Hundborg sogn

(H.-Jannerup kom.) omgives af Sjørring og Kallerup so., Hassing hrd. (Snedsted so.), Nørhå so., Vesterhavet, Jannerup og Vang so. En større enklave ligger mod n. ml. Vang so. og Hillerslev hrd. (Kronenshede), s. 604 mens der i so. ligger en enklave af Jannerup. Gennem den midterste del af so. løber der et bakket højdedrag (en israndslinie), der i Bavnehøj (1638 Bavnhøy) når den anselige højde af 71 m (trig. stat.). S.f. bakkedraget breder sig den store Hundborg mose, og mod n. ligger den udtørrede Sjørring sø, hvoraf en mindre del hører til so. Mod v. strækker so. sig helt ud til havet, og i denne del ligger Vorup sø (53 ha), v.f. hvilken klitter indtager store arealer ml. spredte markfelter. Egl. skov findes ikke, men i den vestl. del er en del plantninger. Gennem so. går landevejen Thisted-Vorupør.

Areal i alt 1955: 3525 ha. Befolkning 1/10 1955: 1953 indb. fordelt på 565 husstande (1801: 610, 1850: 1071, 1901: 1882, 1930: 2084).

I so. ligger Hundborg (1348 Hundborgh; u. 1802) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 510 indb. fordelt på 167 husstande (1930: 361 indb.) – m. kirke, præstegd., skole, friskole, kom.kontor m. kom.bibl. (opret. 1944; 2500 bd.), H. privat sygeog hvilehjem (opret. 1936, ca. 60 pl.), Thylands Ungdomsskole (opret. 1947 i en tidl. tysk radarstat.; 64 pl.), legatstiftelse (opret. 1883 af etatsråd P. Knudsen til Blistrup m.m. og hustru, 3 friboliger), forsamlingshus, missionshus (opf. 1958), apotek, lystanlægget Dybdahls Gave, stadion, afholdshotel, Hundborg-Jannerup Kommunes Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1960: indskud 3,0 mill. kr., reserver 275.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1902), brevsamlingssted og telf.central; Nørre Vorupør (1735 Worup-Øer; u. efter 1805) fiskerleje – bymæssig bebyggelse m. 1955: 614 indb. fordelt på 177 husstande (1930: 698 indb.); fordelingen efter erhverv i de to bymæssige bebyggelser tilsammen var 1950 flg.: 448 levede af landbrug m.v., 268 af håndværk og industri, 90 af handel og omsætning, s. 605 66 af transportvirksomhed, 48 af administration og liberale erhverv og 162 af aldersrente, pension, formue olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv – fiskerleje og badested m. kirke, skole (opf. 1955, arkt. Jens Hansen, Thisted) m. bibl. (opret. 1945; 1300 bd.), missionshus (opf. 1887), forsamlingshus, stadion, feriekolonier, badehotel, savværk, grusværker, redningsstat. (opret. 1852), brevsamlingssted, telf.central samt »havn«; denne består af en 115 m lang bro og i fortsættelse heraf en 310 m lang mole, ved hvis yderende der er en vanddybde på 6 m; fiskerbådene (ca. 25) kan fortøje til denne mole og losse deres fangst på den; Førby (1721 Førbye; u. efter 1805); Vorup (*1471 Wordrup; u. efter 1805); Sønder Vorupør (u. efter 1805); Møgelkær; Vesterkær; Harkær (1688 Harkeer); Faddersbøl (*1469 Lillæ-, Store Fadersbøll, 1475 Fadersbøll; u. 1799) m. skole og mølle. – Gårde: hovedgd. Ulstrup (*1453 Wlstrup) (15,1 tdr. hartk., 116 ha; ejdv. 415, grv. 216); hovedgd. Gl. Råstrup (1348 Rostorp, 1664 Raastrup) (inkl. Faddersbøl 15,8 tdr. hartk., 165 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 322, grv. 162); hovedgd. Faddersbøl (1638 Fadderspill); Landbolyst (1638 Landbo); Stensgd. (*1500 Steensgaard); Krogsgd. (1638 Krogsgaard); Midholm (1664 Mideholm); Borggd. (1602 Borregrdt.); Søndergd. (1600 Søndergrdt.); Rydsgd. (1602 Rydtzgrdt.); Dalgd. (1600 Dalgrdt.); Ny Råstrup; Førgd. (1679 Førgaard); Stojholm (1729 Stoiholm); Udermark (1766 Vdermark); Sønder Grønkær (1728 Sdr. Grønkjær); Ryltoft (1718 Ryltofft).

