kælder og 3 etager, med hovedindgang fra Griffenfeldsgade. Den opr. bygn., i Griffenfeldsgade, opførtes 1873–75 efter tegning af etatsråd H. C. Hansen; 1881 tilbyggedes et stykke, ligeledes ud til Griffenfeldsgade (artk. J. Schmidts), så at hospitalet fik 100 senge. En betydelig udvidelse, s. 517 hvorved hospitalet fik 350 senge, foretoges 1900–01 ved tilbygningen af fløjene ud til Korsgade og Kapelvej; samtidig opførtes den s. 158–59 beskrevne kirke. 1891 blev en privatbygn. med tilhørende grund (2435 m²), der i Griffenfeldsgade skilte den ældre del fra den sidst tilkomne, købt, så at façaden (99 m) blev sammenhængende; de to sidstnævnte udvidelser var efter tegn. af arkt. Ludv. Andersen. 1932–33 byggedes efter tegn. af Claudius Hansen en fløj til ved Kapelvej indeholdende røntgenafd. og badeafd. i stueetagen og på 1. sal fødegangen og en fødeafd. Oven på denne fløj findes en stor tagterrasse til patienterne.

I årenes løb har såvel afdelingerne som patienternes indlæggelsesforhold undergået stor forandring. Hospitalet har nu 335 sengepladser, deraf 315 fællesstuepladser og 20 enestuer fordelt på 5 afd.: en medicinsk, en kirurgisk, en ortopædisk, en fødeafd. og en børneafd. Dertil kommer røntgenafd. og centrallaboratoriet med hver sin overlæge. Endvidere har øre-, næse- og hals- samt øjenspecialist indlæggelsesret. 1936 kom et samarbejde med Kbh.s kom. i stand, således at ca. 3/4 af belægningen er visiteret gennem Kbh.s kommunehospital. 1958 havde hospitalet 126.864 sygedage med 7994 patienter og 2218 fødsler. På hospitalet er ansat ca. 25 læger og ca. 100 sygeplejersker. Desuden er der til hospitalet knyttet en statsanerkendt sygeplejeskole med ca. 100 elever, hvor såvel søstrene som unge piger fra hele landet kan modtage sygeplejeuddannelsen. Der findes et patientbibliotek med ca. 4000 bøger.

Litt.: Smaa Bemærkninger om Skt. Josephs Hospital i København. 1937.

Skt. Elisabeths Hospital, Hans Bogbinders Allé 3, er opf. af Skt. Elisabeths Søstrenes orden. Grundstenen til hospitalet lagdes 1/10 1904. Bygningen opførtes på en ca. 0,9 ha stor grund efter tegn. af arkt. Emil Jørgensen, af røde mursten med anvendelse af granit, kalk- og klæbersten, for ca. 225.000 kr. Hospitalet blev taget i brug 1905. 1913 udvidedes grunden ved køb af en 1,6 ha stor tilstødende grund. 1924 påbegyndtes en udvidelse af hospitalet. Dette havde hidtil bestået af en midterfløj og venstre sidefløj. Nu opførtes højre sidefløj efter tegn. af arkt. Tidemann-Dal. Nybygningen, der kostede ca. 330.000 kr., blev taget i brug 1925. Hospitalets forhal og hovedtrappe er 1928–35 udsmykket med store freskomalerier af Jais Nielsen (motiver fra Skt. Elisabeths liv og legender), bekostet af Ny Carlsbergfondet. 1932 udvidedes hospitalet med endnu en fløj, og 1939 fuldendtes en bygning med centralvarmeanlæg, vaskeri og funktionærboliger. Siden 1953 er der gennemført en modernisering af hovedfløjen. Moderniseringen har omfattet: røntgenafdelingen, laboratoriet, fysiurgisk afdeling og samtlige sygeafdelinger med udbygning af toiletter og skyllerum.

Hospitalet omfatter 1 medicinsk og 1 kirurgisk afd. Antallet af faste sengepladser pr. 1/1 1959 160. 1958 behandledes i alt 2539 patienter med tilsammen 51757 sygedage, det gnstl. daglige antal patienter var 142; der er ansat 9 læger og 33 sygeplejersker.

Litt.: Skt. Elisabeths Hospitals 25 Aars Jubilæum i Nordisk Ugeblad for katolske Kristne. 1930. 837–43. 883–87.

Finseninstituttet og Radiumstationen, Strandboulevard 49. Instituttet oprettedes 23/10 1896 under navnet Finsens medicinske Lysinstitut med den opgave at anstille og fremme undersøgelser over lysets virkninger på de levende organismer, hovedsagelig med det formål for øje at anvende lysstrålerne i den praktiske medicins tjeneste. Baggrunden for instituttets oprettelse var lægen Niels Ryberg Finsens (1860–1904) epokegørende opdagelser af de kemiske lysstrålers virkning på den s. 518 levende organisme og af lysets betydning som helbredelsesmiddel over for lupus. Finsen konstruerede også det specielle belysningsapparat, han anvendte ved sin behandling.

Instituttets første bygning var en lille af træ og glas opført bygning på en af Kommunehospitalet overladt grund i Gammeltoftsgade. 1897 fik instituttet et statstilskud på 20.000 kr., hvorved det blev muligt at opføre en noget større træbygning, og efter at staten havde ydet et rentefrit lån på 240.000 kr. og der af private yderligere var skænket 150.000 kr., kunne instituttet købe en villa, på hvis grund mellem Rosenvængets Hovedvej, 1. og 2. tværvej og parallelvej det 1900–01 efter tegn. af arkt. C. G. Tvede opførte en klinik- og administrationsbygning i 2 etager med kælder og fladt tag, mens der indrettedes laboratorier i villaens stueetage og bolig for Finsen på 1. sal. Endelig indrettedes lokal lysbehandling i et på ejendommen værende ridehus. I det nye laboratorium eksperimenterede man allerede 1901 med røntgenstråler, og 1904 begyndte man at anvende røntgen mod hudsygdomme. 1906–08 opførtes efter tegn. af arkt. Gotfr. Tvede med statsstøtte til forrentning og amortisering en bygning for klinikken for indre sygdomme. Bygningen, der toges i brug 1/4 1908, er i 2 etager med høj kælder og kvist, har pudset murværk og sortglaseret tegltag.

1908 oprettedes et særligt tuberkulosehospital for lupuspatienter med smitsom lungetuberkulose (nedlagt o. 1936), og 1912 indførte man behandling med radium og kulsyresne. 1913 påvistes, at universel kulbuelysbehandling virker helbredende over for kirurgisk tuberkulose, og 1916 byggedes en barak til lysbade. Da de patienter, der mødte til lysbadebehandling, var så sløje, at de måtte på hospital, opførtes 1919–21 en ny sygehusafdeling, der fik statsanerkendelse som kysthospital. Den nye bygning, der ligeledes opførtes efter tegn. af Tvede, med en hovedfløj ud mod Strandboulevarden og 2 sidefløje, indviedes ved instituttets 25 års jubilæum 23/10 1921; den er i 2 etager med høj kælder og kvist, udvendig pudset, med støbte gesimser og mørkt tegltag; i bygningen findes hospital for tuberkuløse hudsygdomme og kirurgisk tuberkulose samt en mindre afdeling for øre-, næse- og halssygdomme og en røntgenafdeling.

Radiumfondet var stiftet 1912, og den første radiumstation i København indviedes 30/6 1913 i en af pavillonerne på det gamle Frederiks Hospital. 1922 overflyttedes radiumstationen til en af Finsensinstituttets bygninger, og 1930 etableredes økonomisk fællesdrift med radiumstationen.

1927 erhvervede instituttet ejendommen Rosenvængets Hovedvej 20 med tilhørende villa, hvor der 23/10 1929 åbnedes en ny afdeling: Lysambulatoriet for børn.

1930–31 opførtes en ny laboratoriebygning (arkt. Jørg. V. Jepsen) i 1 etage med kvist, udvendig pudset og mørkt tegltag. Et nyt centralkedelanlæg blev taget i brug 1936. En tilbygning til afd. A blev opført 1937 (arkt. Kay Fisker og C.F. Møller), i 3 etager uden kælder, gule mursten.

1937 toges en ny radiumstation med tilhørende røntgenhal og funktionærbolig i brug (arkt. Kay Fisker og C. F. Møller); patientfløjen er i 3 etager med mansard og uden kælder, røntgenfløjen er i 1 etage med stort glasparti i hver ende, og funktionærbygningen er i 3 etager uden kælder, alle bygninger af gule mursten. Stationen drives af Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse, men i fællesdrift med Finseninstituttet.

1954 er opført en laboratoriebygning for radiumstationen i 2 etager og kælder (arkt. W.Groth-Hansen), armeret tag, gule mursten.

Instituttet har nu følgende kliniske afdelinger: Afd. A: kirurgisk afd., otologisk afd., afd. for hudsygdomme (135 senge), afd. D: modtager patienter til ambulant behandling for hudsygdomme, afd. E: medicinsk afd. (41 senge) og isotoplaboratorium, afd. for hudsygdomme (48 senge), afd. F: lysambulatoriet for børn. Desuden radiumstationen (126 senge) under Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse, men i fællesdrift med Finseninstituttet.

Ligesom Finsens medicinske lysinstitut stiftedes ved privat initiativ, afholdtes også udgifterne til dets drift i en årrække væsentlig ved bidrag fra de mænd, gehejmekonferensråd Hagemann og konferensråd V. Jørgensen, som sammen med Finsen havde taget initiativet til instituttets oprettelse. Efterhånden som statens interesse i og tilskud til instituttet er vokset, har staten imidlertid i stigende grad fået del i ledelsen, uden at dog instituttets karakter af selvejende institution derved er ophævet. 1917 bestemtes det, at staten skulle have 2 repræsentanter i instituttets overbestyrelse, og at valget af de øvrige medlemmer af overbestyrelsen skulle godkendes af justitsministeriet, der også skulle godkende budget og regnskab.

1927–30 blev instituttet ledet af en direktion udnævnt af det daværende ministerium for sundhedsvæsen, og da dette ministerium blev nedlagt, blev instituttet underlagt indenrigsministeriet.

1930, da der som nævnt etableredes fællesdrift med radiumstationen i København, ændredes direktionens sammensætning, og den består nu af indtil 4 medlemmer udnævnt af indenrigsministeriet og 2 udvalgt af Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse, endvidere er medicinaldirektøren beskikket som kommitteret for direktionen. Statens tilskud til Finseninstituttet udgør for tiden ca. 9.500.000 kr., og status balancerer med et beløb på ca. 7.000.000 kr.

Radiumstationens regnskab viser et tilskud fra Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse på for tiden ca. 3.500.000 kr.

På Finseninstituttet udgjorde det samlede antal faste sengepladser pr. 1/4 1958 i alt 224. 1957/58 var antallet af indlagte patienter 2517 med tilsammen 67.189 sygedage, det gennemsnitlige daglige antal patienter var 184. Antallet af ambulant behandlede patienter var gennemsnitl. pr. dag 552, til hvilke der blev givet i alt ca. 110.000 konsultationer.

På radiumstationen udgjorde det samlede antal faste sengepladser pr. 1/4 1958 i alt 126. 1957/58 var antallet af indlagte patienter 1559 med tilsammen 39.659 sygedage, det gennemsnitl. daglige antal patienter var 109. Antallet af ambulant behandlede patienter var gennemsnitl. pr. dag 145, til hvilke der blev givet i alt ca. 27.500 konsultationer. Ved Finseninstituttet og Radiumstationen er der ansat ca. 80 læger og ca. 300 sygeplejersker.