H. so., der sa. m. Jannerup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skjoldborg so. So. udgør 5. udskrivningskr., 574. (a. og b.) lægd og har sessionssted i Thisted.

Kirken er en romansk kvaderstensbygn. på profileret dobbeltsokkel, bestående af kor og skib samt nyere våbenhus. I koret ses spor af to romanske vinduer, et i n. væggen, et i ø. væggen, s. 606 begge tilmurede. De to vinduer i skibets nordl. sidemur er begge romanske, men noget omdannede. N.døren er tilmuret, s.døren er endnu i brug, men noget udvidet. I sin nuv. skikkelse har skibet en anselig v.forlængelse, der i virkeligheden er den underste del af et sengotisk tårn, opf. m. rigelig anvendelse af granitkvadre og nedrevet 1686 (jf. Kallerup kirke s. 596); det har haft krydshvælving i det nedre tårnrum, men denne tillige m. tårnbuen er forsv. ved nedrivningen, og hele kirkens indre er nu i den fulde længde dækket af bjælkelofter. Korbuens romanske kragsten er fjernet fra deres plads og anv. som sokkelsten for sa. bue. Over v.gavlen er 1880 anbragt en klokkekam. Et våbenhus i nyromansk stil er opf. 1896. På et alterbord af træ m. forsidepanel o. 1600 står en anselig altertavle, en sen udløber af bruskbarokken, skåret 1691 (malet indskr.) af Søren Pedersen i Kolding og i alle væsentlige træk en gengivelse af tavlen i Jannerup (s. 610); hovedfeltet er tredelt ved evangelisternes bærefigurer, i midtfeltet et nadverrelief, i topstykket korsfæstelsen. Romansk font af den gængse tybotype; sydty. dåbsfad fra o. 1575. Prædikestolen fra 1690 skyldes altertavlens billedskærer, der også har udf. himlen (opr. en fontehimmel), og som formentlig har skåret præste- og degnestolen, der flankerer alteret. En rest af et forsv. korgitter, en stor oval plade m. indskr. fra o. 1680, som meddeler, at Iver Kaas til Ulstrup, † 1662, havde gravplads under korgulvet, er nu ophængt på skibets n.væg. To series pastorum i koret. Ved v.væggen et herskabspulpitur, som er stafferet 1708 af J. J. Thrane, og som nu bærer orgelet. En malmlysekrone fra o. 1600 er ophængt i skibet ved døren. I skibets mure er indsat et par romanske gravsten, den ene (i v.muren) m. indskr. over broder Aslak.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 434–45.

Vorupør filialkirke, i Nr. Vorupør, er opf. 1902 (indv. 14/12 1902) efter tegn. af arkt. C. A. Wiinholt af røde mursten i middelald. stilformer. Bygningen er formet som et lat. kors med korsskæringstårn; vinduerne er spidsbuede. Koret har tresidet afslutning. Adgang til tårnet ad en rund trappebygn. i hjørnet ml. korfløjen og ndr. korsarm. Våbenhus mod v.; herover pulpitur med orgel. Det indre er overhvælvet. Altertavle med maleri af Anker Lund. Kirken, der til dels byggedes af materiale fra den ældre Vorupør kirke (opf. 1878, arkt. F. Uldall), kostede ca. 20.000 kr. og har 300 siddepladser. – Den tidl. kirkes kgd. bruges stadig, og et kapel findes her, dannet ved udvidelse af den ældre kirkes våbenhus. Her findes bl.a. en grav med granitsten over 8 26/3 1885 forulykkede fiskere og en grav, hvori hviler besætningen på det 27/12 1896 strandede tyske skib Concordia. Omkring den nye kirke en firkantet plads, indhegnet af et meterhøjt cementgærde.