Litt.: Vilh. Møller Christensen. Finseninstitutet. 1896–23. Oktober–1946. 1946.

Samfundet og Hjemmet for Vanføre, Esplanaden 34, jfr. s. 487 ff., begyndte med en poliklinik og indrettede efterhånden ortopædisk klinik, sengeafdeling, værksteder, håndværksskole, barneskole og elevhjem. Institutionens virksomhed udvidedes gennem årene i betydeligt omfang, og pladsforholdene var lidet tilfredsstillende. Et af socialministeriet 1930 nedsat udvalg vedrørende vanføreforsorg m.v. indstillede, at der opførtes et nyt ortopædisk hospital på en af institutionen erhvervet byggegrund ved Lyngbyvejen, hvilken plan blev tiltrådt af ministeriet. 1933 påbegyndtes byggeriet, og hospitalet blev åbnet 10/9 1935.

Litt.: P. Panum. Klinikens Historie 1897–1919 i Beretning fra Samfundet og Hjemmet for Vanføre. 1922–23. 24–62.

Ortopædisk Hospital i København, Hans Knudsens Plads 3, er anerkendt som særforsorgsanstalt (vanføre-anstalt) i den i lov af 20/5 1933 §§ 66–67, jf. § 256, omhandlede forstand. Institutionen har herefter ret og pligt til at yde vanføre lægebehandling, undervisning og erhvervsmæssig oplæring eller optræning i forb. m. optagelse på et af institutionens hospitaler eller skoler.

Hospitalet, der er opført efter tegn. af arkt. Harald Gad med ingeniør J. O. Pedersen-Krogboe som rådgivende ingeniør, består af to hovedfløje beliggende i retningen v.-ø. og tre sidefløje i retningen n.-s. To af disse fløje er sammenbygget med hovedfløjene, mens den tredie er sammenbygget med den ene hovedfløj og kun adskilt fra den anden ved en gennemkørsel. Bygningernes grundform danner herved to næsten kvadratiske figurer. Denne byggeform er dels bestemt af grundens karakter, dels af ønsket om at koncentrere anlægget så meget som muligt for at gøre afstandene korte og derved billiggøre driften.

I den nordl. hovedfløj findes ambulatorielokaler, operationsafdeling, røntgenafdeling og auditorium, mens den mod s. vendende fløj er forbeholdt sengeafdelingerne med plads til i alt 225 senge, i kælderlokalerne er indrettet fysiurgiske behandlingsafdelinger og beskæftigelsesterapi. Den vestligste sidefløj er optaget af kontorer og sygeplejerskeværelser, og i den midterste sidefløj findes skadestue, optagelse, gymnastiksal og personaleværelser.

Lokalerne i den østligste sidefløj er indrettet til værksteder for bandagerierne.

Bygningerne er opført af håndstrøgne gule mursten. Sengeafdelingsfløjen er i 5 etager, mens de øvrige fløje er i 4 etager.

De samlede udgifter til byggeriet androg 3,2 mill. kr., hvoraf ca. 2,5 mill. kr. dækkedes gennem et af forskellige ulykkesforsikringsselskaber ydet lån. Af Københavns, Gentofte og Frederiksberg kommuner ydedes et tilskud på 90.000 kr., mens resten af byggeudgifterne afholdtes af institutionen selv.

Siden opførelsen er der kun en gang foretaget en bygningsmæssig udvidelse, idet man 1951–52 opførte en tilbygning i forlængelse af ambulatoriefløjen, hvorved der i kælderen blev plads til indretning af skomagerværkstedet og i stueetagen til kontorer og prøverum.

Derimod er der gentagne gange foretaget ombygninger af de eksisterende lokaler, hovedsagelig for at skaffe øget plads for behandlingsafdelingerne. Den betydeligste udvidelse fandt sted 1954, hvorved navnlig de fysiurgiske behandlingsafsnit blev væsentlig forbedrede.

Sengeafdelingernes kapacitet er blevet udvidet gennem leje af sengepladser på andre hospitaler. Siden 1951 har institutionen således haft overenskomst med Sankt Josephs Hospital, hvor man har lejet operationsstue og ca. 60 sengepladser. De udgør en selvstændig 3. afdeling med lægestab m.v., men administrativt henhører afdelingen under Ortopædisk Hospital.

Under polioepidemien 1952–53 disponerede man endvidere over et antal sengepladser på forskellige københavnske hospitaler, og der henligger stadig på Blegdamshospitalet ca. 20 svært handicappede poliopatienter, som det imidlertid er hensigten at flytte til en særlig særforsorgsinstitution, der indrettes i det af Landsforeningen af Vanføre opførte kollektivhus på Hans Knudsens Plads. I højhuset indrettes tillige revalideringsafdeling, kollegium og lejligheder til brug for en del af hospitalets personale.

Hospitalets afdelinger omfatter:

1) Ambulatorier, der modtager patienter med ortopædiske sygdomme fra Kbh., det øvrige Sjælland og de andre øer ø.f. Store Bælt samt Færøerne og Grønland.

I ambulatoriet træffes bestemmelse om, hvilken behandling patienterne skal have, og om denne skal ydes ambulant eller gennem indlæggelse. Ambulatoriet besøgtes 1957–58 af i alt 46.866 patienter, heraf 12.294 nye.

2) Sengeafdelinger med operationsafdelinger. Indlæggelse af patienter kan ske på en af hospitalets tre sengeafdelinger, der tilsammen omfatter 285 sengepladser (heraf 60 på Sankt Josephs Hospital).

Hver af hospitalsafdelingerne ledes af en overlæge, der bistås af en assisterende overlæge, 2–3 reservelæger og 2–3 kandidater. Endvidere er ved hospitalet ansat en anæsthesioverlæge samt to narkoselæger. Sygeplejepersonalet omfatter for tiden ca. 90 sygeplejersker.

Hovedparten af patienterne er langvarigt sengeliggende, og en betydelig del af disse er børn. De skolepligtige børn får undervisning af faste lærerkræfter, mens de mindre børn undervises af børnehavelærerinder.

Efter udskrivningen kan patienterne fortsætte behandlingen ambulant. Mange patienter har imidlertid behov for en længere varende fysiurgisk behandling og overflyttes i så fald til efterbehandlingsanstalten Hornbæk Kurbad, der ligeledes hører ind under Samfundet og Hjemmet for Vanføre. På sengeafdelingerne var der 1957–58 indlagt 3875 patienter med et samlet antal sygedage på 88.600.

3) Behandlingsafdelingerne, herunder a) en fysiurgisk afd., der ledes af en fysiurgisk overlæge, med et personale på 3 læger og ca. 30 fysioterapeuter; det samlede antal behandlinger udgjorde 1957 ca. 77.000; b) en beskæftigelsesterapiafdeling, der beskæftiger 4 terapeuter; antallet af behandlede udgjorde 1957 ca. 13.000; c) en spastikerafdeling, der forestås af en klinikchef, har et personale bestående af bl.a. en psykolog, en talepædagog samt fysioterapeuter, beskæftigelsesterapeuter og børnehaveassistenter; alle patienterne er hjemmeboende, og behandlingen ydes derfor ambulant; i børnehaven kan der modtages 12 børn, som hver dag hentes og bringes ved hospitalets foranstaltning; d) en røntgenafdeling og laboratorium, der behandler både indlagte og ambulante patienter.

4) De ortopædiske værksteder, bestående af bandagerier og skomagerier. Bandageriet omfatter smedeværksted, mekanikerværksted, trædrejeri, formeri og sadelmagerværksted, hvortil kommer lokaler til gipsafstøbning og prøvning. Der beskæftiges her et personale på 70 personer, heraf 13 bandagister og værkstedschefer m.fl. I skomageriet fremstilles håndsyet, ortopædisk fodtøj til patienter, der ikke kan benytte almindelige fabriksfremstillede sko. Det beskæftiger 50 svende og 5 mestre. 1957/58 androg omsætningen ved værkstederne ca. 3,3 mill. kr.

5) Social service afdeling. I denne afdeling kan patienter, der har behov for social vejledning og hjælp, henvende sig. Her tages bl.a. stilling til, om patienterne kan anses som vanføre i lovens forstand, således at der eventuelt kan være tale om optagelse i institutionens børnehjem, barne- eller håndværksskole. I denne afdeling gennemgås endvidere ansøgninger om hjælp af institutionens legatmidler. Afdelingen beskæftiger 8 socialrådgivere og 1 jurist. Den sociallægelige vurdering af vanførheden foretages af institutionens social-overlæge.

Hospitalet drives som en særforsorgsinstitution, hvilket vil sige, at udgifterne ved driften af de egentlige hospitalsafdelinger, ɔ: sengeafdelinger og behandlingsafdelinger, refunderes af staten, hvorimod ambulatorium og ortopædiske værksteder drives for institutionens egen regning.

De samlede udgifter ved den del af hospitalets drift, der vedrører den egentlige særforsorg (inkl. III. afd. på Sankt Josephs Hospital), androg 1957/58 7.213.000 kr. Heraf dækkede statskassen 6.318.000 kr. Resten af beløbet blev dækket gennem takstbetaling.

Driften af de afdelinger på hospitalet (ambulatoriet, bandageri og skomageri), der drives af institutionen for egen regning, medførte driftsudgifter til et samlet beløb af 3.918.000 kr., hvilket beløb delvis dækkedes gennem indtægter ved salg af bandager og ortopædisk fodtøj, ved opkrævning af konsultationsgebyrer samt et særligt tilskud fra indenrigsministeriet til ambulatoriets drift. Resten af driftsunderskuddet afholdes af institutionens egne midler.

Litt.: Arch. Maanedshefte. 1935. 132–48.

Den danske Diakonissestiftelse, Peter Bangs Vej 1, som har til formål »på den troens grund, som er lagt i den danske folkekirke, at uddanne kristne kvinder til sygepleje og anden barmhjertighedsgerning«, er grl. af dronning Louise (Chr. IX.s dronning) ved frivillige bidrag og begyndte sin virksomhed 26/5 1863 i et lejet lokale i »Teglgården« i Smallegade (nr. 43) med 8–10 sygesenge. To år efter flyttede den ind i en da købt villa (indviet 2/10 1865) i samme gade (nr. 50), hvor den fik 22 senge. 1867 købtes den nuv. grund ved Peter Bangs Vej, ca. 4,1 ha, og 11/10 1873 nedlagdes grundstenen til en ny, stor bygning, der opførtes for frivillige gaver, deribl. kongens og dronningens sølvbryllupslegat, 50.000 kr., en gave fra justitsrd. Stoltenberg, 30.000 kr., og et rentefrit lån fra det Classenske Fideicommis, 20.000 kr. Den del af bygningen, som var beregnet til hospital og beboelse, stod færdig 1875, og i foråret 1876 tog søstrene den sidste del heraf i besiddelse.