Thylands folkehøjskole oprettedes 1895 i en bondegd. i Hundborg som aktieselskab, og den første forstander (til 1901) var Peder Hansen (sen. ved Galtrup højsk.), derefter til 1908 cand. theol. Thyge Thygesen, derefter Kr. Fuglsang til 1910 og Olaf Andersen. En forsamlingssal indviedes 4/11 1895, og ny skolebygn. opførtes 1903. Skolen blev nedlagt 1913. (Olaf Andersen i AarbThisted. 1948. 229–50).

Ulstrup ejedes 1453 og 1462 af Jens Lauridsen (af slægten »De jyske Bagge’r«), 1469 og 1475 af hans søn Jep Bagge, og 1493 af dennes enke Marine Jensdatter Kall. I øvrigt synes Bord Jensen (en søn af førstn. ejer?) at have været parthaver i den 1460. En lovhævd, som Niels Høeg til Eskær gjorde på U., fandtes 1501 »falskeligen at være forseglet«. Han optræder dog som ejer af U. 1530, hvad der nok må være en skrivefejl for 1503, eftersom han døde 1524. 1568 ejedes U. af brødrene Frans og Otte Banner († henh. 1575 og 1585). Deres farmoder Karen Steensdatter Gøye var anden gang gift med ovenn. Niels Høeg, så de har vel erhvervet U. ved en arvedeling efter dette ægtepar. Gården ejedes siden af Falk Gøye († ca. 1643), hvis mormoder, Magdalene Banner, var en søster til nævnte Frans og Otte Banner, og af Jørgen Grubbe († 1640), hvis morbroder, Henrik Lykke, var gift med en datter af nævnte Frans Banner. Falk Gøye og Jørgen Grubbe solgte U. til Iver Kaas (slægten Mur-K.). Han skrev sig allr. 1626 til U., og efter hans død 1662 udkøbte hans søn Hartvig Kaas sine medarvinger. Han gjorde U. til en komplet sædegård, der efter hans død 1704 arvedes af enken Sophie Rothkirch, der 1709 solgte den (36 tdr. hartk.) med gods (139) for 5968 rdlr. til kancelliass. Peder Mortensen Selle, efter hvis død 1720 datteren Anne Christine Selle overdrog U. til sin søster Helvig Brockenhuus S., der ægtede en købmand i Thisted, sen. kammerråd Peder Mads Jensen. Efter hans død 1737 giftede enken sig med byfogden i Thisted Jørgen Christian Poulstrup († 1751) og solgte endelig 1776 U. (36, 49 og 203 tdr. hartk.) samt strøgods (87) for 26.000 rdlr. til sin forrige foged Peder Mortensen. Han solgte den 1783 for 40.000 rdlr. til justitsråd, amtsforv. Adolph Christian Bruun († 1800) (fader til den bekendte s. 607 Malthe Conrad Bruun), hvis enke Anna Christine Hoff 1804 solgte U. for 62.100 rdlr. til generalauditør Hans Jacob Lindahl, der frasolgte tiender og gods og udparcellerede gården efter bevilling af 1807. Han solgte 1805 (skøde 1810) hovedparcellen af U. m.m. for 27.000 rdl. til den forrige ejers søn exam. jur. Jens Jacob Bruun, som 1827 el. 1828 afhændede den (14 tdr. hartk.) for 3000 rbdl. sølv til købmand Niels Bjerregaard Neergaard. Efter hans død 1851 købtes den af Rasmus Faurschou, der 1855 solgte den til etatsråd Poul Knudsen til Blistrup. Han solgte den (17 tdr. hartk.) 1888 for 160.000 kr. til forv. Julius Nicolai Secher († 1923), der 1912 afhændede den for 183.000 kr. til amtsrådsmedl. P. Houe, som ejede U. til sin død 1930. Den overgik herefter til enken M. Houe, hvis søn Folmer Houe 1933 overtog den for 205.000 kr. Der er siden frasolgt ca. 30 tdr. land til husmandssteder. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. Birkelund i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 435–39.

Hovedbygn., der er opf. efter en brand 1818, er bygget af røde mursten som en længe i ét stokv. over høj kælder og med glatte kamtakgavle. Den ældre bygn. bestod 1769 af tre bindingsværksfløje.