Den oprindelige del af Diakonissestiftelsens hovedbygning bestod af tre sammenbyggede fløje opf. efter tegn. af arkt. Hans J. Holm. Den sydl. fløj, 87 m lang, i kælder og 2 etager med en veranda mod s., udgjorde hospitalet. Den danner nu dettes medicinske afdeling. Af de to andre, mindre fløje, der udgår mod n. fra hospitalsfløjen, dannede den østlige, 46,5 m lang, oprindelig det egentlige moderhus, i kælder og 2 etager. Til fløjens nordende sluttede sig mod ø. en mindre bygning, der var søstrenes spisestue. Vestfløjen var kirken. I midten af den åbne gård mellem fløjene blev der 26/5 1900 afsløret en broncebuste af dronning Louise (af Bøgebjerg) på en ca. 4 m høj, poleret, mørk granitsokkel. 1907 opførtes mod Dronningensvej et lille børnehospital (11 pl.). 1922–23 foretoges ved arkt. Gotfred Tvede en udvidelse, idet hovedfløjen forlængedes mod v. i en længde af 49,5 m, og i denne del indrettedes et nyt moderhus, hvori der i stuen foruden forhal findes forstanderens kontor, forstanderindens bolig og undervisningslokaler for søstrene, mens der på 1. sal findes dagligstuer og spisesal for disse, og i tagetagen en sovesal for elever foruden værelser for søstrene. I kælderen indrettedes nyt køkken og centralvarmeanlæg for hele komplekset. Fra det nye moderhus byggedes en tredie fløj mod n., i 4 etager, med værelser for søstrene, således at kirken kom til at danne midtpunkt i hele anlægget. Endvidere nedreves et gammelt ligkapel, og et nyt byggedes længere mod v. 1924 nedreves den lille s. 523 fløj mod ø., der tidl. var søstrenes spisestue, og der opførtes en større fløj med høj kælder og 2 etager, som i forb. med det gl. moderhus 1925 blev indrettet til en medicinsk-pædiatrisk afdeling med laboratorier, røntgenafdeling samt bade- og lysafdeling i kælderen, mens stue og 1. sal indeholder sygestuer og tagetagen værelser for søstre. Såvel den ældre som den nyere del af Diakonissestiftelsens hovedbygning er af røde mursten i gotisk stil med takkede gavle. Mod Dronningensvej opførtes 1924 en ny bygning for vaskeriet, og to ældre isolationsbygninger, beliggende i haven tæt ved det nye moderhus, sattes 1926 i forbindelse med hinanden og indrettedes som en kirurgisk hospitalsafdeling.

Diakonissestiftelsen. Den åbne gård med dronning Louises buste ved den ældste del af stiftelsens hovedbygning.

1939 indviedes det nye kirurgiske hospital, hvorefter den ældre del blev moderniseret og indrettet til medicinsk hospital. Disse byggearbejder udførtes 1937/39 og lededes af arkt. Harald Gad. Stiftelsen bestyres under kongens protektorat af en af 19 medlemmer bestående bestyrelse, deriblandt forstanderen og forstanderinden. Hospitalet omfatter 1 medicinsk afd., 2 kirurgiske afd., 1 gynækologiskobstetrikisk afd., 1 røntgenafd. og 1 børneafd. Hospitalet havde pr. 1/1 1959 i alt 296 sengepladser. 1958 behandledes i alt 7213 patienter med tilsammen 113144 sygedage, det gnstl. daglige antal patienter var 312; der er ansat 24 læger og 140 sygeplejersker (inkl. elever). Pr. 1/4 1959 fandtes der ca. 350 diakonisser.

Foruden hospitalet hører flere syge-, rekonvalescent- og børnehjem under Diakonissestiftelsen. Sygehjemmet Sarepta, Peter Bangs Vej 8, optager ældre, svagelige mænd og kvinder. Det blev indviet 1/11 1885 i en tre-fløjet bygning (arkt. C. Lendorf) i to etager. Østfløjen blev senere forlænget. Hjemmet har plads til 50 s. 524 patienter. Sygehjemmet Mara, Dronningensvej 16, er bestemt for hjælpeløse mænd og kvinder af den mindre bemidlede klasse. Hjemmet, der er installeret i en 1893 indkøbt to-etagers villa, har plads til 16 patienter og blev taget i brug 1895–96. Sygehjemmet Salem, Mitchellsstræde 3, Gentofte, modtager kronisk syge eller af anden grund uarbejdsdygtige kvinder. Det er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen og har plads til 7 patienter.

Stiftelsens rekonvalescenthjem ligger alle uden for Storkøbenhavn, nemlig Willsbo, Farum, opret. ved testamente af dir. Carl Will (se III s. 263), komtesse Agnes Lerches rekreationshjem i Jyderup (se III, s. 447) og Vedbygård rekonvalescenthjem (se III, s. 472).

Af børnehjemmene må nævnes Ilias Minde, Dronningensvej 26. Det er opret. 1872 på Gl. Kalkbrænderivej til minde om Ilia Fibiger († 1867). Det overtoges 1895 af stiftelsen og flyttede ind i en til formålet indkøbt villa. Hjemmet har plads til 18 piger. Uden for Storkøbenhavn driver stiftelsen Louisestiftelsen ved Sorø (se III, s. 722) og Moltkes sygehjem i Ruds Vedby (se III, s. 470). Endvidere må nævnes børnehaven Teba, Peter Bangs Vej 10, opret. 1889. I forbindelse med børnehaven drives en småbørnsstue, og der kan i alt modtages 45 børn i alderen 3–7 år. Hjemmet findes i en bygning i villastil i 1 etage, opf. 1888 (arkt. C. Lendorf).

I nær tilknytning til stiftelsen står desuden Marthahjemmet, Brohusgade 7–9, stiftet 24/3 1882 af Marthaforeningen med det formål at yde hjælp til fattige på Nørrebro. Hjemmet indviedes 1886 og er senere blevet udvidet. Der findes vuggestue, småbørnsstue, 2 børnehaver, 2 fritidshjem, børneplejestation og menighedspleje. Hjemmet besøges daglig af ca. 250 børn.