Landbolyst er dannet af en afbyggergd. Landbo og en parcel af Ulstrup. 1805 solgte Jens Jacob Bruun den (skøde 1810) for 10.000 rdlr. til Nicolai Winther, forhen forp. af Ålegård. 1838 købte Søren Møller fra Vestervig den (10 tdr. hartk.) for 12.500 rdlr. Hans enke solgte den (16 tdr. hartk.) 1874 for 64.500 rdl. til cand. phil. F. Mortensen, som 1910 afhændede den for 95.000 kr. til Thylands Udstykningsforening, som har udparcelleret den. Hovedparcellen på 33 ha købtes 1925 af P.C. Bangsgaard.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 464f.

Råstrup nævnes 1348 bl. det gods, som Poul Glob ejede i Thy, men blev først samlet af fire s. 608 mindre gårde og oprettet til en hovedgård af Anders Albertsen Skeel 1537. Den tilhørte derefter hans søn Albert Skeel († 1568), dennes broderdatter Dorte Skeel († ugift ca. 1630) og hendes broderdatter Ingeborg Skeel († 1655), gift med Palle Rodsteen († 1643), hvis datter Christence Rodsteen ægtede oberstløjtn. Jacob Sparre, der således blev ejer af R. Svogeren Albert Friis skrev sig dog også til R. Jacob Sparre boede her til sin død 1694. R. købtes derefter af Jens Sørensen Hesberg, efter hvis død 1698 den kom til Peter Christian Fahrenkrug, som 1699 solgte den (28 tdr. hartk., intet gods) til forv. på Ørum Poul Maes († 1720), der 1704 fik nyt skøde på den og en del gods af etatsråd Povl v. Klingenberg († 1723), som måske har haft panteret til den. Poul Maes’ enke Øllegaard Sophie Søltoft (tidl. g. m. den nævnte J. S. Hesberg) ægtede 1726 major Jens Kraft († 1751), som få dage før sin død solgte R. (27, 29 og 214 tdr. hartk.) for 10.000 rdlr. til amtsfuldmægtig Søren Sørensen i Thisted († 1755), der efter løfte ægtede hans hustrus broderdatter, Johanne Justine Søltoft († 1786). Da hendes anden mand Iver Dalsgaard var død 1771, skødede hun 1775 R. til sin søstersøn vinhandler Lorens Christian Schiønning i Kbh. Han solgte fra af bøndergodset og solgte 1795 R. til sgpr. i V. Vandet Nicolai Eeg (g. m. en søsterdatter af Johanne Justine Søltoft), som da fik bevilling på at udstykke gården. Han frasolgte alt godset, og R. deltes i Sdr. R. og Nr. R. Den 1775 opførte hovedbygn. blev nedbrudt. Sidefløjene, hvoraf den ene, opf. af egebindingsværk, står endnu, blev stuehus. Den største parcel (12 tdr. hartk.) kom til Ville Christensen Harkjær fra Hundborg, efter hvis død 1844 den blev overtaget af hans brodersønner, Christen Christensen Raastrup († 1883) og Niels Christensen Raastrup. Sidstn.s datter Ingeborg Raastrup ægtede P. B. Nørgaard, der 1890 købte den mindre parcel, hvorefter gården igen blev samlet på én hånd. Efter hans død solgte enken 1912 R. til I. P. Borup, som 1914 solgte den (20 tdr. hartk.) for 113.000 kr. til Erik Dahm. En del jord frasolgtes, og 1915 købtes R. af kbmd. Jens Bruun, hvis søn Anders Yde Bruun forpagtede den fra 1930 og overtog den som ejer 1935. Der er nu yderligere frasolgt en del jord, således at gden er delt i Gl. R. (10 tdr. hartk.) og Ny R. (5 1/2 tdr. hartk.) samt nogle statshusmandsbrug. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. L. Hald i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 385–88. Kr. Andersen i C. Brunsgaard og Henry E. Pedersen. Landet mod Nordvest, I. 1946. 127–30.