For diakonisser er opret. et alderdomshjem Mariaro, Dronningensvej 30, indviet 31/3 1889, og Hegnet, Dronningensvej 6, en villa i to etager, indkøbt 1911. Endelig må nævnes alderdomshjemmet Søster Sophies Minde, Søndre Fasanvej 2 A. Louise Conrings Minde, Kongens Tværvej 3, var tidligere hjem for gl. søstre, men er nu et alm. hjem for søstre og sygeplejersker. I Gilleleje findes et rekonvalescenthjem for søstre, kaldet Elim, og i Virum et fridagshjem, kaldet Hytten.

1885 overdrog Plejeforeningen for Frederiksberg stiftelsen villaen, Vodroffsvej 20, hvorfra man organiserede en menighedspleje.

Diakonissesøstrene arbejder ligeledes med opgaver på institutioner, der ikke hører under stiftelsen, fx. på hospitaler, syge-, børne- og rekonvalescenthjem, som sundhedsplejersker og sognemedhjælpere samt som socialrådgivere. 6 søstre er udsendt på missionsmarken.

Om menighedshøjskolen Marthabo se s. 202–03.

Litt.: N. Dalhoff. Den danske Diakonissestiftelse i dens første 25 Aar. 1888. Sa. Den danske Diakonissestiftelse 1863–1913. 1913. L. J. Koch. Søster Sophie Zahrtmann. En Skildring. 1925. Diakonissestiftelsens Menighedspleje gennem 50 Aar. 1877–1927.

Klinikken, Thorvaldsensvej 26. Stiftet 1/4 1958 af Landsforeningen til Bekæmpelse af dissemineret Sclerose, Foreningen for spastisk lammede Børn, Samfundet og Hjemmet for Vanføre, Landsforeningen af Vanføre og Landsforeningen mod Børnelammelse. Klinikken er en selvejende institution, hvis formål er at drive ambulatorium til behandling af patienter med lammelser, der har gennemgået sygehusbehandling, og at behandle ikke tidligere indlagte patienter. Klinikken ledes af en klinikchef, medens den forretningsmæssige ledelse foretages af Landsforeningen s. 525 mod Børnelammelse. Klinikken har til huse i en til formålet omdannet tidligere privat villa.

Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, Bernstorffsvej 20, er et diakonissehus, der uddanner og udsender unge kvinder til diakonissegerning i den danske folkekirke blandt syge, børn, gamle, socialt dårligt stillede og andre, som har hjælp behov.

Institutionen er stiftet af frk. Brockenhuus-Løwenhielm, der 1886 i en lejlighed i Elmegade på Nørrebro etablerede nogle arbejdsstuer til beskæftigelse af fattige små piger ved håndarbejde; få år senere flyttede institutionen til en ejendom i Nørre Allé 11, som stiftelsen købte 1899. Her indrettedes et lille hospital, børnearbejdsstuer og et børneoptagelseshjem.

1917 købtes »Lundegård« ved Bernstorffsvej, hvor der 1930–32 opførtes (efter tegn. af arkt. Berkmand) et nyt diakonissehus med hospital. Senere opførtes her bl.a. et spædbørnehjem, et børneoptagelseshjem, hjem for ældre søstre.

Hospitalet omfatter 1 medicinsk afd., 1 fysiurgisk afd., 1 kirurgisk afd. (herunder øre-, næse- og halsafd. samt øjenafd.) og 1 gynækologisk afd. Antallet af faste sengepladser pr. 1/1 1959 173. 1958 behandledes i alt 3908 patienter med tilsammen 63.271 sygedage, det gnstl. daglige antal patienter var 173; der er ansat 14 læger og 148 sygeplejersker (inkl. elever). Pr. 1/1 1959 fandtes der ca. 270 Sankt Lukas søstre.

Litt.: Eva Lyngby. Hvad er Lukas Stiftelsen? 1954.

I Storkøbenhavn findes flg. privatklinikker med fast lægetilsyn (ekskl. fødeklinikker):

Niels Steensens hospital (opf. 1932; arkt. Ivar Bentsen).

Sundhedsvæsenet i Kbh. er ordnet gennem sundhedsvedtægten. Den første sundhedsvedtægt udstedtes 26/10 1860. Den er senere ændret, sidst ved sundhedsvedtægten af 4/11 1918 med tillæg af 28/4 1952. De off. sundhedsforhold overvåges af stadslægen og dennes kontor, H. C. Andersens Boulevard 12, og sundhedskommissionen, hvis sekretariat ligger i Meldahlsgade 1. Sundhedskommissionen har 5 medl. med politidirektøren som formand. Under disse myndigheder sorterer en række læger og dyrlæger.

Under sundhedskommissionen er henlagt flg. institutioner:

Centralstationen for tuberkulosebekæmpelsen, Ingerslevsgade 4. Se s. 507.

Vederlagsfri konsultation i kønssygdomme. Kom. driver 3 klinikker, hvor denne konsultation gives, nemlig Enghavevej 42, Nørrebrogade 18 A og Wildersgade 29. Til disse klinikker er knyttet 7 læger.

Laboratorium for undersøgelse af kød, mælk m.m., Flæsketorvet 89.

Sundhedskommissionens kontrol med bekæmpelse af skadedyr, Enghavevej 42.

Hjælpekorpset, Kalvebod Bastion, Langebrogade 4. Opr. af grosserer Axel Kjeldsen og hustru Vilhelmine K (død 30/6 1912). Det fik af krigsministeriet overdraget Kalvebod Bastion og begyndte sin virksomhed 10/8 1909. Korpsets formål er ved praktiske og i pekuniær henseende overkommelige foranstaltninger at komme byens ubemidlede tuberkuloserekonvalescenter m.fl. effektivt til hjælp. Den daglige ledelse forestås af en forstanderinde.

Statens Seruminstitut, Amager Boulevard 80, har til opgave at fremstille forsk. sera og vacciner. Endv. foretager det diagnostiske undersøgelser for bakterie- og virussygdomme samt blodtype- og hormonundersøgelser. Gennem løsningen af disse praktiske opgaver er den sundhedsstyrelsen og embedslægerne behjælpelig med epidemibekæmpelse. Endelig udfører instituttet et omfattende videnskabeligt undersøgelsesarbejde.

Oprindelsen til instituttet var en lille afd. af universitetets laboratorium for medicinsk bakteriologi (ledet af prof. C.J. Salomonsen), opret. efter at dr. Roux ved Institut Pasteur i Paris havde givet meddelelse om serums helbredende virkning på difteripatienter, og man beskæftigede sig til at begynde med udelukkende med fremstilling af difterivaccine. Ved lov af 30/3 1901 bevilgedes 172.800 kr. til oprettelse af et selvstændigt seruminstitut. Instituttet fik plads på en grund ved Amager Boulevard, og her opførtes de første bygninger (indv. 9/9 1902) efter tegninger af arkt. A. Clemmensen bestående af en laboratoriebygning (med forstanderbolig) i palæstil med kælder, to etager og mansard samt en staldbygning og et lille dyrehus. Ved lov af 1/4 1910 opførtes for ca. 161.000 kr. en administrationsbygning m.m., og da man 1925 modtog en gave på 1,1 mill. kr. fra The Rockerfeller Foundation, kunne man påbegynde opførelsen af en ny laboratoriebygning (arkt. A. Clemmensen). I de sidste 25 år har seruminstituttet kunnet tage en lang række nye bygninger i brug. Kgl. bygningsinspektør J. Magdahl Nielsen byggede 1931–32 for ca. 86.000 kr. en ny vaccinationsbygning og 1933–34 en ny karantænestald. Derefter opførtes efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Axel Maar 1938–39 en pneumokokstald, en kedel- og værkstedsbygning samt et forsøgsdyrehus. Disse bygninger sammen med karantænestalden kostede ca. 1,7 mill. kr. Efter at vaccineproduktionen m.v. 1954 var flyttet til Lindholm (se IV, s. 347), indrettedes laboratoriebygningen til laboratorier for koncentrering af sera og fremstilling af humant citrat plasma.

I 1940erne begyndte en ny byggeperiode, og man erhvervede en del grunde og tidl. militære bygninger langs med Artillerivej. Bygningerne på nr. 1 og 3 blev stående, men ombyggedes, medens man på Artillerivej 5 opførte en ny laboratoriebygning i årene 1943–45 for 455.000 kr. 1947–50 byggedes for ca. 1,9 mill. kr. en barak for spaltning af blod, en streptokokbarak, en barak for oprensningsafd., en barak for tuberkuloseafd. og en staldbarak. 1952/53 fulgte en bygning for T.I.R.C. (Tuberculosis Imunication Research Centre), der kostede 227.000 kr., og 1952–58 opførtes den s.k. laboratoriebygning nr. 50, der kostede ca. 7,1 mill. kr. Instituttet råder herefter over et areal på 53.332 m² og 17 forsk. bygninger, der er indret. til laboratorier og kontorer, direktørbolig med bibliotek, værkstedsbygning med kedelhus og marketenderi, bygning til ekspedition og portvagt, bygninger til mindre forsøgsdyr og oprensning af glasvarer m.v. samt garagekompleks med autoværksted.

6/7 1801 havde man foretaget den første kokoppeindpodning, og 2/2 1802 oprettedes et offentligt vaccinationsinstitut, der under navnet Den kgl. Vaccinationsanstalt fra 1890 havde lokaler i Fredericiagade. Ved forordn. 3/4 1810 indførtes en begrænset vaccinationstvang, og ved lov af 4/2 1871 fastsattes tvangen for alle børn til den skolepligtige alder. Fra 1/4 indrettedes anstalten til produktion og forsendelse af animal vaccine, som fra da af udelukkende anvendtes. Da seruminstituttet udvidedes ved lov af 1/4 1910, bemyndigedes justitsministeriet til, når det skønnedes hensigtsmæssigt, at overføre den kgl. vaccinationsanstalts virksomhed til instituttet, og dette skete i året 1931.

1938 indkøbtes gården Hvidesten, Lillerød so. (se III, s. 231), hvortil serumfremstillingen og forsøgsdyrsavlen henlagdes. Ved overtagelsen erhvervede man et areal på ca. 62 ha. 1941 og 1947 har man tilkøbt ny jord, således at der nu hører ca. 90 ha til gården. Ejendommen erhvervedes for 153.000 kr. og istandsattes for ca. 268.000 kr. Siden 1938 er opf. flg. nye bygninger på ejendommen: 1941/42 en vognportbygning til 33.000 kr., 1943–45 barakker til dyr for ca. 126.000 kr.; 1947–50 nye dyrebarakker og et marketenderi for ca. 1,1 mill. kr.; 1951–53 en kedelbygn. med olietanke til ca. 276.000 kr. Ved samtlige disse bygninger var kgl. bygningsinsp. Axel Maar arkitekt. 1954/55 opførtes en hølade.

Seruminstituttet hører under indenrigsministeriet, og en særlig af ministeriet udpeget tilsynsførende danner mellemleddet ml. ministerium og institut. Den dagl. ledelse forestås af en dir., der til sin assistance har et betydeligt antal overlæger, afdelingsforstandere samt underordnet personale. Udgifterne ved driften af seruminstituttet var på finansloven for finansåret 1959/60 anslået til ca. 18 mill. kr. Herfra fragår dog indtægter til et beløb af ca. 9 mill. kr. Det samlede personale er ca. 950.