Faddersbøl ejedes 1459(?) og 1471 af Las Dan, som mul. er kommet i besiddelse af den gennem sin hustru Anne Nielsdatter Kalv (Kall). Las Dans datter Abel D. ægtede Albert Skeel, hvis sønnedatter Abel Sørensdatter Skeel († 1585) ejede den 1568. Hendes mand Niels Lange († 1565) synes at have ejet den allr. 1539. Der var ingen børn i dette ægteskab, og F. kom derefter til Hartvig Eriksen Kaas (af slægten Mur-K.), som solgte den 1625 til sin brodersøn Stalder Kaas, der 1636 skødede den til sin broder Iver Kaas († 1662). Hans søn Hartvig Kaas udkøbte s.å. sine brødre Herman og Mogens, mens broderen Jørgen synes at have været medejer til sin død 1698. Hartvig Kaas døde 1704, og hans enke Sophie Rothkirch solgte 1715 F. (13 tdr. hartk.) og gods (17) for 1175 rdlr. til brigadér Hans Eifler til Tandrup († 1724). Hans svigersønner Frans Linde og Christian Leth skødede 1727 F. (13 og 20 tdr. hartk.) for 2600 rdlr. til Hans Carsten Langballe på Nørhågård, som 1751 solgte denne og F. med tiender og gods (50 og 207 tdr. hartk.) til sin svoger Jens Ware i Ålborg († 1767). Han afhændede 1766 F. (13, 50 og 221 tdr. hartk.) for 19.100 rdlr. til Claus Gotlob Kjærulf († 1808), som 1800 skødede den og Nørhågård til sin svigersøn prok. Mogens Nyeborg for 40.200 rdlr. Denne solgte straks efter F. for 10.150 rdlr. til Christian Poulsen og Jens Christensen, der udstykkede den. Hovedparcellen tilhørte 1805 Niels Andersen m.fl., 1832 hans søn Anders Nielsen Faddersbøl († 1859) og 1841 Mads Christensen Foged, som 1860 solgte den (9 1/2 tdr. hartk.) for 20.500 rdlr. til Christen Møller. 1889 overtoges den af hans søn Kristian Møller, der 1940 solgte den til Anders Yde Bruun til Gl. Råstrup. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Kr. Andersen i C. Brunsgaard og Henry E. Pedersen. Landet mod Nordvest. I. 1946. 130.

Paa Spidsen af et Næs, der fra den sydøstl. Bred har strakt sig ud i den nu udtørrede Mejlsø ligger Voldstedet Voldhøj tæt nv.f. Ejendommen Borggård. Voldstedet bestaar af en Banke (højeste Punkt ca. 5 m over den omgivne Eng), der i 1820erne er blevet gennemgravet, saa den nu fremtræder med to Toppe. I det hele er Anlægget saa stærkt ødelagt, at man ikke kan fastslaa Bankens opr. Form. Ved en Tværgrav, som nu er næsten jævnet, har Banken været isoleret fra Resten af Næsset. Til de øvr. Sider har Søen ydet Beskyttelse; om der desuden har været en Grav ved Foden af Banken, lader sig ikke umiddelbart afgøre. Ved Gennemgravningen af Banken skal der være fundet Tømmer.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 171–76.

I so. nævnes 1664 husene I Klitten, som vist er identisk med det sen. Nr. Vorupør. Desuden i ældre tid af gde bl.a. Korsgård (1602 Korszgrdt), Brunshave (1664 Brunshow), sen. hus, Legård, Øster Stensgård, Ved Dammen, Sønder i Byen og Kurborg, alle nævnt 1688, Hvalstrup (1664 Hualstrup), På Toft (1664 Paa tofft), Midt i Byen (1664 I Byen, 1688 Mit i Byen), Mejlager (1664 Meielagger), Frøgård (1600 Frøgrd), Nørbygård (1600 Nørbye, 1688 Norbyegaard), På Bak (1602 Paa back, 1664 Paa Bach) og Ved Led (1608 Vid Led), samt husene I Birk og Paa Vej, begge nævnt 1664.

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 53 høje, alle i so.s østl. del, idet den vestl. er dækket af flyvesand. Af højene er flere af anselig størrelse, således den 6 1/2 m høje Odinshøj, Taghøj, Hovhøj og 6 andre høje; dernæst en rest af en langdysse. – Sløjfet el. ødelagt: Jættestuen Stenhov ved Råstrup og 110 høje.

På Ulstrup fødtes 1785 søofficeren Peter Urban Bruun.

Litt.: AarbThisted. 1910. 59–69 (om degne); 1921.212f. (visitatsindberetninger); 1925. 12–16 (indskrifter); Agnes Bruun f. Licht. Barndomsminder fra Hundborg Præstegaard i 1860erne, sst. 1943. 307–26.