Litt.: J. Bondesen. Den kgl. Vaccinationsanstalt 1802–1902. 1902. J. Kier. Den kgl. Vaccinationsanstalt i 125 Aar, i Anstaltens Aarsberetn. for 1926. C. J. Salomonsen. The Rise and Growth of the State Serum Institut, i Festskrift ved Indvielsen. 1902. Th. Madsen. Statens Seruminstitut 1902–27, i Meddelelser fra Statens Seruminstitut XVII. 1927. Th. Madsen. Statens Seruminstitut, Institutets Udvikling 1902–40. 1940. Martin Kristensen. Statens Seruminstitut 1902–52, i Communications de Statens Seruminstitut, vol. 42. 1952.

Falcks Redningskorps, Tietgensgade 67. Opret. 1906 af tidl. entreprenør Sophus Falck efter eng. forbillede. Redningskorpset er idag en landsomfattende organisation, der under mottoet »Hurtig Hjælp er dobbelt Hjælp« har oprettet en række stationer, hvorfra der nat og dag kan rykkes ud med specialvogne, hjælpeudstyr af enhver art samt uddannet redningsmandskab i tilfælde af ulykker og katastrofer af enhver art. I Kastrup lufthavn er desuden stationeret en særlig ambulancetjeneste med fly. Efter Sophus Falcks død 1926 videreføres virksomheden af næste generation.

Redningskorpsets hovedkontor og vigtigste udrykningsstation findes i Tietgensgade 67–69, medens organisationens handelsafd. ligger Vandtårnsvej 59, der også huser udrykningsstationen i Gladsakse. Foruden disse to udrykningsstationer råder redningskorpset over flg. udrykningsstationer i Storkøbenhavn: Amager Strandvej 110, Lundtoftegade 85, Ørnegården, Lyngbyvejen 455, Roskildevej 308, Ballerup og Køgevej 1, Tåstrup.

Redningskorpset rådede pr. 1/9 1959 over flg. kørende materiel i det storkøbenhavnske område: 37 ambulance- og sygevogne, 23 kran- og arbejdsvogne, 14 automobilsprøjter, 11 påhængssprøjter, 7 motordreje- og redningsstiger, 17 personvogne, 28 andre mobile enheder og 19 motorpumper. Endvidere havde korpset s. 529 8 luftfartøjer. Til stationerne i Storkøbenhavn var knyttet et personale på 290 personer, heraf 170 ved brand- og redningstjenesten.

Der foretoges i 1958 i det storkøbenhavnske område 145.175 udrykninger, hvorunder der blev kørt ca. 2,2 mill. km. De forskellige udrykninger fordelte sig på flg. ydelsesgrupper: brandslukning 606, redningsarbejde 4992, ambulancekørsel 22.071, sygekørsel 42.961, assistance ved kørselsuheld 42.542, entreprise 3532 og andre ydelser 28.331.

I flyvetjenesten er der 1958 fløjet 2694 timer. Heraf falder 20% på patientbefordring i ind- og udland, 75% på passager- og fragtflyvning (2/4 1958 åbnedes en passager- og fragtrute mellem Kbh. og Odense, hvortil indkøbtes en 4-motores De Havilland Heron-maskine) og 5% på anden tjenstlig flyvning. I udenlandstjenesten hjemfløj man 79 syge og tilskadekomne personer og hjembragte 143 havarerede motorkøretøjer.

Litt.: Poul G. Ernst og Kjeld Helweg-Larsen. Falck rykker ud. 1939.

Zone-Redningskorpset, Platanvej 19. Opret. 1923 som Lolland-Falsters Redningskorps, men hurtigt udvidet til at omfatte hele landet. Virksomheden i København påbegyndtes 1932, og man har nu 5 stationer til betjening af det storkbhske område. Man driver en virksomhed, der stort set svarer til den, som udføres af Falcks Redningskorps.

Zonen råder over 25 ambulance- og sygevogne, herunder personvogne til siddende patienter, 18 kran- og hjælpevogne, 3 katastrofevogne og 10 motorpumper. 1958 foretoges ca. 100.000 kørsler, og der blev kørt ca. 1,5 mill. km.

1939 startedes Zonens flyveambulance-tjeneste. Man ejer idag 5 luftfartøjer, heraf et specielt bygget til ambulanceflyvning.

Dyrehospitalet i København, Emdrupvej 113. Opret. 1914 af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark (stiftet 20/11 1875). Bygningerne opførtes 1914–15 efter tegninger af arkt. Carl V. Petersen, og hospitalet blev indviet 25/9 1915. Omkostningerne beløb sig til ca. 200.000 kr. Hospitalet består af en hovedbygning samt to forbundne pavilloner og en materielbygning, hvortil i 1941 opførtes en afdeling for 7 heste med operationsstue. I hovedbygningen findes klinik, operationsstue, røntgen- og badeværelser, laboratorium, funktionærbolig m.m. I pavillonerne pensionsafd. for sunde dyr samt isolationsafdelinger for smitsomme hundesygdomme. Hospitalet, der kan rumme ca. 125 dyr, virker både som hospital og internat, samt, efter overenskomst med landbrugsministeriet, fra 1923 som karantænestation for hunde og katte, der indføres fra udlandet. Desuden findes siden 1943 en afdeling for de af Københavns politi optagne herreløse dyr. Indtil udgangen af 1958 har der på hospitalet været optaget i alt 74.395 dyr (646 heste, 61.880 hunde, 6747 katte og 5122 andre dyr) med tilsammen 980.000 opholdsdage. Hospitalet ledes af en overdyrlæge. 1899 indviedes Den veterinære Poliklinik, Nansensgade 49, der giver gratis konsultation for ubemidledes syge husdyr.

Litt.: H. Moltzen-Nielsen. Dyrehospitalet og den veterinære Poliklinik 1925–50 i Dyrevennen. 1950. 55–61.